Superbilen bygget på DOS

Superbilen bygget på DOS

Af Søren J. / 19. maj 2016

Superbilen bygget på DOS

De fleste danskere kender McLaren efter Kevin Magnussens ophold hos F1 teamet i årene inden han i denne sæson skiftede til Renault (tidligere Lotus F1 team), men hvad har højteknologikoncernen McLaren og en 90'er Compaq LTE 5280 laptop til fælles?

I 1992 blev superbilen McLaren F1 lanceret, på daværende tidspunkt den hurtigste gadebil nogensinde produceret.
Hvis du ikke er bekendt med en af verdens mest imponerende superbiler, kan vi oplyse af McLaren F1 var den første gadebil, som havde kulfiber monocoque chassis, designet af formel 1 legenden Gordon Murray og en 630 hestes BMW V12 motor, der til dato stadig gør bilen den hurtigste gadebil nogensinde med sugemotor (https://da.wikipedia.org/wiki/Sugemotor).

DBA Guide Mclaren F1 - Superbil på DOS

Tilbage i slut 80'erne og start 90'erne da McLaren gik igang med udviklingen af F1, blev det besluttet at der ikke skulle spares på noget som helst, nogen som helst steder. McLarens vision, var at producere en gadebil, der gav føreren både formel 1 højteknologi, performance og -følelse.

McLaren bruge de mest avancerede (og dyreste!) reservedele og materialer til at bygge F1'eren, heribland kan nævnes kulfiber, kevlar og guld (hele motorrummet er beklædt med bladguld for at reflektere varmen fra motoren væk fra kulfiber kølerhjelmen). Men på trods af de højteknologiske kabler og reservedele, blev bilen udviklet med de microchips der nu engang var tilgængelige i 'forrige århundrede'.

McLaren byggede 106 F1 modeller inden produktionen stoppede og ud af dem eksisterer der i dag stadig 100 biler. De 100 biler skal løbende serviceres - Og her kommer den føromtalte "oldnordiske" Compaq LTE 5280 ind i billedet.

DBA Guide - Mclaren superbil på DOS - Compaq computer
Compaq LTE 5280

En unavngiven person fra McLarens MSO-team (McLaren Special Operations) udtalte for nyligt til Máté Petrány fra jalopnik.com hvorfor Compaq'en er livsvigtig for superbilen.

"Grunden til vi bruge disse specifikke Compaq laptops er at de bruger et unikt CA kort, der fungerer som interface mellem softwaren på laptoppen og bilen. Vi arbejder i øjeblikket på et nyt interface, som er kompatibelt med moderne laptops, da de gamle Compaqs bliver både sværere og sværere at finde og mindre pålidelige. De er trods alt over 20 år gamle"

Det betyder at McLarens DOS software (ja, du læste rigtigt - DOS), bilens ECU (Engine Control Unit) og laptoppen er alle dele i et integreret system, som kun vil tillade fabrikkens software 'tale med' bilens ECU, hvis det famøse CA kort er tilgængeligt og returnerer den korrekte responskode. Man kan kalde det en hardware-baseret kopibeskyttelse af fabrikkens meget vigtige ECU software.

  

DBA Guide - McLaren F1 onboard computer
McLaren F1 onboard Computer

McLaren F1 bilerne forhandles stadig idag til priser over 12-13 millioner dollars og McLarens MSO team ved at den eneste måde at holde bilerne kørende med samme performance, som da de forlod fabrikken tilbage i 1992, kræver specialudviklet software og hardware.

Og indtil udviklingen af den nye interface er færdig, bliver 100 af verdens mest ikoniske superbiler altså holdt i live af en 'antik computer', som kan købes på ebay for mindre en 2.000 kroner.

Og hvis man ikke er til 'antikke computere' er der jo heldigvis andre muligheder også!?