Drømmer du også om at stå af karriereræset og skabe din egen tilværelse med en forretning, du selv bestemmer over? For Brinja og Michael blev det virkeligheden, efter de ved en flytning ved et tilfælde fandt ud af, at de kunne drive cafe fra deres hjem. Parret købte en 100 år gammel cirkusvogn på DBA – og i dag danner den ramme om deres forretning, liv og parløb.
Nogle gange tager tilværelsen en drejning, vi ikke selv havde set komme. Sådan var det også for 52-årige Michael Rosenblad og hans kone Brinja Kaaber, da de i 2013 pludselig havde købt et gammelt, faldefærdigt hus ved Storebælt.
De havde egentlig ikke forestillet sig, at de skulle forlade København, hvor Brinja havde egen butik, men alligevel var der noget ved det gamle hus i den miserable forfatning, der trak:
- Vi følte, at vi løb rundt i et dødsygt hamsterhjul for at betale vores regninger og opretholde en bestemt livsførelse. Jeg var selvstændig håndværker og arbejdede konstant, fortæller Michael Rosenblad, der pludselig fik en tiltagende trang til at lægge sit liv om.
- Vi havde lyst til - og brug for - at overtage styringen i vores liv. Vi ville have mere tid og nærvær.
Søger du på cirkusvogn på DBA lige nu, dukker der 11 annoncer frem. En af disse er en ægte cirkusvogn, lignende Mikaels, og én, som er et legehus. Og ellers er det legetøjs-vogne, så man kan jo starte i det små, hvis man overvejer.
De endte med at købe huset og flyttede til Stillinge Strand i huset fra 1927, der efter Michaels eget udsagn var ”I virkelig dårlig forfatning”. Huset var ejet af det lokale vandværk og tidligere brugt som funktionærbolig. Måske var det derfor, det ikke var særligt velholdt. Det havde stået tomt i nogle år og var omkranset af et kæmpe vildnis.
- Det viste sig, at der også var erhvervsret på grunden, som ligger lige ned til en af Danmarks bedste badestrande. Vi opdagede det ved et tilfælde, men derfra gik tankerne i gang, fortæller Michael, der sammen med sin kone hurtigt besluttede sig for at udnytte det potentiale, som grunden, de boede på, havde.
Parret fandt en mere end 100 år gammel cirkusvogn via en bekendt på DBA, der skulle sælges, og pludselig var isboden Cirkus-Is og kaffe en realitet.
- Vi sælger kaffe og is fra Vebbestrup ismejeri, belgiske vafler og sandwich fra vores lille ishus ved Stillinge strand. Vi har simpelthen bygget forretningen op om to gamle cirkusvogne (læs: endnu én er med årene kommet til), og det fungerer simpelthen så godt, fortæller Michael.
Grunden til, at valget lige faldt på en gammel cirkusvogn, skyldes, at de er fulde af humør og nostalgi, og de emmer af hygge og feriestemning, fortæller Michael, der ønskede at finde et sådant blikfang til sin cafe.
Det samme kan gøres fra en gammel foodtruck eller andre kreative ideer, mener Mikael. For ham, der blev det dog cirkusvognen, der skulle danne ramme om det nye arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: Charmerende food-truck kan nu blive din
Du kan også prøve at søge på ’Beboelsesvogn’ på DBA. I skrivende stund dukker der 39 annoncer op på dette søgeord. Priserne spænder fra alt fra 30.000 – 200.000 kroner. Hvis man er gør-det-selv-typen, som Michael, kan man lave meget selv.
Som navnet på cafeen antyder, er det en sæsonbetonet forretning. Der sælges trods alt flest is om sommeren. Men fordi parret er flyttet til en langt billigere adresse og har halveret deres leveomkostninger i forhold til livet i København, så løber det faktisk fint rundt, fortæller Michael:
- Det giver os en stor fleksibilitet og frihed med børnene. Vi er sammen alle sammen på en helt anden måde her.
Og det var netop en stor del af årsagen til, at de i første instans endte her. De drømte om mere tid sammen med børnene Kornelius, Vilja og Mathias. Kornelius var nyfødt, da familien i 2013 flyttede ind i det miserable hus ved Storebælt:
Men han indrømmer også, at det ikke er noget, der kommer let. Det kræver knofedt og opsmøgede ærmer. Heldigvis kan de gøre det meste selv. Han er tidligere håndværker, og konen Brinja havde også ejet egen butik før, så det var ikke et fremmed territorium, de bevægede sig ind på.
LÆS OGSÅ: Nyt job? 10 muligheder på DBA for at blive selvstændig!
Og det er trods alt en pointe, mener Michael. At man ikke bare kan købe en gammel cirkusvogn og så regne med, at den automatisk skraber penge ind til husstanden.
For selvom Michael og familien lever drømmen, og i dag bor de på landet lige ved vandet i et gammelt, charmerende hus, så handler det alligevel ikke ret meget om at sidde med et glas kold vin på terrassen hver aften.
Det er hårdt arbejde, forklarer han. Det er tilmed risikovillighed og ikke mindst en realistisk indstilling, der får hjulene til at køre rundt. For selvom han og hustruen nyder godt at af kunne bestemme over eget arbejde og døgnrytme, så er huslige pligter, udvikling af forretningskoncepter, klargøring til sæson og regnskab stadig en del af hverdagen. Hver dag:
– En forretning kører jo desværre ikke rundt helt af sig selv. Det kræver trods alt lidt indsats.
Du kan læse mere om Michael og hans genbrugslivsstil i artiklen, her. Du kan også læse om den brandbil, han engang havde til salg på DBA. En ganske særlig én.
LÆS OGSÅ: Nu kan du købe cirkusdirektørens cirkusvogn
Der er lige nu 46 annoncer med kolonihaver til salg på DBA. 31 af disse står på Sjælland, så her har du størst chance. Måske sådan én kan imødekomme drømmen om et friere liv?
Måske har du allerede cafeen? Men savner nyt inventar og en anderledes indretning? Louise brugte 40.000 kroner på at indrette en 191 kvadratmeter stor café. Hun købte nemlig det hele brugt på DBA. Se mere her. Der er mange måder at skabe sig et frirum på. Lars Christian har skabt den perfekte man-cave. Han har nemlig indrettet sig i en garage fuld af loppefund fra DBA, der gør samtlige af vennerne grønne af misundelse.
Du kan også købe et gammelt folkevognsrugbrød og køre ud i friheden. I en transporter er der rum for det meste. Se selv i videoen herunder eller bliv klogere på den nostalgiske bil i artiklen, her.