Oplev DBA på Folkemødet fredag den 14. juni kl. 12-12.50 i C38 – Verdensmålenes Telt, hvor vores talsperson, Julie Schoen er inviteret med ved bordet til arrangementet: ’Kan vi reparerer os ud af klimakrisen’.
Hvordan kan vi gøre det bedre?
På Folkemødet mødes politikere, debattører, kendisser og større virksomheder for at debattere, hvordan vi kan foretage nogle ændringer, der i sidste ende gør verden til et bedre sted. Folkemødet handler om at oplyse, påvirke og gerne forandre.
Det lyder jo meget højpandet, men på DBA melder vi os gerne på banen, for vi mener selv, at en af de oplagte løsninger på mange af de højpandede problemer er ganske ’down to earth’: Genbrug.
Mange af Folkemødets debatter har i flere år kredset om temaer som klima og bæredygtighed, og i år er ingen undtagelse:
Derfor er vores talsperson og presseansvarlige Julie Schoen blevet inviteret med i to debatter, som du kan læse om herunder:
Oplev DBAs talsperson på Folkemødet i følgende debatter
- Fredag den 14. juni kl. 12-12.50 i C38 – Verdensmålenes Telt i debatten: ’Kan vi reparerer os ud af klimakrisen’.
- Lørdag den 15. juni kl. 13.30-14.15 i B11 – Strandvejens debattelt i debatten: ’Politik for bæredygtig livsstil, ny klimapolitik i EU og DK?’
I artiklen her går vi i dybden med de pointer, Julie Schoen har med sig til førstnævnte debat, hvis du skulle være så uheldig at misse den. I denne artikel kan du finde en uddybning af Julie Schoens indspark til lørdags-debatten.
Fem fund på genbrugscentret
Eventet fredag kl. 12-12.50 handler om, hvordan vi får skabt mere fokus på at reparere vores ting frem for at smide dem ud. Det afholdes af Bolius i samarbejde med Realdania.
Forud for eventet har Bolius været på genbrugsstationen, Sydhavn Genbrugscenter, for at finde fem elektronik-apparater, som er blevet kasseret, og som live på scenen til arrangementet bliver repareret, mens vi debatterer. Blandt andet en lampe og en hårtørrer.
Debatten handler også om, hvorfor folk desværre nogle gange får smidt brugbare ting ud.
Til eventet bliver publikum også ”udsat” for en quiz: Kan de gætte, hvilke af to apparater, der er det udsmidte, og hvilket der er medbragt hjemmefra? – Dysten står mellem et æbleskivejern og et toastjern.
DBAs indspark til de store spørgsmål i debatten: Kan vi reparere os ud af klimakrisen?
Det spørgsmål bliver stillet helt overordnet i debatten, eftersom det også er navnet på arrangementet.
Julie Schoens svar til dette er:
- Nej. Klimaet er ikke kun belastet, fordi vi køber nye varer frem for at fikse dem, vi har derhjemme. Klimaet er også belastet af den måde, vi spiser på og transporterer os selv på, eksempelvis. Men vi kan helt sikkert gøre verden til et meget grønnere sted, hvis vi som hovedregel forsøgte at fikse, frem for at give op og smide i skraldespanden. 23 procent af danskerne svarer ifølge Genbrugsindekset 2023, at de sætter deres ting, som stadig kan bruges, til storskrald, når de vil skille sig af med dem. Desværre et ret højt tal.
Mænd er meget mere tilbøjelige til at købe og sælge brugt elektronik.
Ifølge Genbrugsindekset 2023 havde 34 procent af de danske mænd handlet med brugt elektronik.
Blandt kvinderne er det 25 procent.
- Vi udgiver om få uger Genbrugsindekset 2024, som blandt andet som noget nyt indeholder tal på, hvor meget CO2 danskerne potentielt har sparet ved at købe brugt på DBA frem for at købe nyt. Jeg kan ikke på skrift allerede afsløre de konkrete tal, da vi afventer publiceringen af Genbrugsindekset 2024. Men jeg har tallene med mig til oplægget, hvor jeg gerne fortæller mere konkret. Men ind til da kan I læse mere på siden her. Forrige år fik vi nemlig lavet samme rapport, dog var den mindre præcis end den nye, der udkommer om lidt, men den konkluderede, at DBA-brugerne samlet set i 2021 potentielt havde sparet 197.000 tons CO2 ved at handle på DBA. Det svarer til den CO2-udledning, som 10.000 danske husholdninger udleder på et år.
- Nu er der jo i den her debat et særligt fokus på elektronik, og det lader til, at danskerne også har et skarpt øje på tech-produkter: Vi har nemlig spurgt dem, i forbindelse med Genbrugsindekset 2023, hvor vi havde et tema om den finansielle krise, om de forventede at bruge færre penge på nogle af vores ni opstillede svarmuligheder, for at reducere deres forbrug det kommende år. Her svarede 50 procent af dem, der forventede at reducere deres forbrug, at de blandt andet ville begrænse deres køb af elektronik. Elektronik var faktisk et af de område, flest ville reducere på, ud af de ni valgmuligheder. Det siger noget om, at vi godt kan tænke mere klima-fornuftigt, hvis vi først bliver presset på vores økonomi.
DBAs indspark til de store spørgsmål i debatten: Hvad er barriererne for reparationer og genbrug?
Julie Schoens svar på dette er:
- Cirka hver femte dansker har ikke købt eller solgt brugt de seneste 12 måneder, viser vores seneste håndfulde Genbrugsindekser. Vi har spurgt denne del af danskerne om, hvorfor. De svarer i hovedtræk, at de synes, det er for besværligt at genbruge: Det tager for lang tid. Det er for omstændigt.
- Genbrugsindekserne gennem tiden har vist, at der er flere danskere, der køber brugt end sælger brugt. Det handler helt sikkert om, at du som sælger skal gøre en større indsats end som køber: Du skal tage billeder af din vare, måske endda støve den af inden, og så skal du oprette en annonce, som kræver, at du skriver nogle oplysninger om varen. Alene dét – som jo egentlig kunne tage to minutter - er for mange danskere svært at overkomme.
Det halter gevaldigt med at få genbrugt elektronikken
Når vi i forbindelse med Genbrugsindekset har spurgt danskerne, hvilke ting de køber og sælger, forholder det sig sådan med det nyeste Genbrugsindeks (2024), at de fleste produktkategorier er gået frem - altså: Vi køber og sælger generelt mere af alle slags ting.
MEN ikke når det gælder elektronik.
Ifølge det endnu ikke publicerede Genbrugsindeks 2024 handler kun 26 procent af danskerne med elektronik, mens det ifølge Genbrugsindekset 2023 var 30 procent. Der er altså fire procentpoint færre danskere siden sidste år, der har købt og/eller solgt elektronik.
- Jeg tror, den tendens bunder i to ting: Vi er bekymret for, om vi nu har nulstillet vores iPhone korrekt inden et salg, og har vi nu slettet vores bruger-ID fra barnets PlayStation. Samtidig går den elektroniske udvikling stærkt. Der udkommer nye produkter fra de store fabrikanter hvert år, så man kan hurtigt sidde derhjemme og tænke, at ens gamle fladskærm er i for ringe kvalitet til, hvad folk i dag vil have, siger Julie Schoen, presseansvarlig for DBA.
- Oplysning er også et godt middel til at få de - heldigvis få, der er tilbage, som endnu ikke genbruger på fast basis – til at genbruge. Et eksempel på et tabt potentiale, som nok kunne motivere mange, er, at 56 procent (Kilde: Genbrugsindekset) af danskerne har en gammel mobil liggende i deres skuffe, mens ’iPhone’ er det næst mest anvendte søgeord på DBA. Der er altså en masse, der gerne vil købe en brugt iPhone, og samtidig ligger danskerne inde med gamle telefoner, de ikke får sat til salg. What a waist.
- Jeg synes, man som platform skal tage et ansvar for at få gjort det mere nemt og naturligt at sætte varer til salg, som ikke er i tip top stand. Det har mange online genbrugsplatformer heldigvis gjort ved at have en ’varens stand’-kategori, hvor du tager stilling til, om din vare er ’Ubrugt’, ’Næsten som ny’, ’God men brugt’ eller ’Slidt’. På DBA har vi i nogle kategorier også en ’Defekt’-mulighed indenfor denne kategori. For en defekt iPhone kan eksempelvis stadig have en værdi i form af dens reservedele.
