En udgået designertaske, en unik vase eller en original LEGO-figur. Der er mange ting, som er oplagte at købe på brugtmarkedet og give i gave. Hele 24% af danskerne har givet en genbrugsgave til en anden over det seneste år. Det vidner om, at genbrugsgaver fortsat er et hit ude i det danske land. Hele 6 ud af 10 danskere vil gerne modtage en brugt gave, og det er markant flere, end da vi stillede spørgsmålet første gang i 2017. Dengang havde kun 46% af danskerne lyst til at modtage en genbrugsgave.

Men der er et interessant paradoks i, at der er markant flere danskere, som gerne vil modtage en genbrugsgave, end der er danskere, som kunne finde på at give en brugt gave. Der er altså basis for, at endnu flere af os springer ud i at give en genbrugsgave, for tallene viser, at interessen bestemt er der blandt modtagerne.

Genbrugsgaver åbner for en række nye muligheder. Når vi danskere køber brugte gaver, motiveres vi primært af muligheden for at spare penge. Men der er også andre faktorer, som spiller ind. Hver tredje har købt en genbrugsgave for at give en helt unik gave eller for at minimere overforbrug. Og har du fået en større gave, end du plejer, så har den meget muligt været købt brugt. 30% køber nemlig genbrugsgave for at få råd til ting, der ellers ikke var gavebudget til.

Vi hører om klima og bæredygtighed overalt i medierne, i samfundsdebatten og i dagligdagssamtalerne med venner og familie. Mentalt fylder bæredygtighedsagendaen også i vores bevidsthed, og det smitter af på vores holdning til genbrug. Danskerne er nemlig enige om, at vi skal handle langt mere genbrug fremfor nyt, hvis vi skal sikre os et mere bæredygtigt samfund i fremtiden. Det er faktisk kun 7% af danskerne, som ikke finder gode genbrugsvaner vigtige for at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Og ser man på udviklingen over en længere periode, er danskerne i dag langt mere bevidste om genbrugsagendaen end tidligere. I 2017 vurderede 33% af danskerne, at de var bevidste om at købe genbrug fremfor nyt, mens tallet i 2022 er steget til 46%. Samtidig vil flere af os gerne blive endnu bedre til at købe en brugt sofa fremfor en ny eller købe en smartphone brugt fremfor i butikken. 44% svarer, at de gerne vil blive bedre til at tænke i at købe brugt fremfor nyt. I 2018 var tallet 29%. Det svarer til en stigning på 15 procentpoint.

Der er en særlig gruppe, som tager titlen som Danmarksmestre i genbrug, og det er de unge. Tallene taler sit tydelige sprog på tværs af alle data i årets Genbrugsindeks: De danske unge handler mest genbrug af alle aldersgrupper.

Genbrugshandel er en integreret del af de unges indkøbsvaner, og intet mindre end 90% af de 18-30-årige danskere har handlet genbrug inden for det seneste år. Til sammenligning er tallet for de 61-75-årige blot 57%, hvilket er 33 procentpoint lavere.

Klimaet motiverer de danske unge til at købe genbrug. Hver anden af de 18-30-årige handler genbrug for at mindske overforbrug og gøre noget godt for klimaet. Det er markant flere end i de øvrige aldersgrupper. Og ambitionerne stopper ikke her. De unge er nemlig også den gruppe danskere, som har det højeste ønske om at leve endnu mere bæredygtigt. 67% angiver, at de gerne vil leve mere bæredygtigt. Gennemsnittet for de øvrige aldersgrupper er 45%.

Selvom klima- og bæredygtighedshensynet motiverer mange danskere til at handle brugt, er der også andre ting, som øger genbrugstrangen. Lysten til at finde noget unikt og forhandle en god pris vejer nemlig tungt hos danskerne, så vi fristes til at kalde os en nation af krejlere. Danskerne er vilde med at sælge ud af de aflagte ting og sager i hjemmene, og vi elsker genbrugsjagten.

Tager man et kig ud i det danske land, er der en række sjove forskelle at spotte, når vi ser ned i årsagerne til at købe brugt. Her svarer 75% af østjyderne, at muligheden for at spare penge er den primære årsag til at købe brugt, mens kun 55% af sjællænderne finder det vigtigt.

Når vi så har fundet den helt rigtige genbrugsvare, er der også store regionsforskelle på, om man prutter om prisen eller ej. De mindst forhandlingslystne danskere finder du i Nordsjælland med kun 51%, der altid eller ofte prutter om prisen. Derimod bor de hårdeste forhandlere efter alt at dømme i Vestjylland, hvor hele 71% altid eller ofte prutter om prisen. Kig på kortet nedenfor og se, hvordan det ser ud i din landsdel.

’Ej, den har du da ikke tænkt dig at smide ud?’
Tre ud af fire danskere er enige om, at der er et problem med overforbrug i Danmark, og 71% gør selv noget for at begrænse deres eget forbrug. Men kunne vi finde på at opdrage på andre, hvis de smider fx en kjole eller sofa ud, som stadig kan bruges, fremfor at genbruge den? Det lader det til, når man dykker ned i tallene.

Hver fjerde dansker har nemlig påtalt eller irettesat andre for at smide noget ud, som stadig kan bruges. Og 27% af os kunne godt finde på det. Med andre ord er det halvdelen af danskerne, som allerede har gjort eller kunne finde på at genbrugsopdrage på andre.

Og det er ikke blot vores venner og bekendte, vi genbrugsopdrager på. Vi opdrager nemlig også vores børn til gode genbrugsvaner. Hele 87% af forældre med hjemmeboende børn finder det vigtigt at opdrage deres børn til at lære, at brugte ting kan have en værdi.

Kunne du finde på at købe sexlegetøj, undertøj eller en madras, som har været brugt af andre før dig? Nej vel? De er nemlig på Top 3 over ting, som danskerne aldrig kunne finde på at købe brugt. Heldigvis er der mange andre ting, som danskerne er glade for at handle på brugtmarkedet, og vi handler brugt som aldrig før.

Hele 3 ud af 4 danskere har inden for det seneste år handlet brugt, og det er en stigning på 13 procentpoint siden 2017, så genbrugshandlen vinder frem. Nedenfor har vi stillet skarpt på de mest interessante genbrugsdata om, hvad vi danskere handler mest, og hvor mange penge vi egentligt har handlet genbrug for inden for det seneste år.