Spar 75 procent på din næste computer

Spar 75 procent på din næste computer

Af Mette Carlsen / 20. maj 2016

Spar 75 procent på din næste computer

Køb brugt elektronik og få mere kvalitet for pengene. Herunder kan du læse ekspertens råd til den bedste handel.

DBA´s elektronik-sites bugner med brugte smartphones, tablets, fjernsyn og spillekonsoller. Men hvad skal man være opmærksom på, når man investerer i brugt elektronik?

DBA Guiden har spurgt Peter Hove, salgs- og marketingschef i virksomheden Refurb, hvad der er af fordele og ulemper ved at købe brugt elektronik. Refurb køber og sælger brugt elektronik, og ifølge Peter Hove kan man principielt købe alle typer elektronik som second hand.

DBA Guide - Peter Hove - Refurb
Peter Hove - Refurb.dk

”De vigtigste parametre er pris og kvalitet. Forbrugeren vil typisk opleve at få mere kvalitet for pengene ved at købe brugt. Sammenligner man med bilbranchen, hvor det længe har været udbredt at handle brugt, vil valget typisk stå imellem en ny discountbil eller en brugt kvalitetsbil. Sådan er det også med elektronik”, forklarer han.

Spar op til 75 procent på din næste computer

Ifølge Peter Hove er der mange penge at spare ved fx at købe en brugt computer frem for en spritny, som du er den første til at pakke ud af emballagen.

”På IT kan der være helt op til 75 procent at spare i forhold til tilsvarende nyt. Særligt, hvis der fokuseres på sammenligning af specifikationer. Det er klart, at en tre måneder gammel computer ikke giver en besparelse på det niveau, men du kan fint finde en brugt bærbar med samme specifikationer til en fjerdedel af prisen”, forklarer han.

DBA Guide - Refurb
Refurb.dk

Inden man lader sig forblænde af den billige pris, er det dog vigtigt at kontrollere varen ordentligt – og at få en kvittering i forbindelse med handlen, hvis det er muligt. Elektronik er ifølge Peter Hove en af de største syndere, når det kommer til hælervarer.

Vælg den dyreste model, når du køber brugt computer

Står man over for at skulle investere i en brugt computer, skal man ifølge Peter Hove være opmærksom på, at de fleste producenter har både en high-end linje, som er producentens bedste computere, og så en budgetlinje, hvor man får en rimelig computer til en rimelig pris.

DBA Guide - Refurb
Refurb.dk

”Gå efter high-end linjerne hos kvalitetsmærker som Lenovo, HP og Dell. Vælg ud fra specifikationerne på produktet. På en brugt computer vil ekstra ram eller en bedre processer ikke være tilsvarende nyprisen”, forklarer han. 

Hvis du er på jagt efter en brugt computer, kan du finde et udvalg af brugte computere på dba.dk