Spot dem: Arvestykker, der er mange penge værd

Det er svært ikke at blive overrumplet af minder, når du går rundt i dine bedsteforældres hjem: Der står stolen, morfar altid slumrede i, og der er lampen, farmor læste højt for dig under… Minderne bliver lyslevende, men slører alligevel dit blik, for kan du egentlig objektivt bedømme, hvor meget tingene er værd?

Hvis ikke skal du læse med nu. Vi tager dig under armen og hjælper med at vurdere, hvilke arvestykker du med fordel kan sælge videre på DBA. Fra kældrenes kringelkroge til loftets fjerneste hjørner tager vi turen til mindernes holdeplads, så du kan finde ud af, hvad der virkelig venter under støvet.

Kend din keramik på…

Du skal ikke kimse ad keramikken, for det kan godt være, den brune glasur eller de krogede kanter ikke fungerer i dit minimalistiske hjem, men lad os nu se, om ikke prisen passer dig.

Farmors fajance kan være mange penge værd, hvis de rigtige stempler, navne og årstal står i bunden. Især er danske keramikere fra det 20. århundrede i høj kurs, og kigger navne som Saxbo, Palshus eller Arne Bang frem fra støvet, kan du godt blive begejstret. De er nemlig i høj kurs hos samlerne.

Især er Saxbo eftertragtet, og på auktionerne er det ikke unormalt, at keramikerens vaser eller skåle får hammerslag på helt op til 20.000 eller 30.000 kroner.

Kopper, kander, tallerkener og fade er ikke det eneste, du skal undersøge nøje for navne. De gamle stel fra Bing & Grøndahl eller Royal Copenhagen, der tidligere blev kendt som Den Kongelige Porcelænsfabrik, kan også fornøje dig på prisfronten.
Se efter de tre blå bølger eller stemplet B&G for at spotte, om det er de rigtige porcelænsproducenter, du holder i hånden. Du kan også lære mere om keramik med værdi i denne artikel, hvor samleren Christian afslører, hvilke ting du med fordel kan holde øje med.

Lige nu er der mere end 16.300 aktive annoncer for Royal Copenhagen på DBA, men søger du på Den Kongelige Porcelænsfabrik, får du kun 306 muligheder at vælge imellem.

De danske darlings dur

De danske darlings fra 1940’erne og 1950’erne har ikke tabt værdi gennem tiden, så det behøver ikke være en ulempe for dig, hvis arvemøblet ikke passer til din stil. Du kan godt forvente høje hammerslag, hvis morfar mimrede i Hans J. Wegners gyngestol eller blundende i ’Bamsestolen’ af samme designer. Prisen på den populære bamsestol overstiger ofte 100.000 kroner på auktionerne, mens gyngestolen kan findes på DBA til mellem 5.000 og 8.000 kroner.

Det samme gælder også møbler tegnet af Arne Jacobsen eller Finn Juhl, som følger Wegners prisniveau.

Poul Kjærholm må vi heller ikke glemme at nævne! For selvom navnet ikke er kendt i den brede befolkning, er designerens møbler faktisk temmelig værdifulde. Især er loungestolen ’PK22’ utroligt eftertragtet, for med sine moderne materialer i stål og læder lever den fuldt ud op til nutidens idealer, og på auktioner lander hammeren først, når prisen stiger så meget, at den bliver højere end 50.000 kroner på en original fra 1956.

LÆS OGSÅ: Atypiske møbelklassikere, du ikke kendte

Desværre damer: Dette er ikke en god nyhed

Det er ikke i ligestillingens navn, men mandeure er mere værd end dameure… Dykker du ned i smykkeskrinet, skal du derfor håbe, det er fyldt med ældre herreure.

Rolex er ikke overraskende et mærke, der aldrig mister værdi. Havde din farfar et ’Submariner’ om håndleddet? Hvis han købte det tilbage i 1954, da det kom på markedet, lagde han omkring 950 kroner på disken hos urmageren. En formue må vi formode, men det er intet i sammenligning med, hvad uret sælges for i dag, hvor det koster mellem 60.000 og 100.000 kroner afhængig af standen.

Det er bare sjældent, det er Rolex-ure, man helt tilfældigt falder over, når der ryddes op på loftet, så hvilke mærker må du ellers på jagt efter? Patek Philippe og Audemars Piguet er værdifulde armbåndsure på niveau med Rolex, mens Omega, Breitling eller Tag Heuer er moderate tidsmålere, der både er værdifulde og realistiske at finde i gemmerne.

Der findes et stort udvalg af armbåndsure på DBA. Her kan du se dem, der koster under 500 kroner.

Håndmalet holder høje priser

Skattejagten er ikke slut endnu, for måske du kan spotte ægte, håndmalet Bjørn Wiinblad blandt arvestykkerne? Du har sikkert allerede set, at kunstnerens sager sælges i moderne butikker, men sandsynligheden for, at det er den ægte vare, dine bedsteforældre har haft stående, er stor.

De nye modeller er ikke værdifulde – vi skal længere tilbage i tiden, hvor tingene blev håndmalet, før vi kan forvente høje priser.

Men hvordan ved du, om stellet, platterne, vaserne og figurerne er noget værd? Du bruger det ældgamle trick: Vend bunden i vejret på keramikken.

Er der skrevet ’Nymølle’ under? Så må vi desværre skuffe dig. Det betyder, at tingen ikke er håndmalet, men udsmykket med et tryk og dermed ikke noget særligt værd. Lyser kunstnerens signatur eller et årstal op, kan du til gengæld godt sælge videre med fortjeneste. Prisen afhænger dog af flere ting, blandt andet stand og efterspørgsmål, så derfor kan vi ikke afsløre præcis, hvor højt et beløb du skal sætte næsen op efter.

LÆS OGSÅ: DBAs dyreste bordur

Et comeback i køkkenet

Det kan godt være, at bedstes gryder har et grønligt skær, men find lige pudsekluden frem, før du fyrer potter og pander på forbrændingen. Fjerner du den grønne farve, træder kobberets virkelige væsen frem: En skinnende og spejlblank overflade, som du får en fin fortjeneste på.

Kobbergryder og kobberpander holder generelt en høj værdi, og ikke kun hos kokkene. I løbet af de sidste par år har kobbertøjet gjort comeback i køkkenet, og det har fået priserne til at stige. Kig efter stemplet JHQ, der er en forkortelse for Jens Harald Quistgaard, for den danske designers gryder kan sælges for op mod 1.000 kroner stykket.

LÆS OGSÅ: Lækre kobberlamper

Denne lamper træder ikke ud af spotlight

På samme måde som møbler fra 1940’erne og 1950’erne er eftertragtede items i den moderne indretning, er lamperne også. Hænger der PH-lamper og Le Klint fra loftet, ved du sikkert allerede, at de minimum kan sælges for 1.500 kroner, men ved du så også, at Arne Jacobsen har tegnet lamper?

Den stillistiske ’AJ’ blev tegnet til SAS Royal Hotel i København i 1960, og til trods for, at det er mere end 70 år siden, er lampen ikke trådt ud af spotlight. De originale modeller sælges for både 3.000 og 4.000 kroner, men selvom det lyder imponerende, er det intet i sammenligning med Verner Pantons ’Globe’.

Den cool lampe, der består af en farvet kerne omgivet af klart glas, har en værdi på omkring 10.000 kroner. Er standen tiptop efter en tur med en fugtig klud, kan du derimod godt give prisen et nøk op og sælge den for 12.000 kroner.

Du kan selvfølgelig finde Verner Pantons ’Globe’ i flere farver på DBA, men du også kan finde andre af designerens klassiske lamper brugte.

Det er ikke kun lamper, møbler og porcelæn, du skal tjekke i detaljerne, for hvad med skilderierne på væggen? Kunstkender Johs Schmidt fortæller i denne artikel, hvordan du skelner sofastykket med den brølende kronhjort fra kunst med karakter. Det er små, afgørende ting, du skal holde øje med, men spotter du dem, kan det have stor betydning for maleriets vurdering.

Kan du ikke nænne at sælge arvestykkerne? Nogle gange er affektionsværdien så stor, at selv høje prissummer får os til stædigt at holde fast i tingene. Med god grund!

Vil du indrette dig med guldet fra gemmerne, kan du få inspiration til, hvordan du gør i denne video. Anne fra Brenderup har nemlig også en særlig kærlighed til fortidens ting og sager, og herunder viser hun dig, hvordan nyt og gammelt fint kan følges ad i indretningen.