Skal du holde efterårsferie hjemme? Ugen kan hurtigt blive lang, hvis vennerne er på tur til fjerne himmelstrøg eller er tjekket ind i sommerhuset ved kysten. Men bare rolig. Vi kommer dig til undsætning med fem sjove aktiviteter, som hele familien kan være fælles om.
Har du planer i efterårsferien? Nej, slet ingen? Hvor heldigt! Vi har nemlig fem forslag parate, som du kan kaste dig over, så du skal altså ikke være nervøs for at kede dig. Faktisk må vi endda advare dig på forhånd… Det kan nemlig godt blive lidt uhyggeligt at læse med undervejs, men er du modig nok, er der gys, gru og grin på listen over efterårsferieaktiviteter, som vi folder ud for øjnene af dig her.
Tør du? Så lad os skyde efterårsferien i gang på den allerbedste måde.
Der kan være langt til moster Oda i Thy eller tanten i Tisvilde, hvis man er en lille, utålmodig type. Transporttiden kan heldigvis blive forkortet, hvis rejsen begynder på DBA. Her kan du tanke op på underholdning, som ungerne med garanti ikke allerede har haft mellem hænderne.
Hvis det ikke gav ro på bagsædet at tænde en tablet, må du tage old school-skyts i brug. Send en gameboy fra de gode, gamle dage bagud i bilen og lad Supermario og Donkey Kong kæmpe om opmærksomheden. Mon du kan modstå fristelsen til selv at gribe om gameboyen, når ungerne er lagt i seng om aftenen? Vi tvivler, men på DBA er der spil nok at vælge imellem – og hurra for det! De gamle klassikere kan nemlig kun købes brugt, men heldigvis kan du nøjes med at slippe under 100 kroner for at komme tilbage til 00’ernes storhedstid.
Der er en grund til, at Lego er en forkortelse for 'leg godt'. Det er nemlig præcis det, man gør! I efterårsferien er det oplagt at finde kasserne med farvede klodser frem fra skabet, hvis uvejret rusker udenfor.
Boomer børneværelset allerede af de nyeste modeller fra butikkerne? Vi siger det bare: Søg ud på brugtvaremarkedet. Her finder du samlesæt fra da far var dreng og mor en purung pige. Du kan selvfølgelig også finde moderne hits med Star Wars og Harry Potter til en god pris, men der er altså noget særligt over at samle piratskibe og folkevognsrugbrød fra fortiden.
I hvert fald for de voksne… Heldigvis er der noget for alle på DBA: Duplo til de mindste, Disney i kulørte farver til de større og mon ikke, at bedsteforældrene bliver glade over et gensyn med jern-teknik, som er forløberen til Lego Technic.
Lego Star Wars, 75393, Lego - Star Wars Kombimodel: TIE-jager og X-wing. Fejl køb - kan desværre ikke byttes. Kan sendes på køber regning eller afhentes i Romalt 8960.
550,00 kr.Lego andet, 43245 - Encanto Det magiske Madrigalhus, Disney Lego sæt. Fejl køb - kan desværre ikke byttes. Kan sendes på køber regning eller afhentes i Romalt 8960. Nypris er 1100. Sælges til 800kr
800,00 kr.Lego Harry Potter, Hogwarts slottet- storsalen, Jeg sælger dette Lego Harry Potter sæt, da jeg fik det I julegave, men allerede havde det i min samling. Jeg kunne desværre ikke bytte eller få penge
950,00 kr.Lego Duplo, Duplo, En hel pose med duplo sælges, passer perfekt til de helt små.
300,00 kr.Lego andet, Lego træklodser, der mangler 2 klodser
800,00 kr.Lego Technic, 42122, Nyt uåbnet Lego Technic 42122 Jeep Wrangler 665 dele. Udgået fra Lego. Afhentes i København NV. Bemærk ingen fortrydelsesret.
450,00 kr.På DBA kan du både finde Duplo til de mindste og byg-selv-sæt til de større børn.
Hvem har ikke ligget på knæ time efter time for at bygge vilde baner, togene kunne tøffe rundt på? For de fleste er Brio barndom, og det er billigt at opdatere samlingen på DBA, så du kan tage toget tilbage til børneværelsets fjerneste destinationer.
Går turen over store søer, dybe kløfter eller høje bjerge? Broer, trafiklys og tunneller tilfører magi på rejsen, og når du søger efter skinnerne brugt, kan du finde sjældne modeller, der ikke længere kan købes i butikkerne. Det gør din brugte Brio-bane lidt sejere end skolekammeraternes.
Brio tog, 75 skinner, foruden de grønne skinner, broen og de store dele. Derudover medfølger tog. Det er en blanding af Brio og Ikea dele.
500,00 kr.BRIO barnevogn + tilbehør, Sælges samlet
400,00 kr.LOKOMOTIV TIL BATTERI, LOKOMOTIV OG 3 VOGNE SÆLGES SAMLET FOR 40 KR
40,00 kr.BRIO, Indeholder bland andet: 124 stk togbaneskinner 2 stk broer 1 stk togstation 40 stk toge + Diverse tilbehør
1.500,00 kr.Brio togbane, 29 forskellige dele fra Brio.
75,00 kr.Builder Activity Set 34588, Builder Activity Set 34588 fra BRIO, brugt men i fin stand
150,00 kr.Du finder et stort udvalg af Brio på DBA. Her kan du se det, der koster under 100 kroner.
Skeletterne rasler ud af skabet, flagermusene flakser febrilsk forbi, en ugle tuder, og heksene hikser i natten. Halloween er en uhyggeligt hyggelig efterårstradition, som for alvor har fået fat i danskerne.
Er du modig nok, er det tid til at pynte haven med lysende græskarhoveder, fylde maven med godter og gå gennem gaderne i den mest skræmmende udklædning.
Er du vokset ud af looket fra sidste år, skal du svinge forbi DBA, hvor du for under 100 kroner kan blive forvandlet til et mageløst monster, et skræmmende skelet eller en hylende heks.
Purge Halloween maske, Med lys. Kan både blinke og lyse konstant.
75,00 kr.Heksekost, Egner sig glimrende som udklædning/kostume til halloween eller fastelavn. Varen kan afhentes på Vesterbro eller i Roskilde, men jeg kan også sende.
99,00 kr.Stort ophæng til Halloween, Stort ophæng til Halloween. Aldrig brugt.
75,00 kr.Kostume, Papirhuset fra Netflix Drømmer du om at træde ind i verdenen af Casa de Papel til din næste fest? Med denne autentiske heldragt og karakteristiske maske kan du nemt komme i rollen som en af
199,00 kr.Masker, Halloween- og Horror- masker – Perfekte til Fest og Udklædning! Sælger fem unikke og skræmmende masker, der er ideelle til Halloween, kostumefester eller cosplay: Evil Bloody Rabbit Mask: En
425,00 kr.Halloweenfigur, Halloween figur - Mumie Produktbeskrivelse: Få din Halloween-stemning til at stige med denne mumiemagnesia dekoration. Med højde på ca 58 cm og lavet af hvid gips, tilføjer denne skr
295,00 kr.Skab en uhyggelig stemning med den helt rigtige pynt. På DBA kan du både finde udklædning og festartikler til Halloween, så efterårsferien bliver uhyggeligt hyggelig.
.. Kun dårlig påklædning. Du kender med garanti den talemåde, men der er også noget om snakken. Badetøjet er skiftet ud med huer, handsker og uldne sokker, og så længe det look ligger øverst i skuffen, skal du ikke sidde inde i varmen. Du skal ud i efterårsskoven og samle kastanjer. Det er en af de hyggeligste ting, du kan lave i ferien, især hvis du tager madpakke og varm kakao med.
Når lommerne er fyldte med guld, kan du lade fantasien få frit løb og forme finurlige kastanjedyr ved spisebordet. Ved du, hvordan man laver et pindsvin? Det gør du sådan her:
Tøm en æske tændstikker, knæk svovlen af de små pinde og placer dem på den øverste halvdel af kastanjen. Præcis sådan ja, helt tæt. Nu mangler pindsvinet bare en lille snude og to øjne, som du maler på. Det er ikke så svært, så du kan hurtigt skabe en hel familie, der kan flytte ind i vindueskarmen.
LÆS OGSÅ: 5 grunde til at købe dine sneakers brugt
Det hyggeligste ved efteråret er at krybe tæt sammen i skumringen og stirre ind i flammerne fra bålet, der lyser op og varmer. Langsomt sænker mørket sig som en dyb dyne omkring jer og i takt med, at flammerne forsvinder, gnistrer gløderne.
Og gløderne er præcis dem, der er værd at vente på! I hvert fald, hvis du vil riste skumfiduser, lave popcorn, bage pandekager eller gå direkte efter klassikeren: Snobrød.
Men, hvordan er det nu, man gør… Hvis du ikke er en garvet outdoortype, der sover i telt og laver bål tit og ofte, ligger snobrødssnoningen nok ikke forrest i hukommelsen, gør den? Du får lige en opdatering herunder.
Først finder du en god pind, som du spidser i den ene ende. Tag så fat i en klump dej, tril den til en aflang pølse og sno den om pinden, før du firer det hele ind over gløderne. Snobrødet er færdigt, når det er gyldent og let slipper pinden – i hvert fald i teorien. For lad os nu bare være ærlige: Hvem har nogensinde bagt et snobrød, der ikke var sort udenpå, men alligevel råt indeni? Kun de rigtigt seje, og så selvfølgelig dem, der kender det her pro-tip. I stedet for at holde pinden svævende over gløderne, så du bliver træt i armen og dypper brødet i en kombination af ild og aske, kan du balancere snobrødspinden på bålfadets kant. Det er vejen til succes!
Bålsted, Morsø, Morsø Jiko er et lille træfyret, afrikansk inspireret udekomfur, der både kan anvendes som bålfad, men er også eminent til madlavning i det fri. Morsø Jiko giver mulighed for at tage
900,00 kr.Bålsted, Sunwind, Hey nyt! Købt for 1700 kr. Bålfad Embla løfter ilden fra jordniveauet med en stativ på tre robuste ben, hvilket gør bålet meget sikkert. En robust pande i kraftigt støbejern giver
550,00 kr.Bålsted, Haves 2 stk Pris pr stk Har patina/rust men intakte Kan bruges som spejlbassin eller bålfad
400,00 kr.bålfad Tulsa rustet stål, RedFire, Dette Tulsa-bålfad er et overkommeligt produkt med et æstetisk tiltalende udseende, såvel som evnen til at give tilstrækkeligt med varme. Dette bålfad har et rustet
522,00 kr.Ukunda hængegril, bålfad stål sølvfarvet., Førpris: 1442 kr. Tilbudspris: 866 kr. ∙ Gratis fragt og hurtig levering ∙ Personlig kundeservice ∙ Individuel leveringsaftale ∙ Læs mere - klik på "gå til
866,00 kr.Bålsted, Hjemmelavet bålfad sælges.
400,00 kr.Har du ikke allerede et bålfad? Du finder et stort udvalg af flotte fade på DBA, og her kan du se dem, der koster under 200 kroner.
Keder du dig i efterårsferien? Det går ikke, så nu får du et forslag, som med garanti kommer til at tage tid: Puslespil. Klassiske tidsslugere fra barndommen, som de voksne faktisk også godt kan kaste sig over i efterårsmørket.
De hardcore kan forsøge at knække koden med puslerier på 1.000, 2.000 eller 5.000 forskellige brikker, men keder du dig alligevel ikke så meget, kan du nøjes med et mindre motiv eller gå efter et knoppuslespil.
LÆS OGSÅ: Figurer fra barndommen: Find dem på DBA
De røde næser lyser op i landskabet og skinner om kap med træernes flammende kroner. Bladene drysser ned fra grenene, regnen trommer mod ruden, og vinden hyler i hanebåndene. Det er ægte efterår, og ved du, hvad det betyder?
At det er tid til at krybe ned under dynen, finde en god film frem fra gemmerne og spise bland-selv-slik eller popcorn. Vejret er perfekt til et gensyn med de gamle tøsefilm eller en hyggelig klassiker fra Disney, som DBA leverer, når de ikke ligger online, for hvis ikke man skal smide sig på langs med hele familien i efterårsferien, hvornår så? Vi spørger bare.
LÆS OGSÅ: Disse Disney-film er steget i værdi
De fleste forbinder nok foråret med havearbejde, men faktisk er det lige så aktuelt at trække i arbejdstøjet i efteråret. Det gjorde Grete, og her i artiklen kan du se resultatet. Hun skabte nemlig en grøn oase, hvor et ganske særligt træ blev prikken over i’et.
Det er efterår, det er indetid, det er nu, du kan kaste dig over alle de DIY-projekter, du har drømt om. Har du nogle på listen? Hvis ikke skal du se med i videoen herunder eller dykke ned i denne artikel, hvor vi viser dig, hvordan du forvandler en brugt barstol til et moderne mosaikbord.