Reservedele fra Porsche Cayenne, en 2,8 liters VR6-motor fra en Golf 3 og en keramisk coating af bilens originale tornado-røde lak. Jespers gamle drengedrøm af en bil har fået en overhaling, og den er i dag en slags pimpede nostalgi. Se den Rally-inspirerede bil i videoen herover.
Opdatering: Jespers unikke Golf 2 er blevet solgt.
Det værste ved ens ungdomsminder er, at hvis man genbesøger de gamle ting fra ungdomsværelset, vil de ofte syne mindre i størrelse, de ser mere ”trætte” ud, end man huskede dem, og magien er ofte forsvundet. Men sådan er det bestemt ikke gået for Jespers bil, der ellers er hentet fra fortiden.
Tværtimod.
Jesper Hartvigsen ejer en Golf 2 fra 1989. En bil, de fleste kan huske, og som bringer et smil frem. Men bilen vil mange nok også betragte som uddateret.
Det er dog langt fra tilfældet med denne Golf 2. Den har fået sig en gevaldig overhaling, blandt andet i form af en ny og noget mere kraftfuld motor, et Rallybur, tårnstivere, justerbar undervogn og reservedele fra Porsche. Ja, bilen har faktisk fået sig så ”voldsom” en makeover, at det har været en lang og sej kamp at få den polske bil godkendt hos en synsmand i Danmark.
- For mig er bilen ren nostalgi. Jeg elsker måden, bilen er bygget op på. Den er sindssyg 80’er-ramt. Jeg tror, man selv skal kgige på den og mærke efter, hvad den selv gør ved én (...) For 150.000 kroner får du lov at overtage min våde drengedrøm, siger 37-årige Jesper fra Greve.
Selvom bilen i dag er solgt, kan du høre hele historien om den i videoen ovenfor.
Hvis du drønede rundt i en Golf 2 i 90’erne, kunne du ikke overhale en bil med 65 hestekræfter. I dag kan Jespers Golf 2 overhale biler med helt op til 179 hestekræfter. Jespers pimpede fortidsslæde kan nemlig prale af hele 180 hestekræfter.
- Normalt sidder der en VR4-motor i sådan en Golf 2, men den her bil har fået indsat en VR6-motor. Bilen kan køre rigtig stærkt, vil jeg sige, fortæller Jesper.
Men der er ikke kun føjet ekstra hestekræfter til motorrummet. Kigger du i motorrummet, vil du opdage, at der er overraskende meget plads. Det skyldes, at alt overflødigt og semi-unødvendigt er fjernet fra bilen.
Bilen står mere skrapt på denne her måde. Og det gør den også lettere og dermed også hurtigere
VW Golf II, 1,3 CL, Benzin, 1991, km 244999, blå, 3-dørs, Sælger denne golf 2 da ny bil er købt. Bilen er blevet brugt som hverdagsbil de sidste 1,5 år Bilen har lidt kosmetisk hist og her Sælges u
16.500,00 kr.VW Golf II, 1,6 TD, Diesel, 1987, km 490000, grå, 3-dørs, Fin Golf 2 sælges Stort set ingen rust. Starter og kører fint. Forvent ikke en ny bil, den har småting der skal laves før den står 100% men
25.000,00 kr.VW Golf II, 1,3 Madison, Benzin, 1990, km 250000, gråmetal, 3-dørs, Meget velholdt Golf II. Interiør som nyt nærmest. Skal synes igen i april 2024.
20.000,00 kr.VW Golf II, 1,6 CL, Benzin, 1985, km 255000, blåmetal, træk, nysynet, 3-dørs, 15" alufælge, VW Golf II 1.3 Benzin 55hk Årg 1985 Km 255000 Veteran synet holder syn til 2029 Bilen er 99% rustfri NEJ DE
30.000,00 kr.VW Golf II, 1,6 C, Benzin, 1988, km 374000, sort, 3-dørs, VW CADDY MK1 BENZIN 1988 OBS! Pladerne bliver afmeldt d. 15/3-2013 Står du og mangler gaven til Konen, datteren eller svigersønnen så har j
25.000,00 kr.VW Golf II, 1,3 CL, Benzin, 1990, km 230000, rød, 3-dørs, 16" alufælge, Sælger hermed min golf 2 1.3 cat 4 trins gear. Der skal laves lidt før den kan komme på vejen igen. Skærmen og bagbro skal fikse
7.995,00 kr.I øjeblikket er der 18 Golf 2’ere til salg på DBA.
Golfens ombygning omfatter også, at den har fået indsat bur. Buret fylder hele bagsædet, og langs taget og i motorrummet finder du også afstivere.
- Det gør, at bilen ikke krøller sig sammen, hvis den nu skulle rulle rundt i et uheld. Bilens ombygning er inspireret lidt af Rally-kulturen, hvor man kører stærkt på en racerbane med ekstra sikkerhed i bilen i form af bur, fortæller Jesper.
Der er ingen tvivl om, at bilen er blevet udstyret med en utrolig god accellerationsevne i forhold til at komme op i omdrejninger, og når du skal ned i fart, har bilen også fået udstyr, der klarer den opgave ganske fint:
- Golfen her har fået monteret bremser fra Porsche. Det er måske en smule overflødigt, men det gør jo heller ikke noget, at det ser godt ud, fortæller Jesper.
Derudover er Jespers nostalgiske bil noget bredere end en normal Golf 2, da motorswappet krævede bredere og stærkere hjulophæng.
Jersper fortæller, at bilen, efter den tidligere ejers udsagn, var den eneste med det setup, da han var færdig med den i efteråret 2016.
Særligt skørtesættet har delt vandende. Nogle elsker det, andre hader det
Bilen har fået så overvældende en ombygning, at den ligefrem har været i flere anerkendte bilmagasiner i Tyskland og Polen. Og endda på forsiden. Hvilke magasiner kan du se dig klogere på i videoen, som du finder øverst her på siden.
LÆS OGSÅ: Til salg på DBA: Når Folkevognen Golf bliver til et fartmonster
Med al det særudstyr var det kærlighed ved første blik, da Jesper scrollede gennem biludvalget på det tyske svar på Bilbasen – ’Mobile’ og fik øje på den røde slæde.
- Jeg så den en sen aften og vidste bare med det samme, at den måtte jeg have. Allerede ugen efter havde jeg fået overtalt min nabo til at hente den hjem til mig på en autotrailer i Krakow, fortæller Jesper.
Den polske ejer var dog ikke meget for at skille sig af med bilen, og han skrev også efterfølgende til Jesper, at selvom han var tilfreds med sin beslutning, skulle han lige sidde lidt alene i sin stue og ”fordøje” det bagefter.
- Jeg kan godt forstå, at det også må have været en smule trist for den tidligere ejer at sælge bilen. Den her bil er også noget helt særligt, og det er da også den bil, af alle dem, jeg har ejet, som er sværest for mig at sælge, fortæller Jesper.
Han har ikke selv lavet så meget ved bilen, men han får alligevel hygget om den:
- Jeg kan godt lide at gå og pudse på sådan en her bil, fortæller han.
VW Golf VII 1,0 TSi 115 Style BM Benzin modelår 2017 km 148000 Blåmetal ABS airbag service ok full, Da jeg vil skifte til en elbil sælger jeg min Golf, som jeg har haft i godt 3 år og kørt over 100.00
114.800,00 kr.VW Golf VII, 2,0 GTi Performance DSG BMT, Benzin, aut. 2014, km 167000, sort, træk, klimaanlæg, aircondition, ABS, airbag, alarm, 5-dørs, st. car., centrallås, startspærre, service ok, 19" alufælge se
1.234,00 kr.VW Golf VII 2,0 TDi 150 Highline DSG Diesel aut. Automatgear modelår 2018 km 53000 Hvid ABS airbag service ok unknown, AirCondition, ABS, Klimaanlæg, Automatgear, Gps navigation, Elektriske sideruder,
280.000,00 kr.VW Golf VII 1,6 TDi 105 Comfortline Variant BMT Diesel modelår 2014 km 221000 Sølvmetal ABS airbag, Nysynet VW Golf VII 1,6 TDi BlueMotion DSG Diesel St.car modelår 2014 km 221.000 ABS startspærre ser
109.900,00 kr.VW Golf VII 1,6 TDi 105 Comfortline Variant DSG BM Diesel aut. Automatgear modelår 2014 km 195000 Sortmetal ABS airbag, Nysynet VW Golf VII 1,6 TDi BlueMotion DSG Diesel aut. Automatgear modelår 2014
119.900,00 kr.VW Golf VII 1,6 TDi 110 BlueMotion DSG Diesel aut. Automatgear modelår 2015 km 182000 Grå ABS service ok full, AirCondition, ABS, Klimaanlæg, Automatgear, Fartpilot, Gps navigation, Elektriske siderud
118.000,00 kr.937 Golf’er kan du lige nu købe på DBA, og 113 af dem koster mindre end 15.000 kroner.
Selvom Jesper var hurtig på aftrækkeren og på ingen tid fik bilen hentet hjem fra det polske, var der desværre - og på overraskende vis – langt igen i forhold til at få bilen ud på vejene i Danmark.
En bil købt i udlandet skal igennem et toldsyn, og det var ikke så let. Synsmanden spyttede nærmest kaffen ud af munden og grinede, da jeg kørte Golfen ind i hallen og bad om at få den gennem syn
- ’Den der får du aldrig godkendt’, konkluderede synsmanden, da han så min ombyggede Golf. Han spurgte, om jeg spillde Lotto og sagde, at jeg skulle regne med, at få 6 rigtige, før jeg fik bilen godkendt, husker Jesper.
Men synsmanden havde desværre ret i lidt af sin dom, for der var lang vej til, at bilen kunne godkendes med de konstruktive ændringer.
- Det er ikke første gang, jeg importerer en bil. Men det er klart den sværeste bil, jeg har forsøgt at få igennem. Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle blive så svært. Men det lykkedes, siger han og tilføjer:
- Autoconsult leverede en yderst proffesionel indsats og fik samtlige ændringer skrevet ind i bilens nye dataerklæring, men først skulle bilen dumpe alle test med et brav, fortæller Jesper.
En synstest består af tre forskellige tests, og Jespers røde lyn dumpede dem alle 3: Bremsetest, lydmåling og rullefeltserklæring.
- For at få den godkendt, måtte vi til at starte med konstatere, at bilen var skruet alt for langt ned til overhovedet at kunne komme på rullefeltet, fortæller Jesper.
Derudover måtte der indkøbes en ny sportsudstødning fra en Golf 2 GTI 16v, som måtte custom-monteres til bananmanifolden fra motoren.
I dag, 1,5 år efter, er bilen efter gentagne forsøg nu blevet synet og godkendt af autoconsult, med alt, hvad den har fået monteret.
- Det holdt hårdt, men jeg elsker sgu den bil, siger Jesper.
LÆS OGSÅ: Her er de 5 billigste og mest fejlfri brugte biler på DBA
Nu hvor Jesper tydeligvis er så glad for sin bil, undrer mange sig nok over, at han sælger den:
- Bilen har jeg nu haft i 1,5 år, og jeg er ikke typen, der dvæler ved mine biler. Jeg skal videre til den næste, og jeg tænker mig ikke så meget om, før jeg handler og er videre til den næste bil, fortæller Jesper og tilføjer:
Derudover fortjener den her bil at komme med biludstillinger og træf, og det må jeg nok indse, at jeg aldrig kommer til.
I Jespers tilfælde har den mest af alt stået i hans garage og smilet til ham, hver gang han gik ud og kiggede på bilen.
Bilens kun 1,5 år i Jespers varetægt lyder nok ikke af særlig meget, men for Jesper er det nok det mest seriøse forhold, han længe har haft til en bil:
- Jeg har aldrig ejet en bil i så lang tid. Jeg har ejet mere end 50 biler, griner han.
Han har kun nået at køre 200 kilometer i sin bil, men alligevel har han været ret uheldig på sine ture. I videoen kan du høre, hvad han har formået at opleve hele to gange på sine køreture i den røde Golf 2.
Mercedes 300 CE-24, 3,0 aut., Benzin, aut. 1989, km 296000, koksmetal, træk, klimaanlæg, ABS, 2-dørs, centrallås, 16" alufælge servostyring, DENNE BIL SÆLGES SOM ET PROJEKT. Bilen kører godt og skifte
49.900,00 kr.Mercedes 300 3,0 D aut. Diesel aut. Automatgear modelår 1989 km 220000 Hvid ABS airbag, Meget Velholdt og velkørendeVeteranbi med automatgea, dejlig 6cylindret motor. Har fået nye bremseskiver og klod
59.900,00 kr.Allerede i en alder af 18 år fik Jesper købt sig sin første bil. Han havde sørget for at tage kørekortet inden sin fødselsdag, så han kunne gå direkte ud og køre bil på sin 18 års fødselsdag.
I dag drømmer han om engang at eje en Porsche. For eksempel en Porsche 911. Men det bliver ikke nødvendigvis den, han skal ud og erhverve sig nu. Jesper ved bare, der skal ske noget andet.
- Der skal ske noget nyt. Der skal ske noget andet, og det skal min Golf 2 bane vej for.
LÆS OGSÅ: Disse typer brugtbiler køber flest
Skal vi filme dig og din ting/historie næste gang?
Hvis du er vild med fart og motor, er Micks ATV måske et transportmiddel for dig. Du kan se mere til den i videoen, her.
Veteranbiler kan vi alle have et ømt punkt overfor, og hvis du ligesom Jesper også er vild med de gamle biler, og ønsker du at anskaffe dig en, kan du læse vores guide til, hvad du skal vide, når du køber en veteranbil.
Er du vild med nostalgi, og har du modsat Jesper skruet hænderne helt rigtigt på, er videoen herunder måske lige noget for dig. Her sætter vi nemlig en gammel Puch Maxi i stand.
Du kan se flere videoer fra istandsættelsen og læse mere i artiklen, her.