Genbrugsindekset 2024: De unge fører genbrugsræset

Hvis du sætter din gamle skjorte til salg, er der størst sandsynlighed for, at den person, der møder op på din dørmåtte for at afhente og købe den, er en dansker i alderen 16-30 år. De unge er nemlig de mest flittige til at både købe og sælge brugt.

Det viser Genbrugsindekset 2024.

Hele 93 procent af danskerne i den førnævnte aldersgruppe har indenfor de seneste 12 måneder handlet brugt. Det er der både noget nyt og noget ikke-overraskende i. Det ikke-overraskende moment i denne information er, at unge de seneste mange år har været de mest flittige til at handle brugt. Ja faktisk skal vi helt tilbage til 2018, hvis vi skal finde et år, hvor det ikke var den yngste aldersgruppe, der løb med titlen som Danmarksmestre i genbrug. I 2018 var det de 46-60 årige. Alle andre år sidenhen har det været de unge, hvor der procentvist er flest, der køber og/eller sælger brugt.

Det lidt ”spændende” ved, at det i år er 93 procent af de unge, der har handlet brugt, er, at det faktisk slår rekord. Ifølge Genbrugsindekset 2023 var det nemlig 2 procentpoint færre, der havde købt og/eller solgt noget brugt.

Dog er dette års Genbrugsindekset én stor rekord, eftersom at det i år er 81 procent af danskerne, der indenfor de seneste 12 måneder har handlet brugt, hvilket er flere end nogensinde før. Så det kan selvfølgelig også ses blandt de unge.

Derfor er de unge Danmarksmestre i genbrug

De unge fører ikke kun i forhold til at være de mest flittige til at handle brugt. De unge er også dem, hvor procentvist flest har angivet, at det motiverer dem at ’Spare penge’, ’Gøre noget godt for klimaet’ og ’Få gode, brugbare ting, som ellers ville blive smidt ud’, når vi spørger dem om deres grunde til at købe brugt.

Den største motivationsfaktor for de unge til at købe brugt, er at spare penge, for det er vigtigt for hele 80 procent. Den næststørste motivation til at genbruge er ’at få gode ting, der ellers ville blive smidt ud’, for her svarer 52 % af de unge, at det er en vigtig motivationsfaktor for dem. Men klimaet spiller også en rolle, for det svarer 48 procent er en af deres primære årsager til at købe genbrug.

- De unge er jo super gode til at gå ind og tage et grønt ansvar. De er meget klimabevidste, de handler på deres klimatanker, og samtidig er mange af dem på SU, og dermed uden så mange penge at ”hygge sig for”. Det er nok derfor, at de unge genbruger mest. Det giver mening, at det for dem betyder mere end for os andre at spare penge og gøre noget godt for klimaet, fortæller Julie Schoen.

Disse genbrugsvarer er mest populære blandt de unge

Der er egentlig ikke nogen grund til at skelne mellem, hvilke ting de unge køber brugt, og hvilke resten af den danske befolkning køber på brugtmarkedet – for vanerne er ens. Forskellen er, at de unge selvfølgelig er mere flittige til at købe disse ting, end de andre aldersgrupper er.

Men dér, hvor en aldersgruppe skiller sig ud, hvad angår genbrugsvarer, er når vi har spurgt danskerne ind til, hvor meget legetøj, de har købt brugt det seneste år. For der svarer hele 26 procent af danskerne i alderen 31-46 år, at de har købt brugt legetøj, og dermed er brugt legetøj den eneste varekategori, hvor det ikke er de unge, der procentvis er mest flittige til at shoppe brugt.

Der er også en klar tendens til, at rækkefølgen af de mest populære varegrupper at shoppe brugte ting i, er tøj, dernæst boligtilbehør, derefter ’Møbler og lamper’ og til sidst: ’Legetøj’. Men undtagelsen findes blandt de 31-45-årige, der som den eneste aldersgruppe har været mere flittige til at købe møbler og lamper end boligtilbehør.

- Jeg tror, tøj er så populær en genbrugsvare, fordi tøjindustrien, modeindustrien, virkelig har fået et ry for at være ekstrem forudseende. Så ved at købe brugt tøj, føler man nok som forbruger, at man i den grad gør noget godt for klimaet. Og eftersom de ofte er de unge, der går mest op i at forbruge grønt, giver det mening, at det er genbrugstøj, de unge køber mest af, og at unge er dem, der er mest flittige til at købe brugt tøj, fortæller Julie Schoen.

Upcycling-videoer fra Pinterest, Instagram og TikTok resulterer i opkøb af defekte varer

En kaffemaskine, hvor batteriet skal udskiftes, eller en kjole med et hul i, der skal syes.

- Mange tænker nok, at skal de købe genbrug, skal det være lige så godt som nyt – og med en billigere pris. At genbrug faktisk også kan være hel- eller halvdefekte varer, er noget, jeg føler er en relativt ny måde at tænke på. Vi har de seneste to år med Genbrugsindekset haft fokus på genbrugsvarer, der mangler en sidste kærlig hånd, og vi kan se, at det langt fra er alle, der er skræmt væk fra de varer, fortæller Julie Schoen.

Især de unge ser potentialet i genbrugsting, der skal renses, pudses, syes, males eller på anden måde repareres. 32 procent af danskere i alderen 16-30 år svarer nemlig, at de har købt en brugt genstand, som skulle upcycles. Eksempelvis svarer kun 14 procent af danskere i alderen 61-75 år det tilsvarende.

Den gode energi fra de unge omkring at fikse genbrugsvarer, kan hænge sammen med en tendens på de sociale medier. Lige nu florerer der nemlig mange DIY-videoer på sociale medier som instagram og TikTok, hvor man ser, hvordan private mennesker forvandler ting, så de får en ny funktion.

- Genbrugsindekset 2024 viser, at de unge henter inspiration til deres upcycling-initiativer på Pinterest, Instagram og TikTok, og eftersom det er de unge, der nok må siges at være de største forbrugere af sociale medier, giver det god mening, at det også er blandt de unge, hvor procentandelen af de brugt-reparerende danskere er størst, fortæller Julie Schoen.