Freja strikker af garnrester: 'Det tvinger mig til at være kreativ'
DIY

Freja strikker af garnrester: 'Det tvinger mig til at være kreativ'

Sophie Schou Jensen
Sophie Schou Jensen

Freja går ind for fænomenet ‘zero waste’, og så er hun helt vild med at strikke. De to ting har hun kombineret. Hun strikker nemlig udelukkende tøj, som er lavet af garnrester. Her kan du læse om alle fordelene ved at lave tøj ud af de produkter, som andre ikke vil have.

De ligger bare der i kurven. De er overflødige. De skal egentlig bare smides ud.

Men Freja Hoffgaard kan godt lide dem. Hun er kun otte år, da hun får øje på garnresterne for første gang og griber strikkepindene. Faktisk synes hun, at garnresterne er langt mere interessante end en håndfuld ensfarvet garnnøgler.

- Alle kvinderne i min familie strikker, og som barn elsker jeg at sidde og rode i min mormor og mors aflagte rester og finde de rigtige farver og sætte dem sammen, siger Freja.

Hun strikker simple ting som huer og tørklæder, men da hun rammer teenagealderen, lægger hun pindene til side. Først i slutningen af 20’erne finder hun dem frem igen. Og her har resterne pludselig fået en helt ny betydning.

Garn til salg på DBA:

  1. Garn, Rowan, Forskellige garn. Sælger samlet. Prisen er for det hele. 

Ved forsendelse modtager bet

    Garn, Rowan, Forskellige garn. Sælger samlet. Prisen er for det hele. Ved forsendelse modtager betaler porto. GLS /DAO 42 Mobilepay Husdyr og røgfrit hjem.

    175,00 kr.01-05-2024
  2. Garn, 4 fed Unicorn, 4 fed Unicorn Solid
Farver:
2 fed 01
1 fed 25
1 fed 26
75% blød merino
25% poly

    Garn, 4 fed Unicorn, 4 fed Unicorn Solid Farver: 2 fed 01 1 fed 25 1 fed 26 75% blød merino 25% polyamid Løbelængde pr. fed: 400 meter Pinde: 3-4 Nypris pr. fed kr. 149,00 Røgfrit Forsendelse til pakk

    350,00 kr.01-05-2024
  3. Garn, Starterkit for håndspindere, Starterkit for håndspindere købt fra Mama garn og uld indeholder

    Garn, Starterkit for håndspindere, Starterkit for håndspindere købt fra Mama garn og uld indeholder en håndrejet håndspinder i elmetræ og uld fra Gotland ca. 100 gram og alpaca-uld ca. 50 g. Desværre

    399,00 kr.01-05-2024
  4. Garn, Oeko-tex Chenille garn, 245 gram. Råhvid. Nylon / Akryl. 200 m pr 50 g.

    Garn, Oeko-tex Chenille garn, 245 gram. Råhvid. Nylon / Akryl. 200 m pr 50 g.

    60,00 kr.30-04-2024
  5. Garn, Drops muskat, 27 ngl. Fed svag Rosa farve nr. 10

    Garn, Drops muskat, 27 ngl. Fed svag Rosa farve nr. 10

    200,00 kr.30-04-2024
  6. Garn, Alize lana cotton, 10 ngl. Postkasse rød. 10 ngl. Hvis og 10 ngl. Marine blå

    Garn, Alize lana cotton, 10 ngl. Postkasse rød. 10 ngl. Hvis og 10 ngl. Marine blå

    120,00 kr.30-04-2024

Lige nu er der 3.420 annoncer med garn på DBA. 3.342 er private, mens 78 af opslagene er fra forhandlere.

Alternativ til fast fashion

I dag er Freja 32 år, og hun bor i København med sin kæreste og deres lille søn. Hun er blevet bidt af at strikke igen, og hun er blevet god til det. Hun strikker sweatre i forskellige mønstre med symboler og skrift, men udover det er meget lige som, da hun som otteårig begyndte at strikke for første gang.

Hun strikker nemlig stadig udelukkende med garnrester. Både fordi hun synes, det er sjovest, men også fordi det pludselig har fået en anden betydning.

- Jeg kan godt lide at bruge garnrester set ud fra en bæredygtighedstanke. Man må bruge det, man har, og det er dét, der inspirerer mig. Det er supervigtigt, at vi har alternativer til fast fashion og ’brug og smid væk’, siger hun.

Det er ikke disse tanker, Freja har som otteårig, men i dag fylder bæredygtighed så meget hos hende, at hun også lader det smitte af på resten af sin måde at se tingene på.

 - Jeg prøver at se værdi i ting i stedet for bare at kyle det ud. Jeg gemmer eksempelvis et syltetøjsglas og bruger det som madkasse, når jeg skal på tur med min søn. Jeg tænker også på, om nogle ting måske kan være sjove for ham at lege med. Ellers giver jeg det videre, siger Freja.

LÆS OGSÅ: Sille syer skjorter af gamle duge

Freja strikker alt fra mønstre til ord på sine trøjer.
Freja strikker alt fra mønstre til ord på sine trøjer.

Et kreativt benspænd

Freja mangler en hobby. Hun mangler noget, hun kan sidde med om aftenen, når hun har fri fra jobbet og studiet. På samme tid forelsker hun sig i en masse sweatre, hun gerne vil have sin mor til at strikke.

Der er dog bare lige det problem, at Freja synes, hendes mor er alt for langsom til at stikke. Derfor finder hun selv strikkepindene frem og ribber hendes mors restelager og søger efter garnrester, som er til salg. Selvom det måske vil være nemmest at købe en håndfuld ensfarvet garnnøgler i en forretning, vil det for Freja være et kedeligt valg.

- Jeg ser det som et kreativt benspænd at bruge garnrester. Det tvinger mig til at være kreativ og tænke ud ad boksen, siger Freja.

Hun laver selv opskrifterne til de sweatre og veste, hun strikker. Hun har det hele i hovedet, men fordi hun netop bruger garnrester, bliver hun ofte overrasket. Indimellem bruger hun også garn og farver, hun aldrig ville vælge, hvis ikke det var fordi, det var rester.

- Min mormor er frivillig i en genbrugsbutik, og for nylig gav hun mig noget gult, fluffy garn. Jeg blev så inspireret, at jeg gik i gang med det samme, siger Freja.

LÆS OGSÅ: Jeg går i det samme tøj i en hel uge

Freja havde ikke selv i tankerne, at hun skulle strikke en solgul sweater, men det vendte garnresterne fra hendes mormor op og ned på.
Freja havde ikke selv i tankerne, at hun skulle strikke en solgul sweater, men det vendte garnresterne fra hendes mormor op og ned på.

Andre får glæde af Frejas sweatre

Freja bliver så bidt af at strikke, at hun i februar 2020 laver Instagram-profilen ’f.hoff.knitt’, hvor hun viser sine kreationer frem.

Her begynder hun også at sælge nogle af de sweatre, hun strikker.

- Lige pludselig havde jeg strikket mere, end jeg selv kunne nå at gå med, så jeg satte noget af det til salg, og det viste sig, at der var stor interesse for det, jeg lavede, siger Freja.

Når man køber noget af Frejas hjemmestrik, kan man også være helt sikker på, at ingen andre har noget magen til, fordi det netop af lavet af rester.

- Nu strikker jeg også på bestilling, og jeg kan nå at strikke omkring to i løbet af en måned. Jeg skal også have tid til at strikke til mig selv og min søn, siger Freja.

Freja bruger 30-50 timer på hver sweater, og de koster mellem 1.500 kroner til 3.000 kroner.

Sweatre til salg på DBA:

  1. Sweater, Sixty Days, str. One size, Ubrugt, Virkelig smuk og behagelig strik fra Sixty Days . Det er

    Sweater, Sixty Days, str. One size, Ubrugt, Virkelig smuk og behagelig strik fra Sixty Days . Det er str S men er meget oversize model så alle str kan bruge den. Sælges for 350kr

    350,00 kr.01-05-2024
  2. Skjorte, -, str. 40, KØB 3 SKJORTER / BLUSER / TOPPE Á 125 KR. TIL 2'S PRIS!!! 
LÆKKER - NÆSTEN NY -

    Skjorte, -, str. 40, KØB 3 SKJORTER / BLUSER / TOPPE Á 125 KR. TIL 2'S PRIS!!! LÆKKER - NÆSTEN NY - skjorte - i perfekt stand. 2 brystlommer - slids i siden - læg i ryg. Røgfrit hjem. Se også mine an

    125,00 kr.01-05-2024
  3. T-shirt, Vero Moda, str. 38, Fin t-shirt fra Vero Moda i lækkert blødt stof. 
Den kan bindes foran o

    T-shirt, Vero Moda, str. 38, Fin t-shirt fra Vero Moda i lækkert blødt stof. Den kan bindes foran og ellers kan man putte "snorerne" ned i jeans eller nederdel. Køber betaler fragt. Kan afhentes i K

    40,00 kr.01-05-2024
  4. Vest, RedGreen, str. 44, Eksklusiv vest fra Red/Green til kvinder sælges. Perfekt til de kølige afte

    Vest, RedGreen, str. 44, Eksklusiv vest fra Red/Green til kvinder sælges. Perfekt til de kølige aftener. Str: XL Stand: brugt 1 gang Ikke ryger hjem. Farve: sort Handler via Mobilepay - sendes med

    600,00 kr.01-05-2024
  5. Hættetrøje, SuperDry Sport, str. 40, Super fed rosa hættetrøje i sporty snit. Blød og lækker. Brugt

    Hættetrøje, SuperDry Sport, str. 40, Super fed rosa hættetrøje i sporty snit. Blød og lækker. Brugt men i pæn stand.

    75,00 kr.01-05-2024
  6. Sweater, H&M, str. 36, Den er lidt stor i størrelsen, så fitter mere en M.

Kan afhentes i København

    Sweater, H&M, str. 36, Den er lidt stor i størrelsen, så fitter mere en M. Kan afhentes i København S (Islands Brygge) Køber betaler fragt.

    20,00 kr.01-05-2024

Hvis du ikke selv vil strikke en sweater, er der lige nu over 25.000 af slagsen til salg på DBA. 3.915 af dem er til kvinder, mens 1.750 af dem er til mænd.

 

Så stor er besparelsen

Selvom Freja går ind for, at så meget som muligt skal bruges, er det ikke ligegyldigt for hende, hvilke garnrester hun bruger, når hun strikker.

- Jeg går efter kvalitet. Jeg er især vild med at have en tynd mohair-tråd i mine sweatre. Jeg går også efter uld, siger hun.

Ofte søger hun efter hele poser med garnrester på DBA. På ensfarvet mohair sparer hun omkring 20-50 procent, når hun køber rester frem for at gå i en garnbutik. Hvis hun køber en pose med fem nøgler, som ikke passer sammen, sparer hun derimod op til 60-70 procent.

- Nogle gange har jeg købt nogle rester, som viser sig at se anderledes ud i virkeligheden end på billedet. Det kan eksempelvis være, hvis garnet er taget i noget dårligt lys, så kan det se blåt ud på billedet, men i virkeligheden være grønt, siger Freja.

Derfor opfordrer hun til, at man beder sælgeren om at tage billeder af garnet i dagslys – måske endda udenfor, så man kan se den rigtige farve. Hvis hun har købt en pose med fem forskellige garnnøgler, udvælger hun oftest dem, hun kan lide, og så sælger hun de andre videre.  

LÆS OGSÅ: DIY: Sådan syer du brugt tøj om til en savlesmæk

Når Freja køber en garnpose udvælger hun det garn, hun vil bruge, og resten sælger hun videre.
Når Freja køber en garnpose udvælger hun det garn, hun vil bruge, og resten sælger hun videre.

Kast dig ud i det, og lad garnet overraske

Hvis du er blevet inspireret af Freja og også gerne vil strikke af garnrester, har hun her en række tips til dig.

- Du skal prøve at kaste sig ud i det og give garnet en chance for at overraske. De første fem centimeter, du strikker, kan se helt åndssvage ud, men når du har lavet en halv trøje, giver det hele pludselig mening, siger hun.

Hun foreslår også, at du laver et helhedsbillede inde i hovedet over, hvordan resultatet skal se ud, men derefter lader garnet styre.

- Hvis du blander mange slags garn, kan strikkefastheden være svær. Lav derfor nogle strikkeprøver først. Nogle gange bruger jeg en tråd, andre to, andre fire, så prøv dig frem for at ramme strikkefastheden, siger hun.

Vil du også gerne bruge garnrester, men måske ikke er så god til at strikke, kan du gøre som Anne Romedahl, som væver vægtæpper af genbrugsgarn.

Der er ingen tvivl om, at du får et personligt udtryk, når du hopper i en hjemmestrikket trøje, der er lavet af garnrester. Hos Ditte fra København er det ikke striktrøjer, som hænger på bøjlerne, men derimod smukke vintagekjoler. Kom med ned ad fortidens runways, når Ditte viser klædeskabet frem i videoen herunder.

Relaterede artikler