Kvindernes Internationale Kampdag: Så stor er forskellen på han og hendes søgninger
Livsstil

Kvindernes Internationale Kampdag: Så stor er forskellen på han og hendes søgninger

Julie Schoen
Julie Schoen

Gæt hvilket køn, der søger efter møbler på DBA, mens det andet køn leder efter værktøj, legetøj og hobby-ting såsom guitarer? Ja, det er ikke 'rocket science' at gætte. Vi kigger nærmere på de kønslige forskelle i søgemønstrene på DBA.

Væk fra kødgryderne. Væk fra vasketøj, børnepasning og madlavning.

Engang var samfundet delt helt lodret op: Kvinderne passede hjem og børn, mens mændene gik på arbejde.

I dag er begge køn rykket ud på arbejdsmarkedet, og derfor står hjemmet som et fælles ansvar. Men skal man tro DBAs søgedata, kunne noget godt tyde på, at kvinderne, arbejde eller ej, sørger for meget af det huslige i hjemmet.

I hvert fald koncentrerer de ”kvindelige søgninger” sig om møbler. Ni ud af de 10 mest anvendte søgninger blandt kvinder på DBA er på møbler, mens det blot er én ud af mændenes top ti, der er en møbel-søgning.

Hvad kvinder har søgt mest på den seneste måned på DBA kontra mænd:

Kvindernes mest anvendte søgeord:

  1. Sofa
  2. Spisebord
  3. Sofabord
  4. Kommode
  5. Lænestol
  6. Skrivebord
  7. Gratis
  8. Skab
  9. Reol
  10. Montana

 

Mændenes mest anvendte søgeord:

  1. iPhone
  2. Lego
  3. Sofa
  4. Gratis
  5. Cykel
  6. Makita
  7. Guitar
  8. Køkken
  9. Warhammer
  10. Elcykel
Kilde: DBA

Er der ligestilling "på DBA"?

- Kvindernes Internationale Kampdag er jo en god anledningen til at tage temperaturen på ligestillingen i Danmark og se, om der er rum til forbedring. Ud fra vores data kunne noget godt tyde på, at kvinderne stadig står for det mere praktiske i hjemmet, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA.

Mændenes top ti rummer en del legetøj og hobby-sager. Guitar, iPhone, Lego og Warhammer er blandt mændenes mest anvendte søgeord, men søgningerne kan heller ikke altid tegne et skarpt billede:

- Man skal passe på med at konkludere noget ud fra vores søgninger, for vi ved jo ikke, om det er en iPhone til manden selv, eller til børnene, mændene er på jagt efter, når det søgeord er så flittigt brugt blandt hankønnet. Det samme gælder guitaren, Lego og Warhammer, fortæller Julie Schoen.

Men siden hun stadig er villig til let forsigtigt at sige, at kvinderne står for mere praktisk i hjemmet, handler det om, hun har en masse statistik i baghovedet:

- Vi ved, at det primært er kvinderne, der sælger børnetøj, -sko og -ting. Det er faktisk også mestendels kvindelige brugere, der har annoncer i herretøjskategorien, ergo: kvinderne sælger mændenes tøj. Der, hvor man kan give mændene lidt praktisk ’credit’, er når det drejer sig om at købe et nyt, gammelt køkken, græsslåmaskinen og værktøjet. Det er også praktiske ting, der holder hjemmet i gang, fortæller Julie Schoen.

Sofa er et søgeord, begge køn har i deres top 10:

  1. Sofa, 3 pers., Sofa i god stand. Farven er sort/grå med rødligt skær.

    Sofa, 3 pers., Sofa i god stand. Farven er sort/grå med rødligt skær.

    2.000,00 kr.27-04-2024
  2. Sofa, velour, 3 pers., Hejsa da jeg står og skal flytte vil jeg gerne sælge min sofa 
Dog har den en

    Sofa, velour, 3 pers., Hejsa da jeg står og skal flytte vil jeg gerne sælge min sofa Dog har den en skade i armlænet inden under stoffet se evt. billede nr 2

    500,00 kr.27-04-2024
  3. Sofa, BETRÆKKET SÆLGES IKKE SEPERAT!!

Sofaen er en Ikea (Söderhamn) betrukket med velvet sand betræ

    Sofa, BETRÆKKET SÆLGES IKKE SEPERAT!! Sofaen er en Ikea (Söderhamn) betrukket med velvet sand betræk. Sofaen bliver rengjort med dampmaskine inden afhentning. Ellers kan betrækket tages af seperat

    7.000,00 kr.27-04-2024
  4. Sofa, uld, 3 pers. , Muuto, Stilren sofa fra Muuto - Outline Sofa i super flot gulmeleret farve (Kva

    Sofa, uld, 3 pers. , Muuto, Stilren sofa fra Muuto - Outline Sofa i super flot gulmeleret farve (Kvadrat) med sorte ben. Købt i 2019 og er meget velholdt. Mål: H71 x SH40 x L220 x D84 cm. Nypris kr.

    15.000,00 kr.27-04-2024
  5. Sofa, Hej. 
Jeg har 55 stk stole, 12 stk lounge stole og ca 20 forskellige størrelser border til sal

    Sofa, Hej. Jeg har 55 stk stole, 12 stk lounge stole og ca 20 forskellige størrelser border til salg sælges samlet. 10 stks af stolene er nye, resten af dem er med revner som kan ses på billederne. K

    5.000,00 kr.27-04-2024
  6. Sofa, læder, 3 pers., Længde: 176cm
Bredde: 80cm
Højde: 73cm
Siddehøjde: 47cm 

Armlæn kan vippes ne

    Sofa, læder, 3 pers., Længde: 176cm Bredde: 80cm Højde: 73cm Siddehøjde: 47cm Armlæn kan vippes ned i den ene side. Skal afhentes i 2630 Tåstrup.

    750,00 kr.27-04-2024

Blandt disse søgeord er der størst forskel på, hvor meget kvinder og mænd bruger dem:

1. Hardball er mændenes 79. mest anvendte søgeord, og kvindernes 7.159. mest anvendte søgeord

2. Subwoofer er mændenes 105. mest anvendte søgeord, og kvindernes 5.769. mest anvendte søgeord

3. Ole Lynggaard er kvindernes 113. mest anvendte søgeord, og mændenes 4.382. mest anvendte søgeord

Kilde: DBA

Våbenlegetøj overfor det eksklusive smykke’brand’

Tager man et kig på, hvilke søgninger der for alvor splitter mændene og kvinderne, er det søgeordet ’Hardball’, der løber med førstepladsen. Hardball er en form for våbenlegetøj, som mange mænd er meget begejstrede for at søge på – så begejstrede, at det er mændenes 79. mest anvendte søgeord på DBA, mens det blandt kvinderne er det 7.159. mest anvendte søgeord:

- De her søgninger opdelt på kønnene tegner jo virkelig et billede af den stereotype opfattelse, vi har af mænd og kvinder: Kvinder er vilde med smykker (’Ole Lynggaard’) og passer hjemmet (møbel-søgningerne), mens mænd sørger for højtalerne (’Subwoofer’) og den øvrige elektronik (’iPhone’) og værktøjet (’Makita’), fortæller Julie Schoen.

Det søger kvinderne og mændene ekstra meget på lige nu på DBA:

Kvinderne:

  1. Havemøbelsæt
  2. Påske
  3. Havebænk
  4. Krukker
  5. Hegn

 

Mændene:

  1. Højtryksrenser
  2. Plæneklikker
  3. Havemøbler
  4. Drivhus
  5. Fliser
Kilde: DBA

Relaterede artikler