DBAs grundlægger Jac: Derfor valgte Karsten Ree og jeg at splitte os

Hvem skal have spisebordet, og hvem beholder sofaen? I en skilsmisse kan det være vanskeligt at opdele boet mellem sig, og hvordan skilles man, uden det slår gnister, og så man også selv er tilfreds? Den øvelse stod Karsten Ree og DBAs grundlægger Jac Nellemann overfor, da de to i 1988 stod overfor en firma-skilsmisse.

De to ejere af DBA havde kørt parløb, siden DBA blev skabt i 1981, firmaet kørte endelig på skinner og var blevet en succes, men ikke alle synes, hverdagen kørte lige, som den skulle. De to ejere blev nødt til at dele sig op.

I dette andet kapitel af DBAs ”mini-dokumentar” ’Historien om DBA’ dykker vi ned i årerne efter, Den Blå Avis er blevet etableret. Årerne efter, at Karsten Ree har ligget søvnløs over manglende avissalg, og årerne efter, at avisen blev opdelt i en øst- og vestversion.
I videoen, som du kan se herover, fortæller de tre mænd bag DBAs succes, hvordan avisen udvidede yderligere, hvordan de gik hvert til sit, og hvilke tanker og kampe der lå bag at gøre DBA digital. Du får også svar på, hvorfor Karsten Ree i 2008 besluttede sig for at sælge DBA til eBay.

I artiklen her kan du få lidt ekstra viden udover det, der bliver fortalt i videoen. Men først teaser vi i afsnittet herunder for de to øvrige afsnit, vi håber, du vil se eller gense:

Se videre: Kapitel 3 og se eller gense gerne kapitel 1 i ’Historien om DBA’

Klik her og se kapitel 3
eBay blev første destination på den rejse, som Karsten Ree skubbede DBA ud på, da han i 2008 solgte virksomheden. I tredje kapitel om DBAs historie kan du høre Karsten forholde sig til, hvordan det var at sælge sit kæreste eje og se det gro på afstand.
Du kan også få et indblik i, de tanker som Frank Ludvigsen, direktøren for DBA gennem 26 år, har om, at DBA i dag er blevet solgt af eBay til den nordiske mediegigant, Schibsted.
I kapitel 3 i ”mini-dokumentaren” ’Historien om DBA’ tager vi dig også med ind i nutiden, hvor vores presseansvarlige Julie Schoen fortæller om DBAs plads i Danmark i dag: Hvordan danskerne i dag bruger DBA, og hvad virksomheden gør for at holde sig med på genbrugstrenden.

Se tredje og sidste kapitel i ’Historien om DBA’, når videoen offentliggøres fredag 3. marts.

Klik her og se kapitel 1
Hvis du ikke allerede har taget et kig på første kapitel i mini-dokumentaren, vil vi anbefale sig at gøre det. Her fortæller DBAs grundlægger, Jac Nellemann, hvordan han fik DBA stablet på benene. Det var nemlig ikke ham, der fik idéen til DBA. Idéen blev faktisk udtænkt af en engelsk biltyv, der flyttede til USA, og siden blev idéen videreformidlet til Jac af hans egen kone.

Konen mente, Jac burde lave en dansk version for at få noget bedre at tage sig til, end den hobby Jac på det tidspunkt havde. Hvad det var for en hobby, han du se i 1. kapitel af ’Historien om DBA’, hvor Karsten Ree også fortæller, hvornår og hvorfor, han kom ind i billedet.

I ”mini-dokumentaren” har vi også ulejliget direktøren for DBA gennem 26 år, Frank Ludvigsen til at fortælle om, hvordan han fik DBA udbredt til ikke kun at være et københavner-fænomen.

Se første kapitel om DBAs historie.

DBA løb så godt rundt, at avisen skulle udvides til udlandet

Første kapitel af vores ”mini-dokumentar” slutter ved, at DBA endelig kom op og køre, og der var godt gang i salget. Så godt, at mændene bag succesen begyndte at drømme stort:

- Det begyndte sgu at køre (red. med Jyllands-versionen, også kaldet ’Vest-udgaven’ af Den Blå Avis), og det kørte jo endnu bedre på Sjælland. Jeg blev lidt opstemt over det og tænkte, om der mon ik’ var en eller anden stor by i Europa, hvor der ikke var nogen avis i forvejen, fortæller Karsten.

For som du fik af vide i den første video, var DBA ikke de første i verden til at opfinde modellen, hvor avisen kostede penge, mens annoncerne var gratis. I Los Angeles startede den første avis, og i Europa blomstrede denne type avis især i Sverige. Så efter fire år på danske vinger var konceptet med at videresælge sine brugte ting – gratis – også spiret og havde udfoldet sig i udlandet. Ifølge Jac var der i 1985 15 tilsvarende aviser i Europa allerede.

Så han og Jac indtog Hamborg ved at etablere en konkurrerende avis til den eksisterende. Avisen kom ikke til at hedde en farve, ligesom avisen i Sverige hed ’Gula tidningen’ og ’Den Blå Avis’ i Danmark. Hvad avisens navn blev – et meget uopfindsomt navn - kan du se og høre i videoen, som du finder øverst i artiklen.

Succes i Hamborg fik mændene bag DBA til at begå denne kæmpe fejl

I 1985 blev søsteravisen i Hamborg en realitet, og allerede efter et år var avisen selvfinansierende.

- Vi lavede en fornem start. I løbet af et år i Hamborg var vi ved at nå ’break even’, husker Karsten.

Men forblændet af succesen etablerede de to ejere endnu en avis. Og det var ikke en gennemtænkt beslutning:

- Vi tænkte: ’Det går sgu meget godt – nu starter vi en avis i Düsseldorf’, fortæller Karsten Ree, der hurtigt konkluderer på den idé:

- Det gik ad helvedes til med søgsmål og alt muligt ballade. Vi fik advokatregningerne på 1 million om måneden. Det, synes vi, var mange penge, fortæller han.

Karsten og Jac blev sagsøgt, fordi man i Düsseldorf ikke mente, det skulle være lovligt at give annoncerne gratis væk. Her var man opflasket med – og holdt stædigt fast på - at det skulle koste penge at indrykke en annonce med sine gamle, brugte sko, for eksempel.

Men sagen kom for højesteret, hvor de to ”blå” herre vandt.

- Det var en mega juridisk strid, fortæller Jac.

Sådan gik det til, da Jac ville skilles fra Karsten

Efter syv års parløb, var det tid til forandring. Jac synes, der var nok business i de to aviser, Danmark/Hamborg til, at de to ejere kunne dele de to forretningsenheder mellem sig.

- Jac ønskede en skilsmisse, fortæller Karsten Ree ærligt, og Jac følger op:

- Det var jo klart, at det var en form for en skilsmisse, og det var jo ikke rart. Det var min idé, så det var mig, der måtte dele lagkagen, og så var det Karsten, der valgte først. Og så er det jo klart, at han tog det lokale, og jeg måtte tage eventyret ude i den store verden.

I 1988 blev Karsten derfor aleneejer af Den Blå Avis, som han kørte videre sammen med Frank Ludvigsen, der var direktør for foretagendet.

Karsten er i dag lykkelig for, at han lod sig overtale til denne ting

Frem til 1995 var Den Blå Avis en fysisk, blå avis. Men verden blev mere og mere digital, og den platform, som medarbejderne arbejdede på, var jo også digital, så Frank Ludvigsen synes, det var en god og oplagt idé også at lade det digitale inde i systemerne udkomme digitalt.

- Der var ikke noget, der var mere oplagt end at tage alle de digitale data over til noget, der også var digitalt og kunne vise det, i stedet for at man havde brug for at trykke en avis med det, fortæller Frank.

På daværende tidspunkt blev avisen solgt i et kæmpe antal. Hvert år tjente virksomheden 30-40 millioner kroner om året. En glimrende forretning. Og hvorfor så pille ved det? Det var Kartens holdning:

- Karsten synes ikke meget om min idé med at blive digitale. Mildt sagt. Lad os bare sige det, fortæller Frank, og Karsten bakker op om den fortælling:

- Det havde jeg på en eller anden led noget imod, og derfor er det også vanvittigt i virkeligheden, at jeg er blevet velhavende på det.

Karstens modvilje handlede om, at forretningen tjente penge per solgt avis. Avisen kostede det dobbelte af en normal avis, men når annoncerne først også kunne tilgås digitalt, ville salget af avisen naturligvis falde, og hvad skulle indtægtsgrundlaget så være?

- Jeg kunne ikke svare på, hvor vi kunne tjene pengene, når oplaget begyndte at falde, fortæller Frank.

- Jeg synes, det var meget spænende med det digitale (…) Karsten havde så meget tillid til mig og mine folk, så han gav sig: ’Okay, så gør vi det’, fortæller Frank, og Karsten støtter den fortælling:

Oplaget begyndte at falde, og på et tidspunkt røg indtjeningen ned på hele 12 millioner kroner om året. Da det var værst, husker Frank. Men på et tidspunkt vendte kurven. Virksomheden fandt en anden måde at finansiere sig via nethandlen.

I 1997 blev der hver uge trykt 105.000 eksemplarer af avisen, og den blev læst af hele 651.000 danskere.

- Jeg har været meget fremme i skoene i forhold til at få bragt vores store printsucces videre over i en online verden, siger Frank.

En anden måde at få succes og omtale i medierne på

Vidste du, at det ikke var Karsten Ree, der grundlagde DBA? Nej, sikkert ikke. Karsten Ree er virkelig blevet forbundet med Den Blå Avis, og det skyldes blandt andet, at Karsten altid har været god til at få omtale. På den ene eller anden led.

- Når du har leget med ubådshævning og skudt efter Ekstra Bladets helikopter, kan medierne godt huske én. Så beder de om dit regnskab hvert år, svarer Karsten på spørgsmålet om, hvorfor han og ikke Jac har fået så meget opmærksomhed.

Karsten postede millioner af kroner i en projekt om at få hevet en ubåd op af vandet i håbet om at finde en skat i den. Egentlig ikke en aktivitet, der som sådan havde noget med DBA at gøre.

- Der blev der jo lige pludselig så meget fokus på Karsten Ree. Den her mand, der også lige pludselig postede XX-antal millioner kroner i hævningen af en ubåd, fortæller Frank, der også gik hjem og regnede på, om ubåden var en god forretning for DBA:

- Hævningen af ’U 534’ havde jo intet at gøre med Den Blå Avis at gøre. (..) Nogle vil jo påstå, at det sikkert havde en fantastisk marketingseffekt. Nej, det havde det ikke. Vi solgte ikke flere aviser på grund af det, konkluderer Frank.

Men opmærksomhed fik aktiviteten i hvert fald. Medier fra hele verden dækkede hævningen, og Ekstra Bladet holdt sig opdateret ved at leje en helikopter og flyve henover hele miss æren.

Det irriterede Karsten, der fyrede dét, han selv vil mene var et varselsskud efter flyvetøjet. En sag, der endte i retten.

I videoen kan du høre Karsten selv sætte ord på ”skyderiet”, og du kan høre mere om retssagen.

Derfor blev DBA solgt til eBay

Forretningen gik strygende, og Karsten Ree gik egentlig ikke med tanker om at sælge sit hjertebarn, før nogle andre prikkede ham på skulderen:

- Hvis der er nogle, der vil købe, og de vil give en ordentlig pris – så lad dem da, fortæller Karsten.

Han fortæller dog også, at han kun gik med til at sælge avisen, fordi han var mør. Virksomheden havde gennemgået en rutsjebanetur af en  rejse, og var endelig landet et godt sted, og der var også en vis lettelse ved at kunne give foretagendet videre:

- Når jeg solgte den, så var det fordi, jeg var mør, forklarer han og uddyber:

- De første to-tre år af virksomhedens levetid kunne man jo nærmest ikke sove om natten over, at det blev ved med at gå så dårligt. Så kommer tiden med succesen, og så kommer kærligheden til alle de medarbejdere, man havde, og som man satte pris på.

Og netop medarbejderne og kulturen i virksomheden var det svære for Karsten at vinke farvel til. Dagligdagen:

- Jeg var ked af det (red. efter salget). Det var så meget af mit liv og energi, fortæller Karsten.

Han var ikke den eneste, der stod med en tom følelse, da eBay ”sejlede” videre ude på rejsen med hans hjertebarn:

- Det var egentlig ikke fordi, der var nogle af os, der havde lyst til at sælge. Vi havde rigtig godt gang i online-forretningen, (…) Selvom jeg synes, det var en god ide, var jeg jo ikke udelukkende glad, for jeg vidste da godt, det ville blive en voldsom omvæltning i mit liv, hvilket det så også blev, fortæller Frank Ludvigsen.

Han og Karsten fortæller i videoen om, hvilken særlig ånd, der var i virksomheden, og hvordan de alle kunne give den gas til festerne. Internt kaldte man arbejdspladsen for ‘Det blå vanvid’.

- Jeg føler jo, det er en gave at have fået lov til at være med på sådan en rejse, der strækker sig over 26 år. Gu’ fanden savner jeg det. Men ting er ikke bare statiske, de kan ikke bare blive ved, fortæller Frank.

Meget mere om DBAs historie

Du har flere muligheder for at læse dig klogere på DBAs historie:

I denne artikel serverer vi dig en tidslinje, der giver dig et overblik over alle milepælene i DBAs levetid.

Hvordan opfattede folk genbrug, dengang DBA blev skabt? Det har haft en stor indvirken på DBAs succes, og i artiklen gør vi dig klogere på, hvordan danskerne forhold til genbrug har ændret sig over de seneste 40 år. Vi har nemlig allieret os med en ekspert.

Vil du læse mere om DBA i runde tal, kan du klikke dig ind på pressesitet, hvor vi har listet alle statistikker, der knytter sig til DBA og genbrug. Se dem alle, her.

Meget mere med Karsten Ree

Vi har endnu mere video til dig, hvis du vil blive klogere på Karsten Ree. I forbindelse med, at DBA i 2021 fyldte 40 år, besøgte vi nemlig Karsten, hvor vi lavede et interview, og det bragte vi dengang, hvor Karsten – uden suppleren fra Jac og Frank, fortæller om sin oplevelse af tiden med DBA. Meget af det, han nævner, har du allerede set i kapitel 1, 2 og 3 af vores ”mini-dokumentar” her, men du får dog nogle lidt andre nuancer med. Du bliver også klogere på, hvordan Karsten forholder sig, da hans kone, Jannie Ree, pludselig ringer midt under interviewet.

Karsten er helt sin egen, og derfor er rigmanden heller ikke bleg for at svare helt ærligt på, hvor mange genbrugsmøbler, han selv bor med. Svaret er nærmest ingen, men Karsten er dog bæredygtig på andre faconer. Tag med hjem til ham i denne video
hvor DBAs presseansvarlige Julie Schoen udfritter Karsten om hans egne genbrugsvaner. Vi kigger i skabe og skuffer og taler om, hvor godt det også er for pengepungen at genbruge.

Karsten har flere gange selv i privat regi brugt DBA, og det har vi også nøje dækket her på DBA Guide. Du kan blandt andet læse om, hvilke ting Karsten har haft til salg på DBA, her. I artiklen afslører milliardæren, hvilken ting han har solgt på DBA, der har været dyrest.

Vil du hellere læse om, hvilken ting der var svær for Karsten at få afsat, kan du læse dig klogere i artiklen her.