Guide til køb af cykelhjelm til børn
BørnUdeliv

Guide til køb af cykelhjelm til børn

Louise Guldager
Louise Guldager

Hvordan måler jeg størrelsen på mit barns hoved? Er cykelhjelm lovpligtigt? Hvilken model er den bedste? Der er mange spørgsmål, som skal besvares, når du skal have en cykelhjelm til dine børn. Deres sikkerhed er det vigtigste, men har du helt styr på, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du køber hjelm til dine guldklumper?

Det er måske ikke så ofte, man køber noget, som man reelt aldrig håber, man får brug for. Men sådan er det med cykelhjelme. Uanset om hjelmen er til dig selveller dine børn, så køber vi den forebyggende, og den skulle helst aldrig gøre nytte i praksis.

Men hele pointen med at købe den, det er naturligvis, at den skal beskytte bedst muligt, HVIS uheldet er ude. Vi ved det alle sammen godt – vi har set videoer af vandmeloner, der kastes til jorden i simuleret færdselsulykker med og uden hjelm. Og vi har set vandmelonen splintres til atomer, når den slynges mod jorden uden beskyttelse.

En cykelhjelm gør forskellen mellem 'tåleligt' og 'ubærligt', hvis uheldet er ude. Og når det gælder vores børn, tager de fleste af os ikke nogle chancer.

Men hvad skal du egentlig være opmærksom på, når du køber en hjelm til dine børn? Og har du nogensinde overvejet at købe den brugt og spare lidt på udgiften?

Læs vores guide herunder, hvor du får svar på de hyppigst stillede spørgsmål i dén forbindelse:

Cykelhjelme til børn til salg på DBA:

  1. Cykelhjelm, ABUS Smiley 3.0 cykelhjelm til Børn Blue Whale, størrelse M (50-55cm), passer til børn m

    Cykelhjelm, ABUS Smiley 3.0 cykelhjelm til Børn Blue Whale, størrelse M (50-55cm), passer til børn mellem ca. 2-6 år, helt nyt og i original pakning... fik som gave. Nypris 329 kr. hos cykelgear.dk.

    200,00 kr.19-05-2024
  2. Cykelhjelm, Cykelhjelm til børn, Egghelmet, fin stand

    Cykelhjelm, Cykelhjelm til børn, Egghelmet, fin stand

    250,00 kr.18-05-2024
  3. Cykelhjelm, Abus cykelhjelm børn, Brugt, men fin stand

    Cykelhjelm, Abus cykelhjelm børn, Brugt, men fin stand

    100,00 kr.18-05-2024
  4. Cykelhjelm, Mine børn vokser op, og vi kan ikke bruge denne cykelhjelm længere.
Den er i rigtig god

    Cykelhjelm, Mine børn vokser op, og vi kan ikke bruge denne cykelhjelm længere. Den er i rigtig god stand, rengjort. Størrelse: 46-51 cm Pris: 50kr eller send mig et tilbud. Den kan afhentes når som h

    50,00 kr.17-05-2024
  5. Cykelhjelm, Mine børn vokser op, og vi kan ikke bruge denne cykelhjelm længere.
Den er i rigtig god

    Cykelhjelm, Mine børn vokser op, og vi kan ikke bruge denne cykelhjelm længere. Den er i rigtig god stand, rengjort. Størrelse: 51-56 cm Pris: 50kr eller send mig et tilbud. Den kan afhentes når som h

    50,00 kr.17-05-2024
  6. Cykelhjelm, Børnecykelhjem str. One Size, Børnecykelhjem str. One Size.

Gul med figurerne fra Peter

    Cykelhjelm, Børnecykelhjem str. One Size, Børnecykelhjem str. One Size. Gul med figurerne fra Peter Plys. Se også mine andre annoncer med ting til børn. Tøj, sko, støvler, smykker, tasker, møbler, p

    35,00 kr.17-05-2024

Lige nu er der 348 annoncer med cykelhjelme til salg til børn på DBA. 200 af dem ligger til en pris på under 80 kroner. Fra ny koster de typisk fra 200 kroner og op. Så der kan godt være lidt at spare ved at købe den brugt.

Hvordan sidder cykelhjelmen korrekt?

Der findes et hav af forskellige cykelhjelme-modeller og -varianter, men fælles for dem alle er, at hvis de ikke sidder ordentligt, så kan det hele være lige meget. En cykelhjelm skal først og fremmest sidde korrekt, hvis den skal yde optimal beskyttelse.

Jakob Devantier, der er cykelmekaniker og ekspert ved Cyklistforbundet, forklarer det meget enkelt:

- Tænk på det sjove billede, vi alle husker af Poul Nyrup Rasmussen med hjelmen helt oppe på hovedet. Det er morsomt, fordi det er så åbenlyst: Den er jo alt, alt for lille, forklarer han og henviser til dengang, da Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev ekstraordinært ufrivilligt populær, fordi han i 1995 deltog i et protest-cykelløb mod fransk atomvåben-politik.

Billedet blev så ikonisk, at mange bladtegnere fortsat tegner Nyrup med en for lille cykelhjelm på hovedet. Men selvom, det er tydeligt, når hjelmen sidder helt oppe på hovedet, at den er for lille, så er mange alligevel i tvivl om, hvordan de korrekt måler størrelsen til en hjelm:

Cykelhjelmen skal dække pande, baghoved og tindinger. De er lavet i centimetermål, så det er faktisk så smart og enkelt, at man bare skal måle omkredsen af barnets hoved
forklarer Jakob Devantier.

Tag et målebånd og mål rundt om barnets hoved – har du ikke et målebånd, kan du bruge en snor og efterfølgende måle snoren på en tommelstok. Når du måler barnets hoved, så husk at måle hele vejen rundt.

LÆS OGSÅ: Fem ting du skal vide, når du køber brugt cykel

Du skal måle omkredsen af barnets hoved, når du skal måle korrekt størrelse til en cykelhjelm. En god huskeregel er, at målebåndet skal sidde cirka 1 centimeter over ørerne og cirka 2 centimeter over øjenbrynene, forklarer ekspert fra Cyklistforbundet Jakob Devantier
Du skal måle omkredsen af barnets hoved, når du skal måle korrekt størrelse til en cykelhjelm. En god huskeregel er, at målebåndet skal sidde cirka 1 centimeter over ørerne og cirka 2 centimeter over øjenbrynene, forklarer ekspert fra Cyklistforbundet Jakob Devantier

Kan du købe en brugt cykelhjelm med god samvittighed?

Uanset, om du skal bruge hjelmen, når I cykler, står på rulleskøjter, løber på løbehjul eller skal på skateboarding, så er cykelhjelmen vigtig. Den beskytter det vigtigste, dine børn har – deres hoved! Og du kan sagtens overveje at købe den brugt på DBA, fortæller Jakob Devantier. Bare du er grunding og tager dine forholdsregler:

- Spørg ind til, hvorfor hjelmen sælges. Sådan er det jo med alt sikkerhedsudstyr – det væsentlige er, at det ikke har været anvendt i en ulykke. Det må ikke være beskadiget på nogen måde, for hvis der er tvivl om holdbarheden, forsvinder hele pointen jo, forklarer han.

Han forstår godt, hvis man er forbeholden overfor at købe cykelhjelme brugt, men det kan faktisk give god mening, hvis man bruger sin sunde fornuft, forklarer han:

Små børn slider meget sjældent en hjelm op. Simpelthen fordi, de vokser så hurtigt. De kan jo vokse et par størrelser på bare et halvt år. Vi kender det fra vinterstøvler og tøj og den slags. Det samme gælder cykelhjelmen, der ofte er så god som ny, hvis den kun har været brugt i en kortere periode uden nogle styrt eller andet
fortæller han.

Har hjelmen derfor ikke været involveret i nogle ulykker, så kan der være gode penge at spare ved at kigge brugt. Og da dit barn højest sandsynligt også selv vokser ud af hjelmen, inden den er slidt op, så er der ingen grund til ikke at tænke økonomisk på det.

Du behøver derfor som udgangspunkt ikke være skeptisk, blot fordi en hjelm sættes til salg. Det vil i langt de fleste tilfælde ikke skyldes, at hjelmen ikke fungerer ordentligt. Som oftest er det slet og ret fordi, at barnet er vokset ud af den. Og når den intet fejler, er det for mange dumt blot at smide hjelmen ud. Derfor sættes den til salg.

Skateboard, løbehjul og rulleskøjter til salg på DBA:

  1. Skateboard, Keen Ramps, Fint 2ft/4ft quarter pipe. Byget efter Keen Ramps tegning. Brugt et par måne

    Skateboard, Keen Ramps, Fint 2ft/4ft quarter pipe. Byget efter Keen Ramps tegning. Brugt et par måneder. Har ståret i garage den sidste pår år. Lavet til min søn som kan vis hvad den kan. Har selv ska

    2.200,00 kr.19-05-2024
  2. Skateboard, Tripple flex snakboard, triple -flex skateboard som ny virker fint

    Skateboard, Tripple flex snakboard, triple -flex skateboard som ny virker fint

    280,00 kr.18-05-2024
  3. Skateboard, Tony Hawk, str. 3,375, Tony Hawk 180 Series Komplet Skateboard (7.375" - Downtown Mini)

    Skateboard, Tony Hawk, str. 3,375, Tony Hawk 180 Series Komplet Skateboard (7.375" - Downtown Mini) dvs børnestørrelse (6-13 år). Brugt meget begrænset, derfor kun ganske lette brugspor.

    150,00 kr.18-05-2024
  4. Skateboard, REDO, Skateboard fra REDO. Aldrig brugt, og har bare stået i kælderen de sidste år.

200

    Skateboard, REDO, Skateboard fra REDO. Aldrig brugt, og har bare stået i kælderen de sidste år. 200 kr. - nypris 500 kr. Kan afhentes i Randers C

    200,00 kr.18-05-2024
  5. Skateboard, Anno, str. L58, b15, Skateboard med lysende hjul. Brugt 2 eller 3 gange.
Den er lilla me

    Skateboard, Anno, str. L58, b15, Skateboard med lysende hjul. Brugt 2 eller 3 gange. Den er lilla med lyserøde hjul.

    150,00 kr.18-05-2024
  6. Skateboard, Tony Hawk - Signature Series, str. 7.75 - 31, God stand - få skræmmer og ridser

Virker

    Skateboard, Tony Hawk - Signature Series, str. 7.75 - 31, God stand - få skræmmer og ridser Virker godt

    200,00 kr.18-05-2024

Uanset om dit barn skal cykle eller eksempelvis stå på skateboard, så anbefales det, at I påfører barnet en hjem. I kan bruge både skater- og cykelhjelme, det vigtigste er, at barnet hoved er beskyttet korrekt. Lige nu er der 6.212 annoncer med skateboard, løbehjul og rulleskøjter til salg på DBA. Og der er 323 annoncer med eksempelvis knæbeskyttere.

Hvilken type hjelm er bedst?

Der kan godt være stor forskel fra model til model på, hvordan cykelhjelmen sidder, og hvordan udformningen på den tager sig ud. Om du og dit barn er mest til skaterhjelme, klassiske cykelhjelme eller racerhjelme, må være op til den enkelte. Det vigtigste er, at I har den på – og at den størrelsesmæssigt sidder korrekt, mener Jakob Devantier.

Du kan altså vælge at cykle med en ski- eller skaterhjelm, da de er godkendt efter samme standarder som en almindelig cykelhjelm. Men tænk over barnets alder og reelle behov:

Skaterhjelme er som regel ret tunge og afgiver også meget varme. Så de er typisk bedst til de lidt større børn. Det kan være ret tungt for barnets nakkemuskler at bære en sådan hjelm længe
forklarer han.

- Alle hjelme i Europa er godkendt til at være cykelhjelme. Så hvis du er i tvivl, så sørg for at købe et godkendt mærke.

Du kan også se efter, om der sidder et 'CE'-mærke i hjelmen og et 'EN 1078'-godkendelsesmærkat. Så lever hjelmen op til europæisk standard.

Jakob Devantier anbefaler også, at man lige tester og prøver hjelmens spændebånd. Altså det bånd, der sidder under hagen og spænder hjelmen fast på barnets hoved:

- Man plejer at sige, at der skal være plads til to fingre under hagen. Den må ikke sidde helt stramt. Så kan det give skader ved et eventuelt uheld. Jeg plejer at tilråde, at man altid lige løsner båndet, når man tager hjelmen af. På den måde får man tjekket størrelsen, hver gang man tager den på og spænder ind, forklarer han.

Han synes, man bør gøre det til en fast vane at tjekke remmene en gang om ugen – på dit barns cykelhjelm – og din egen.

LÆS OGSÅ: Find den rigtige cykelstørrelse til dit barn

Better safe than sorry. Jakob Devantier anbefaler, at man googler mærket, hvis man er i tvivl, når man køber en brugt hjelm. Se efter, om der sidder et CE-mærke i hjelmen og et EN 1078 godkendelsesmærkat. Så lever den op til europæisk standard
Better safe than sorry. Jakob Devantier anbefaler, at man googler mærket, hvis man er i tvivl, når man køber en brugt hjelm. Se efter, om der sidder et CE-mærke i hjelmen og et EN 1078 godkendelsesmærkat. Så lever den op til europæisk standard

Er det lovpligtigt at anvende cykelhjelm?

Selvom ingen kan være i tvivl om logikken i en cykelhjelm, så er du måske i tvivl om, hvorvidt I overtræder loven, hvis I en morgen glemmer den på vej til skole eller institution? Du tager naturligvis en risiko ved at lade barnet cykle uden, men er det også ulovligt?

Nej, det er det faktisk ikke, fortæller Jakob Devantier.

- Der findes regler om, at børn under 6 år skal ledsages af en person, der er fyldt 15 år, når de cykler, ligesom loven siger, at en 'cyklist skal under kørslen have begge fødder på pedalerne og mindst den ene hånd på styre'.

Så selvom, vi for længst har vænnet os til at tage sele på, når vi sætter os ind i en bil, og alle sammen godt ved, at det er lovpligtigt, så er det altså stadigt op til den enkelte, om du vil iføre dit barn en cykelhjelm eller ej.

Spørgsmålet er fra tid til anden oppe og vende juridisk, men endnu findes der i Danmark ingen lovgivning på det. I mange andre lande er det dog et lovkrav, så hvis I cykler på jeres ferie med børnene, så husk at tjekke info herom.

Australien var det første land i verden, der gjorde det lovpligtigt for børn at bære cykelhjelm. Det skete i 1990. I Sverige, hvor det også er et lovkrav at børn under 15 år bærer cykelhjelm, cykler lige så mange med cykelhjelm, som vi gør det i eksempelvis Danmark. Sikkerhedsmæssigt er der dog ikke meget at være i tvivl om; vi beskytter vores børns hoveder bedst, hvis vi pakker dem fornuftigt ind, inden vi begiver os ud i trafikken.

Børnecykler til salg på DBA:

  1. Unisex børnecykel, mountainbike, Cube, 20 tommer hjul, 7 gear, Fra kvalitets mærket cube.

Med skærm

    Unisex børnecykel, mountainbike, Cube, 20 tommer hjul, 7 gear, Fra kvalitets mærket cube. Med skærm sæt Med støtte fod Med lås Er justeret og efterset. Pæn og velholdt cykel.

    1.950,00 kr.19-05-2024
  2. Unisex børnecykel, mountainbike, Cube, 20 tommer hjul, 7 gear, Fra kvalitets mærket cube .

Med støt

    Unisex børnecykel, mountainbike, Cube, 20 tommer hjul, 7 gear, Fra kvalitets mærket cube . Med støtte fod Med flaskeholder og en ny flaske . Er justeret og efterset.

    1.950,00 kr.19-05-2024
  3. Drengecykel, BMX, Yosemite, Grinder, 20 tommer hjul

    Drengecykel, BMX, Yosemite, Grinder, 20 tommer hjul

    550,00 kr.19-05-2024
  4. Unisex børnecykel, mountainbike, Cube, 20 tommer hjul, 7 gear, Denne fine cube cykel er istandsat.

    Unisex børnecykel, mountainbike, Cube, 20 tommer hjul, 7 gear, Denne fine cube cykel er istandsat. Med støtte fod Med nye håndtag på styr Med ny ring klokke Med ny vijer til bagskifteren Med ny v

    1.950,00 kr.19-05-2024
  5. Unisex børnecykel, mountainbike, andet mærke, 24 tommer hjul, 21 gear, Mærke principel
Med skærm sæt

    Unisex børnecykel, mountainbike, andet mærke, 24 tommer hjul, 21 gear, Mærke principel Med skærm sæt Med støtte fod Med ny kæde Justeret og efterset

    1.850,00 kr.19-05-2024
  6. Drengecykel, citybike, Kildemoes, BIKERZ, 26 tommer hjul, 7 gear, Rigtig fin og velholdt drengecykel

    Drengecykel, citybike, Kildemoes, BIKERZ, 26 tommer hjul, 7 gear, Rigtig fin og velholdt drengecykel. 7 indvendige Nexus Shimano gear. Fodbremse. Altid stået i garage. Godkendt cykellås og cykellygter

    2.500,00 kr.19-05-2024

Lige nu er der 5.626 annoncer med brugte børnecykler til salg på DBA. 1.748 af dem ligger til en pris på under 200 kroner. Og husk nu hjelmen, det er sjovere, når det også er sikkert!

Hvornår skal du kigge efter en ny hjelm?

Du behøver ikke vente på, at dit barn ligner Poul Nyrup på cykeltur mod fransk atomvåben-politik, før du overvejer at købe en ny hjelm. Lyt til dit barn. Hvis barnet klager over hjelmen, så er det højest sandsynligt fordi, den ikke længere sidder optimalt. Og så er tiden inde til at skifte den ud. 

Gør rutinen med cykelhjelm så positiv som muligt for barnet. Hvis cykelhjelmen sidder korrekt og behageligt, er der større sandsynlighed for, at barnet vil have den på. Synes I samtidig, at den er pæn, så er chancen endnu større, forklarer Jakob Devantier.

- Tag ud og prøv cykelhjelmen på, hvis I har muligheden for det. Hvis barnet kan lide hjelmen, så vil barnet også have lyst til at bruge den.

Han kan ikke svare på, præcist hvornår man skal købe ny hjelm, da det kan variere meget fra barn til barn, hvor hurtigt de vokser. Men en god tommelfingerregel er, at tjekke op på hjelmen inden et sæsonskifte.

Husk at være opmærksom, når det bliver vinter. En hue fylder en del under hjelmen, og det kan betyde, at I skal gå en størrelse op, så den sidder korrekt
forklarer han.

Dit barn skal have en ny cykelhjelm, når den gamle ikke længere dækker panden og resten af hovedet tilstrækkeligt. Og det er dig, der er forældre, som skal holde øje med det, siger Jakob Devantier:

- Det er forpligtigelsen som forældre. Du må holde øje med størrelsen løbende. Det er dit ansvar!

LÆS OGSÅ: Sådan bliver denne gamle børnecykel så god som ny

Der er ikke nogen aldersmæssig lovgivning i forhold til, hvornår børn må transporteres i cykelstol. Når barnet har kræfter nok til at sidde selvstændigt i cykelstolen, er det sikkert for dig at transportere barnet. Typisk anbefales det fra cirka 9 måneder. Søg efter cykelhjelm i størrelse 1 år, så vil du finde en hjelm, der passer
Der er ikke nogen aldersmæssig lovgivning i forhold til, hvornår børn må transporteres i cykelstol. Når barnet har kræfter nok til at sidde selvstændigt i cykelstolen, er det sikkert for dig at transportere barnet. Typisk anbefales det fra cirka 9 måneder. Søg efter cykelhjelm i størrelse 1 år, så vil du finde en hjelm, der passer

Selvom du eksempelvis kører på ladcykel med dine børn, og de dermed ikke selv cykler, så anbefales det stadig, at de bærer hjelm.  Der er både en nem, sjov og miljørigtig måde at fragte dig selv og dine børn på. Læs her, hvor meget du sparer ved at købe ladcyklen brugt på DBA.

Det er ikke kun cykelhjelmen, der kan være oplagt at købe brugt, når du skal sørge for dine børn. Her får du en guide til, hvilket babyudstyr der kan være fornuft i at kigge efter brugt, og vi guider dig også til, hvor meget du sparer.

Relaterede artikler