Kameraskolen 1 - Sådan går du i gang med semiprofessionelle kameraer

Nyere smartphones som iPhone 7 Plus og Huawei P9 benytter to linser til at opnå effekter, man ellers kun finder i større kameraer med store objektiver. Men uanset, hvor meget smartphone-producenterne forsøger at gøre ved sagen, bliver smartphone-fotografi aldrig helt det samme som at skyde billeder med et semiprofessionelt DSLR-kamera.

DSLR står for ”Digital Single-Lens Reflex”, hvilket man på dansk har betegnet ”Digitalt spejlrefleks”. Det sidste kommer af, at man i klassiske, analoge spejlreflekskameraer kunne se sit motiv i søgeren via et spejl, der så flyttede sig, når man skulle tage et billede. Sådan er der stadig flere kameraer på markedet, der fungerer, men de fleste moderne modeller i den semiprofessionelle klasse er uden spejl, og effekten simuleres i stedet digitalt.

Dette er blot en af de mange detaljer, der gør en stor forskel på kameraerne i smartphones eller små digitalkameraer, og de store kameraer, hvor objektivet kan skiftes ud. De sidste kalder man også for systemkameraer. Fordi, man kan arbejde med forskellige objektiver og linser, og fordi kameraerne er langt mere avancerede, er der langt flere parametre at stille på i DSLR-kameraer og spejlløse systemkameraer.

Det giver dels flere muligheder for at komponere ens billede, præcis, som man vil have det, men det giver også én flere ting at blive forvirret over. Samtidig kan systemkameraer være temmelig dyre at anskaffe sig, især, hvis man gerne vil have ekstra linser. Derfor er denne første del af guiden til en god start med semiprofessionelle kameraer dedikeret til en række spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man kaster sig ud i eventyret.

/// Stil dig selv disse 3 spørgsmål, inden du køber:

1. Hvad vil du egentlig med dine billeder?

Vi fotograferer af mange forskellige grunde. For nogle handler det om at bevare minder, for andre handler det om at videreformidle øjeblikke til familie og venner, der f.eks. ikke kan være til stede, når sønnikke fylder 6 år. I situationer som disse er et smartphone-kamera rigeligt, især hvis billederne blot skal indgå i strømmen billeder på f.eks. Facebook eller Instagram.

Man kan dog også fotografere, fordi verden er et smukt sted at leve i, og man gerne vil forevige en stemning i et billede, der er så godt, at man kunne finde på at hænge det op på væggen. Det kan være en hobby eller en interesse, der er tilstrækkeligt fængende, til at man dels gerne vil bruge ekstra penge på et godt kamera og dels gider at slæbe det kamera med rundt i tilfælde af, at en god billedmulighed dukker op. 

Hvis man er typen, der gerne bruger lang tid på at indstille sit kamera for at fange motivet helt perfekt, er man formentlig også typen, der skal eje et DSLR-kamera. At fotografere med semiprofessionelle kameraer koster penge og tid og er mere ubelejligt end med et smartphone-kamera. Men resultatet er også langt mere tilfredsstillende, og før man køber, bør man overveje, hvilken af de ovenstående fotograf-typer, man er.

2. Har du allerede adgang til et økosystem?

De store kamera-producenter som Canon, Nikon, Olympus, Sony, Panasonic med flere, har ofte deres egne økosystemer. Det betyder, at objektiver og linser ikke altid kan overføres direkte fra ét kamera til et andet.

Ofte kan man sætte en linse fra én producent på en anden producents kamera ved hjælp af en adapter, men man risikerer at miste funktioner som autofokus, der styres digitalt fra kameraet.

3. Hvor meget vil du betale?

Som i så mange andre kategorier inden for forbrugerteknologi, kan man købe sig fattig i kameraudstyr, hvis man gerne vil. De fleste producenter laver systemkamera-serier, der starter under 10.000 kroner, men som også rummer modeller, der koster 7-8 gange så meget.

Det er nemt nok at sige, at man skal starte med den billigste model, hvis man er nybegynder, men så enkelt er det ikke. For eksempel kan det måske godt betale sig at betale lidt ekstra, hvis man gerne vil have adgang til nyere teknologier såsom trådløs fjernbetjening af kameraet eller overførsel af billeder via Wi-Fi. Det kræver en nyere model, der jo typisk er dyrere.

Omvendt kan det også være, man bare gerne vil prøve denne nye hobby af, og kan nøjes med en ældre model, der stadig har de fleste moderne funktioner ombord, men som koster noget mindre. Gensalgs-værdi er også noget, man kan overveje i den sammenhæng.

Samtidigt kan det også være, man simpelthen ikke har lyst til at skifte ud senere, og derfor gerne vil købe en mere avanceret model med det samme.

Det er alt sammen noget, man bør tænke over, allerede inden, man begynder at scanne brugtmarkedet for, hvad der er tilgængeligt. Du kan starte din jagt allerede idag - inde på DBA, hvor du finder mange fine eksemplarer!

Og så skal man naturligvis vide noget om selve teknologien – hvilket vi kigger på i del 2 af denne serie.

Lavet i samarbejde med Elektronista.dk