Et liv on and off med Den Blå Avis

Et liv on and off med Den Blå Avis

Af Nicolai Klingenberg / 26. april 2016
Nicolai_Klingenberg

Et liv on and off med Den Blå Avis

Jeg er blevet inviteret til at skrive et og andet her på dbablog, hvilket passer mig glimrende – dels fordi jeg lever af at skrive, men også fordi jeg har et langt forhold til Den Blå Avis. For mit eget vedkommende begyndte krejler-forholdet, da jeg kunne læse, men vi skal faktisk lidt længere tilbage i tiden, før jeg blev involveret i mediet…

 Vi skal tilbage til primo 1980’erne, hvor telexen var ved at bliver overhalet af faxen, og det trykte medie var i høj kurs. Min mor og far var blevet forældre et par år forinden, min var i reklamebranchen, og min mor jobbede hos Sveriges Turistbureau. Husstanden havde en vogn, og det var en BMW 2000 Touring, som var købt lettere brugt. Vognen havde været ejet af ældre dame, og faktisk var denne sælger-floskel ganske sand, da vi kendte den tidligere ejer.

Klingenberg_1980

Det gik dog ikke værre eller bedre, en af vognen blev tyvstjlået fra et værksted i Dragør. Forsikringen skulle udbetales, og der blevet kommunikeret frem og tilbage, da summen skulle udbetales – dengang kunne man finde brugtpriser i de trykte medier i sektionen for lette tilkørte køretøjer, og jeg mener, at der blevet fundet fine priser i både Den Blå Avis og Berlingske Tidende.

 Nå. En dag kunne jeg så pludselig læse, og som alle raske drenge, så får man sig en række fritidssysler. Jeg erfarede hurtigt, at sparepengene kunne række lidt længere, hvis man købte let brugte sager, hvilket førte til, at jeg blandt andet kiggede på letbrugte Bauer rulleskøjter, som kostede 1000-vis af kroner. Der blev også søgt på computere, tv-spil, akvarie-sager, og som tiden gik fik jeg også handlet en Morris Mascot via Den Blå Avis.

 Jeg husker tydeligt det første møde med den fysiske avis. Jeg blev lettere frustreret over de talrige sider, og jeg havde ingenlunde luret det smarte faktum, at annoncerne var delt ind i kategorier, hvorfor jeg måtte spørge min far om, hvorfor i al verden der kun blev annonceret for komfurer, kummefrysere og køleskabe, når nu det var helt andre sager, jeg var på jagt efter. Som årene gik, og jeg lærte rubrikkerne at kende, erfarede jeg desuden, at det kunne svare sig at tage på biblioteket og lure i lidt ældre udgaver, hvor ikke-fornyede annoncer kunne findes – og dermed var det eftersøgte objekt indenfor rækkevidde, hvis en anden da ikke havde ringet og handlet inden.

Hvis man kan købe, kan man også sælge. Jeg modtog en lille samling gamle mønter og sedler fra nogle venner i Sverige, da jeg var omkring 12 år. Min far og jeg kørte en tur til en mønt-pusher i København, som så på sagerne. De gamle penge var ikke al verden værd, så jeg tog slukøret hjem. Jeg indrykkede dog en annonce telefonisk i avisen, og et par dage efter kom en ældre mand med mulepose og købte de gamle penge med nye penge for en flot som, som muliggjorde, at jeg kunne erhverve mig en computer – fra ny.

 

Siden da er avisen blevet elektronisk, og jeg er stadig forbi fra tid til anden. Primært via app’en, og jeg er blandt andet blevet et entrémøbel rigere i nyere tid. Faktisk også et par lamper, men det er en anden historie, jeg nok skal vende tilbage til…

 

Klingenberg_entremoebel
Klingenberg_lamper

Men hvorfor i al verden er jeg så havnet her? Det skal jeg sige dig. Det forholder sig nemlig således, at jeg står bag sitet My-Pleasure.dk – siden blev etableret i 2009, og som tiden er gået, er det faktisk blevet min levevej.

Jeg skriver om det gode liv – og altid i øjenhøjde. Jeg skriver om alt fra gamle og nye biler til ure, interessante personligheder, restauranter og rejseoplevelser. Plus det løse. Der findes ikke ret mange medier til mænd herhjemme længere, men jeg føler, at jeg har fået fat i den gode – og lange ende. Når jeg ikke skriver her, skal du selvsagt være velkommen til at kigge forbi mit site – jeg er ganske sikker på, at du vil finde noget læseværdigt blandt de mere end 2.300 artikler, det efterhånden er blevet til.

NK

Det gode liv...