Danmarks største, privatejede motorbåd er nu på DBA
Luk

Danmarks største, privatejede motorbåd er nu på DBA

Af Kristoffer og Julie / 26. august 2022

Det bliver ikke større. Det bliver ikke mere originalt og ”lækkert”. Peter ejer – lidt endnu – en Yacht, der ligger i Københavns Havn, og som er Danmarks største, privatejet motorbåd. En båd, der er bygget i mahognitræ, den er fra 1964, og alle originale detaljer er bevaret. Nu kan båden blive din. Hvis du har råd. Peter vil have 7,5 millioner kroner for den 86 fod store motorsejler, der blandt andet har fire badeværelser og et soveværelse, der er større end ’master bedroom’ på Dannebrog. Se skibet i videoen herover.

James Bond, luksus og privatliv. Tre ord, der meget fint indkapsler Peters båd, og hvordan livet kan leves ombord på sådan en kæmpe yacht.

Peter Memborg-Krings yacht er helt aldeles unik, fordi den måler 26 meter i længden og 5,6 meter i bredden. Den er udstyret med fire badeværelser, tre dæk, to saloner og seks kahytter.

Fire-fem lastbiler med last på vejer lige så meget til sammen, som Peters yacht. Den tunge vægt skyldes, at båden er bygget i mahognitræ. I videoen kan du selv se, hvor solidt båden er bygget, for Peter viser her et stykke træ fra skroget.
I dag er alle arter af mahognitræ fredet, fordi træsorten har været så ekstremt efterspurgt. Det er altså en yacht, du i dag ikke ville have muligheden for at kunne bygge magen til.

Nu har 73-årige Peter valgt at indrykke båden på DBA. Han har nemlig en treårs-regel. Hvad den går ud på, kan du høre mere om i videoen, som du kan se herover.

Vil du derimod have svar på, hvad der fik Peter til at købe båden, må du læse med i artiklen, her.

Ocean saloon er til salg på DBA. Se videoen her på DBA Guide. 86 fod stor og den vejer 90 ton.
Peters yacht er udstyret med to vinkøleskabe, en isterningemaskine og et normalt køleskab. Der skulle dermed være rig mulighed for at holde sig kold på en varm sommerdag. Køkkenet på båden er lige så stort som et klassisk, mindre københavnerkøkken.

Peters soveværelse ombord er større end dronningens soveværelse på Dannebrog, siger rygtet

Hun kigger på Peter og hans kone, når de skal falde i søvn - i forskellige, vilde farver, og kopieret i fire udgaver. Små afbildninger af Dronning Magrete hængt op på væggen overfor Peter og konens seng pryder blandt andet parrets store soveværelse ombord på yachten. Peter er royalist, men billedet af majestæten skyldes en sjov anekdote.

- En af mine meget gode venner var så heldig, at han tit var på kongeskibet for at spille kort med Prins Henrik. Da han kom ned og så min kahyt, fortalte han, at min var større end dronningens soveværelse, forklarer Peter og fortsætter:

- Så det har vi måtte fejre med lidt Andy Warhol.

Peter og hustruens soveværelse er også luksus, fordi rummet har adgang til eget badeværelse. Det ene af bådens i alt fire badeværelser.

- Der er ikke sparet på pladsen herinde i ’master bedroom’. Hvis man ønskede flere sovepladser, kan der jo sagtens etableres senge i hver side af værelset, fortæller Peter.

Som båden står lige nu, er der seks soveværelser – ’kahytter’ - med i alt 12 til 14 sovepladser.

Du kan se værelsernes størrelse i videoen, som du finder øverst i artiklen.

Hvem er Peter?

- Jeg har levet et langt liv, og jeg har altid arbejdet meget. Jeg er ikke kommet nemt til noget, men jeg har et godt købmandskab i mig. Jeg har primært arbejdet ved at bygge. Jeg har bygget golfbaner, og jeg har bygget ejendomme, fortæller Peter, der i halvdelen af sit liv har haft bopæl i udlandet.

Peter har boet i England - Tyskland og Frankrig. I dag bor han i Spanien i byen Estepona. Parret har dog evig forankring i Danmark, fordi deres to sønner bor her, og derfor har Yachten, som de kalder for ’Ocean Saloon’, ageret sommerhus for dem de seneste tre år. Her bor Peter med sin kone i de gode sommermåneder i Danmark.

Når bladene falder af træet, pakker Peter og hustruen kufferterne og flyver tilbage til Spanien, hvor de bor lige foran havet, som på Ocean Saloon.

LÆS OGSÅ: Her er det dyreste, der er sat til salg på DBA

Ocean saloon er til salg på DBA. Se videoen her på DBA Guide. 86 fod stor og den vejer 90 ton.
Yachtens motor består af tre Cummings-motorer. Der er plads til 6.000 liter diesel. Dertil er skibet også udstyret med et oliefyr. ’Vi skifter ud og reparerer jævnligt’, fortæller Peter i forbindelse med, at han viser motorrummet frem. ’Når man skifter olie på en bil, bruger man et par liter. Vi bruger 100 liter’, fortæller han. I motorrummet er der også en ferskvandstank med et par tusind liter ferskvand. ’Jeg synes selv, det er fuldstændig vanvittigt, hvad det motorrum indeholder’, siger Peter. Se mere til motorrummet i videoen, du finder øverst i artiklen.

Skal vi filme dig og din ting/historie næste gang?

Har du en ting til salg på DBA, som er hel unik, eller som har en hel unik historie, og vil du stå frem og fortælle om den i vores video-koncept 'Unikt på DBA'. Så skriv til os på Julie.schoen(snabel-A)schibsted.com. Så kan det være, det er dig, vi kontakter til den næste 'Unikt på DBA'-video.
Ocean saloon er til salg på DBA. Se videoen her på DBA Guide. 86 fod stor og den vejer 90 ton.
På agterdækket, som alene blot er ét ud af de i alt tre dæk, er der plads til hele 14 mennesker. Foruden de tre dæk er der et ’stroll’-dæk, der forbinder hele skibet. Det vil sige, at du udvendigt kan gå rundt om hele skibet.

Det faldt Peter for ved yachten

’Yoghurt bæger’. Det kalder Peter de både for, som er bygget i plastik. Dem har han ikke meget til overs for.

- Jeg kan godt lide, når tingene er bygget ordentligt. Derfor vidste jeg også, der var noget over denne yacht, da jeg fandt den til salg for tre år siden, fortæller Peter. Den lå for øvrigt i København

Eftersom Peter på daværende tidspunkt var i udlandet, sendte han sønnike ned på havnen for at besigtige skibet.

’Du skal ikke komme ud og se den far. For så køber du den bare’, ringede Peters søn og meddelte efter en rundtur. Så blev Peter for alvor nødt til at flyve til Danmark for at se på den båd, han allerede godt på daværende tidspunkt fornemmede, at han ville ende med at købe.

- Båden er fra 1964 og står stadig helt originalt. Det eneste, der er ændret siden da, er, at der er sat en bardisk ind i agtersalonen i stedet for et skrivebord. Det er noget, ejeren før mig har gjort. Men det er gjort i samme stil som det andet indvendige, der ligeledes er produceret i mahognitræ, så det hele passer sammen, fortæller Peter.

- Jeg går op i, at alle detaljer skal stå snorlige. Derfor er møblerne på båden maritime og tilpasset et skib. For eksempel er møblerne på dækket fra Trip Trap, fortæller Peter.

Hvis du vil vide, hvor meget mahogni, Peter selv vurderer, skibet er udsmykket med, kan du se svaret i videoen.

808 sejlbåde kan du i skrivende stund finde på DBA. De største kan du finde ved at klikke her. De dyreste kan du se her.
  

Det bedste ved at være ombord på en luksusyacht

Peter er godt klar over, at Ocean Saloon er tung og dermed dyr at sejle. Derfor sejler han ikke de store, lange ture med båden, men han hygger sig med at lade skibet tilbagelægge nogle sømil ud fra kysten og kaste anker midt ude på havet, hvor der er stille og fredeligt.

- Det bedste, jeg ved, er at slukke motoren og lytte til stilheden. Især på en dag med blikstille vand, hvor alt  er helt roligt. Jeg synes, det er et kæmpe privilegie at kunne det. Her kan jeg få mange timer til at gå, fortæller Peter.

Det sker dog sjældent, at der her helt stille ombord, når Peter sætter anker. Han er nemlig ofte flankeret af mennesker, blandt andet fordi båden kan være svær at sejle alene. Det kan godt lade sig gøre, fortæller Peter, at han er mest tryg ved, at der er flere ombord til at hjælpe.

- Mine sønner og deres familie samt andre venner og medlemmer af foreningen tager jeg også sommetider med ud at sejle, fortæller Peter og fortsætter:

- Båden er ejet af en forening, kaldet ’Ocean’. En almennyttig forening, som betyder visse fordele.  Jeg er med i bestyrelsen. Jeg kalder det et forretningsskib, og det sejles kun af medlemmer og for medlemmer.

LÆS OGSÅ: Til salg: Luksusyacht til salg for 2.648.000 kroner

Ocean saloon er til salg på DBA. Se videoen her på DBA Guide. 86 fod stor og den vejer 90 ton.
Her kan du se Peters DBA-annonce. Peters sønner spotter jævnligt efter skibe i mahogni for at se, om de kan finde nogle større end deres far. ’Indtil videre er det ikke lykkedes dem, så vi siger herhjemme, at yachten her er den største mahogni-båd i verden. Indtil andet er bevist’, siger Peter

Motorsejlere på DBA:

Vil du se udvalget af motorsejlere på DBA, kan du klikke, her. Du kan lede blandt de billigste og dyreste.
  

Derfor kan Julie godt skyde med lerduer ude på havet uden at have jagttegn

Skulle nogle undre sig, er det vandopløselige lerduer, der bliver skudt efter, når vi i videoen sigter og fyrer krudt af efter de runde plader, som maskinen kaster ud i horisonten. Haglene er lavet af stål.

Men måske du også grubler over, om det er tilladt af skyde efter lerduer, når man som værtinden, Julie Schoen, ikke har noget jagttegn.

- Jeg har jagttegn, og jeg har desuden taget uddannelse som skydeinstruktør Derfor må jeg gere oplære andre i at skyde, fortæller Peter.

LÆS OGSÅ: 6 råd til dig, der vil købe en brugt båd

Ocean saloon er til salg på DBA. Se videoen her på DBA Guide. 86 fod stor og den vejer 90 ton.
Der følger også en lille gummibåd med i handlen, hvis du køber Peters yacht. Foruden gummibåden, der ligger i havnen på Østerbro ved siden af Peters enorme båd, er der også redningsflåder ombord.

Derfor sælger Peter båden

- Jeg lever efter en treårsregel: Der skal helst ske noget nyt efter tre år. Nu har jeg ejet båden i tre år, og nu synes jeg, der skal ske noget nyt, fortæller Peter.

Han vil dog fortsat gerne komme på besøg om sommeren i København for at holde kontakten til familien ved lige, men hvor ham og hustruen så skal bo, ved han endnu ikke.

- Den her båd er ’one of a kind’, og derfor ved jeg godt, der kan gå lidt tid, før den bliver solgt. Så nu har jeg sat den til salg ”i god tid”, og jeg er en tålmodig mand. Jeg har da også leget lidt med en plan B, der handler om, at vi kunne sejle den til Spanien.

Overtager en køber foreningen, er det muligt at den bestående lejeaftale omkring liggeplads, samt forsikring kan bibeholdes

LÆS OGSÅ: Til salg: Denne båd har tilhørt EM-helten Kim Christofte

Ocean saloon er til salg på DBA. Se videoen her på DBA Guide. 86 fod stor og den vejer 90 ton.
Yachten har telefon i alle værelser. Sådan kan du ringe fra en hvilken som helst kahyt og bede om, at kaptajnen eller en vilkårlig anden kommer ned på dit værelse med ekstra forsyninger.

’Unikt på DBA’ har også tidligere været ‘’til havs’’, for Peters båd er ikke den eneste unikke sejler, som har været – og er – til salg på genbrugsportalen:

For nogle år siden satte lidt af en kendis, kan man vist godt sige, en helt unik båd til salg. En båd med et unikt design, og hvem der stod bag designet, og hvem sælgeren var, kan du få syn for sagen lige her.

Vi har også optaget ’Unikt på DBA’ i Københavns Havn i en anden anledning. Her var det fordi, en husbåd med en sublim beliggenhed var til salg. ’Roxy’, hed husbåden, og den havde udsigt til Operahuset og lå lige ved Broens Gadekøkken. Den ligger der endnu, men om den er blevet solgt, kan du selv tjekke i artiklen, her.

Peters nabo, Henrik, har også haft sit skib til salg, og det var også så Unikt, at holdet bag tog ud for at optage en video om skibet og Henriks arbejde. Det var faktisk sådan, Peter vidste, at ’Unikt på DBA’-konceptet fandtes. Henrik har i dag fået solgt sit elskede skib, og hvis du vil se, hvad du er gået glip af, kan du klikke ’play’ i videoen herunder.


Du kan læse mere om Henriks fine husbåd af et sejlskib i DBA Guide-artiklen her, hvor vi blandt andet afslører, hvad Henriks egne motivationer for at sælge var.