Alt hvad du bør vide, når du vil sende via DBA
Livsstil

Alt hvad du bør vide, når du vil sende via DBA

Julie Schoen
Julie Schoen

I denne artikel får du svar på alt, hvad der er at vide om dét at sende en vare, du har solgt på DBA. Vi fortæller dig, hvad der er fordelen ved de forskellige, tre fragtudbydere, som DBA har teamet op med, vi serverer dig priserne og tydeliggør rabatterne, og vi klæder dig også på til, hvordan du pakker og sender din vare, så din ting når sikkert frem til køber. Sidst men ikke mindst fortæller vi dig også om, hvad du med fordel kan informere køber om, så begge får en god og tryg oplevelse.

Tøj, bamser og bøger. Det er ting, der er nemme at sende, fordi de ikke så let kan gå i stykker. Men på DBA kan du købe tusindvis af forskellige varer, og i dag sender rigtig mange af dem, der handler på brugtmarkedet, varen til køberen. For uanset om du skal sende en vase, en knagerække eller et par højtalere, behøver det ikke være dyrt eller bøvlet. Du kan faktisk nærmest altid pakke ind i - og med - noget af det, du alligevel har i hjemmet. 

I denne artikel klæder vi dig på til alt, der handler om at sende varen. En artikel, der mest er relevant for dig som sælger, da sidste del af artiklen også vil handle om, hvordan du pakker varen bedst ind.

Som køber vil det også være informativt for dig at vide, hvad det koster at få sendt varen. Prisen bruger nogle købere til at prutte prisen ned. Nogle møder hinandens pris ved, at man aftaler, at fragten er inklusiv i prisen.

Du kan også med fordel som køber læse med nederst i artiklen, hvor du får en idé om, hvilke oplysninger der er rare for dig at få fra sælger.

I artiklen kan du blive klogere på:

  • Hvad fordelene er ved at sende en vare frem for at mødes med køber
  • Hvordan købes fragt via DBA
  • Hvad koster det at købe fragt via DBA, og hvor er DBAs fragtsamarbejde billigere end hos fragtselskaberne selv
  • Hvad er fordelene og forskellene ved fragtfirmaerne
  • Hvordan pakkes varen ind, så den kommer sikkert frem til køber
  • Hvad kan sælger med fordel informere køber om, inden, under og efter forsendelsen

 

 

Du kan sende alt i verden, og selvom det er porcelæn, behøver det ikke være besværligt at sende. Bare husk at pakke varen ind i eksempelvis bobleplast som her på billedet. Vi forklarer længere nede i artiklen, hvordan du pakker din vare ind mest forsvarligt. For hvis du ikke har bobelplast garanterer vi dig, du har andet i din papskraldespand ude i gården, der kan holde varen på plads i kassen.
Du kan sende alt i verden, og selvom det er porcelæn, behøver det ikke være besværligt at sende. Bare husk at pakke varen ind i eksempelvis bobleplast som her på billedet. Vi forklarer længere nede i artiklen, hvordan du pakker din vare ind mest forsvarligt. For hvis du ikke har bobelplast garanterer vi dig, du har andet i din papskraldespand ude i gården, der kan holde varen på plads i kassen.

Fordelene ved at sende din vare:

Der er fordele og ulemper ved at sende en vare, men der er også både gode og dårlige betingelser ved at  mødes for at handle.
Den oplagte fordel ved at mødes og handle er jo, at du ofte får pengene overført på MobilePay, mens køber står på din dørmåtte med varen i hånden, og så er handlen ude af verdenen. Fordelene ved at mødes for at handle er også, at køber får set varen, sagt ’god for den’, og så er du sikker på, at alt er forventningsafstemt, inden der gives håndslag.

Men når du sender, er der også en lang række positive faktorer:


Du undgår at smile på kommando, trække i pænt tøj og snik-snakke på dørmåtten
1) Hvis du er genert anlagt, er det rart, at man ikke skal mødes med et fremmed menneske; stå ansigt til ansigt med nogle. Når du sender, møder du jo aldrig køber.

Dog er ”prisen”, at du til gengæld skal ”stå face to face” med medarbejderen nede i pakkeshoppen. Men det kan virke mindre ”belastende”, fordi du her er kunden.

Selvom du ikke møder køber, vil djævlens advokat sige, at der jo er nogle mennesker på brugtmarkedet, for hvem det rent faktisk er et plus at mødes med køber, fordi man sådan kan få historien med om den vare, man køber, og der er da flere DBA-brugere, som er blevet venner – sågar kærester – gennem at handle på DBA.

Fordelen ved ikke at møde køberen ’face to face’ handler ikke kun om generthed, men kan også være, at du på den måde slipper for at skulle stå op af sofaen på et bestemt tidspunkt og trække i noget passende tøj, når du skal åbne døren. De færreste har det nok ikke altid lige fedt med at åbne for en køber, mens man er iført det grimmeste hyggetøj. .. Det er selvfølgelig helt op til én selv og ens egen forfængelighed.


Du undgår at være til rådighed på et bestemt tidspunkt
2) Er du et travlt menneske, kan det også klart være en fordel at sende din ting. For når du sender, bestemmer du helt selv tempoet og tiden. Du kan finde din vare, pakke den og poste den, når det passer dig. Du skal ikke blive enige med en køber om, hvornår I på samme tid har en ledig tid i kalenderen.

Djævlens advokat vil dog her sige, at det alt i alt ofte koster mindre tid at mødes med en køber, hvis køber kommer til dig. Der går nemlig selvfølgelig en del tid med at pakke din vare, finde en passende kasse og så videre, men du kan til gengæld selv tilrettelægge, hvornår du vil bruge den tid, og det passer rigtig mange sælgere godt. Desuden er DBAs fragt-løsninger i dag så skræddersyet og intuitive, at det er nemt for sælger at sende via DBA, så selve købet af fragt tager ikke mange minutter.


Du kan give køber en ekstra glæde og måske endda vinde lidt venligt-sindethed overfor din vare
3) Der er flere sælgere, som holder af at sende varen godt afsted: Det vil sige; Pakke varen fint ind, så man giver køberen en god oplevelse med at købe brugt. På DBA har vi talt med flere supersælgere, der gemmer silkepapir, som de bruger til at pakke deres ting fint ind med – måske endda med en sløjfe af (genbrugt) silkebånd omkring – så man kan glæde køberen.


Du får ryddet op i papbeholderen og får ekstra grøn samvittighed
4) Vi må ikke glemme den fordel, der er i, at du kan få ryddet op i din pap-beholdning. Du kan nemlig med fordel sende din vare i en af de papkasser, du selv har modtaget, og sådan slipper du for at gå ned i papcontaineren med din kasse.
Samtidig kan du få grøn samvittighed over, at du ikke bare genbruger ved at sælge dine brugte ting videre, men at du også genbruger ved at sende i allerede-brugt emballage: Direkte genbrug.

For lander din papkasse i papcontaineren, bliver pappet rigtig nok genanvendt, men når du tager kassen og sender den igen, er der tale om ’direkte genbrug’, som er det bedste for miljøet. Her bliver pappet brugt i den form, den allerede er lavet i, frem for at fremstille det på en ny måde (man kunne for eksempel forestille sig, at din papkasse en dag ender som pappet inde i køkken- og toiletrullen).

Bamser er noget af det nemmeste at sende, fordi det udgør en blød pakke:

  1. Bamser, Squishmallows, Samlet pris.

Det er også muligt at mødes i Hillerød eller Frederiksværk.

    Bamser, Squishmallows, Samlet pris. Det er også muligt at mødes i Hillerød eller Frederiksværk.

    200,00 kr.28-03-2024
  2. Dinosaur bamse, IKEA, IKEA dinosaur bamse, 55 cm. Rigtig fin stand.

Er i Strandby, 9970. Kan komme

    Dinosaur bamse, IKEA, IKEA dinosaur bamse, 55 cm. Rigtig fin stand. Er i Strandby, 9970. Kan komme til Frederikshavn eller Hjørring ved lejlighed. Sender gerne mod betaling.

    30,00 kr.28-03-2024
  3. Nøglering , Ty, Samlet pris 100kr

    Nøglering , Ty, Samlet pris 100kr

    100,00 kr.28-03-2024
  4. Bamse , Doktor McStuffines, 100kr pr stk. 

Er stort set dom nye

    Bamse , Doktor McStuffines, 100kr pr stk. Er stort set dom nye

    100,00 kr.28-03-2024
  5. Kylling og bamse, Kylling og Bamse. Er brugt og har brugsspor, men har stadig mange krammetimer tilb

    Kylling og bamse, Kylling og Bamse. Er brugt og har brugsspor, men har stadig mange krammetimer tilbage i sig. Rigtig fine klassiske bamser. Er i Strandby, 9970. Kan komme til Frederikshavn eller Hjø

    75,00 kr.28-03-2024
  6. Bamser , Ty, Stort set ikke brugt 

Samlet pris

    Bamser , Ty, Stort set ikke brugt Samlet pris

    100,00 kr.28-03-2024

Sådan køber du fragt på DBA

1. step
Når en køber har fundet din annonce og sagt, at han/hun gerne vil købe din vare, går du til toppen af din annonce og trykker på ’knappen’ under billedet, hvor der står ’Send pakker billigt med DBA fragt. Du behøver ikke en printer’.

2. step
Her bliver du som det første bedt om at taste ind, hvor meget din pakke vejer. Altså din vare plus indpakningen, den skal sendes i.

3. step
Efterfølgende ser du en præ-udfyldning af dine sælger-informationer: Din adresse, din e-mail og så videre.

4. step
Herefter skal du udfylde købers oplysninger. DBA skal bruge købers navn, gadenavn, postnummer, by, e-mail og telefonnummer.
Så de oplysninger skal du selvfølgelig have fra køber. Det kan du gøre helt lavpraktisk ved at spørge køber om det, og så kan du kopirere købers oplysninger ind i felterne.

Men du kan også bede køber om at anmode dig om fragt. For når køber gør dette, bliver købers kontaktoplysninger selv udfyldt i felterne.

Køber kan på computeren anmode dig om fragt ved at trykke på knappen ’send adresse’, som vises under fragt-banneret med teksten ’Er fragt muligt’. Hvis du benytter dig at appen, er der ingen knap, men du trykker blot på banneret om fragt. Herefter vises købers adresse fra profiloplysningerne, og køber kan så trykke på ’send min adresse’. Disse oplysninger sendes så til sælger, som herefter i fragtkøbet direkte kan brug disse oplysninger.

5. step
Nu bliver du ført til et skærmbillede, hvor DBA præsenterer dig for dine fragtmuligheder.

DBA har teamet op med - i skrivende stund – tre fragtfirmaer; Bring, dao og GLS. (Vi gennemgår fordelene ved de tre fragtfirmaer længere nede i artiklen). Her får du et overblik over priserne, og du kan nemt se, gennem hvilke leverandør du kan sende billigst med.

Dette overblik er klart en af fordelene ved at sende gennem DBA. Når DBA bruger hele tre forskellige fragt-leverandører, kan vi vise dig den billigste løsning og præsentere dig for et større udvalg, som ville tage dig tid selv at skulle ind på de enkelte fragtfirmaer og finde ud af.

Når du markerer en af løsningerne, vises de ”krav”, som din pakke skal leve op til. Med dao er der eksempelvis krav om mål på pakken, mens GLS har nogle mindre ”strenge” krav til størrelse, til gengæld betyder vægten mest hos GLS.

Det hele står forklaret i et rullegardin, der dukker frem, når du markerer den fragtudbyder, der passer til dig.

6. step
Du føres nu til et skærmbillede, hvor DBA spørger dig, om du vil betale ekstra for, at pakken leveres hjemme hos køberen. Prisen på, hvad det koster at få leveret pakken til døren, svinger alt afhængig af fragtfirma og pakkestørrelse.

Du får også oplyst, hvilken pakkeshop pakken bliver leveret til.

7. step
Nu skal du sådan set bare godkende hele baduljen. Du præsenteres for et billede, hvor du kan se alle dine udfyldte informationer igennem. Herefter godkender du og betaler.

8. step
Betalingen kan ske via at indtaste dine kreditkortsoplysninger eller ved at anvende MobilePay.

9. step
Når du har betalt, modtager du en pakke-label, som du får notifikation om fra DBA. Labelen skal du enten printe (hvis du handler med GLS) og klistre på pakken, mens du ved at sende med dao og Bring blot skal skrive den kode på din pakke, som står på labelen.

Flamingo er din ven, når du skal sende din pakke. Du kan med fordel skære eller klippe det i småstykker, som vi eksempelvis har gjort her på billedet. Billedet er taget af Channe, der er supersælger på DBA. Hendes indpakningstips står vi klar med i artiklen, som vi linker til længere nede i denne artikel
Flamingo er din ven, når du skal sende din pakke. Du kan med fordel skære eller klippe det i småstykker, som vi eksempelvis har gjort her på billedet. Billedet er taget af Channe, der er supersælger på DBA. Hendes indpakningstips står vi klar med i artiklen, som vi linker til længere nede i denne artikel

Hvad koster det at købe fragt via DBA

Prisen på fragt afhænger selvfølgelig af din pakkes størrelse og vægt. På billedet herunder kan du se de aktuelle priser, der selvfølgelig kan have ændret sig, når du læser denne artikel. Priserne er fra januar 2023, hvor nogle af dem netop blev opdateret. Artiklen er udgivet i marts 2023.

Her sparer du penge som DBA-kunde, versus hvis du købte direkte selv fra fragtudbyderen:
Ved at købe fragt gennem DBA, får du sommetider rabat i forhold til, hvis du selv henvendte dig som privatperson til samme fragtfirma udenom DBA. Det gør du ved køb af:

Dao 0-250 gram: Hos dao selv tager de 41 kr., men via DBA slipper du med 40 kr.
Dao 1-2 kilo: Hos dao selv tager de 51 kr., men via DBA slipper du med 48 kr.
Dao 2-3 kilo: Hos dao selv tager de 51 kr., men via DBA slipper du med 50 kr.
Dao 3-5 kilo: Hos dao selv tager de 61 kr., men via DBA slipper du med 52 kr.


Her sparer du penge som DBA-pluskunde, versus hvis du købte direkte selv fra fragtudbyderen:
Ved at købe fragt som pluskunde hos DBA, får du sommetider ekstra rabat i forhold til, hvis du selv henvendte dig som privatperson til samme fragtfirma udenom DBA. Det gør du ved køb af:

Dao 0-250 gram: Hos dao selv tager de 41 kr., men via DBA slipper du med 38 kr.
Dao 250-500 gram: Hos dao selv tager de 41 kr., men via DBA slipper du med 39 kr.
Dao 500-1000 gram: Hos dao selv tager de 41 kr., men via DBA slipper du med 39 kr.
Dao 1-2 kilo: Hos dao selv tager de 51 kr., men via DBA slipper du med 46 kr.
Dao 2-3 kilo: Hos dao selv tager de 51 kr., men via DBA slipper du med 48 kr.
Dao 3-5 kilo: Hos dao selv tager de 61 kr., men via DBA slipper du med 50 kr.
Dao 5-10 kilo: Hos dao selv tager de 61 kr., men via DBA slipper du med 62 kr.

GLS 0-1 kilo: Hos GLS selv tager de 42 kr., men via DBA slipper du med 41 kr.
GLS 1-5 kilo: Hos GLS selv tager de 52 kr., men via DBA slipper du med 48 kr.
GLS 5-10 kilo: Hos GLS selv tager de 62 kr., men via DBA slipper du med 59 kr.
GLS 10-20 kilo: Hos GLS selv tager de 99 kr., men via DBA slipper du med 85 kr.

Det koster 49 kroner om måneden at blive plus-kunde, og du kan læse om alle fordelene, her.

Skulle vores priser ikke være opdateret her i artiklen, kan du se de aktuelle priser inde på vores hjemmeside, her.

Her kan du se de aktuelle priser lige nu hos DBA.’DBA’-feltet betyder, hvad prisen er for en normal DBA-bruger, mens ’DBA+’-feltet angiver prisen for en plusbruger. Typisk får man lidt rabat som pluskunde hos os. Prisen, du vil blive tilbudt som normal kunde hos fragtselskaberne, står i felterne ’GLS’, ’Dao’ og ’Bring’.
Her kan du se de aktuelle priser lige nu hos DBA.’DBA’-feltet betyder, hvad prisen er for en normal DBA-bruger, mens ’DBA+’-feltet angiver prisen for en plusbruger. Typisk får man lidt rabat som pluskunde hos os. Prisen, du vil blive tilbudt som normal kunde hos fragtselskaberne, står i felterne ’GLS’, ’Dao’ og ’Bring’.

Fordelene og fordelene ved fragtfirmaerne

Forskellen på at sende med de enkelte fragtfirmaer ligger primært i, at du med dao og Bring selv kan ”lave pakkelabelen” ved at du blot skal skrive koden på pakken. Med GLS skal du bruge en stregkode, og derfor skal pakkelabelen printes ud.

Endnu en forskel på firmaerne er, at dao har nogle lidt skrappere krav til, hvor stor din pakke må være, mens GLS mest kun afgør din pakkes pris ud fra pakkens vægt. Har du en pakke, der vejer meget, og som også bliver stor at sende i forhold til mål, vil GLS som regel være billigere end dao. Dao tilbyder desuden heller ikke fragt på pakker, der vejer mere end 10 kilo.

Bring og GLS tilbyder dig at sende op til 20 kilo.

Vejer din pakke mere end 20 kilo, må du dele den op i to pakker og betale for to fragter, hvis det altså skal foregå gennem de tre fragtfirmaer, som DBA er teamet op med.

Forsikring
Uanset om du sender med GLS, dao eller Bring, er din pakke forsikret. Dao forsikrer op til 1.000 kroner, Bring op til 1.500 kroner og GLS op til 4.500 kroner. Men pakken forsikres kun, hvis din ting er pakket forsvarligt ind. Fælles for alle fragtselskaber gælder desuden, at modtageren (køber), får en mail og/eller sms, når pakken er indleveret hos pakkeshoppen. Det kan give køberen ro i maven.

Bøger er nemme at sende, fordi de er så robuste:

  1. Baskervilles hund, Sir Arthur Conan Doyle, genre: roman

    Baskervilles hund, Sir Arthur Conan Doyle, genre: roman

    50,00 kr.28-03-2024
  2. The double daring book for girls, Miriam Peskowitz og Andrea J. Buchanan., genre: humor, The Double-

    The double daring book for girls, Miriam Peskowitz og Andrea J. Buchanan., genre: humor, The Double-Daring Book for Girls af Miriam Peskowitz og Andrea J. Buchanan. Det er opfølgningen på bestsellere

    200,00 kr.28-03-2024
  3. Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård, genre: roman, Ulæst. 

Kan sendes til GLS pakkeshop for 40 kr el

    Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård, genre: roman, Ulæst. Kan sendes til GLS pakkeshop for 40 kr eller afhentes i postnummer 8550 (ved Ryomgård) eller 8961 (ved Vivild).

    100,00 kr.28-03-2024
  4. Tintin Les vrais Secrets deLa Licorne , Tegneserie, Hardback på fransk

Lidt solafbleget på ryg

    Tintin Les vrais Secrets deLa Licorne , Tegneserie, Hardback på fransk Lidt solafbleget på ryg

    40,00 kr.28-03-2024
  5. Lolita, Vladimir  Nabokov, genre: roman, Gyldendals tranebøger 1963

    Lolita, Vladimir Nabokov, genre: roman, Gyldendals tranebøger 1963

    60,00 kr.28-03-2024
  6. Remee, Ulrik Sass, genre: biografi, Kan sendes på købers regning eller afhentes hos mig

Bogen frems

    Remee, Ulrik Sass, genre: biografi, Kan sendes på købers regning eller afhentes hos mig Bogen fremstår i god stand

    50,00 kr.28-03-2024

Sådan pakker du din vare ind

Når du skal sende din ting, kan du enten gå ned i din lokale pakkeshop, hvor du ofte vil kunne købe papkasser til at sende i. En ubrugt, helt normal standard-kasse koster vist omkring 16-20 kroner.

Glem det.

Det er meget nemmere, billigere og bedre for miljøet at genbruge den papkasse, du lige har fået tilsendt dine nye sko i. En skotøjsæske er eksempelvis oplagt at sende i.

Har du ikke gemt dine gamle papkasser, kan du blot gå ned i dit skralderum og lede i papcontaineren. Her bugner det med papkasser, som fint kan klare en tur til i en fragtbil.

Vær obs på at hive gamle labels af eller strege de brugte over med en fed tusch.

Når du pakker ind, er en god tommelfingerregel, at din pakke ikke må sige en lyd, når du ryster den, for det afslører, at din ting skøjter rundt nede i kassen. Det kan være dumt, hvis din ting har let ved at gå i stykker. Men sender du en bamse eller en standhaftig bog, er det ligegyldigt.

Du kan bruge dit ”hverdagsskrald” til at lægge ned i papkassen, så din varer ikke rutsjer rundt i kassen. Gamle æggebægere, udaterede aviser, andre små papkasser eller plastik-bøtter, du for eksempel lige har spist den sidste Johan Bülows-chokoladekugle af, kan bruges som fyld i kassen.
Bare husk, at du med fordel kan proppe fyld ned i, som er let. Jo mere vægt, jo mere stiger prisen på din forsendelse.

Har du en særskilt flamingo-container i dit skralderum, kan du med fordel stå på hovedet i den. Flamingo er ideelt at fylde din kasse med, for at din ting ikke ”rumsterer” i kassen.

Superbrugerne guider dig til, hvordan du pakker
Du kan finde mere information om, hvad du kan sende din pakke i og fylde den op med, i videoen her, hvor vi er taget hjem til Marie-Louise Rosengaard, der er superbruger på DBA, og som har mange idéer til, hvad du kan sende i.

Superbrugeren Channe Frederiksen har også tidligere givet sine bedste sendetips. Et af hendes tips går ud på, at du skal pakke dine varer i en plastikpose, såfremt varen er i flere dele, for hvis det uheldige skulle ske, at der gik hul på kassen, sikrer du, at de små dele på din ting ikke ryger ud.  Du kan læse flere råd fra Channe i artiklen, her.

Ja, papiret, der altid ligger henover de fyldte chokolader, kan du også bruge til at fylde din pakke med. Det er blot et af mange tips, som du får med, hvis du ser vores pakkevideo, hvor redaktøren for DBA Guide, Julie Schoen, har aflagt supersælger og ”superpakkeren” Marie Louise et besøg. Se videoen ved at klikke på linket i teksten herover.
Ja, papiret, der altid ligger henover de fyldte chokolader, kan du også bruge til at fylde din pakke med. Det er blot et af mange tips, som du får med, hvis du ser vores pakkevideo, hvor redaktøren for DBA Guide, Julie Schoen, har aflagt supersælger og ”superpakkeren” Marie Louise et besøg. Se videoen ved at klikke på linket i teksten herover.

Dette kan du med fordel informere køber om

Når du sender en vare, mødes du naturligvis ikke med køber, og derfor kan det være rart for en køber at få bekræftet, at købers penge er landet hos dig. Derfor anbefaler vi, at du altid kvitterer for modtagelsen af købers overførsel.

Dernæst er det god stil at oplyse køber om, hvornår du går ned i pakkeshoppen med pakken.

Nogle gange vil køberne selv oplyse, at de bruger én bestemt pakkeshop, som de gerne vil have, du skal vælge, når du udfylder pakkelabelen. Det er dét, du gør i ovenfornævnte step 6).

Standard er, at der bliver forslået den pakkeshop, som ligger tættest på købers bolig. Hvis køber vil have leveret pakken helt hjem til dørmåtten, plejer det at skulle italesættes. Ellers er det som ofte kutyme, at man blot sender til nærmeste pakkeboks.

Når du har afsendt din pakke, får køber en mail eller sms fra fragtfirmaet. Det kan være en fordel for køber at holde din annonce aktiv eller deaktivere den – ikke slette – så køber, når pakken ankommer, kan tjekke, om varen nu også ligner det, vedkommende så på billedet, og om beskrivelsen også matcher virkeligheden.

Ved at holde annoncen aktiv, kan køber stadig kontakte dig inde på DBAs chat. Inaktiverer du annoncen, kan køber stadig se annoncen og dine kontaktinformationer, men ikke længere anvende spørgsmål-svar-chatten.

Ved at holde annoncen inaktiv eller aktiv, kan køber også nemmere finde din profil og eventuelt se, om du har andre vare, vedkommende vil købe af dig, for nu har køber jo lige erfaret, hvor god du er at handle med.

Tøj er også nemt at sende, fordi det ikke vejer så meget og er robust i fragt:

  1. Sommerkjole, Boii Studio, str. XS,  Grå grøn oliven,  100% Lyocell,  Ubrugt, Aldrig brugte sommerkjo

    Sommerkjole, Boii Studio, str. XS, Grå grøn oliven, 100% Lyocell, Ubrugt, Aldrig brugte sommerkjoler i lækkert stof. 80kr stk.

    80,00 kr.28-03-2024
  2. Bukser, Vero Moda, str. 32,  Næsten som ny, Pæne og velholdte teenage bukser. fra Vero Moda
Kun brug

    Bukser, Vero Moda, str. 32, Næsten som ny, Pæne og velholdte teenage bukser. fra Vero Moda Kun brugt få gange. Fra ikke rygerhjem Se mine andre annoncer med bukser.

    45,00 kr.28-03-2024
  3. Bukser, Vero Moda, str. 32,  Næsten som ny, Pæne og velholdte teenage Vero Moda bukser
Kun brugt få

    Bukser, Vero Moda, str. 32, Næsten som ny, Pæne og velholdte teenage Vero Moda bukser Kun brugt få gange. Fra ikke rygerhjem. Se mine andre annoncer med bukser.

    45,00 kr.28-03-2024
  4. Cardigan, Alexander Wang, str. 36, Brun taupe, Modal rayon, God men brugt, Alexander Wang Open front

    Cardigan, Alexander Wang, str. 36, Brun taupe, Modal rayon, God men brugt, Alexander Wang Open front cardigan. Brugt, ikke som ny, alm brugspor men ingen defekter. Kan bruges videre uden problemer.

    225,00 kr.28-03-2024
  5. Bukser, Vero Moda, , str. 34,  Sort,  Med stræk,  Næsten som ny, Rigtig flotte og meget velholdte so

    Bukser, Vero Moda, , str. 34, Sort, Med stræk, Næsten som ny, Rigtig flotte og meget velholdte sorte bukser fra Vero Moda Er kun brugt 2 gange og ser faktisk ud som ny Er med stræk Sender gerne

    40,00 kr.28-03-2024
  6. Sneakers, str. 38,5, Adidas,  Blå,  Næsten som ny, Brugt en enkelt gang, er som nye. 
Nypris 700kr.

    Sneakers, str. 38,5, Adidas, Blå, Næsten som ny, Brugt en enkelt gang, er som nye. Nypris 700kr.

    350,00 kr.28-03-2024

Relaterede artikler