Jeg er sådan en person, der har lært mig, at få solgt ud af mine gamle sager. Det startede jeg med for 4-5 år siden. Vores hjem var igennem en større forandring fra svensk landstil til et noget farverigt Rice look. Vores kælder var så proppet med møbler og dims og dut, at vi næsten ikke kunne kommer derned. Jeg har tidligere været meget dårlig til at smide ud og sælge videre, for tænk nu hvis man fik brug for det igen.
Men pludselig en dag sagde min mand til mig “Louise, vil du ikke prøve om du kan sælge noget af alt det her, så er det også meget nemmere for os at være her, og meget lettere for dig at få råd til noget nyt”. Og så skete det bare, jeg startede med at grave det ene møbel frem efter det andet, satte det på DBA med billeder, mål og beskrivelse - hvilket er et rigtig godt råd at gøre fra lige fra start. Folk spørger altid efter den slags, og det er ret besværligt at rende og måle efterfølgende.
Nogle gange lavede jeg større pakker at ting der kunne sælges sammen. Når man har så meget, som jeg havde dengang, så er det besværligt at oprette 100 små annoncer med små bitte ting, så lavede jeg større pakker, og det var derfor meget nemmere at sælge. Folk synes virkelig de havde gjort en god handel. Jeg oplevede faktisk at flere at dem der købte, viste sig at være små butikker, der var ude og købe ind. Det kom virkelig nyt liv til alle vores aflagte ting, det gjorde mig glad.
Der kom bare et flow i salget. Det ene møbel nærmest fløj ud af døren efter det andet. Det gav mig blod på tanden, og jeg begyndte at se efter flere og flere ting som jeg kunne undvære og dermed sælge videre.
I løbet af ganske kort tid var kælderen stort set tømt. Det være sig møbler, vaser, dåser, skåle, billeder, alt hvad jeg havde en formodning om, at jeg aldrig ville få brug for mere. Sådan har jeg så faktisk gjort et par gange siden. Vores hjem undergår fra tid til anden en hel forandring, hvor både spisebord, stole, sofa, billeder og service må videre, fordi jeg har fundet på noget nyt. Dba har givet mig muligheden for det her, ellers ville det aldrig have kunnet lade sig gøre.
I de mellemliggende perioder, hvor jeg faktisk trives i vores hjem, der har jeg selvsagt ikke så meget at sælge ud af, her er det mest pigernes tøj der ryger afsted. fx lige nu, hvor vintersæsonen er forbi og jeg har hørt fra de koge vejrværter, at frosten efterhånden har forladt Danmark i dagstimerne, så er jeg klar til at lade flyverdragterne få ny nyt hjem. Og lige om lidt når det ikke blæser og regner helt så meget mere, så sælger jeg også vinterjakkerne.
Det er så smart at gøre det på den her måde, for det gør lige præcis, at jeg, når de her ting er solgt, har råd til at købe nyt termotøj til pigerne, og nogle nye sko til insitutionsbrug. Der ryger altså altid et par eller to pr. sæson. Der bliver leget igennem med den alder de har, og det skal der være plads til.
