Et hjem fyldt med pastelfarver, med bamser i sengen, en lyserød sofa og en alt for nøgen dame i soveværelset. Du bydes i videoen herover velkommen indenfor hos Frederikke, der har fundet det meste af møblementet brugt, og som holder af at sætte et personligt touch på sine fund. Det kommer eksempelvis til udtryk, når du tager et kig på puderne i sofaen.
Hvad ville du svare, hvis din kæreste forslog, at I malede hele jeres køkken-alrum lyserødt?
De fleste ville synes, det var en lidt for vild idé, og det er lige netop derfor, Frederikke Kaysen forslog kæresten, at de gjorde det i deres hjem.
25-årige Frederikke bor ikke i dag omgivet af lyserøde vægge. Hun ejer faktisk ikke én eneste lyserød væg, og hun har aldrig gjort det, men det har på en måde hele tiden været planen. Hendes hjem er nemlig pakket ind i pastelfarvede møbler og farver på væggene, hvilket hun godt ved ikke har været helt nemt at få overbevist kæresten om var en god idé.
- Derfor var min taktik, at jeg forslog noget helt ekstremt, som han ville sige nej til, og så blev kompromiset den her løsning, jeg da også er meget glad for. Han sagde nej til lyserøde vægge, og i stedet blev aftalen en enkelt grøn væg, og at nogle af vores møbler gerne måtte være pastelfarvede, griner Frederikke, der her åbner dørene til sin 81 kvadratmeter store Christianshavnerlejlighed, som parret har boet i i lidt over et år.
Et hjem, der ikke kun er særligt på grund af de nøje udvalgte farver, møblerne har, men også fordi meget af det er shoppet brugt.
I videoen herover kan du se, hvilket genbrugsfund Frederikke har sparret flest penge på at købe brugt, og i artiklen her kan du blive klogere på, hvorfor Frederikke shopper så meget på brugtmarkedet.
I Frederikkes hjem er cirka 70 procent af indretningen købt eller fundet brugt. Det gælder både ovnen, sofaen, og også de helt små nipsgenstande som buster og keramikfigurer.
- Jeg er ikke bange for at give noget gammelt et nyt touch. Jeg køber tit ting, hvor jeg kan sætte mit eget præg. Det gør jeg blandt andet med de figurer, jeg finder. Dem er jeg ikke bleg for at spraymale guld eksempelvis, fortæller Frederikke.
Busten i guld kan du se på billedet herunder, mens keramikfiguren kan ses i videoen.
Det er ikke kun figurernes farve, der kan blive lavet om på, når tingene først er flyttet ind i Christianshavnerlejligheden. Én af Frederikkes figurer har også ændret udseende på anden vis:
Keramik, vase, Kähler, Kähler X KIMPOP er et selvsikkert mix af pasteller, opulente glasurer, humoristiske detaljer og former, der vil frem i verden. 32 cm i højden har en unik æbleformet prop i gu
600,00 kr.Glas, Tallerken asiet skulptur, KOSTA BODA, Autospørgsmål: Er varen stadig til salg? Svar: JA 1 stk Forfinet håndmalet håndlavet glaspuster serie. Del af større stelserie, brugsserie. Mål: Ø18.5-19 H2
225,00 kr.Keramik, Olielampe Vase Solifleur Skulptur, JETTE ANDERSEN, Autospørgsmål: Er varen stadig til salg? Svar: JA Alt er vand ved siden af Ærø... Keramik-slik. Pretty in Pink. 1 stk Lækker kvalitet. Forfi
250,00 kr.Porcelæn, Stel, Eschenbach Bavaria, Porcelæn, 19 dele, Eschenbach Bavaria Germany/ Tyskland og er dekoreret af Bucka & Nissen Danmark med fint pastel farvet motiv m. guldkant. 13 dybe tallerkener 1 S
450,00 kr.Bestik, Skeer, Mocca, Emalje skeer Skønne Mocca skeer - forgyldt sølv - Egon Lauridsen - Danmark 3 stk med emalje i pasteller - 100 kr stk 7 stk hvid Emalje - Norne Norway - samlet 550kr - ELA Dan
125,00 kr.Porcelæn, 6 stk flade tallerkner, Eschenbach Bavaria Germany/ Tyskland Og er dekore, 6 stk Flade tallerken Med fint pastel farvet motiv Porcelænet er fra Eschenbach Bavaria Germany/ Tyskland Og e
29,00 kr.Du kan finde en masse en masse pastelfarvede ting på DBA, hvad enten du er på jagt efter pastelglas, pastelkeramik, pastelporcelæn eller pastelfarvede malerier.
Frederikkes hang til genbrug er kommet ind med modermælken. Hendes forældre har altid klunset og genbrugt, og derfor har Frederikke været på utallige genbrugsstationer og loppemarkeder som barn.
- I dag er mentaliteten omkring genbrug en anden, og det vil jeg gerne markere ved, at mit hjem nu kommer ”ud”.
Frederikke har fat i en pointe, når hun siger, at folks forhold til genbrug har ændret sig. På DBA måler vi hvert år genbrugstemperaturen hos danskerne, og ifølge Genbrugsindekset 2021 er det 77 procent af danskerne, der inden for de seneste 12 måneder har handlet brugt. I 2016 var dette tal 59 procent. Danskerne har derfor taget genbrug mere og mere til sig.
Genbrugsfundene i Christianshavnerhjemmet står Frederikke primært for. Kæresten er mere utålmodig og søger derfor for de - til tider - hurtige løsninger. Han har dog købt noget brugt til hjemmet, men det faldt også kun halvt i Frederikkes smag:
- Den sorte kaffemaskine fra Smeg har min kæreste købt. Han gav 1.200 kroner for den, hvilket jeg nok synes var liiiidt dyrt, men det er stadig en god besparelse, når man tænker på, at den koster 3.500 kroner fra ny, siger Frederikke om den eneste sorte, synlige genstand i parrets køkken.
Du kan se kæresten Smeg-kaffemaskine i videoen, som du finder øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Natasha gør yt til nyt: Sådan gør hun
’Sofa’ er den ting, allerflest søger efter på DBA, og Frederikke kan også skrive sig ind i den statistik. Hendes lyserøde veloursofa er købt brugt for 1.300 kroner, og selvom hun har sparet mange tusind kroner ved at finde den brugt frem for ny, er kæresten ikke helt tilfreds med det bløde møbel.
- Han bryder sig ikke helt om farven, siger Frederikke med et smil.
Heldigt for ham er Frederikke ikke én, der holder på alle sine møbler for evigt. Det er nemlig derfor, hun køber så meget på brugtmarkedet:
- Dertil er der allerede så mange møbler i verden, så vi kan jo lige så godt bruge nogle af dem, der allerede er produceret.
Sofa, velour, 4 pers., stor, dejlig og blød sofa. God til at slappe af på (og tage lur). Fra 2021. Måler 214x85 ca. Stoffet er velour og let at gøre rent. Skal hentes på Islands Brygge. Hjælp til tran
150,00 kr.Velour Chaiselong Hvid Venstevendt ARCEY , Velour, Beliani, Få 10% rabat på dit køb ved at benytte koden: DBA10DK (Giver 10% rabat). Koden kan ikke kombineres eller bruges sammen med andre rabatkoder.
3.129,00 kr.Puf MURIETTA Creme Velour, Velour, Beliani, Få 10% rabat på dit køb ved at benytte koden: DBA10DK (Giver 10% rabat). Koden kan ikke kombineres eller bruges sammen med andre rabatkoder. Med smagfuld lo
609,00 kr.Puf WISHEK Purpur, Velour, Beliani, Få 10% rabat på dit køb ved at benytte koden: DBA10DK (Giver 10% rabat). Koden kan ikke kombineres eller bruges sammen med andre rabatkoder. Chic look. Passer godt
479,00 kr.Sofa, velour, 3 pers. , Ilva, Mørkegrøn veloursofa i god stand, ingen særlige tegn på brug. 4 år gammel. Ben i naturtræ. Ca. 2 meter lang. Kan fås billigt ved egen afhentning på Frederiksberg. Stå
700,00 kr.Puf WISHEK Lyserød, Velour, Beliani, Få 10% rabat på dit køb ved at benytte koden: DBA10DK (Giver 10% rabat). Koden kan ikke kombineres eller bruges sammen med andre rabatkoder. Chic look. Passer godt
479,00 kr.I skrivende stund er der 55 veloursofaer på DBA, du kan også finde lædersofaer, polyestersofaer, stofsofaer eller alcantarasofaer.
En keramikfigur, som mor kreerede et tørklæde til, og en beskidt lampe, lillebroren skænkede en ny ledning – Frederikkes familiemedlemmer har hænderne skruet godt på, og derfor har alle de ting, hun støder på på genbrugsmarkedet, også mulighed for at udvikle sig, hvis de bliver adopteret af Frederikke.
Selv er hun også ferm med stof og sømpistol:
- Lænestolen inde i soveværelset har jeg selv ombetrukket. Jeg fandt den til genbrugspladsen på Christiania. Den manglede bare et nyt betræk. Det kastede jeg mig ud i. Shit, det tog lang tid at ombetrække den. Jeg brugte en hel dag, husker Frederikke, der dog er endt med et flot resultat og en stol, der passer ind i hjemmets farvekoder.
Stolen kan du se i videoen, som du finder øverst i artiklen.
Hun har også tit pensel og spraymaling fremme, uanset om det gælder sofabordet, kanten på spejlet eller det store skuffedarium i kontoret.
- Men jeg værdsætter også at købe enkelte ting, der ikke skal gøres noget ved. For eksempel står mine to spisebordsstole, som da de blev fundet til storskrald. De kunne nok godt bruge en klat hvid maling, men der er også noget charmerende over at være hvid på den afskallede måde, fortæller Frederikke.
Hendes lænestol i stuen, som funkler med sit sort/hvide stof har også fået sig en makeover. Da hun købte den på DBA, havde den et andet stof på, men det kunne Frederikkes mor hjælpe hende af med.
LÆS OGSÅ: Annemette er ”ekspert” i at give gamle ting glans
Frederikke arbejder til hverdag som tegner. Under sit eget navn, Frederikke Kaysen, skildrer hun mest af alt bygninger i opmærksomhedstagende farver. Og ikke mindst derfor er det lidt pudsigt, at Frederikke og kærestens tre vægge i stuen er tom for billeder.
Væggene i stuen rummer kun én ting, og det er Frederikkes Le Klintlampe, købt brugt for 1.300 kroner. Ej heller TV’et hænger på væggen. Det står på hjul, hvilket man sjældent ser hos folk i Frederikkes alder.
- Når jeg ikke har så meget på væggene, så er det helt bevist. Jeg rykker nemlig tit om. Så står sofabordet dér, hvor spisebordet står og sådan noget. Jeg er fri for at bekymre mig om huller i væggene, siger Frederikke og pointerer, at det også er derfor, at den lampe, der lyser stuen mest op, er en gulvlampe.
Lampen er et ”glimrende” eksempel på, at du kan finde billige skatte på brugtmarkedet, hvis du blot er god til at spotte en ”usleben diamant”. Lampen gav Frederikke nemlig kun 200 kroner, men så krævede den også en ordentlig vask og en pænere ledning. Hun klarede selv turen med kluden, mens Frederikkes lillebror var behjælpelig med elektronikken.
- Det må nok være en af mine bedste handler, fortæller Frederikke.
Hun bytter ikke kun om på tingenes placering – også deres faste funktion kan blive ændret. Eksempelvis er det lige for tiden hendes kontorbor, der bliver brugt som spisebord, mens hendes nuværende arbejdsbord egentlig er parrets tidligere spisebord. Måske dette ændrer sig.
Væglampe, Le Klint, Har siddet i et ryger hjem og trænger til rengøring. Skærmen er heller ikke helt ny længere. Skal afhentes på Nørrebro.
2.000,00 kr.Væglampe, Le Klint, NYE! Prisen er hvis man køber begge lamper. Samlet 3.000 kroner. Modsat 2.000 kroner pr. stk. To helt nye Le Klint Viper lamper, udført i høj kvalitets læder i farven cognac brun
2.000,00 kr.Væglampe, Le klint, Helt ny i kasse aldrig været monteret. To model 332 eg og en model 334 rød eg. Super flotte lamper. Uden skærme
9.000,00 kr.Væglampe, Le klint Saxelampe, Le Klint Saxe lampe, model 324/35
3.500,00 kr.Væglampe, LK, Oplev den tidløse elegance og charme med den smukke Laurits Knudsen Sakselampe. Med sit ikoniske design og originale hvide lakering tilføjer denne lampe en unik atmosfære til enhver indr
1.650,00 kr.Væglampe, Ukendt, Til salg: Smuk messing væglampe ? Er du på udkig efter en stilfuld væglampe, der både er funktionel og tidløs i designet? Denne messing væglampe er det perfekte valg til at skabe en
475,00 kr.Klik her og find Le Klint-sakselamper på DBA. Du kan også finde Le Klint-lamper på genbrugssitet.
En treværelses ejerlejlighed midt på Christianshavn, 20 meter fra kanalen og med sydvestvendt altan, hvorfra der er udkig til et stort, grønt træ, som også giver altanen lidt privatliv – det hele synes at køre for Frederikke, når man tænker på, at hun kun er 25 år. Men selvom hendes boligsituation og -stil er moden, gemmer Frederikke ikke sine barnlige træk.
- Jeg synes, bamser er hyggelige, og derfor får de også lov til at ligge på sengen, fortæller Frederikke, der udsmykker sengens sengetæppe med velvalgte bamser og puder.
Også sofaen hygger sig med blødt tilbehør, der kunne minde meget om bamser. Sofapuderne er nemlig alle forskellige, og de forestiller en regnbue, en pære og en hund:
Hendes barnlige side kan andre også få gavn af, for Frederikkes primære job består ikke kun af at male. Hun lægger også stemme til blandt andet ’K.C. Hemmlig Agent’ og ’Kickin’ It’ på Disney Channel.
LÆS OGSÅ: Niels har nok Danmarks dyreste skilsmisseseng til salg på DBA
DBAs Genbrugsindeks viser, at 74 procent af dem, der bor i hovedstaden ligesom Frederikke - og på Bornholm - inden for de seneste 12 måneder har handlet med en eller flere brugte ting. 65 procent har købt, og 46 procent har solgt.
Tøj og boligtilbehør er det to mest populære genbrugsvarer blandt københavnerne og bornholmerne.
Dem, der dog er flittigst til at handle med brugte varer, er sønderjyderne, hvor dette gælder for hele 83 procent. Nordsjællænderne er med kun 69 procent dem, hvor færrest har købt eller solgt en brugt vare inden for de seneste 12 måneder.
Genbrugsindekset er DBAs årlige rapport, hvor vi tager temperaturen på Genbrugsdanmark. I forbindelse med rapporten har DBA gennemført en befolkningsundersøgelse, der afdækker den danske genbrugsøkonomi. Dataen er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 20. januar til 4. februar 2021. Der er i alt gennemført 2.000 online besvarelser blandt danskere i alderen 18-75 år. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Derudover suppleres rapporten også med DBAs egne brugerdata.
Vil du være lige så kreativ som Frederikke ved at tilføre et ekstra touch til dine møbler? Du kan læse denne artikel om Marie-Louise, der bygger sine egne møbler på budget.
Lyserøde vægge kan du ikke kun finde i Frederikkes planer – de eksisterer faktisk hjemme hos Louise. Ikke en nem farve at få lov til at male i stuen, men Louise fandt på en metode at få manden til at acceptere farven. En anden taktik end Frederikkes. Hvad hun gjorde, kan du høre og se i videoen herunder:
Du kan læse mere om Louise i artiklen, her.