Knap 8 ud af 10 danskere har handlet brugt inden for de seneste 12 måneder. Dermed ligger genbrugshandlen på samme rekordhøje niveau som sidste år.
Det viser dette års Genbrugsindeks, som for femte år i træk tager pulsen på danskernes genbrugsøkonomi og -vaner.
Men kigger man på aldersfordelingen, er der én bestemt gruppe, som har taget et kvantespring.
37 pct. flere unge handler brugt
På bare to år er antallet af unge, der handler brugt, steget med 37 pct.
88 pct. af de 18-30-årige har nemlig handlet brugt inden for de seneste 12 måneder og er en kraftig stigning sammenlignet med 2018, hvor tallet var 64 pct.
Samtidig betyder det også, at de unge udgør den største aldersgruppe, der handler brugt, i modsætning til 2018, hvor der var flest 46-60-årige, der handlede brugt.
9 ud af 10 børnefamilier handler brugtGode genbrugsfund har længe været populært blandt børnefamilier, men i år ser vi også et stort spring i andelen af forældre, der handler brugt, når børnene skal have nyt. Hele 88 pct. af børnefamilier har handlet brugt inden for de seneste 12 måneder, hvilket er en stigning på 10 procentpoint sammenlignet med sidste år.
Hensyn til miljøet får flere danskere til at genbruge
Selvom hovedparten af danskerne køber brugt for at spare penge, så spiller miljøet en afgørende rolle for stadig flere danskere. Kigger man på de fem mest udbredte årsager til, hvorfor danskerne køber brugt, handler tre af dem om bæredygtighed og hensyn til miljøet. 41 pct. af danskerne svarer, at de køber brugt for at mindske overforbrug. Dette er en stigning på hele 16 procentpoint siden 2018. Samtidig svarer 35 pct., at de køber brugt for at gøre noget godt for miljøet mod 21 pct. i 2018. Læs mere om, hvad der driver danskerne til at handle brugt, og meget andet i dette års Genbrugsindeks.God læselyst!
danskere har enten købt eller solgt brugt inden for de seneste 12 måneder. (77% i 2019)
2019: 70%
2018: 61%
2017: 56%
2019: 45%
2018: 32%
2017: 32%
købt for 4.891 kr.
solgt for 5.049 kr.
Oversigten viser andelen af danskere, der har købt eller solgt en vare i de pågældende kategorier inden for de seneste 12 måneder.
(fx møbler, lamper og tæpper)
(fx tøj, sko og smykker)
(fx bøger, LP'er og musikinstrumenter)
(fx spilkonsoller,
mobiler og computere)
(fx legetøj, børnetøj
og børneudstyr)
(fx biler, cykler
og knallerter)
(fx havemøbler,
udendørs legeredskaber
og havemaskiner)
(fx værktøj og
byggematerialer)
(fx sportsudstyr og
motionsmaskiner)
af danskerne køber brugt for at mindske overforbruget
2019: 35%
2018: 25%
af danskerne sælger brugte ting videre for miljøets skyld
2019: 33%
2018: 22%
af danskerne køber brugt for at gøre noget godt for miljøet
2019: 31%
2018: 21%
tror ikke kloden kan holde til vores nuværende forbrugsniveau
Kvinder: 79%
Mænd: 67%
gør noget for at begrænse deres forbrug
18-35 år: 59%
36-55 år: 71%
56+ år: 75%
mener, at der generelt set er et problem med overforbrug i Danmark
18-35 år: 62%
36-55 år: 71%
56+ år: 67%
danskere er bekymrede for fremtiden i forhold til menneskeskabte klimaforandringer
Kvinder: 69%
Mænd: 56%
danskere mener, at gode genbrugsvaner spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe et bæredygtigt samfund
Kvinder: 56%
Mænd: 40%
af danskerne har på et tidspunkt handlet brugt online. (80% i 2019)
67% af danskerne har på et tidspunkt handlet brugt via venner og bekendte. (81% i 2019)
af danskerne har på et tidspunkt handlet brugt et fysisk sted. (70% i 2019)
Går man et par spadestik dybere og kigger nærmere på, hvilke motivationer og barrierer der kendetegner danskernes genbrugsadfærd, kan man inddele danskerne i fem genbrugstyper:
Du er vild med at gå på opdagelse efter ting til garderoben eller hjemmet, og er ikke bleg for at sælge dine værdigen- stande videre, hvis de bliver umoderne eller ikke længere passer ind i dit hjem. Derfor er det helt normalt for digat have en eller flere ting til salg på en secondhand-side, som du holder øje med et par gange om dagen. Din udpræ- gede hang til genbrugsskatte skyldes blandt andet, at du nægter at bidrage til et over- forbrug. Derfor kan det også ske, at du en gang imellem påtaler, hvis dine venner ikke sorterer deres affald. Det er nemlig spild af ressourcer.
Du har i og for sig intet imod at købe eller sælge brugte ting. Det sker bare ikke særlig tit. Hvis du skal af med en reol eller en gammel seng, så giver du den væk til din nabo eller et yngre familiemedlem. Og hvis ingen vil have den, så smider den til stor- skrald som sidste udvej. Det giver dig ikke for alvor dårlig samvittighed, fordi du ellers synes, at du lever bæredygtigt. Genbrug er bare ikke lige din ting.
Vi skal redde klimaet. Det er ønsket hos den klima- bevidste genbruger, der næsten udelukkende køber og sælger brugte ting for at passe på kloden. Derfor køber du stort set alting på secondhand-sider. Hvor andre genbrugere holder sig til at købe teknologi eller designermøbler, så har du det helt fint med at købe og sælge tøj til ungerne, samt sælge og købe gode krimier til ferien. Det er faktisk kun fantasien, der sætter græn- ser for, hvad du køber og sælger af genbrugsvarer.
For den pengefokuseredegenbruger handler køb og salg af genbrugsvarer først og fremmest om penge. Det er fint, at du kan hjælpe kli- maet i en grønnere retning – men det er ikke drivkraf- ten, når du sætter noget til salg. Derudover køber du sjældent brugte ting, fordi du ikke for alvor er vild med tanken om at gå i tøj, som andre har gået i, eller sidde i møbler, som andre har siddet i. Du vil faktisk helst bare have nye ting, som du ved, at kun du har brugt.
For den prisbevidste genbruger handler genbrug først og fremmest om at få noget mere for pengene. Du har måske længe kigget på en designerstol, som du ikke har haft råd til – og pludselig kan du købe den brugt til halv pris. Du hopper på og får det i dine øjne det hele til den halve pris. Så gør det ikke noget, at der er en ridse på det ene ben, og at læderet er lidt mørt. Nu er stolen nemlig din. Genbrugsprodukter har gennem tiden givet dig flere ting til hjemmet eller garde- roben, som du ellers aldrig havde haft råd til – og det er du ret stolt af og glad for.
Data er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 4. til 16. marts. 2020. Der er i alt gennemført 2.583 online besvarelser blandt danskere i alderen 18-75 år. Data er indsamlet således at der er minimum 500 respondenter i hver region.
Når der præsenteres resultater om hele befolkningen er det vægtet på plads, således at hver region fylder det den skal i forhold til fordelingen i den danske befolkning. Derudover suppleres rapporten også med DBA’s egne brugerdata.
Radius har i tæt samarbejde med DBA udarbejdet spørgerammen til befolkningsundersøgelsen og gennemført den statistiske analyse af resultaterne. Derudover har Radius produceret Genbrugsindekset.