Disse designstole mister ikke deres værdi
Bolig

Disse designstole mister ikke deres værdi

Christine
Christine

Der er de billige stole, som holder en sæson eller to, og så er der designikonerne, som holder for evigt. Vi forelsker os i klassikerne igen og igen, for de er fantastiske i indretningen. Læs med nu, hvor vi viser, hvilke designstole som ikke mister værdi. Der er nemlig forskel på, om det er Jysk eller Juhl, du sætter pengene på.

Lad os gætte: Du har en klassiker fra Ikea stående, som har tjent dig tro i mange år? Måske slænger du dig endda i stolen lige nu?

Selvom designet er skønt, er det ikke just et møbel, der løber op i de helt store summer, så snart stolen er siddet til. Når alt kommer til alt, er det de færreste ting fra fabrikken, der stikker af på samme måde som Stockholmskabet, der trods alt overraskede en hel del.

Kvalitet, holdbarhed og gennemtænkt formsprog er nogle af tingene, du får foræret i designstolene, men du kan også se frem til at få flere knaster på kistebunden, når du køber ikoner. De taber ikke prispusten på samme måde som billigere møbler – tværtimod.
Mange af de klassiske møbler er kun steget i værdi, så skal vi ikke se nærmere på, hvile designstole du skal sætte dig til rette i, hvis du både vil sidde godt og holde pengene hjemme? Det gør vi nu.

’PK 22’ er en af de mest kendte designstole. Den er tegnet af Poul Kjærholm.
’PK 22’ er en af de mest kendte designstole. Den er tegnet af Poul Kjærholm.

Kan du tælle til syv?

Hvis der findes ”one chair to rule them all,” er det Arne Jacobsens berømte ‘Syveren’. I dag er det helt almindeligt, at stole skæres i ét, men da spisestuestolen så dagens lys i 1955, var det banebrydene, at sæde og ryg var formet af samme stykke træ.

’Syverens’ formsprog er klassisk: Rundt, blødt og organisk i udtrykket – og det gør den evigt ung. Den passer pænt ind i alle hjem, hvor den stilsikkert og stolt står parat til at tage imod dig.

Nyprisen afhænger af, hvilket materiale du vælger. Der er stor forskel på, om du indretter dig med læder, teak, plastic eller finer, men forvent, at prisniveauet svinger mellem 1.400-3.000 kroner. Gensalgsprisen? Den kan du til gengæld godt glæde dig til, for den begynder ved 2.000 kroner.

Find ’Serie 7’ på DBA:

  1. Arne Jacobsen, “7”, Syver, 3107, Stol, Arne Jacobsens “7” syver stol. Sort Savannah læder, mindre br

    Arne Jacobsen, “7”, Syver, 3107, Stol, Arne Jacobsens “7” syver stol. Sort Savannah læder, mindre brugsspor, mindre "rynker" på siddeflader. Ben af forkromede stålrør. Fremstillet hos Fritz Hansen, mo

    1.500,00 kr.20-04-2024
  2. Arne Jacobsen, stol, Serie 3107, 3 stk Arne Jakobsen syver stole fuldpolstret med sort læder
Perfekt

    Arne Jacobsen, stol, Serie 3107, 3 stk Arne Jakobsen syver stole fuldpolstret med sort læder Perfekt stand uden ridser sælges for 2500 pr stk

    2.500,00 kr.19-04-2024
  3. Arne Jacobsens 7´erstole model 3107, Vegetabilsk.

    Arne Jacobsens 7´erstole model 3107, Vegetabilsk.

    Arne Jacobsen, stol, Model 3107 syver, Arne Jacobsen (1902 – 1971), ‘syver’ stole af formspændt krydsfinér, betrukket med Vegetabilsk garvet natur anilin læder, ben af forkromet stålrør. Fremstillet h

    4.000,00 kr.12-08-2020
  4. Arne Jacobsen, stol, Syver stol med armlæn, Er i sort Anilin, der fremstår som nyt. 
Desværre er sto

    Arne Jacobsen, stol, Syver stol med armlæn, Er i sort Anilin, der fremstår som nyt. Desværre er stolen "blød" i ryggen (muligvis knækket ml. ryg og sæde)

    2.500,00 kr.18-04-2024
  5. Polstring, Arne Jacobsen, 3107 "Syveren", Stole anilin læder

    Polstring, Arne Jacobsen, 3107 "Syveren", Stole anilin læder

    Arne Jacobsen, stol, 3107, Polstring af Arne Jacobsen 3107 ” Syver stol med sort pure anilin læder. Fri afhentning samt levering ved fire styk eller mere. Vi polster også i andre farver. Leveringstid

    1.600,00 kr.15-07-2021
  6. Polstring, Arne Jacobsens "7" syverstole, model 3107.

    Polstring, Arne Jacobsens "7" syverstole, model 3107.

    Arne Jacobsen, stol, 3107, Polstring af Arne Jacobsen 3107 ” Syver stol med mokka farvet anilin læder. Fri afhentning samt levering ved fire styk eller mere. Vi polster også i andre farver. Leverings

    1.600,00 kr.15-07-2021

Lige nu kan du på DBA finde 115 annoncer med ’Syveren’. 11 af dem er lavet i træ, og dem kan du finde her. 

Den perfekte undskyldning for at slænge sig

Perfekt patina kommer med tiden, så sæt dig endelig! Jo mere du bruger møblet, jo federe kommer det til at se ud, så her har du en legitim undskyldning for at lade støvsugeren stå og slænge dig i stedet.

Men hvad skal du sætte dig i med god samvittighed? Jo jo, ’Den Spanske Stol’ er skam skøn, men et spændende alternativ er ’Jagtstolen’, som Børge Mogensen også har designet.

Materialerne er kernelæder og egetræ, som med tiden blødgøres og får et varmt, cognacfarvet look. Lyder det som en stol for dig, skal du have den store pengepung op af lommen og lægge 35.000 kroner.

Synes du imidlertid ikke, du sidder helt så godt i det dyre design, som du havde håbet, kan du heldigvis lune dig ved tanken om, at stolen som minimum kan sælges for samme beløb. Har den opnået patina? Så kan du forvente en øget indtjening, da mange møbelentusiaster netop efterspørger et udseende, hvor fortidens fortællinger kan ses.

LÆS OGSÅ: Her er, hvad du bør vide, når du køber brugte designstole

’Jagtstolen’ er designet af Børge Mogensen i 1950. På billedet ser du den klassiske version i eg og kernelæder, men i dag kan du også få stolen i andre materialer og farver.
’Jagtstolen’ er designet af Børge Mogensen i 1950. På billedet ser du den klassiske version i eg og kernelæder, men i dag kan du også få stolen i andre materialer og farver.

Designstolen du kun kan købe brugt

Ved du, hvad der kendetegner designikonerne? At de er produceret i en kvalitet, så de holder i mange år. Du kan derfor sagtens købe en lækker designstol nu og være sikker på, at den er lige så flot om 20 år, 30 år eller 50 år. Det er især en fordel, hvis du forelsker dig i en stol, der ikke længere produceres.

Nanna Ditzels ’113’ er en af dem. Her er du nødt til at researche brugtvaremarkedet eller oprette en annonceagent på DBA for at få fat på designet. Det er naturligvis med til at holde prisen oppe, for som alle ved, er udbud og efterspørgsel afgørende markedskræfter: Jo flere, der søger stolen, jo højere bliver prisen, og jo sværere stolen er at skaffe, jo mere eftertragtet bliver den blandt samlere.

Er du allerede den heldige ejer af model ’113’, men sidder du ikke i den længere, er det måske nu, du skal slå til og sælge? Priserne begynder nemlig ved 7.500 kroner per stol, og det kan jo godt løbe op i pæne summer, hvis du har møbler til mange gæster.

Model ’113’ er ikke Nanna Ditzels mest kendte stol. Det er ’Trinidad’ til gengæld, og den kan du selvfølgelig også købe på DBA.

Her holdes hammerslagene høje

Snedkerlaugets udstilling i 1949, siger det dig noget? Det er nok kun hardcore fans af Finn Juhl, der ved, hvor stor betydning netop den udstilling havde for designeren. Det var nemlig den, der gav ham sit internationale gennembrud.

Årsagen? Den skyldes ’Ægypterstolen’, som efter sigende skulle være inspireret af den egyptiske samling på Louvre. Om historien holder stik, skal vi ikke kun svare på, men sandt er det i hvert fald, at stolen på mange måder mimer fortiden uden dog at gå på kompromis med moderne stringens.

Den balance har sikret stolen sin ikoniske placering i dansk designhistorie, og skæver du til auktionspriserne, vil du se, at klassikeren langt fra mister værdi. En original model i god stand lander hammerslag på mere end 30.000 kroner. Kan du derimod klare dig med en nyproduktion, kan du nøjes med at betale 20.000 kroner afhængig af, hvilket materiale du foretrækker.

LÆS OGSÅ: Spar penge på designikonerne

På udstillingen i 1949 udstillede Finn Juhl blandt andet ’Høvdingestolen’, der med tiden også er blevet lidt af et ikon.
På udstillingen i 1949 udstillede Finn Juhl blandt andet ’Høvdingestolen’, der med tiden også er blevet lidt af et ikon.

Udfordring: Byg selv klassikeren ’PK9’

Poul Kjærholms ’PK9’ er ikke et DIY-projekt. Den tager tid at forme, og derfor stiger prisen selvfølgelig: 31.000 kroner koster den fra ny, men før du falder ned af stolen, skal du vide, hvor lang processen er, før møblet står færdigt.

Skænk dig en kop kaffe, for det her tager lidt tid…

Først skal skallen skabes. Den laves i læder, som gøres vådt og tørres direkte i formen, så den passer præcist. Efter tørringen bliver læderet håndsyet til stellet, så det bliver på sin plads, når du placerer popoen på sædet. Der er altså mange steps, mange detaljer og meget håndarbejde forbundet med at fremstille design, og selvom maskiner er magiske, kan de sjældent overtage det manuelle arbejde.

Klassisk for Kjærholm er stel støbt i stål, så det finder du selvfølgelig også på ’PK9’. Fjederstål er det faktisk helt præcist på de dyreste modeller, så vil du have gensalgsværdien garanteret, er det materialet, du skal gå efter.

Køb Poul Kjærholm på DBA:

  1. 🔥 LAGER ÅBENT LØRDAG | Teak palisander pine skænke kommoder vintage

    🔥 LAGER ÅBENT LØRDAG | Teak palisander pine skænke kommoder vintage

    Anden arkitekt, 📍⏰ NÆSTE “POP UP ÅBNING” Lørdag 20 April (10:00 - 13:00) Explore our vintage collection during our pop-up opening days, whether you're stopping by for a pick-up or simply indulging

    1.000,00 kr.20-04-2024
  2. 8 stk. Poul Kjærholm Pk-9 Vegetal Natur Anilin

    8 stk. Poul Kjærholm Pk-9 Vegetal Natur Anilin

    8 stk. Poul Kjærholm Pk-9 Vegetal Natur Anilin, 8 stk. Poul Kjærholm Pk-9 Vegetal Natur Anilin, 8 stk. Poul Kjærholm Pk-9 Vegetal Natur Anilin

    160.000,00 kr.11-02-2024
  3. Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK22, cognac læder

    Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK22, cognac læder

    Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK22, cognac læ, -, LotID: 6440779 Klik på den røde "Gå til varen"-knap, for at købe denne vare. Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK-22. Cognac læder. Kanvas medf

    2.095,00 kr.19-02-2024
  4. Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK22, cognac læder

    Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK22, cognac læder

    Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK22, cognac læ, -, LotID: 6440781 Klik på den røde "Gå til varen"-knap, for at købe denne vare. Betræk til Poul Kjærholm hvilestol PK-22. Cognac læder. Kanvas medf

    2.095,00 kr.19-02-2024
  5. Nyt læderbetræk til PK22

    Nyt læderbetræk til PK22

    PK22, Nyt læderbetræk. , Poul Kjærholm, Nyt læderbetræk til PK22. Her vist i kvalitet, Prestige. Prisen er inklusiv montering, men eksklusiv kanvas underkøje. Vælg farven på hjemmesiden. Bemærk: Stole

    8.800,00 kr.10-12-2019
  6. Poul Kjærholm, Pk61, Sofabord, Har et pk61 bord med EKC stempel. Bordpladen er i glas og helt uden a

    Poul Kjærholm, Pk61, Sofabord, Har et pk61 bord med EKC stempel. Bordpladen er i glas og helt uden afslag i kanterne og hjørnerne, dog er der ridser i overfladen, deraf er prisen.

    11.999,00 kr.18-04-2024

Poul Kjærholm er kendt for sine ikoniske designs, som du selvfølgelig også kan finde på DBA.

Når du investerer i en solid klassiker, kan du næsten være sikker på, at den ikke taber værdi. Det gælder også, når du vælger brugte møbler – læs selv med i denne artikel. Her guider vi dig gennem de sidste 50 års boligtendenser, så du kan blive klogere på, hvilke designs du med fordel kan købe brugt.

Det kan jo også være, du har hænderne skruet rigtigt på og derfor selv skaber dine designs? Har du mod på et sjovt DIY-projekt, kan du i denne guide læse, hvordan du forvandler en gammel dør til en moderne daybed. I videoen herunder kan du tilmed trin for trin få tips til at komme helt i mål.

Relaterede artikler