IG Føljeton #5

IG Føljeton #5

4. juni 2016

Så er der igen blevet kigget Instagram billeder igennem, som I deler med os på #dbadk og igen er vi fuldstændig benovede over de mange geniale fund I gør jer og ikke mindst jeres evne til at indrette jer med dem.

Så endnu en gang tak og bliv endelig ved med at dele jeres billeder med os. Husk gerne at skrive eller tagge den ting I har fundet på DBA

Photocredit: @mitkrearum

Hvem drømmer ikke om en have og et drivhus? Det gør undertegnede helt bestemt og særligt efter at være blevet inspireret af denne impulsive og kreative dame, som lige pludselig kom på at hendes drivhus havde brug for 2 senge. Begge er fundet på DBA - hvem vil dog ikke gerne ligge og sove dér, med udkig til stjernehimlen ?


Photocredit:@livingonabudgetdk

Bloggeren livingonabudgetdk har også tænkt tanken om at installere en seng i hendes drivhus. Udover at hun selv har sat hele drivhuset i stand, højtryksrenset og skiftet ruder, så har hun også skabt en misundelsesværdig grøn oase til sommerens luner aftener.


Photocredit:@Kamillawn

Hvem vil ikke gerne være barn i dette fine soveværelse? Det tillægsord der kommer tættest på at beskrive det, må være "yndigt" - "fuldstændig vanvittig yndigt"! Her er det det fine lille skrivebord som er købt på DBA.


Photocredit:@sillybillysmellycat

Denne fine lille opstilling med en stige, planter og en gammel Carlsberg kasse gik lige i denne plantenørds-indretningshjerte. Sofaen i Retrolook, som umiddelbart ligner denne Sofa er også vanvittig fin. Tak for god inspiration ;)


Photocredit:@mortilmernee

Vores egen "hus-blogger" Louise bor, som de fleste der følger hende på Instagram ved, ekceptionelt fint og så er hun bare knalddygtig til at integrere alle former for lækre træ-elementer i hendes indretning og ikke mindst vilde blomster.


Photocredit:@pernillemarialynge

Pernilles hyggelige aftenlys-belyste stue bugner med danske design klassiker. Der udover en vanvittig smuk H. J. Wegner CH28 stol, diverse HAY designs, Kaj Bojesen aben og så tæller hele 2 Verner Panton lamper: Globen og Flower Pot


Photocredit:@majannielsen

Novra for et søndagsbord - Undertegnede har ikke så meget andet end at sige: "Hej Maja må vi kigge forbi"?