Kameraskolen 3 - Sådan kommer du igang med et semiprofessionelt kamera!

I denne sidste del af guiden til, hvordan du tager skridtet fra mobilkamera til at bruge semiprofessionelle kameraer, kigger vi på nogle af de mest grundlæggende koncepter ved fotografi. Når du har øvet dig lidt i at mestre disse, kommer du hurtigt til at tage billeder, der i højere grad ligner noget taget af en professionel fotograf.

To af de vigtigste elementer er fokus og belysning. En god håndtering af fokus gør ikke bare dine billeder skarpe, det er også her, du for alvor kan trylle med motivet. Med den rette fokusering kan du isolere motiver forrest i billedet og gøre baggrunden uskarp, hvilket giver billedet dybde og ser totalt prof ud.

For at opnå dette, skal du vide noget om dit objektiv, og specielt dets brændvidde og blændeåbning.

Brændvidde: Tele, zoom og vidvinkel

Brændvidden er en angivelse af, hvor meget af virkeligheden, der kommer med på billedet, og hvor tæt du kommer på dit motiv. De mest udbredte objektiver til folk, der netop er begyndt med semiprofessionelle kameraer, er zoom-objektiver. Vi kender alle zoom-effekten, men rent teknisk er det der sker, at brændvidden (”focal length” på engelsk) varieres. Ser du et objektiv til salg, der angives som værende et 75-300mm-objektiv, betyder det, at brændvidden med denne linse kan gå fra 75 til 300mm.

Jo højere brændvidden er, jo mere kan du zoome ind på noget, der er langt væk, mens en lav brændvidde giver dig mulighed for at tage et billede med en bred synsvinkel. I det sidste tilfælde får du mere af virkeligheden med. En høj brændvidde kalder man for ”tele”, mens en lav brændvidde kaldes ”vidvinkel”.

/// LÆS OGSÅ: "Kameraskolen 1" + "Kameraskolen 2"

Blændeåbnings-brøkdelen

En anden faktor, der giver dig flere muligheder for at komponere dit billede, er blændeåbningen. Blænden afgør, hvor meget lys, der slippes igennem til sensoren i kameraet (se del 2 i denne serie). Man kan sige, at blændeåbnings-tallet er den brøkdel af hele overfladen, der er åbent. Man taler om såkaldte ”focus stops” eller ”f-stops”, der angiver disse brøkdele. Tælleren i brøkdelen er altid angivet som f, mens nævneren varieres. Det vil sige, at man f.eks. har f/2 eller f/16. Men fordi, der er tale om en division, er f/2 faktisk en større blændeåbning end f/16 (tænk det som at 1/2 er større end en 1/16).

Med en lille blændeåbning kommer der mindre lys ind til sensoren. Det betyder, at billeder taget ved lavt lys ofte bliver slørede og mørke. Det betyder dog også., at velbelyste motiver kan være skarpe over det hele. Lave blændeåbninger er derfor bedst til at tage f.eks. landskabsbilleder ved højlys dag, da alt i billedet vil være skarpt – man siger, at der er høj dybdeskarphed.

Med en stor blændeåbning, typisk over f/5.5 med de kameraer, vi taler om her, kan man i højere grad isolere ting i billedet, fordi dybdeskarpheden er lav. Man kan altså ikke fokusere på alting på en gang med en stor blændeåbning, og det betyder, at man skal tæt på de ting, man gerne vil isolere. En blomst i forgrunden kan på den måde stå knaldskarpt, mens marken bag den er uskarp. Det er en flot effekt.

Belysnings-faktoren

I begge tilfælde herover skal man naturligvis også arbejde med fokusringen på objektivet, enten manuelt eller med autofokus. I denne slags kameraer kan man ofte få kameraet til at vise en med digitale effekter, når noget er i fokus – hvis man ikke stoler på sit eget øje.

Som nævnt ovenfor er belysningen vigtig for billedet. Sensorer i semiprofessionelle kameraer er lavet til at efterligne den lysfølsomhed som en gammeldags film har, og lysfølsomheden angives derfor i ISO. Kig i manualen til dit kamera for at se, hvor lysfølsom sensoren er, og hvordan du indstiller ISO-værdien. Visse kameraer har også en ”gain”-effekt, der skruer op for belysningen i billedet digitalt, men det gør som regel billedet ret grynet.

Tiden tæller også

Endelig er der lukkertiden (”shutter” på engelsk). Den afgør, hvor lang tid, blændeåbningen skal lukke lys ind til den lysfølsomme sensor. Jo hurtigere lukkertid, jo skarpere bliver billeder af motiver, der er i bevægelse. Med en lang lukketid når eksponeringen overfor sensoren at opfange flere bevægelser, som lægges sammen og resultatet bliver derfor sløret.

Ulempen ved kort lukketid er, at der ikke lukkes ret meget lys ind. Billeder taget med kort lukketid er derfor ofte mørkere, og der skal kompenseres med f.eks. ISO-følsomhed, ekstern belysning eller en større blændeåbning. Det sidste kan gå ud over fokus, så det kræver træning at finde de rette kombinationer til de rette situationer.

Men kan man det, bliver ens billeder langt mere professionelle i udtrykket en de hurtige billeder, man tager med sin smartphone. Udforsk dit semiprofessionelle kameras manual for at finde ud af, hvor de ovenstående indstillinger justeres. De fleste kameraer af denne type har et hjul på toppen, hvor man kan vælge forskellige grader af automatik, fra peg-og-skyd helt ned til hvor du selv er herre over enhver indstilling. En anden vigtig knap er der, hvor du slår autofokus til og fra.

/// LÆS OGSÅ: "Kameraskolen 1" + "Kameraskolen 2"

God fornøjelse med de mange timers morskab, du har foran dig i selskab med dit semiprofessionelle kamera.

Lavet i samarbejde med Elektronista.dk