For ca. et år siden besluttede vi os for, at vi rigtig gerne ville have en kat. Eller.... Jeg besluttede det skulle være en kat, Jesper var mere: "kan vi ikke få en hund eller en kanin eller noget andet?"
Vi har nemlig haft en kat tidligere, som ødelagde lidt for mange ting og møbler i vores hus, og blev sur på os da vi rejste på ferie, og i trods begyndte at tisse udenfor sin kattebakke. Desuden var han hentet på en gård, og var dermed udekat fra start af. Hvilket ikke matchede helt vildt op med, at vi boede i lejlighed de første par år. Til sidst endte vi med at måtte få ham aflivet. Vi havde prøvet i 2 år at finde et nyt hjem til ham, da aflivning var det allersidste jeg ønskede, men han trivedes IKKE hos os - heller ikke efter vi flyttede i hus. Så den beslutning var rigtig hård. Og også meget medvirkende til, at specielt Jesper havde stor bekymring om at få en kat igen.
Jeg er selv opvokset i et hjem med dyr, og jeg ved bare hvor stor betydning det havde for mig, vores to piger er også meget meget glade for dyr, så jeg vidste bare, at det ville være en stor gave for dem, at vi fik dyr i huset. Det var Jesper helt enig i, så jeg fik lov at begynde på undersøgelserne om, at få den rigtig kat. En hund dur nemlig ikke i vores hus, vi bor for småt og med for mange trapper, et marsvin og en kanin gad vi ikke, for helt ærlig, så ved man jo godt hvem der kommer til at skifte hø i de der bure, og det havde vi bare ikke lige lyst til. Så kat blev det.
Jeg havde læst en del om, at fx main coon katten er en meget familievenlig kat. Jeg var helt med på, at vi ikke “bare” skulle hente en kat på en gård, som måske slet ikke var vandt til hverken børn eller indendørshygge, den erfaring var jeg allerede klar over. Men hvad skulle det så være.
Main Coon sagde folk til os, det er simpelthen sådan en rar kat, en mere rolig kat og en kat der rigtig gerne vil snakkes med. Det eneste der kan gøre dem lidt skøre er, hvis man ikke leger nok med dem, så finder de måske på at lave ulykker, fordi de ikke bliver aktiveret nok. Jeg tænkte, det bliver i hvert fald ikke et issue her, for vores piger vil lege med den her kat hele døgnet rundt hvis de fik lov.
Det er blot for at nævne dem jeg lige kan komme i tanke om - der findes mange flere arter.
Skæbnen for os blev, at jeg faktisk har en veninde her i Hedensted, som havde en Main Coon kat, der fik unger i maj sidste år. Vi fik derfor lov at komme og besøge killingerne allerede fra de var 1 uge gamle. Det var meget heldigt, og var med til, at vi blev forbundne med vores lille Totte allerede fra helt lille. Men det gjorde også, at vi havde mulighed for at at stille alverdens spørgsmål, og gøre os helt parate til at modtage ham.
Min veninde ved alt om katte, hun guidede os i hvordan vi skulle lære ham at tisse udenfor, og ikke i kattebakken, at det dog var vigtigt at købe en kattebakke, fordi man i de første 2-4 uger ikke må lukke den ud, fordi den skal vende sig til at nu bor den hos os. At man skal sørge for vacciner, ormekure, det helt rigtige foder og at man allerde fra første dag skal beslutte, om den må sove i soveværelset eller ej. For det er nemlig super fristende at lukke op når der sidder en “grædende” killing udenfor døren, men man skal så også vide, at er et år efter kommer en plask våd kat ind på 5-6 kg, der også gerne vil putte oppe i sengen….. Læs, ja vi lukkede selvfølgelig op for den grædende killing…… Jeg ringer også stadig til hende når han pludselig halter, har fået en rifte i hovedet efter en slåskamp, for gode råd til hvornår han kunne blive steriliseret osv osv. Alt dette kan man naturligvis også læse sig til, eller ringe til en dyrlæge omkring, men nu er vi bare så heldige, at vi kender har et omvandrende katteleksikon lige her i byen.
Nu bliver “lille” Totte snart et år. Han viste sig ikke at være 100% maincoon, det vidste vi godt, men vi vidste ikke hvordan hans størrelse og pels ville blive. Han er nemlig ikke blevet en langhåret variant, men han er en del større end en normal kat, og han er simpelthen så mild og rar. Han snakker hele tiden og han elsker vores piger. Så for os var det bare det helt rigtig valg.
Rent udstyrsmæssigt kan man også finde utrolig mange ting på dba, det være sig
Det er nemlig ravruskende dyrt at købe ude i butikkerne. Og der findes en masse derude, som har den slags stående, og som gerne vil af med det.
DBA vidner nemlig også om, at der er mange som fortryder, og derfor vil af med dyrene igen efter kort tid. Og det er naturligvis ikke den heldigste situation at stå i. Så undersøg hvilken race du ønsker dig, og mærk efter. Du køber en stor glæde i et dyr, men samtidig også et ansvar, en bekymring og en ubetinget kærlighed.