Genbrugsindekset 2022: Denne landsdel sælger flest brugte ting
Livsstil

Genbrugsindekset 2022: Denne landsdel sælger flest brugte ting

Sophie Schou Jensen
Sophie Schou Jensen

Pernille Dernburg fra Ikast har tjent en god slat penge på at sælge sine brugte ting videre, og hun er bestemt ikke den eneste fra den midt- og vestjyske landsdel. DBAs nye undersøgelse, Genbrugsindekset, viser nemlig, at midt- og vestjyderne er dem, der sælger mest brugt.

Hvor i landet er vi mon allerbedst til at få ryddet ud i vores ting og kun gemme de sager, vi faktisk bruger?

Et godt bud vil være Midt- og Vestjylland. Det er i hvert fald den landsdel, der det seneste år har solgt mest ud af deres brugte sager. Det viser DBAs nye, store undersøgelse, som kaldes Genbrugsindekset. I undersøgelsen har vi traditionen tro dykket ned i danskernes genbrugsvaner.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 63 procent af Midt- og Vestjyderne det seneste år har solgt en eller flere af deres brugte ting. På en flot andenplads befinder østjyderne sig. I det østjyske er der nemlig 53 procent, der har købt brugte ting de seneste 12 måneder.

Herefter kommer Hovedstaden og Bornholm med 51 procent. Nordsjælland og Fyn deler fjerdepladsen med 50 procent. I Nordjylland er der 47 procent af befolkningen, der har solgt deres brugte ting det seneste år, mens der på Sjælland er 43 procent.

Sønderjylland ender på sidstepladsen ved altså kun at have 39 procent af deres indbyggere, som inden for det seneste år har solgt en eller flere brugte ting.

Karlekammerskabe til salg på DBA:

  1. Karlekammerskab, b: 110 h: 190, Gammelt Karlekammerskab afsyret

    Karlekammerskab, b: 110 h: 190, Gammelt Karlekammerskab afsyret

    775,00 kr.11-12-2024
  2. Karlekammerskab, Portugal, b: 150 d: 70 h: 190, Fint karlekammerskab i fyretræ fra Portugal

    Karlekammerskab, Portugal, b: 150 d: 70 h: 190, Fint karlekammerskab i fyretræ fra Portugal

    3.000,00 kr.11-12-2024
  3. Karlekammerskab, b: 91 d: 45 h: 180, Karlekammerskab i fyrretræ med messingbeslag,hylder og to skuff

    Karlekammerskab, b: 91 d: 45 h: 180, Karlekammerskab i fyrretræ med messingbeslag,hylder og to skuffer sælges.Kan afhentes i Fåborg.

    800,00 kr.10-12-2024
  4. Karlekammerskab, b: 87 d: 57 h: 186, Super fint skab med 2 hylder. Top deko findes, ses nederst på b

    Karlekammerskab, b: 87 d: 57 h: 186, Super fint skab med 2 hylder. Top deko findes, ses nederst på billedet på nederste hylde i skabet

    800,00 kr.10-12-2024
  5. Karlekammerskab, Afhentes i Nykøbing Falster

    Karlekammerskab, Afhentes i Nykøbing Falster

    100,00 kr.10-12-2024
  6. Karlekammerskab, Smukt gl. karlekammerskab med hylder og skuffer., b: 67 d: 43 h: 169, Smukt gl. kar

    Karlekammerskab, Smukt gl. karlekammerskab med hylder og skuffer., b: 67 d: 43 h: 169, Smukt gl. karlekammerskab med hylder og skuffer. Nymalet i en skøn barok inspireret dybrød farve; Whinchester, fr

    2.550,00 kr.09-12-2024

Der er mere end 200 karlekammerskabe til salg på DBA. Find de billigste her.

Midtjyde er overrasket – og så alligevel ikke

Én af Midt- og Vestjyllands supersælgere er 28-årige Pernille Dernburg fra Ikast. Faktisk er hun både flittig til at købe brugte ting og også sælge de ting, hun ikke længere bruger. Alligevel overrasker det hende, at det er midt- og vestjyderne, der har solgt mest brugt det seneste år.

- Jeg troede, det var et storbysfænomen at handle med brugte ting. Jeg har selv solgt absurd mange ting til København, fortæller Pernille.

Samtidig mener hun, at midt og vestjyderne har et helt bestemt gen, som sikkert også har hjulpet dem til at indtage førstepladsen som dem, der har solgt mest brugt.

- Der er et krejlergen i Midt- og Vestjylland, og jeg tror, prisen betyder rigtig meget i forhold til, vi er så gode til at genbruge. Vi vil gerne have noget for vores penge og lave en god handel, fortæller Pernille.

LÆS OGSÅ: Flotte før- og efterbilleder: Martin og Lucas har selv renoveret deres hjem

28-årige Pernille bor i Ikast med sin kæreste Mark og deres lille søn på ni måneder. Det er nærmest blevet en livsstil for Pernille at købe og sælge brugte ting. Pernille sælger især ting til boligen, som er lidt anderledes.
28-årige Pernille bor i Ikast med sin kæreste Mark og deres lille søn på ni måneder. Det er nærmest blevet en livsstil for Pernille at købe og sælge brugte ting. Pernille sælger især ting til boligen, som er lidt anderledes.

Midt- og Vestjylland har ikke altid haft første pladsen

Selvom krejlergenet muligvis ligger i mange midt- og vestjyders dna, har borgerne i landsdelen ikke været dem, der har solgt mest brugt de forgange år. Det viser DBAs Genbrugsindeks fra de tidligere år.

I 2021 havde 52 procent af østjyderne solgt en eller flere varer inden for de seneste 12 måneder. Nu er de altså røget ned på en andenplads med 53 procent.

I 2018, 2017 og 2016 var det nordjyderne, der havde solgt mest brugt. Dengang var der henholdsvis 39 procent, og igen 39 procent og 40 procent, der handlede med brugte ting i denne del af landet.

Sofaer til salg på DBA:

  1. Sofa, 3 pers., Den er 1 år gammel og sælges kun grundet flytning.

Mål:
Højde - 71 cm
Bredde - 220 c

    Sofa, 3 pers., Den er 1 år gammel og sælges kun grundet flytning. Mål: Højde - 71 cm Bredde - 220 cm Dybde -92 cm https://ilva.dk/stuen/sofaer/2-og-3-personers-sofaer/parker/crush-90-offwhite-stof/p

    2.000,00 kr.11-12-2024
  2. Sofa, læder, 3 pers., Grå lædersofa med elektrisk udtræk til benstøtte i begge sider. Sofaen er pæn

    Sofa, læder, 3 pers., Grå lædersofa med elektrisk udtræk til benstøtte i begge sider. Sofaen er pæn og velholdt uden skader. der er mulighed for opladning af mobil eller lign. i begge sider. længde 2

    1.900,00 kr.11-12-2024
  3. Sofa, 2 pers. , Børge Mogensen, Slædesofa i eg

Et par gjorder i bunden er gået op, men betyder inge

    Sofa, 2 pers. , Børge Mogensen, Slædesofa i eg Et par gjorder i bunden er gået op, men betyder ingenting for komforten. (se billeder) Set på pamono til +20.000 Alm brugssporn/ patina Hynderne kunn

    4.200,00 kr.11-12-2024
  4. Sofa, stof, 3 pers. , Ektorp og Puf skammel med opbevaring, Sælger en Ektorp 3 person i grå farve.
O

    Sofa, stof, 3 pers. , Ektorp og Puf skammel med opbevaring, Sælger en Ektorp 3 person i grå farve. Og en skammel puf med plads til opbevaring. Betrækket er ny vasket og nyt betræk kan købes i Ikea.

    1.000,00 kr.11-12-2024
  5. Sofa, 3 pers. , Sofacompany, Model Vera, 1 år gammel, kvittering haves. Nypris 6.999,-

“Vera, 3 per

    Sofa, 3 pers. , Sofacompany, Model Vera, 1 år gammel, kvittering haves. Nypris 6.999,- “Vera, 3 personers sofa, Olena Midnight Blue, Ben 17 cm, Oak Soap” Skal afhentes i Glostrup tirsdag d. 17/12 om

    3.500,00 kr.11-12-2024
  6. Sofa, stof, 4 pers., Sælger denne sovesofa, som kun er 1 år og 5 måneder gammel. Den fremstår som he

    Sofa, stof, 4 pers., Sælger denne sovesofa, som kun er 1 år og 5 måneder gammel. Den fremstår som helt ny. Sofaen har opbevaringsplads og er netop blevet renset med en Kärcher-maskine. Den kommer fra

    900,00 kr.11-12-2024

Der er omkring 150.000 sofaer til salg på DBA. Her finder du de billigste.

Pernille sælger sine ting videre af en særlig grund

Pernille kan godt lide at tjene en ekstra skilling, men det er ikke hovedårsagen til, hun sælger sine brugte møbler og nipsting videre til andre.

- Det er lidt win win for mig at sælge videre, fordi jeg godt kan li’ at skifte ud herhjemme. Jeg kan godt li’ de forandringer, jeg kan lave i hjemmet. Og så kan jeg godt li’, at tingene gør glæde et andet sted, når de har udtjent deres værnepligt hjemme hos os, fortæller Pernille.

Det er dog ikke kun for øjets skyld, at Pernille primært indretter sig med brugte ting og også sælger ting videre fremfor at smide dem ud. Miljøet spiller nemlig også en stor rolle.

- Langt hen ad vejen synes jeg, det er synd, at vi har en køb og smid væk-kultur, for der er mange ting, der har en god værdi, og man kan upcycle til at få mere værdi. Hvis vi skal passe lidt på vores planet, skal vi huske at se, hvor meget værdi der er i de ting, vi allerede har produceret, siger Pernille.

LÆS OGSÅ: Emma syer genbrugsveste – pludselig ville alle købe en

Pernille og Marks hjem består stort set kun af brugte ting, som de både har fundet på DBA og andre genbrugsportaler, loppemarkeder og i genbrugsbutikker.
Pernille og Marks hjem består stort set kun af brugte ting, som de både har fundet på DBA og andre genbrugsportaler, loppemarkeder og i genbrugsbutikker.

Her har Pernille størst succes med at sælge sine ting

Under corona-nedlukningen begyndte Pernille for alvor at sælge ud af sine ting. Hun fik lyst til at rydde ud og også skifte ud i sine møbler. Derfor oprettede hun Instagram-profilen ’Poeten og Lillemor’, hvor hun satte sine ting til salg.

- Jeg synes, det kunne være sjovt at se, om jeg ville have succes med at sælge på Instagram, og jeg kan også godt selv li’, at jeg nemt kan se billederne, af de ting, jeg har solgt. Jeg synes, det er hyggeligt, fortæller hun.

Det er dog ikke på Instagram, hun har haft allerstørst succes med at sælge sine ting. Alle tingene satte hun også til salg her på DBA, og hun gætter på, at omkring 80 procent af sine brugte sager er solgt på DBA.

På DBA når jeg ud til mange flere købere. Jeg har haft omkring 90 annoncer de seneste to år hos DBA, og altså solgt cirka 80 procent af de ting, jeg havde til salg, fortæller hun.

Det er Pernille, der køber genbrugstingene og også står for det praktiske med at sælge tingene, men hendes kæreste, Mark, hjælper også med at hente tingene, sætte dem i stand og upcycle dem. Instagram-profilen er faktisk også opkaldt efter parret. Mark kalder nemlig Pernille for ’lillemor’, mens hun kalder ham for ’poeten’. På billedet her ses en Nilfisk-støvsuger, som parret har forvandlet til en lampe.
Det er Pernille, der køber genbrugstingene og også står for det praktiske med at sælge tingene, men hendes kæreste, Mark, hjælper også med at hente tingene, sætte dem i stand og upcycle dem. Instagram-profilen er faktisk også opkaldt efter parret. Mark kalder nemlig Pernille for ’lillemor’, mens hun kalder ham for ’poeten’. På billedet her ses en Nilfisk-støvsuger, som parret har forvandlet til en lampe.

Så meget tjener Pernille på sine genbrugssalg

I begyndelsen købte Pernille kun ting til sin bolig eller tøj, som hun selv skulle bruge, men med tiden har hun fundet ud af, at hun har et ret godt øje for, hvad hun kan sælge videre og tjene på.

Derfor køber hun indimellem ting med henblik på at sælge dem videre.

- Jeg køber aldrig noget, jeg ikke selv vil have stående, og det synes jeg, er vigtigt. Siden jeg begyndte at sælge ud i april 2022, har jeg solgt for 23.500 kroner. Heraf har jeg tjent 15.000 kroner, fortæller hun.

Pernille har blandt andet solgt et karlekammerskab til 2.000 kroner, som hun selv havde givet 400 kroner for i en genbrugsbutik i Ikast og shinet op med en klat maling.

Hun har også købt et grønt arbejderskab her på DBA, som hun gav 400 kroner for. Det skulle stå på hendes søns værelse, men det passede ikke ind, så hun solgte det igen på DBA til 800 kroner.

LÆS OGSÅ: X Factor-gruppe elsker brugt tøj

Under corona-nedlukningen manglede Pernille et skrivebord, som hun kunne sidde og arbejde ved. Derfor købte hun dette teaktræsbord i en genbrugsbutik. Hun solgte det senere videre på DBA til en kvinde fra København, som gav 800 kroner for det fine skrivebord. Oven i det betalte kvinden et GoMore-lift til at fragte skrivebordet til København.
Under corona-nedlukningen manglede Pernille et skrivebord, som hun kunne sidde og arbejde ved. Derfor købte hun dette teaktræsbord i en genbrugsbutik. Hun solgte det senere videre på DBA til en kvinde fra København, som gav 800 kroner for det fine skrivebord. Oven i det betalte kvinden et GoMore-lift til at fragte skrivebordet til København.

Ser noget, som andre ikke ser

Pernille kan se værdi i de fleste ting. Også ødelagte ting. Ofte kan det repareres, upcycles eller dele fra tingen kan genbruges. Den oplevelse har hun også den anden vej rundt. Hvis hun har ting, hun ikke længere selv kan bruge, er der ofte andre, der kan det.

- Jeg oplever altid, at der er andre, der kan se værdi i det. Jeg smider ikke ud, så giver jeg det hellere væk. Jeg kigger også selv nogle gange i ’gratis ting’ på DBA, fordi jeg tænker, jeg kan se værdi i noget, andre ikke kan se værdi i, fortæller Pernille.

Pernille har eksempelvis forvandlet en gammel Nilfisk-støvsuger til en lampe. Hun har også solgt et gammelt roterblink, som har siddet på en traktor. Det lyser orange og drejer rundt. Begge ting solgte hun til Christian og Malene, som har været med i TV2-programmet Nybyggerne.

- Dengang programmet begyndte, tænkte jeg, at jeg havde set dem før. Da de så skulle lave børneværelset, fandt de tingene frem, som de havde købt hos mig. Hver uge vinder et af de fire par et værelse forstået på den måde, at dommerne udpeger, hvem der har lavet ugens flotteste værelse, og Christian og Malene vandt børneværelset, siger Pernille og griner.

Pernille fandt roterblinket på sin svigerfars mark. Hun satte det efterfølgende til salg og tjente 400 kroner på det. Et par måneder senere kunne hun se, at det prydede på et børneværelse i TV2-programmet Nybyggerne.
Pernille fandt roterblinket på sin svigerfars mark. Hun satte det efterfølgende til salg og tjente 400 kroner på det. Et par måneder senere kunne hun se, at det prydede på et børneværelse i TV2-programmet Nybyggerne.

Få Pernilles bedste salgstips

Ifølge Pernille handler det om at stole på sin mavefornemmelse - både når du sælger og køber brugte ting.

- Du skal kun købe noget, du selv synes, er fedt. Jeg sælger intet, jeg ikke selv ville have fremme. Det skal købes og sælges med hjertet, siger hun og fortsætter:

- Og du skal bare kaste dig ud i det. Det kan være lidt svært at prissætte nogle gange. Jeg sætter altid mine priser lidt lavere end andre. Jeg ved godt, jeg bor i en landsdel, hvor man ikke vil give en høj pris. Det er nok dét, der gør, at en københavner vil betale et GoMore-lift for at få et teaktræsskrivebord fragtet fra Midtjylland til København, siger Pernille.

Når Pernille falder pladask for et møbel, som er til salg via DBA og eksempelvis skal hentes i Silkeborg, tjekker hun på DBA, om der er andre i Silkeborg, der sælger noget, hun også gerne vil købe. På den måde afsøger hun området, når hun alligevel skal køre dertil.

LÆS OGSÅ: Spar penge og pas på klimaet: Smukke kjoler til sommerens fester

Pernille kan godt lide, at møblerne er lidt skæve i udtrykket. Hun har eksempelvis købt dette postskab, som har stået ved Give Posthus. Hun købte fem forskellige postskabe/pakkebokse for i alt 2.000 kroner. Det skab du ser på billedet, solgte hun for 1.000 kroner. Hun har et magen til, som hun har beholdt til sig selv. Hun har også solgt en pakkeboks for 900 kroner. De to resterende skal hun have sat i stand og sat til salg.
Pernille kan godt lide, at møblerne er lidt skæve i udtrykket. Hun har eksempelvis købt dette postskab, som har stået ved Give Posthus. Hun købte fem forskellige postskabe/pakkebokse for i alt 2.000 kroner. Det skab du ser på billedet, solgte hun for 1.000 kroner. Hun har et magen til, som hun har beholdt til sig selv. Hun har også solgt en pakkeboks for 900 kroner. De to resterende skal hun have sat i stand og sat til salg.

Om Genbrugsindekset 2022:

DBA’s årlige Genbrugsindeks for 2022 blev lanceret den 4. maj 2022. Hvert år udarbejder DBA et genbrugsindeks, der kortlægger danskernes genbrugsvaner. DBA har kortlagt den danske genbrugsøkonomi ved at gennemføre en befolkningsundersøgelse blandt mere end 2.000 repræsentative respondenter og analyseret brugeradfærden på DBA. Læs hele Genbrugsindekset her.

De tidligere Genbrugsindekser kan du finde link til herunder:

Genbrugsindekset 2016 Genbrugsindekset 2017 Genbrugsindekset 2018 Genbrugsindekset 2019 Genbrugsindekset 2020 Genbrugsindekset 2021

Lige nu er der over 3.800 annoncer på DBA, som indeholder søgeordet ’solbrille’. Her finder du de billigste.

Hvis du gerne vil blive lige så god til at sælge ud af dine ting, som Pernille er, men stadig mangler nogle gode råd, skal du møde supersælgeren Maya. I artiklen her fortæller hun om sine bedste salg og deler samtidig ud af sine salgstricks.

Pernille – især med hjælp fra hendes kæreste Mark - er en haj til at upcycle genbrugsfund. Hvis du vil blive bedre til at upcycle dine nuværende ting eller dine genbrugsfund, kan du lade dig inspirere af DBAs gør-det-selv-ekspert Camilla Nordvig Kjærbye. I denne artikel fortæller hun, hvordan du kan forvandle en gammel dør til et charmerende bord. Du kan også se, hvordan hun gør i videoen herunder:

Relaterede artikler