Drømmer du også om at kunne holde dit drømmebryllup med alle de detaljer, du ville elske? Det gjorde Line og Jannick. Alt fra servietringene til knaphulsblomsten var i et tema, mange nok forbinder med et rodet børneværelse. Temaet ved deres brylluppet var Lego. Se deres vilde Lego-samling i videoen ovenfor.
Kunne du bo og leve med Lego, hvor det både indgår i indretningen, i dit tøj og dine smykker? Du forestiller dig måske, det er, hvad dine børn drømmer om. I Frederikssund bor ægteparret Line og Jannick, og de bor sådan. Og de er altså henholdsvis 36 og 35 år.
Lego er deres store passion, og de har gennem de seneste fem år hver især samlet flere hundrede Lego-sæt sammen.
I Danmark er vi stolte af, at Lego er blevet så stor en succes, at det nu sælges i hele verden. De har mange fans på tværs af landegrænser, og der er altså også mange mennesker, der samler på klodserne. De færreste er dog gået så vidt, at de lader samlingen vokse ud af huset.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Du kan i artiklen her læse om, hvad der skete, da Lines og Jannicks samling blev for stor til at kunne være i huset. Du kan i videoen øverst i artiklen høre, hvordan det gik, da Jannick skulle fri til Line under en rejse til Korea.
Lego Harry Potter, 75954, Hogwarts - fuldt sæt, alle figurer og instruktionsbog medfølger. Kan sendes, køber betaler porto
430,00 kr.Lego Star Wars, 8095, Komplet sæt inkl. alle figurer. Udgået sæt fra 2010. Køber betaler fragten.
250,00 kr.Lego Star Wars, 9489, Komplet sæt inkl. alle figurer og manual. Udgået sæt fra 2012. Køber betaler fragten.
125,00 kr.Lego Super heroes, 76124, Brugt med byggevejledning OBS mangler 1 figur se billede.
100,00 kr.Lego andet, Lego figur salgs for 145 kr. Du kan ringe eller sende sms på tlf. 24423860 får du hurtig svar. Har flere Lego til salg nu, se mine andre annoncer
145,00 kr.Lego Duplo, F9...Togsæt 10874 komplet, 10874 Damptog med forskellige funktioner. Toget startes enten med et blidt skub frem eller tilbage. Der medfølger 5 farvede funktionsbrikker som placeres langs s
225,00 kr.Du kan finde alle annoncer med Lego-figurer på DBA, her.
Line og Jannick mener det i ramme alvor, når de siger, de er fans af Lego. Det afspejlede sig blandt andet i deres bryllup, hvor selv de mindste detaljer var stærkt inspireret af Lego-universet.
Da Jannick skulle fri til Line, havde han selvfølgelig selv bygget ringæsken i Lego.
Til selve brylluppet var detaljegraden helt vild. Både Jannicks skjorte og slips var syet af Lego-stof, og så var hans knaphulsblomst lavet af Lego.
- Lines hårpynt var Lego, fortæller Jannick og Line supplerer:
- Brudebuketten var Lego. Vores servietholdere var Lego Dots-armbånd, og folk kunne lave mosaikker af Lego.
- I stedet for ris blev der kastet Legoklodser efter os, afslutter Jannick.
Derudover var mange flere detaljer ved Lego-brylluppet selvfølgelig også i ægte Lego-stil:
Den lille æske, der indeholdt deres vielsesringe, var af Lego, kageopsatsen var af Lego, de havde en fotovæg, hvor Legoklodser dannede en flot baggrund, meget af pynten skulle enten forestille eller var lavet af Lego, og selvfølgelig var der også sangskjulere bygget af Lego.
Brylluppet var så perfekt planlagt efter Lego-temaet, at de tog til Lego House i Billund for at få taget deres bryllupsbilleder.
Vores gæster vidste godt, det ville være Lego-tema, men de var meget overraskede over, hvor gennemført det var
Du kan se, hvordan brylluppet så ud i videoen øverst i artiklen.
Må vi besøge dig og din store samling?
På et tidspunkt var Line og Jannicks hus fyldt til bristepunktet med Lego. Derfor begyndte parret at lede efter et sommerhus, hvor noget af samlingen kunne komme hen. Og hvorfor ikke kigge i nærheden af Billund? Og de endte da også kun 20 minutter derfra.
Meget af samlingen blev rykket ud i sommerhuset, som nu allerede er fyldt med Lego også. Beliggenheden passer dem meget fint, det ligger nemlig tæt på både Legoland og Lego House, hvor de ofte er på besøg. Faktisk kigger de så jævnligt forbi Lego House, at medarbejderne kender deres navne.
Line og Jannick er jo heller ikke bare fritidsentusiaster. De er ægte samlere. Line har 700 Lego-sæt og Jannick ejer 500. Men de er slet ikke færdige med at samle.
- Vores samling skal udvides. Jeg har det lidt med Lego, som jeg har det med Bacon: du kan ikke få nok, fortæller Jannick med et grin.
Påstanden om ikke at kunne få Lego nok lever parret da også op til. De er på udkig efter et større hus, hvor der er plads til endnu mere Lego, end i deres nuværende hjem.
På en rejse til Sydkorea mødte Line og Jannick helt tilfældigt en mand fra Danmark i en is-butik. De faldt i snak, og manden fortalte, at han arbejder for Lego i Seoul. De fik lov til at komme til byen og se hovedkontoret, og det var jo lige noget for to kæmpe Lego-fans.
De var faktisk så heldige, da de var på rundtur på kontoret, at manden forærede dem en meget værdifuld og sjælden gave.
Han gav dem hver især en hund af Lego, der kun er produceret 500 eksemplarer af hver. Hundene kan ikke købes, fordi de udelukkende bliver givet som gaver til medarbejdere eller andre heldige personer. Og gaven blev taget imod af Line og Jannick med stor taknemlighed.
Selvom hundene er mange penge værd, vil de ikke sælge dem:
- Det betyder for meget for os at have dem, fortæller Jannick.
LÆS OGSÅ: Maya og Bella forvandler nostalgisk sengetøj til populært tøj
Det var ikke kun til brylluppet, Lego inspirerede Line og Jannick til deres påklædning. De er meget gennemførte – selv i hverdagen. De viser sig gerne frem som de ægte Lego-fans, de er. Derfor har de da også fået matchende tøj af stof med Lego-mønster.
- Det er Lego-sengetøj, der er blevet skræddersyet om til en skjorte. Min nederdel i samme stof har jeg selv syet, fortæller Line.
Det er ikke kun dem selv, der bærer Lego-sengetøj, deres dyner er selvfølgelig også beklædt med betræk fra klodsernes univers.
Lego Architecture, 21029, Lego Architecture Buckingham Palace Alle brikker er der Har ikke stået i sol Æsken medfølger ikke 21029 Sælges til 375 kr
375,00 kr.Lego Architecture, 21042, Lego Architecture Statue of Liberty Alle brikker er der Har ikke stået i sol 21042 Sælges til 500 kr
500,00 kr.Lego Architecture, 21054, Lego Architecture The White House Alle brikker er der Har ikke stået i sol 21054 Sælges til 175 kr
175,00 kr.Lego Architecture, 21056, Lego Architecture Taj Mahal Alle brikker er der Har ikke stået i sol 21056 Sælges til 375 kr
375,00 kr.Lego Architecture, 21051, Lego Architecture Tokyo Alle brikker er der Har ikke stået i sol 21051 Sælges til 300 kr
300,00 kr.Lego Architecture, 21034, Lego Architecture London Alle brikker er der Har ikke stået i sol 21034 Sælges til 150 kr
150,00 kr.Find alle Lego-sæt med diverse af verdens største og mest ikoniske arkitektoniske perler på DBA, her.
Samler du på Lego, eller er du bare heldig at have dette ene Lego-sæt stående derhjemme? Så er det måske nu, du skal overveje at sælge det. Sættet er nemlig steget mange gange i værdi, og det kan ikke længere købes fra ny. Det er ’Lego Technic Bell Boeing V-22 Osprey’-sættet, samlere er ellevilde efter at få fingrene i. Du kan læse om, hvorfor sættet ikke længere må sælges i artiklen, her.
Måske er det ikke dig men dine børn, der har værelset fyldt med Lego? Hvis de ikke kan få nok Lego, skulle du måske prøve at købe dem noget, der kan gavne dem i fremtiden, samtidig med de har det sjovt med klodserne. DBAs techekspert Sebastian Stork forklarer i videoen herunder, hvordan dine børn kan score sig et godt voksenjob ved at lege med Lego Mindstorms.
Du kan læse mere om fordelene og blive klogere på, hvilke Lego Mindstorm-sæt der findes i artiklen, her.