Kan du huske Spyro, SSX og Crash Bandicoot? Alle de nostalgiske spil fra 90’erne og 00’erne lever i bedste velgående hjemme hos videospilssamleren, Daniel. Se hans enorme samling her.
Når du træder over dørtærsklen til Daniel Lund Kristensens hjem i København, er du ikke et sekund i tvivl om, at han er ellevild med videospil. På trods af sine 25 år har Daniel formået at opbygge en samling, der indeholder intet mindre end 6.000 forskellige spiltitler.
I samlingen gemmer sig dog ikke kun videospil men også retro konsoller. I øjeblikket har Daniel omkring 20 konsoller – og de bliver alle brugt.
- Man begynder hurtigt at lære, at når det tager for meget plads, så bliver du også nødt til at bruge det til noget. Det kan ikke bare stå og rådne op på hylden, siger Daniel grinende.
Med den filosofi består Daniels samling stort set udelukkende af spil han rent faktisk gider at spille. Der har dog alligevel sneget sig et spil ind, Daniel synes er helt forfærdeligt. Hvilket spil der er tale om, samt hvad Daniels yndlingsfund er, kan du finde svar på i videoen ovenfor eller læse dig til her.
Doomsday racers, PS2, Doomsday racers Inkl. manual. Fast fragt 45 kr, uanset antal spil, film, CD'er eller bøger. Se også mine andre annoncer
40,00 kr.Surf's up, PS2, Surf's up Inkl. manual. Fast fragt 45 kr, uanset antal spil, film, CD'er eller bøger. Se også mine andre annoncer
35,00 kr.Motorsiege - Warriors of primetime, PS2, Motorsiege - Warriors of primetime Inkl. manual. Fast fragt 45 kr, uanset antal spil, film, CD'er eller bøger. Se også mine andre annoncer
40,00 kr.Lego Indiana Jones - The original adventures, PS2, Lego Indiana Jones - The original adventures Inkl. manual. Fast fragt 45 kr, uanset antal spil, film, CD'er eller bøger. Se også mine andre annoncer
40,00 kr.Prince of Persia spil, PS2, Prince of Persia - The sands of time - 30 kr Prince of Persia - Warrior within - 40 kr Inkl. manual i begge spil. Fast fragt 45 kr, uanset antal spil, film, CD'er eller bø
30,00 kr.NBA live 07, PS2, NBA live 07 Fast fragt 45 kr, uanset antal spil, film CD'er eller bøger. Se også mine andre annoncer
25,00 kr.Lige nu kan du finde 8.573 spil til Playstation 2 på DBA.
Nogle af spillene i Daniels samling har større betydning end andre. I de 13 år Daniel har samlet på videospil, har han sørget for at tilføje alle de titler til samlingen, han spillede som barn. Men faktisk er det ikke ét bestemt spil, han aldrig vil skille sig af med.
Konsollen Playstation2 har nemlig en helt særlig plads i Daniels hjerte. Netop af den grund er hans gigantiske samling af PS2 det, han vil have sværest ved at skille sig af med.
- Det er den jeg har brugt længst tid på at samle. Og jeg er nået dertil, hvor jeg synes, at jeg er ved at have alle de titler, jeg gerne vil have.
Der er dog ét PS2-spil Daniel endnu ikke har, som han brænder for at få føjet til samlingen – nemlig ’Rule of Rose’ med engelsk cover og engelsk in-game.
SE OGSÅ: VIDEO | CS:GO-spilleren cadiaN giver tips til dit gamer-setup
Selvom Daniel forsøger at praktisere sin filosofi om, at han bliver nødt til at bruge de spil han har i samling, er det dog ikke alle spil, han er lige begejstret for. Faktisk er der et spil i samlingen, Daniel beskriver som decideret forfærdeligt.
- Mambo er et forfærdeligt spil. Det var primært et spil, der blev solgt i supermarkeder til virkelig lave priser, fortæller Daniel.
Der er dog en helt særlig grund til, at Daniel alligevel gerne vil have spillet i sin samling. Han synes nemlig det er sjovt, at et europæisk firma har været med til at producere sådan et forfærdeligt spil.
LÆS OGSÅ: Derfor bør du købe konsolspil brugt
Eftersom Daniel har brugt mere end halvdelen af sit liv på at samle på videospil, har han næppe kunne skjule samling for sine venner og familie.
- Mine forældre synes, at det er lidt gakket – men de støtter op omkring det, og de respekterer det, fortæller Daniel.
Daniels venner synes, at det er rigtig fedt, at han samler på videospil. Dog har Daniel en tendens til at snakke en hel del om sin samling. Han har dog lært at holde lidt igen.
- De kan godt begynde at synes, det er en lille smule irriterende at høre på. Sådan er det, når man er engageret omkring noget – så er det svært at tie stille, fortæller Daniel.
SE OGSÅ: Video | DBAs dyreste pokémon
Gennem de 13 år Daniel har samlet på videospil, har han gjort sig mange gode fund. Der er dog et helt særligt fund, der skiller sig ud fra resten.
- En Nintendo 64 – Banjo Kazooie. Banjo Kazooie er et af mine yndlingsspil til Nintendo 64. Så da jeg fandt ud af, at den var udkommet i Boxart, var jeg nødt til at skaffe den, fortæller Daniel.
Den boks Daniel købte var godt slidt, men det betød ikke det store for Daniel, da var nostalgien ved sættet, der tiltalte ham.
Nintendo Wii, Nintendo Wii med spil og 1 controller, God, Nintendo Wii med 1 controller, motion plus adapter og nunchuk controller og tilbehør. Der medfølger følgende spil: Mario kart Mario & Sonic at
750,00 kr.Nintendo Accessories, PowerA, Som ny - I originalindpakning, POWERA NSW ENWL CONTROLLER BLACK L-ION Stand: Som ny - I originalindpakning
563,00 kr.Nintendo Switch, OLED, Perfekt, hvid, absolut perfekt stand, ikke en eneste ridse. Som butiksny. Alt origialt tilbehør, blåt etui for beskyttelse, emballage samt kvittering medfølger. Købt i Elgigant
2.900,00 kr.Nintendo Game & Watch, Donkey Kong, Donkey Kong fra Nintendos Game & Watch serie. Retro bib bip spil klassiker fra 1982. Donkey Kong er nok det mest kendte og ikoniske stykke elektronisk legetøj fra
549,00 kr.Nintendo Wii, Hvid Wii m. sort tilbehør - er testet & alt virker, God, Er lige testet og virker fint. Sender gerne på købers regning - og ellers kan de afhentes på Amagerbro.
225,00 kr.Nintendo Game & Watch, Ur, God, Nintendo super Mario 3 ur
600,00 kr.Se alle Nintendo-konsoller på DBA her.
Er du ligesom Daniel også pjattet med legetøj fra barndommen, bør du se med her, hvor vi besøger samleren, Laila, der har åbnet husets døre for hele Andebys beboere. I videoen fortæller Laila blandt andet om, hvilke Anders And-blade og figurer, der er steget i værdi.
I videoen nedenfor kan du møde Mikkel, der samler på Ninja Turtles. Mikkel har så mange figurer i sin samling, at der nu ikke længere er plads til dem alle indenfor. De bad-ass Ninja Turtles har derfor bevæget sig ud i haven, hvor de fungerer som havenisser.
Læs mere om Mikkels samling her.