Yay.. Nu kan vi endelig vise dig hvordan campingvognen endte med at se ud! Er den ikke bare blevet hyggelig med al sin polkaprik- og genbrugs-charme? Måske husker du hvordan den så ud før? Ellers kan du se den i bunden af indlægget her!
Lad os gå nærmere – og kigge indenfor i den lille hyggehule.. Her ser man fint den lysnende effekt af de malede felter af låger & skabe.. Det fine blå gulv under tæppet kunne desværre ikke reddes, så jeg har i stedet dækket det med farvestrålende kludetæpper. Og tjek lige min sy-station ud; kunne man drømme om bedre omgivelser at være kreativ i!?
Den lille siddeplads – der også kan trylles om til soveplads, er blevet udstyret med retro puder, en storblomstret dug og fint porcelæn.
Den store siddeafdeling i den anden ende er stoppet til med hyggelige puder og bamser. I ”køkkenet” står termokanden klar – flankeret af andet retro guf.
Et view ned i den ”store putte-afdeling” – der også kan trylles om til bord/bænk, hvor man snildt kan indtage sin aftensmad eller spille hyggelige spil! På hylderne er der pyntet med søde porcelænsfigurer, HAMA perler, godnathistorie-bøger & brætspil!
Mejse nyder en legestund med vores dejlige killing Hr. Madsen – der i øvrigt også er fundet via DBA. Det er her i denne oase vi læser hyggelige bøger og sover imellem de blødeste vattæpper.
Vi har, som du nok kan se, valgt at lave vognen om til vores egen lille hyggehule. Et sted hvor vi kan trække stikket ud og bare læse bøger, være kreative sammen og spise måltider, popcorn & is. Børn ELSKER den slags; og nogle gange skal der ikke særlig meget til for at skabe lidt magi i deres hverdage.. Vi har endda haft nogle nætter i vognen – og for Mejse er det som om at tage på ferie..
Sådan en campingvogn kan jo bruges til rigtig mange ting - udover det indlysende; nemlig ferievogn. Jeg har brainstormet lidt imens jeg gik og arbejdede på vognen:
Brug den til jeres overnattende gæster. Skab en helt speciel følelse i vognen og du vil give dine gæster en stor oplevelse, de ikke sådan lige glemmer. Det ville den også sagtens kunne bruges som - hvis du (som jeg) laver en hyggehule..
Gå all-in og skab det fedeste børnemiljø – uden at tænke på den fornuftige voksen- måde. Fjern alles sidepladser (hvis børnene er mindre) og kom nyt vinylgulv på + evt. mal den indvendigt – dernæst fylder du den med legekøkken og børnemøbler. Er børnene større – så gå udfra eksisterende interør, men skab deres eget univers med spændende tekstiler osv. Fyld vognen med alt det de elsker..
Det kunne jeg godt drømme om! Det er perfekt for den hjemmearbejdende, der alligevel har brug for at føle, at de tager på job. OG så kan man arbejde hvor som helst hvis man spænder den efter bilen og kører ud i det blå. (og på denne måde har du også altid sovemuligheder på farten..)
Hvorfor ikke trylle en gammel retro campingvogn om til en lille butik af en art. Man kan lave det til en rullende retro interiørshop – eller fylde den op med vintage-kjoler. Og man kan møde kunder overalt på denne måde. Også genial hvis man er behandler, rådgiver og gerne vil møde kunderne, hvor de er – men have mulighed for at lukke døren og skabe lidt privatliv..
Hvis vognen ikke skulle være hyggehule, kunne jeg godt have drømt om et rullende krea-værksted, som jeg kunne tage med ud til alle mine projekter.. Jeg kunne nyde en kop kaffe imens jeg sad og syede i super hyggelige omgivelser. Jeg kunne rode ligeså tosset jeg ville og gå til-fra projekterne som jeg havde tid og lyst... Lyder det ikke som en drøm?
MKP Grand V, 1971, 650 kg egenvægt, 1000 kg totalvægt, 5 sengepladser, CAVA fortelt, enkeltseng, dobbeltseng, køjeseng, Pris: 35.000 Retro Campingvogn. Bunden og Gelcoaten er i god stand Indvendigt er
35.000,00 kr.Sprite 2 Rundsiddegrupper, 1973, 600 kg egenvægt, 750 kg totalvægt, 4 sengepladser, dobbeltseng, Retro vogn. Synet . Trænger til kærlighed. 220 kr i vægtafgift årligt. Åben for bud
8.500,00 kr.Eriba Touring Troll 530 Rockabilly, 2022, kg egenvægt 996, kg totalvægt 1400, FRÆK RETRO CAMPINGVOGN I FRISKE FARVER. Installationer og tilbehør: Modellen er kommet hjem med en del ekstra udstyr. Bl
249.900,00 kr.Abbey 500, 1973, kg egenvægt 850, kg totalvægt 1175, enkeltseng ., Super Retro vogn. Bemærk vægt. Afhentningsvogn. Vogn nr. 20 Leverings omkostninger er inkluderet i prisen. NB.Der tages forbehol
19.800,00 kr.Eriba Touring Troll 530 Ocean Drive, 2022, kg egenvægt 1079, kg totalvægt 1400, sengepladser 3, Lækker Retro rejsevogn. Installationer og tilbehør: Denne ´vogn er blandt andet udstyret med 1400 kg.
272.100,00 kr.Eriba Touring Troll 530 Ocean, 2022, kg egenvægt 996, kg totalvægt 1400, Troll Ocean 530, Eriba retro når det er bedst. Installationer og tilbehør: Super flot retro vogn med charme, selvtillid og læ
249.900,00 kr.