Genbrugsindekset 2024

Hvis du stiller fem danskere op på rad og række, har fire af dem handlet genbrug inden for det seneste år. Det er rekord i DBA’s Genbrugsindeks, den største danske undersøgelse inden for privat genbrugshandel, som i år fremhæver og fejrer danskernes genbrugsvaner for niende år i træk.
‍
I rapporten kan du både blive klogere på, hvad danskerne køber og sælger mest af, hvor meget tid de bruger på det, hvem der køber mest genbrug af jyderne, fynboerne og københavnerne, og om kvinderne sender deres mænd ud for at hente husstandens genbrugskøb – og meget mere.

Genbrug er blevet en integreret del af danskernes hverdag. Ikke blot blandt de unge – som stadig er dem, der genbruger mest – men for danskere i alle aldre. Ikke en trend, men snart sagt en selvfølge i vores hverdag. Især sammenlignet med 2016, hvor Genbrugsindekset udkom for første gang og kun seks ud af 10 danskere havde handlet genbrug inden for det seneste år.

I takt med at genbrug bliver en naturlighed i danskernes hverdag, følger der naturligvis en række forskellige finter og spilleregler med. Både de uskrevne og dem der er skrevet i sten. Derfor har vi som noget nyt spurgt danskerne ind til deres fremgangsmåder og husmandsråd, når de køber og sælger genbrug. Bliver prisen sat højere, så der er plads til prutteri? For tre ud af fire danskere er svaret ”ja.” Pynter danskerne på sandheden om, hvor god stand en vare er i? Det har hver fjerde i hvert fald gjort. Og kan man godt prutte om prisen i en genbrugsbutik? Hvis du vil have svaret, kan du finde det i kapitel 2.

Som lidt af en genbrugshaj i privaten solgte jeg selv genbrugsvarer for mere end 55.000 kroner sidste år, og jeg kan skrive under på, at intet er for småt eller spøjst til at blive solgt som genbrug. For eksempel solgte jeg engang en halv shampoo til 150 kr. Så for mit eget vedkommende må jeg indrømme, at det primært er udsigten til at tjene penge, der motiverer mig til at sælge brugt. Derfor bliver jeg også lige overrasket hvert år, når jeg ser, at danskerne ikke har det ligesom mig. For dem er det ikke pengene, der er den største årsag til at sælge genbrug – det er udsigten til at rydde op og få mere plads.

Mere end en tredjedel af danskerne svarer endda, at de sælger deres brugte ting videre for at gøre noget godt for klimaet – og det må jeg nok sige, at de har gjort. Ifølge Klimarapporten har danskerne potentielt sparet klimaet for 58.263,17 tons Co2e det seneste år ved at handle genbrug via DBA i stedet for at købe tilsvarende varer fra ny. Det er et højt talt. Men også et tal som er svært at forholde sig til. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Men det svarer til, hvor meget Co2e det ville udlede, hvis 19.300 danskere fløj til New York tur-retur. Og det lyder jo ikke af så lidt.

Uanset om det er penge, plads eller planet, der er den største motivationsfaktor, håber jeg meget, at 2024’s Genbrugsindeks kan inspirere endnu flere danskere til at gøre genbrug til en naturlig del af hverdagen.

God læse- og genbrugslyst. Jeg håber, at vi ses ude i krejler-Danmark.