Kurt lever i den vildeste drengedrøm: I sin fritid flyver han rundt i et F-16-fly og sender bomberegn over fjendtlige områder. Næsten. Han har nemlig bygget en realistisk F-16-flysimulator, som han selv vurderer til at være den fedeste i verden.
Drømmer du om at sidde i et F-16-fly, som du selv får lov til at styre? Og gad du godt prøve kræfter med at sende bomber og missiler afsted mod fjendtlige fly? Så skal du helt sikkert i gang med at bygge din egen flysimulator derhjemme.
I videoen ovenfor viser 53-årige Kurt Andersen fra Aabybro, hvordan han har gjort og giver gode råd til, hvordan du kan gøre ham kunsten efter. Han har nemlig bygget sin egen F-16-flysimulator. Kurt vurderer den til at være en af verdens fedeste, måske fordi han selv har bygget den helt fra bunden med både instrumentbræt med flere hundrede knapper, radarskærme og tre kæmpe [HD-projektorer](https://www.dba.dk/soeg/?soeg=projektor&fra=privat&vis=galleri&utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= Diytecheditionflysimulator), der sikrer det bedste udsyn fra cockpittet.
Faktisk har Kurt gået og skruet på simulatoren i 20 år, og den er næsten, som han gerne vil have den. Læs med her, hvis du vil finde ud af, hvor meget Kurts flysimulator egentlig minder om et rigtigt F-16-fly, og hvilke små trin du kan tage for selv at komme i gang.
Læn dig godt tilbage og tag med på en flyvetur.
Skrive-/computerbord, Ukendt, b: 120 d: 64 h: 71, Glas skrivebord m. grå ben + sort gamerstol Samlet tilbud 650 kr. Hver for sig 400 kr. stol / 400 kr. bord. Stand brugt men god.
650,00 kr.Skrivebordsstol, Pit stop, Fed gamerstol med armlæn, nakke- og rygstøtte, der kan tages af. Stolen kan justeres på alle måder.
450,00 kr.Skrivebordsstol, Piranha, Lækker gamerstol. Armlæn kan tages af, og ryg justeres til liggende stilling.
350,00 kr.Andet, Flot gamerstol som ikke fejler noget
250,00 kr.Kontorstol / Gamerstol, Nypris 800,- Rigtig fin stand.
300,00 kr.Kontorstol, Dacota, Står der gamerstol på ønskesedlen? Så vil denne Dacota-stol bringe mange timers spilleglæde. Den kan naturligvis tilpasses gameren, så spiloplevelsen bliver optimal. Der er justerb
400,00 kr.Der er i skrivende stund 110 gamerstole til salg på DBA, find dem her.
Når flyet letter, kan Kurt sidde i den bløde pilotstol og trykke løs på de flere hundrede knapper i cockpittet. De mange knapper lyser om kap med de mange skærme, som i et grønt skær viser radarer og tal.
Foran sig bliver den lange landingsbane blive mindre og mindre i takt med, at flyet vender sig op mod himlen. Lidt efter er landingsbanen erstattet af udsigten over landskab og hav.
Simulatorens virkelighedsfornemmelse kommer fra de tre [fuld-HD-projektorer](https://www.dba.dk/soeg/?soeg=projektor&fra=privat&vis=galleri&utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= Diytecheditionflysimulator), der er placeret foran sædet. På skærmene får man fornemmelsen af at sidde i et rigtigt fly med den fulde udsigt over landskabet i den rigtige højde.
Kurt nyder at sætte sig i sædet, men han ved, at når han gør det, venter fjenderne lige rundt om hjørnet. Simulatoren, er ikke bare til nydelse, han kan spille på den og udføre missioner, ligesom rigtige F-16-piloter. Kurt har selv slidt og slæbt for at kunne sidde i så realistisk et cockpit og spille, det har taget ham adskillige timer i mange år at komme til, hvor den er i dag.
Nogle af de dele, der især har kostet tid for Kurt, er hans backup instrumenter i cockpittet, som han selv har bygget om, så de har de rigtige måleenheder.
LÆS OGSÅ: DIY Tech Edition: Mads har bygget 20 droner
Kurt flyver ikke bare rundt og slapper af og kigger på den flotte udsigt fra sit fly. Nej, simulatoren er faktisk bygget som et spil.
Flysimulatoren bruger Kurt til at spille med folk i hele verden. Her handler det om at ramme de fjendtlige fly og sende ’laser guidede’ bomber mod et bestemt ’target’ i spillet. Med hjelm og iltmaske på hovedet, og fingrene klar på knapperne, suser Kurt gennem luften i sit F-16-fly. Sammen med mennesker fra hele verden udfører han missioner. Kurt er helt klar over, at hans hobby er en dyr affære, men alligevel bliver han ved.
- Det har selvfølgelig kostet rigtig, rigtig mange penge. Jeg tør slet ikke sætte tal på det. Men når jeg skal sprede det ud over 20 år, og den fornøjelse jeg har haft, de venskaber jeg har fået i hele verden, har det været det hele værd, fortæller Kurt.
For Kurt er det spændingen og den action, der er i spillet, der driver ham til at være med. Samtidig synes han, det er skræmmende at tænke på, at nogle piloters job er at flyve i sådan et fly og udføre farlige missioner.
LÆS OGSÅ: Månedens 5 udvalgte biler fra DBA - April
Målet for simulatoren er helt klart for Kurt:
- Min drøm har altid været at prøve at bygge så realistisk som muligt og gøre alting på den rigtige måde, fortæller Kurt.
Han er ikke bleg for at sammenligne sin F-16-flysimulator med den ægte vare. Den skal ligne, lyde og føles så meget som muligt som et rigtigt F-16-fly, før Kurt er tilfreds, og den er allerede godt på vej. Simulatoren kan de samme ting og ligner også cockpittet i et rigtigt F-16-fly. Faktisk mener Kurt selv, simulatoren ligger på otte-ni point på en 10-points skala for, hvor realistisk den er.
LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du, om dine gamle computerspil er noget værd.
Simulatoren er ikke bygget natten over. Det har været et mangeårigt projekt med konstante forbedringer på maskinen hen mod den mest virkelighedsnære oplevelse. For Kurt begyndte det hele med et joystick, et headset og en skærm. Senere byggede han et mindre instrumentbræt på skrivebordet. Og i dag kan han sætte sig i et halvliggende sæde og nyde turen.
- Det her har taget mig 20 år og adskillige opgraderinger, fortæller Kurt.
Det er ikke helt billigt at bygge sådan en simulator. Skroget i metal er laserskåret i Tyskland, og det er også derfra, Kurt har importeret alle konsollerne i simulatoren.
På et tidspunkt begyndte renoveringerne og passionen for simulatoren at tage så meget tid fra Kurt, at han måtte tage et valg:
- En dag kom skillevejen; skulle jeg bygge noget større, eller skulle jeg nøjes med det, jeg havde. Der valgte jeg at gå fuldt ind, fortæller Kurt.
LÆS OGSÅ: Sexolog: Mænd, sælg disse ting og få en glad kæreste.
Kurt giver her nogle tips til, hvordan drenge- og pigerøve, der også drømmer om en sådan maskine, kommer godt i gang:
Softwaren, som er en Falcon BMS, kan købes billigt på nettet, og så er man hurtigt i gang.
Derudover er det fint at starte med et helt almindeligt joystick. Sådan et kan købes for omkring 600 kroner fra nyt. På DBA kan du finde det til 50-200 kroner. Du sparer altså mellem 400 og 550 kroner på at købe brugt.
For at komme det sidste stykke er et godt headset en god ide. Du kan købe et nyt headset til gaming fra JBL til omkring 700-900 kroner. På DBA findes de til 100-500 kroner. Dermed kan du spare 200-800 kroner.
- Så er man sådan set i gang. Klø på, siger Kurt.
Kurt har også et ekstra tip til dig, der går med drømmen om selv at bygge en flysimulator: Tag mål på de rigtige fly og byg efter dem. Husk at tage en masse billeder af det fly, du gerne vil bygge, når du er til fly-shows og på udstillinger med fly. Det er sådan han selv er endt op med så realistisk en simulator.
Kurt har også erfaret, at man med fordel kan købe det hele brugt, dog advarer han jer, der kaster sig ud i et projekt som det her:
- Lige pludselig bliver man bidt af det, og så kan man slet ikke få hold på det igen. Så bliver det næsten en hel besættelse for en, advarer Kurt med et smil.
trådløse hovedtelefoner, Andet mærke, HyperX Gamer Headset, God, HyperX Cloud Flight Trådløse høretelefoner (Sort) Nypris 1300 Trådløse med usb stik. Kan sendes eller hentes i København V Fast pri
450,00 kr.headset hovedtelefoner, Andet mærke, Rgb lys headset, Perfekt, Har dette gamer headset med rgb lys i overskud, befinder sig i Århus / Tranbjerg og kan fremvises eller sendes efter aftale
75,00 kr.headset hovedtelefoner, SteelSeries, Arctis Nova, Perfekt, SteelSeries Arctis Nova 1 Gamer høretelefoner. De er helt nye. Kan sendes eller afhentes i Aalborg
150,00 kr.headset hovedtelefoner, Andet mærke, Corsair Gaming HS60 PRO, God, Gamer headset
200,00 kr.trådløse hovedtelefoner, Andet mærke, Logitech g935, God, Får desværre ikke brugt dette headset. Super headset, god lyd, god mikrofon. Et gaming headset til enhver gamer. Alt medfølger undtaget kassen
400,00 kr.headset hovedtelefoner, SteelSeries, Arctis 5 game, God, Super gamer headset
250,00 kr.Find alle headset til gaming til salg lige nu på DBA her.
Vil du læse en vild historie om et jagerfly? I artiklen her kan du møde Martin, der helt spontant købte et jagerfly på DBA og forvandlede det til et kunstværk. Flyet udstillede han og solgte igen for at samle penge ind til nødhjælp.
Går du med en drøm om at bygge noget selv, men et fly er dog ikke lige din kop te? Så kan du i videoen herunder se, hvordan Mikkel fra Svinninge har gjort drengedrømmen til virkelighed og bygget sin egen gamer-pc. Få Mikkels tips til selv at komme i gang med at bygge i videoen.
Du kan læse mere om den hjemmebyggede gamer-pc og få et overblik over, hvad du skal bruge for at komme i gang med selv at bygge i DBA Guide-artiklen, her.