Gør dine annoncer mere attraktive

Gør dine annoncer mere attraktive

14. august 2015

Gør dine annoncer mere attraktive

Sådan pimper du dine annoncer op til et lynhurtigt salg!

Herhjemme joker vi ofte med, at vi kan sælge ALT på DBA… Men der ER faktisk rigtigt – vi har solgt mange skøre og fine ting igennem tiderne – især møbler, elektronik og værktøj.. Og at man nu, nemt og enkelt, kan bruge mobil og Ipad til oprettelse og admin af besvarelser osv – gør bare salgene endnu nemmere!

Vi står midt i reno-projekt af vores 70’er parcelhus, og i den forbindelse har vi både købt og solgt via DBA (ja, ja – nok mest købt for mit vedkommende!) Men fx har Frederik haft det lettere under arbejdet med en fornem gips-hejs, gips boremaskine og andet luksus værktøj.. Når han var færdig med at bruge det –blev det straks pimpet op til salg og lynhurtigt afsat på DBA – med sluttelig minimal udgift, for at kunne benytte dem under reno-arbejdet med huset..

Der er meget forskel på annoncerne på DBA.. For nogen betyder det måske ingenting, men for en slutbruger som JEG – der er æstetisk og visuelt tænkende, må ting godt se lækre ud…

Jeg støder ofte på hverdagsrod og dårlige fotos – og mangel på nødvendig info, og det er bare ikke salgsfremmende.. Jeg bilder mig ind, at hvis du nusser lidt om dine annoncer, så er varer også hurtigere solgt!

Så kig med her for nogle enkle råd til at oprette annoncer på DBA

Jeg håber, du kan bruge mine tips til at sælge alt dit guld derhjemme – og hvis det er RETRO guld; tjahhh.. så snakkes vi helt sikkert ved! ;0)

GODE FOTOS ER ALT !!

Fotografierne, der skal vise din vare til salg, er det allervigtigste I din annonce – det er billederne, der skal tiltrække kunderne ind på din profil for at læse alle dine fængende informationer! Billederne skal helst vise varen fra sin allerbedste side, så du kan få den højeste pris.. Se fx forskellen herunder på teakskænken…

Til venstre er der rod, intet lys, billedet er taget skævt og viser ikke rigtigt, hvad det er, der til salg.. (ja ja – jeg ved, det er overdrevet – men det er for at give jer et tydeligt eksempel)

⇒ LYS
Mørke billeder sælger ikke! Forsøg så vidt det er muligt at tage billeder i lækkert dagslys.. Så undgår du mørke, triste billeder, der viser farverne helt forkert.. Er dette ikke en mulighed, må du redigere dig ud af det (se næste afsnit)

⇒ RYD OP
Jeg støder, som nævnt tidligere, rigtig ofte på rod og uorden i salgs-annoncerne på DBA.. Husk at rydde op og gøre din vare ren inden billeder tages… Det tager ikke langt tid, men gør en KÆMPE forskel! (se foto herover).Tit ser jeg reoler, der er proppet til med rod – eller at man ikke har taget højde for rodet i baggrunden…

⇒ MOTIV
Sørg for at kun tage billeder af det væsentlige; altså salgsvaren! Stil det lækkert an – tag det evt. med et andet sted hvor der er roligere baggrund og bedre lys.. Arranger det lækkert med fx. flot nips, friske blomster osv…

⇒ COLLAGE
Som det først-uploadede billede, KAN det være en kanon ide at lave en collage med de bedste billeder (se billede herover til venstre) – så folk kan se flere vinkler ved første øjekast (hvordan du laver disse, kan du se i næste afsnit)

Andre gange fungerer det måske bedre med ET forsidebillede (som herover til højre)

⇒ DETALJEBILLEDER

1 billede er ALDRIG nok – og virker heller ikke “ærligt”.. Især ikke, hvis det fx er et standard produktbillede fundet på nettet.. Brug i stedet dine egne billeder! Vis detaljer som bagside, ben, overflade, indeni, oppefra, fra siden osv.. Også evt. fejl/mangler skal optræde tydeligt!

SÅDAN REDIGERER DU (nemt/hurtigt) DINE FOTOS

Inden du giver op på forhånd - vil jeg bare garantere, at simpel billedredigering lyder sværere, end det i virkeligheden er! Giv det en chance, leg dig frem - og så snart du har forstået grundprincipperne, vil det være som en leg i fremtiden..

HUSK også at downloade DBA til din mobil eller iPad

Med DBA opretter jeg oftest annoncer via mobilen eller Ipad, fordi det er såenkelt – og derfor er det også via mobil apps, jeg får redigeret mine fotos og laver fine forsidecollager…

Download her

SÅDAN LAVER DU DEN PERFEKTE TEKST

Jeg har herunder forsøgt at samle alle de tips og tricks, jeg selv bruger, når jeg opretter annoncer.

⇒ Skriv så meget info og ÆRLIG beskrivelse som du overhovedet kan – uden at det blir for voldsomt..
⇒ Husk endelig at angive mål og materiale
⇒ Selvfølgelig skal der sættes en fair pris.. Tjek evt. lignende annoncer på DBA inden - for at finde et prisleje..

Husk at tage højde for stand osv., når du prissætter, og læg dig gerne lige UNDER de andres pris for et hurtigt salg – og ellers skal din tekst og dine billeder være fantastiske, så din vare ser mest attraktiv ud!

⇒ Husk at påpege hvis din vare har fejl eller mangler – og husk at gøre det til en “no biggie” – eks. “Har lidt skrammer hist og her, men det giver den helt rette patina”

⇒ Skriv I din tekst om varen skal afhentes - og om du tilbyder forsendelse.
⇒ Skriv hvis du modtager mobilepay og paypal
⇒ Sørg for at det er nemt at kontakte dig med korrekt mobil nr., email og adresse..

NU ER ANNONCEN OPRETTET – HUSK AT DELE DEN!

Når du har lavet din annonce færdig og er tilfreds – så er det nu, du skal i gang med at dele den med omverdenen.. Du kan bruge mange medier til dette fx facebook, Instagram & twitter… Opfodre endelig dine kontakter til at dele den videre.

⇒ INSTAGRAM:

Jeg vil ikke komme så meget ind på dette medie – er du derinde allerede, ved du, hvordan det fungerer – og ellers vil jeg STÆRKT anbefale dig at tjekke det ud! Der er rigtig meget salg lige nu via Instagram, så det kan du ligeså godt udnytte.. Upload dit billede med en kort tekst, hvor du henviser til mere info på DBA… HUSK hashtags ala #tilsalg #sælges #sælgesbilligt #DBA … og her I mit tilfæde #retro #retromøbler #teak #kommode #møblertilsalg #møblersælges (jo flere ### jo bedre sandsynlighed er der for at interesserede finder dit foto)

⇒ FACEBOOK

Du skal endelig kopiere linket og dele sammen med det bedste foto på diverse facebook-sider, hvor der også er rigtig, rigtig mange salgsgrupper.. Vær opmærksom på, at nogle grupper er årti-inddelt, og at det for eksempel skal være ÆGTE retro ..
Men til gengæld finder du mange lokale små-grupper, hvis du skriver “lopper” og dit område i søgefeltet…

SKAL ANNONCEN OPGRADERES?

Vi køber altid galleriannoncer på vores dyre varer – eller store ting vi bare gerne vil af med hurtigst muligt.. Man kan eventuelt vente et par dage, når “nyhedens interesse” er aftaget med at sætte det på annoncen – måske når den at sælge sig selv inden da..

Håber du får kickstartet dine salg!