5 grunde til at gamle højttalere er federe end nye

Her kan du læse, hvorfor højtalere fra 60'erne og 70'erne er både pænere og giver en bedre lyd!

1. Større membraner

Det er dog langt fra alle gamle højttalere, der er sådanne envejshøjttalere. Især, når man kommer op i højttalere fra 60’erne og 70’erne, kan man finde 2- og 3-vejs-højttalere. Det, der er særligt ved disse højttalere, er naturligvis størrelsen. Især i 70’erne og 80’erne var man ikke bange for at lade højttalerne fylde i stuen, så man kunne få ordentlig lydkvalitet med masser af bund.

Det kræver store højttalermembraner, hvilket kræver store kabinetter. Så gamle højttalere fylder, men de lyder større og ofte bedre end de små minianlæg, højttaler-docks og trådløse højttalere, vi har lyttet til de sidste par årtier.

2. Træ er godt

Der er en grund til, at gamle højttalere var lavet med solide træpaneler. Det var ikke bare til pynt. Modsat plastik kan træpaneler ”spille med” på lyden på en ganske bestemt måde, der faktisk bidrager til den gode lydoplevelse. Det er jo også derfor, akustiske strengeinstrumenter som regel er udført i træ, hvad enten, det gælder guitarer eller violiner. Og så er træpanelerne jo også med til at skabe den retro-hipness, der gør, at man overhovedet har lyst til at placere sådan et par kasser i sin stue.

3. Sofastof på højttalerne

Nu vi taler om design, så er træpanelerne som nævnt en del af charmen ved gamle højttalere. Udførslen i træ kan få dem til at passe ind i et retro-hjem med møbler fra 50’ernes og 60’ernes klassiske, danske design-storhedstid. Men det er ikke kun træet, der har denne effekt. Det er også frontstoffet. I 80’erne blev det hele lidt kedeligt, fordi frontstoffet som regel bare var tyndt og sort.

Men et par årtier før kunne man finde forskellige farver og vævninger i stoffet, der rent stilmæssigt flugter med de stofdesigns, der blev brugt til alt fra sofaer til jakkesæt på den tid.

4. Musik skal høres i stereo

Endelig er der én kæmpefordel ved gamle højttalere: De kommer som regel i par. Du har to ører, og musik har derfor siden 60’erne været mixet i stereo, så du kan placere instrumenter og lydspor i dybden og i siderne, ligesom når du hører musik live. Alligevel har vi siden omkring årtusindeskiftet overgivet os til trådløse højttalere, der ikke kan spille i stereo eller soundbar’er til TV’et, der påstår at give en stereooplevelse, men ikke rigtig gør det. For at få en sådan, skal højttalerne placeres et godt stykke fra hinanden, og man skal lytte i den rigtige afstand fra dem.

De fleste køber de nye højttalere uden stereoperspektiv for at gøre indretningen i hjemmet mere minimalistisk. Men hvis du alligevel er ude i at tilføje retro-coolness til dit hjem med gamle højttalere, kan du lige så godt gøre det rigtigt – i stereo.

5. Hygge, snarere end hi-fi

Gamle højttalere er, som musikere og lydfolk siger, ”spillet til”. Det betyder, at membranerne i højttalerne ikke er helt så stive, som de var fra fødslen og derfor kan skubbe lyden ud mere smidigt og præcist. Men mange, gamle højttalere er samtidig envejshøjttalere og består af det, man kalder en fuldtone-højttalermembran. Det vil sige, at der for eksempel ikke sidder nogen diskanthøjttaler til at tage sig af de øverste frekvenser, og at en enkelt højttaler tager sig af hele frekvensspektret.

Med andre ord er lyden ikke lige så spids og klar i toppen, som den er i mere moderne højttalere. Det giver en særlig ”varm” lyd, der måske ikke ligefrem er hi-fi, men til gengæld er enormt hyggelig og lugter lidt af gamle dage.

Noget, der er lidt sværere at gøre med gamle højttalere er at lave et surround-setup. Men det kan lade sig gøre, hvis du er tålmodig nok til at finde tilstrækkelig udgaver af den samme model. Når du først har dem, kan du læse om, hvordan sætter systemet op i vores guide.