Det gode gamle
Børn

Det gode gamle

DBA Guide
DBA Guide

Det gode gamle

Noget af det bedste ved at få børn er, at man får muligheden for at være barnlig igen. Det kræver lidt tilvænning at gå ned på deres niveau, når man netop har brugt de sidste 10-15 år af sit liv på at virke virkelig voksen og alvorlig.

Det sekund man omfavner børnenes verden, ser hvad de ser og oplever verdenen, set fra deres perspektiv falder brikkerne på plads. Siden hvornår blev man så kedelig?

Nu tager jeg mig i at ærgre mig dybt og inderligt når en stor brandbil kører forbi. Hvis bare Alfred havde været her, tænker jeg.

Og når man en sjælden gang oplever en traktor på de store ringveje, så er det også med stor ærgrelse, at man ikke kunne dele netop det øjeblik med ham.

Noget jeg så til gengæld synes er fedt, er at åbne op for egne minder om barndommen. Huske tilbage på hvad man virkelig synes var fedt.

Jeg kan stadig huske Polly Pocket, de bitte små huse, med dukker så små som toppen af en lillefinger og de originale Krumme film. Man glemmer heller aldrig følelsen af utilstrækkelighed når ens Tamagotchi igen, igen, afgik ved døden. Følelsen af at vågne om morgenen og se de to krydser i øjnene på den lille fyr.. En helt forfærdeligt og traumatisk oplevelse at have med sig i bagagen senere i livet.

Jeg har også tabt alle mine glaskugler i spil på et kloakdæksel, lavede forfærdelige byttehandler med mit brevpapir og med mine Spice Girls kort. Alt sammen noget jeg forbinder med barndom og datidens primitive underholdning.

Men så er der heldigvis de ting der bare ikke vil dø hen.

De ting man stadig kan købe og som er lige så populært nu, som da jeg var barn. Eksempelvis Lego, Brio og Fisher Price.

Man kan vælge at investere i nyt, når de kommer til ovennævnte, men man kan også gå på jagt på DBA.

Jeg elsker at gå på jagt i svigermors kælderrum, der indeholder minder fra de sidste 3 årtier. Der er så meget legetøj, der bare venter på at Alfred bliver stor nok til at bruge det.

Indtil nu har vi nydt godt af Brio-togbaner og ditto tilbehør. Og jeg har en fornemmelse af, at den dille varer længe endnu.

Andre ting vi har investeret i, er de farverige og langt fra moderigtige plastik-helveder fra Fisher Price. Og nok er der ikke meget Feng Shui over det, men det hitter altså hos de små. Der er TIMEVIS af god leg at hente der!

Jeg vil ikke sige at vi bruger mange penge på legetøj herhjemme, men Alfred har virkelig, virkelig meget af det. Jeg tør godt at kalde mig selv for nærig, når det kommer til legetøj. Både fordi det jo ikke er en fed investering, da det hurtigt mister sin nyhedsværdi hos de små, og bestemt også fordi jeg synes det er helt enormt dyrt.

Jeg køber som sådan ikke genbrug fordi det er godt for miljøet – bevares – det er jo blot et af argumenterne for at gøre det. En slags sidegevinst. Jeg får det bare godt ved tanken om, at jeg kan få rigtig meget for få penge. Og det kan jeg jo ved at scrolle nedad siderne på DBA.

For det meste møder man forældre derinde, der lige som os er ved at gro til i mængderne af legetøj der ikke længere er i brug. Handlerne er derfor hurtige og effektive – og så er de fair!

Et af vores bedste DBA-køb er en tudse-gammel garage fra Hukit. Der har været, og er stadig en af de mest populære sager på værelset. Den har klart været en af de bedste (og billigste) investeringer når det kommer til legetøj. Det er knap 30 år gammel dame, lidt ridset i kanterne, men hvad hun ikke har i æstetik vinder hun på funktioner og talenter. Lidt lige som mig, haha.

Helt ærligt, så opgav jeg hurtigt at have mine egne meninger omkring legetøj til Alfred. De gange vi har købt noget rigtig pænt i en eller anden dyr, dyr forretning har det ofte været spild af penge. Ikke at Alfred ikke gad at lege med det – men jeg indså bare hurtigt at en 15 kroners brugt rangle, var præcis lige så god som den nye til 200 kr. Og så er der ikke nogen der græder over spildt mælk (eller smadret legetøj) når tingene går i stykker. For de gør de altså somme tider. Og det er okay, når man kun har betalt en tier for det. Det samme gælder i øvrigt når det kommer til tøj – men meget mere om det en anden dag!

Hvordan er jeres holdninger til brugt legetøj? Foretrækker I nyt eller brugt?

Find det på DBA

  1. Porcelæn, Dele, Bing og grøndal, Måge med og uden guld


Se foto


Samlet

    Porcelæn, Dele, Bing og grøndal, Måge med og uden guld Se foto Samlet

    1.500,00 kr.20-05-2024
  2. Sweater, Les Deux, str. L,  Grå,  Ubrugt, Flot ny og ubrugt half zip kvalitets sweatshirt fra Les De

    Sweater, Les Deux, str. L, Grå, Ubrugt, Flot ny og ubrugt half zip kvalitets sweatshirt fra Les Deux. Lækker blød indeni. En dyr lækker trøjer der fra ny kostede 999kr. Sælges billigt da jeg ikke se

    300,00 kr.20-05-2024
  3. Taske, t. andet mærke, Kensington Eco-Friendly Laptop Sleeve 12"
Ny / ubrugt
Fjernbar skulderstrop,

    Taske, t. andet mærke, Kensington Eco-Friendly Laptop Sleeve 12" Ny / ubrugt Fjernbar skulderstrop, justerbar skulderstrop, indre foring med antirids, vandafvisende - Skulderbærerem, topbærehåndtag

    60,00 kr.20-05-2024
  4. Kay Bojesen , Kay Bojesen, Lille mørk hund fra kay Bojesen 

Sendes ikke - afhentes i 3500 Værløse

    Kay Bojesen , Kay Bojesen, Lille mørk hund fra kay Bojesen Sendes ikke - afhentes i 3500 Værløse

    150,00 kr.20-05-2024
  5. Ledhejseport, Port rulle 11mm Aksel tykkelse 50.- stk

    Ledhejseport, Port rulle 11mm Aksel tykkelse 50.- stk

    50,00 kr.20-05-2024
  6. Ismaskine , Wilfa, Wilfa ismaskine, med kompressor

    Ismaskine , Wilfa, Wilfa ismaskine, med kompressor

    700,00 kr.20-05-2024

Relaterede artikler