Jonathans gode brugthandel: Tjente 75.000 kr.
Livsstil

Jonathans gode brugthandel: Tjente 75.000 kr.

Julie Schoen
Julie Schoen

46 procent af danskerne sælger ting, de selv har købt brugt, videre. 46 procent af disse har solgt det brugte videre med fortjeneste Det viser DBAs Genbrugsindeks 2023. En af dem er Jonathan, der engang fik 75.000 kr. i fortjeneste på et salg. Læs hvilket, her.

Det kan betale sig at være kendt i nærmiljøet som en, der altid har gåpåmod, og som siger ja til at aftage de fleste ting.
Sådan en beskrivelse kunne man fristes til at putte i panden på 48-årige Jonathan. Han er nemlig en gør-det-selv-mand uden lige, der altid har ”dippedutter” og brugtfund i sit skur, som han ved, at han nok en dag skal få brugt, selvom han ikke lige nu ved, hvad de skal anvendes til.

Jonathan bor i Hillerød og er flere gange blevet ringet op af venner og bekendte, der har spurgt ham, om han ville komme forbi og kigge på et hus eller en bygning, der alligevel skulle rives ned, renoveres eller tømmes. Et besøg for at se, om Jonathan ville have nogle af de gamle byggematerialer, der alligevel skulle smides ud.
En win-win-situation for Jonathan og hans ”kontaktperson”, for sådan får Jonathan Brethvad gratis materialer, og hans håndværkervenner slipper for at køre på skrotpladsen med læs.

Og når Jonathan senere hen sælger disse brugtfund videre, som han altså har hentet for 0 kroner, gør han sig naturligvis en fortjeneste, eftersom han selv har brug 0 kroner, men dog en masse knofedt og energi. Ja faktisk helt op til 75.000 kroner har gør-det-selv-manden engang tjent på en handel med noget, der allerede var brugt, da han overtog det.

Fortællingerne om Jonathans brugtfund er især relevante, fordi det netop er blevet ”afsløret” via data fra DBAs Genbrugsindeks 2023, at mange danskere videresælger deres brugtfund. Genbrugt genbrug.

Og halvdelen af dem, der har videresolgt, gør det endda sommetider med fortjeneste. Genbrugsindekset viser også, at det især er mændene, der laver penge på at videresælge deres købte brugtfund, eftersom 54 procent af de videresælgende mænd har scoret sig en fortjeneste på deres genbrugte genbrugshandel. Det samme gælder ”kun” 40 procent af kvinderne.

Mænd er ikke kun gode til at videresælge genbrug for et højere beløb. Genbrugsindekset sladrer også om, at mændene sælger for et højere beløb hvert år, end kvinder gør – uanset om deres salgsvarer er genbrug eller ej. Mændene angav i Genbrugsindekset sidste år, at de de seneste 12 måneder havde solgt for 11.968 kroner, mens det samme kun gjaldt 3.070 kroner hos kvinderne.
Mænd er ikke kun gode til at videresælge genbrug for et højere beløb. Genbrugsindekset sladrer også om, at mændene sælger for et højere beløb hvert år, end kvinder gør – uanset om deres salgsvarer er genbrug eller ej. Mændene angav i Genbrugsindekset sidste år, at de de seneste 12 måneder havde solgt for 11.968 kroner, mens det samme kun gjaldt 3.070 kroner hos kvinderne.

Et godt opkald

- Jeg synes, det er sjovt at lave en god forretning, fortæller Jonathan med et smil og en gejst, der ikke er til at overse.

Jonathan er en energisk person, og hans gåpåmod stråler ud af ham. Og selvom han er endt med at tjene gode penge på nogle af de brugtfund, han har videresolgt, er det tydeligt, at det ikke er pengene, der driver ham – det er den kreative proces: Tankerne omkring, hvad han kan bruge sine brugte fund til.

Derfor tog Jonathan også flittigt sin trailer med på bilen og sine flittigt-brugte arbejdshandsker på, da han tændte for motoren og tog mod en herregård i Hørsholm, der skulle renoveres.

Jonathans venner arbejdede som håndværkere på renoveringen af herregården, og de gamle vinduer i bygningen skulle skiftes ud. Jonathans ven vidste, at Jonathan gik med en drøm om at lave et orangeri ud af gamle vinduer, og derfor fik han opkaldet om at hente de gamle palævinduer helt gratis, mod at Jonathan selv rev dem ud af bygningen.

- Der var nok omkring 50 sprossede, store palævinduer. Det var en kæmpe opgave at skulle rive dem ud af bygningen og fragte dem væk, men jeg kunne derfor også få dem gratis, så jeg takkede ja, fortæller Jonathan.

Vinduer på DBA:

  1. Udestueelement, Lækre vinduer i flot lys grå farve, RAL7042 udvendig og hvid indvendig med paskvilgr

    Udestueelement, Lækre vinduer i flot lys grå farve, RAL7042 udvendig og hvid indvendig med paskvilgreb. De 2 vinduer måler 70x227,5cm mens det mindre vindue måler 99x60cm. Alle er træ/alu og er 3 lags

    3.800,00 kr.27-04-2024
  2. Rationel fastkarmsvindue med opluk, træ/alu,

    Rationel fastkarmsvindue med opluk, træ/alu,

    Byggematerialer > Vinduer og døre > Vinduer > Fast, b: 191 h: 167, Rationel fastkarmsvindue med opluk, træ/alu, 1908x123x1668mm, hvid. Det er udvendige karmmål. Skruehuller efter tidligere montering.

    1.750,00 kr.19-03-2023
  3. Vippevindue, træ/alu, b: 59 h: 199, Nyt fast vindue fra Rationel

    Vippevindue, træ/alu, b: 59 h: 199, Nyt fast vindue fra Rationel

    750,00 kr.27-04-2024
  4. Vinduesparti, træ/alu, b: 205 h: 57, Ny vindue fra Rationel træ/alu højre og venstre dinue med opluk

    Vinduesparti, træ/alu, b: 205 h: 57, Ny vindue fra Rationel træ/alu højre og venstre dinue med opluk - topstyret

    1.000,00 kr.27-04-2024
  5. Vinduesparti, træ/alu, b: 98 h: 203, Vindue fast træ/alu - nyt fra Rationel
2 stk. pris pr. stk. 1.5

    Vinduesparti, træ/alu, b: 98 h: 203, Vindue fast træ/alu - nyt fra Rationel 2 stk. pris pr. stk. 1.500

    1.500,00 kr.27-04-2024
  6. Vinduesparti, træ/alu, b: 87 h: 204, Monteret vindue fast træ/alu 2 revnede glas i bunden

    Vinduesparti, træ/alu, b: 87 h: 204, Monteret vindue fast træ/alu 2 revnede glas i bunden

    500,00 kr.27-04-2024

75.000 kroner i indtjening på noget, der var brugt i forvejen

Vinduerne målte 120 centimeter i længden og tre meter i højden, og da Jonathan næste dag kom for at hente vinduerne, var de til hans overraskelse allerede pillet ud af bygningen, så det slid skulle han ikke engang lave for vinduerne.

Jeg endte med at bruge nogle andre vinduer til mit orangeri, så palævinduerne kunne jeg sælge, og jeg brugte nok en uge, når man regner al tiden sammen, på at fragte dem hjem, stille dem et tørt sted, tage nogle gode billeder og få dem solgt. Men jeg tjente 75.000 kroner samlet set på salget af vinduerne. Det er altså en god ugeløn. Jeg tjener i hvert fald ikke så meget om ugen – før skat – på mit arbejde

smiler Jonathan.

Halvdelen af vinduerne bliver nu brugt på en glampingplads i Norge. Ejerne kom selv ned og hentede dem i bil, mens de resterende er i Svendborg og på Falster.

- Det er sjovt at tænke på, at vinduerne bare skulle være smidt ud, mens andre gør sig så store anstrengelser for at få fat på dem. Tænk, at nogle kom helt fra Norge. Der var ikke en eneste af køberne, der boede tæt på, fortæller Jonathan.

Faktaboks:

46 % af danskerne har solgt noget videre, de selv har købt brugt. Heraf:

- 48 % af nordsjællænderne, sønderjyderne og østjyderne.
- 45 % af vestjyderne
- 44% af københavnerne, resten af sjællænderne, fynboerne og nordjyderne

46 % af disse har tjent på at sælge noget videre, de selv har købt brugt. Heraf:

- 58 % af vestjyderne
- 56 % af fynboerne
- 48 % af sønderjyderne
- 46 % af østjyderne
- 44 % af nordjyderne og københavnerne
- 43 % af sjællænderne
- 40 % af nordsjællænderne

Kilde: Genbrugsindekset 2023

Saven gav 11.000 kroner i overskud på kontoen

En sav kan jo ikke være så værdifuld, tænker du nok. Men det kan den. Bare ikke den håndsav, du lige nu tænker på.

Når man så jævnligt som Jonathan har byggeprojekter i baghaven, skal der sommetider større hjælpemidler til, og derfor slog Jonathan til, da en gut satte sin 500 kilos tunge bordrundsav til salg på DBA.

Saven stod i en lille kælder. Den var svær at få op, så jeg fik nogle venner til at hjælpe mig. Jeg synes, det er sjovt med nogle udfordringer

fortæller Jonathan, der altså fik slæbt afsted med bordrundsaven.

Efter lidt tid gik det op for ham, at han alligevel ikke skulle bruge den, og så satte han saven til salg.

- Jeg vidste jo, hvad jeg selv havde givet for den, men nu stod den ikke længere utilgængelig i en kælder. Jeg researchede og så, at folk faktisk tager ret meget for sådan nogle save. Så jeg solgte min for 12.000 kroner, fortæller Jonathan.

Køberen var en mand, der kom helt fra Göteborg i en alt for lille bil.

- Jeg endte dog med at bruge nogle timer sammen med manden på at få læsset saven op i hans bil. Den kunne ikke være der til at begynde med. Men det var for surt, hvis han havde kørt hele den vej forgæves, så vi maste og maste, for at den kunne være der, griner Jonathan.

Bordsave på DBA:

  1. Bygningssav / Bordsav - 315 mm - 400 volt

    Bygningssav / Bordsav - 315 mm - 400 volt

    Bygningssav / Bordsav - 315 mm - 400 volt, Køb billigere end brugt? Kig forbi vores webshop og kig nærmere på denne og lignende varer samt tilbehør. Bestil i vores webshop hverdage før kl. 12 og få de

    3.495,00 kr.30-01-2024
  2. Bygningssav / Bordsav - 315 mm - 230 volt

    Bygningssav / Bordsav - 315 mm - 230 volt

    Bygningssav / Bordsav - 315 mm - 230 volt, Køb billigere end brugt? Kig forbi vores webshop og kig nærmere på denne og lignende varer samt tilbehør. Bestil i vores webshop hverdage før kl. 12 og få de

    3.495,00 kr.30-01-2024
  3. VONROC Bordsav - kompakt og bærbar - 1500W - 5000rpm - Ø210mm - Inkl. 40T sav...

    VONROC Bordsav - kompakt og bærbar - 1500W - 5000rpm - Ø210mm - Inkl. 40T sav...

    VONROC Bordsav - kompakt og bærbar - 1500W - 5000r, En kompakt genudgivelse af den populære bordsav fra VONROC!På grund af populariteten af vores bordsav 1500W - 210mm | med stativ (TS501AC), beslutte

    949,00 kr.17-10-2023
  4. VONROC Bordsav 1500W - 210mm | Med savklinge 40T og parallele holder

    VONROC Bordsav 1500W - 210mm | Med savklinge 40T og parallele holder

    VONROC Bordsav 1500W - 210mm | Med savklinge 40T o, En kraftig maskine Denne VONROC TS501AC bordsav med en hastighed på 5000 o / min og en ydelse på ikke mindre end 1500W er et rigtigt kraftværk. Du k

    1.249,00 kr.17-10-2023
  5. Båndsav, Båndsav til bord
Har denne bordsav som jeg troede kunne save i metalplader, det kan den ikk

    Båndsav, Båndsav til bord Har denne bordsav som jeg troede kunne save i metalplader, det kan den ikke det er til træ Aldrig været samlet eller brugt og er derfor helt ny Mål på sav H: 72 cm B: 35 cm

    1.500,00 kr.06-04-2024
  6. Kap- og geringssav, Ryobi, 
Ny tekst/////  Hvis interesse, så giv gerne et bud, som jeg ikke kan sig

    Kap- og geringssav, Ryobi, Ny tekst///// Hvis interesse, så giv gerne et bud, som jeg ikke kan sige " Nej Tak" til. Se evt. på nettet hvad den kan. Der ligger en Dansk sproget video, på you tube,

    2.250,00 kr.15-03-2024
Disse ting videresælger vi danskere mest, viser DBAs Genbrugsindeks 2023.
Disse ting videresælger vi danskere mest, viser DBAs Genbrugsindeks 2023.

Flødekartofler til 30 mennesker

Jonathan har også gjort sig nogle gode og overraskende fund i en anden bygning, der skulle have sig en overhaling. Kontorbygningen skulle ryddes, for at den kunne lejes ud, og pludselig havde udlejer fundet sig en lejer, og det betød, at der skulle gå stærkt med at få den store bygning tømt.

- Jeg blev ringet op, fordi man ville høre, om jeg ville se på det værksted, der var i bygningen. Jeg plejer jo gerne at kunne finde lidt værktøj, jeg kan bruge. Men på vej ned i værkstedet fik jeg øje på to gamle, industriovne. Damen, der udlejede bygningen, havde egentlig bare tænkt sig at smide dem ud. Hun blev nærmest helt lettet, da jeg tilbød at tage dem med, for hun havde haft dårlig samvittighed overfor miljøet ved at skulle smide dem ud, fortæller Jonathan.

Han så også to store højtalere, som han også hjertens gerne måtte tage til sig selv.

Anlægget tog jeg med, fordi vi skulle holde fest nogle dage efter, hvor de kunne bruges. De er store og fylder ad helvedes til, men vi har plads, og vi havde en god fest, og anlægget er sgu meget sjovt

griner Jonathan og tilføjer:

- Til samme fest skulle vi bage flødekartofler til 30 gæster, så vi tog den ene industriovn i brug, hvor alle kartoflerne kunne være på én gang. Derfor gik jeg fra at tro, at vi ville sælge begge ovne, men nu beholder vi altså den ene til de næste fester.

Jonathan fik solgt den anden ovn for 5.000 kroner. Den blev solgt til en mand, der arbejdede med kernereaktorer, og ovnen skulle anvendes til at tørre nogle metaldele.

Hvis du har lyst til at lære mere fra Jonathan, hvis du har lyst til at få nogle konkrete råd fra ham, kan du klikke på denne artikel, hvor vi har samlet Jonathans gode råd.

Faktaboks:

46 % af danskerne har solgt noget videre, de selv har købt brugt. Heraf:

- 66 % af danskere i alderen 31-45 år
- 56 % af danskere i alderen 16-30 år
- 43 % af danskere i alderen 46-60 år
- 25 % af danskere i alderen 61-75 år

46 % af disse har tjent på at sælge noget videre, de selv har købt brugt. Heraf:

- 58 % af danskere i alderen 16-30 år
- 41 % af danskere i alderen 31-45 å
- 41 % af danskere i alderen 46-60 år
- 37 % af danskere i alderen 61-75 år

Kilde: Genbrugsindekset 2023

Relaterede artikler