DBAs data afslører: Her er årets genbrugsgave
Livsstil

DBAs data afslører: Her er årets genbrugsgave

Julie Schoen
Julie Schoen

Er du broke? Disse ting skal du sætte til salg lige nu, for de hitter på DBA her op mod jul - fordi danskerne ser dem som oplagte second hand-julegaver. Vi viser dig, hvilke ting danskerne lige nu søger heftigt på af oplagte julegaver.

Vi ved, at danskerne er åbne overfor at få og give brugte gaver som aldrig før. 57 procent svarede i november i år, at de intet ville have imod at give en julegave, som var købt brugt, mens hele 76 % ikke har noget imod at modtage en second hand-julegave.

Samtidig har hele én ud af fire danskere i år planer om at give en eller flere brugte julegaver, og af den grund er det særligt spændende at tage et kig på DBAs søgeordsdata. For søgningerne i november og december ændrer sig en del fra de andre måneder – formegentlig fordi, folk går på den blå portal for at finde en eller flere af årets julegaver.

Macbook’ og ’Gaming PC’ er de to søgeord, der blev mest anvendt i november 2023 på DBA sammenlignet med måneden før, oktober 2023.

Også søgninger som ’dukkehus’, ’Barbiedukke’ og legetøjsfigurer af mærket Schleich særligt populære.

- Nu, hvor vi ved, at så mange danskere i år lægger vejen forbi genbrugsmarkedet i jagten efter en julegave, er det da sjovt, at vi kan løfte sløret en lille smule for, hvad der statistisk er mest sandsynligt, at du får i julegave i år, hvis den, du får, altså er købt brugt, fortæller Julie Schoen, der er presseansvarlig på DBA.

Barbie er en af de mest eftertragtede ting på DBA op mod jul.
Barbie er en af de mest eftertragtede ting på DBA op mod jul.

De søgeord, der blev særligt flittigt anvendt i november på DBA 2023 i forhold til oktober 2023, som samtidig lugter af oplagte julegaver, er:

  1. Gaming PC
  2. Macbook Pro
  3. Dukkehus
  4. Barbie
  5. Schleich
  6. Lego Technic
  7. Playstation 4
  8. Computer
  9. Legekøkken
  10. Pladespiller
Kilde: DBA

Black Friday-søgningerne på DBA viser også en jagt efter de oplagte brugt-julegaver

Black Friday falder den sidste fredag i november hvert år, hvor mange butikker udlover særligt gode tilbud. Den lejlighed benytter mange til at shoppe julegaver. Men mange benytter tilbudsdagen til at gøre det modsatte, eller gøre tingene på deres egen måde, og derfor ser vi også fin trafik på DBA netop den fredag.

Kigger man på, hvad danskerne satte sig til tasterne efter at få fat på på DBA på selve Black Friday, kunne meget godt tyde på, at der også på brugtmarkedet den dag blev søgt efter julegaver.

Rygsækken fra Nike, kaldet ’Sling’ toppede DBAs søgeordsliste på Black Friday, og noget så praktisk som en hårtørre, Dyson Airwrap meldte sig ind på listens andenplads. Men også legetøj, så som Brio-tog og læringstårn var på listen over de mest anvendte søgeord netop den fredag. Det samme var elektronik så som Playstation og Gopro. Søgninger, der også typisk ses på DBA i november og december, fordi tingene formodentlig skal give i gave:

- Fælles for de mest populære søgninger her op mod jul og dem til Black Friday er, at det ofte er legetøj til børn, mærkevare-porcelæn eller tech-produkter, som ofte ser ud til at kunne være til teenageren, fortæller Julie Schoen.

PlayStation 4 på DBA:

  1. Playstation 4, God, PlayStation 4 har flere år på bagen men fejler absolut ingen ting og lidt flere

    Playstation 4, God, PlayStation 4 har flere år på bagen men fejler absolut ingen ting og lidt flere ting kan med følge som heller ikke fejler noget . PlayStation 4 500gb 5 controller 2 af dem helt nye

    2.000,00 kr.18-05-2024
  2. Playstation 4, Playstation 4 , God, Playstation sælges med to trådløse kontroller, samt lader hertil

    Playstation 4, Playstation 4 , God, Playstation sælges med to trådløse kontroller, samt lader hertil. Der medfølger spil 9 spil, til lidt forskellige interesser FIFA 2015-2022 Watchdogs 2 GTA

    1.200,00 kr.18-05-2024
  3. Playstation 4, God, Sælges pga købt en ny

    Playstation 4, God, Sælges pga købt en ny

    900,00 kr.18-05-2024
  4. Playstation 4, 500 gb, God, Playstation 4, med 2 kontrollere og 6 spil sælges til 700 kr.

    Playstation 4, 500 gb, God, Playstation 4, med 2 kontrollere og 6 spil sælges til 700 kr.

    700,00 kr.18-05-2024
  5. Playstation 4, 1 tb, God, Playstation 4 slim 
1 tb
2 controllere + Headset

    Playstation 4, 1 tb, God, Playstation 4 slim 1 tb 2 controllere + Headset

    1.000,00 kr.18-05-2024
  6. Playstation 4, Perfekt, 

Ps4 - 1 Controller - Spil - Ledninger

Kan testes inden køb

    Playstation 4, Perfekt, Ps4 - 1 Controller - Spil - Ledninger Kan testes inden køb

    650,00 kr.18-05-2024

Disse søgeord blev anvendt allermest på Black Friday i år på DBA, hvor danskerne jo typisk har for vane at købe årets julegaver:

  1. Nike Sling Bag
  2. Dyson Airwrap
  3. Brio Tog
  4. Formel a
  5. Legeskum
  6. Brio
  7. iPad pro
  8. Læringstårn
  9. GoPro
  10. Oled

Læs mere om brugt Black Friday, her.

Kilde: DBA

Disse ting søgte danskerne særlig meget efter sidste år i november og december målt i forhold til de andre måneder af året:

  1. Georg Jensen
  2. Playstation 4
  3. Nintendo Switch
  4. Ps4
  5. Guitar
  6. Rolex
  7. Royal Copenhagen
  8. Playstation 5
  9. Ps5
  10. Cykel

Se hele listen, her.

Relaterede artikler