Soldaterbil fra 1952 med unikke fortrin sælges

Hvor mange mennesker skal der til for at samle en bil? Højest sandsynligt mange, men der skal ikke mange mennesker og tid til for at samle Nicolai Baltzers vogn.

Hans bil er nemlig kendetegnet ved at være så simpelt bygget, at den kan samles ved hjælp af cirka seks personer kun skal bruge mindre end fire minutter på at samle en bil som hans. Det dokumenterer en video på YouTube.

Bilen er så nem at samle og skille ad, fordi den er bygget til 2. Verdenskrig, hvor man let skulle kunne skjule bilen. Også derfor kan man lægge bilens forrude ned: Så den ikke danner genskær for lygter.

Nu kan den unikke bil, Willys Jeep CJ2A, blive din. 43-årige Nicolai fra Stenderup i Horsens har sat den til salg på DBA.

I videoen herover kan du se, hvilke store bakker den gamle bil så let som ingen ting kan bestige, og i artiklen her løfter vi blandt andet sløret for, hvor stor en bilnørd Nicolai er.

Du kører aldrig forgæves i denne Willys Jeep fra 1952

En af de mange detaljer ved Nicolais bil er, at den er meget let, og det betyder i praksis i dag, at du vitterligt kan køre med bilen i fugleflugt. For bilens store hjul sørger for, at bilen kan overleve ethvert terræn, mens dens lethed betyder, at du sammen med gutterne kan løfte den over forhindringer, såsom hvis du formaster dig til at køre ned ad en blind vej, og du ikke gider vende om.

- Jeg elsker, at bilen er så særlig. Jeg har ikke haft lyst til at lave noget om ved den. Sådan en her bil skal ikke moderniseres. Den fungerer, som den skal, og karosseriet er super sundt. Den skal holdes original, for ellers er den ikke autentisk, fortæller Nicolai.

’Der kan ikke gå noget i stykker’

På mange måder appellerer Nicolais krigsbil til en dårligt, kørende bilist, for den kan som sagt køre i alt slags underlag, så kører du ud i grøftekanten, skal du ikke være nervøs for at sidde fast. Dertil kan du nærmest ikke lave ridser på bilen, for bilen er så gammel og pakket ind i patina, at den ikke vil mærkes af lidt ”historiske mén”, du skulle komme til at ”præge” bilen med.

- Sådan en her bil kan der ikke gå noget i stykker på. Den er 70 år gammel. Den har allerede overlevet meget, siger Nicolai.

Han elsker at race rundt på den lokale mark med ungerne ved sin side. Vind i håret og gode jakker på. Der kan nemlig på en vinterdag blive rigtig koldt i sådan en her bil, når der ikke engang er forrude til at beskytte for en eventuel kold vind.

- Ungerne elsker, at forruden kan tages ned. Så føles det mere sjovt at køre. Så er man mere ”inde i” det terræn, man kører i, fortæller Nicolai.

En sjælden model

Det er sjældent, der kommer biler til salg som Nicolais. En Willys Jeep CJ2A har vi heller ikke set tidligere på DBA.

- Den seneste, jeg har set, er blevet solgt, gik for 160.000 kroner. Jeg sælger min til kun 82.000 kroner. Prisen har jeg sat så lavt, fordi min står ikke helt skinnende og ny som den til 160.000 kroner gjorde. Derudover er den svær at prissætte, fordi der ikke er meget andet at sammenligne med. Jeg kender kun til én anden bil som min i Danmark, fortæller Nicolai og tilføjer:

- I Udlandet sælges de mega dyre, og derfor er der også allerede mange fra udlandet, der har skrevet til mig angående bilen.

Han har dog ikke travlt med at få bilen solgt. Ja faktisk er han decideret i tvivl om, hvorvidt han vil sælge den:

- Jeg får ikke bilen brugt så meget, og der skal ske noget nyt. På den anden side er bilen fyldt med en masse minder om min storebror, der desværre ikke er her mere, og derfor er den også svær at gå af med, fortæller Nicolai.

Da han var otte år, kørte han ofte rundt i en bil magen til sammen med sin storebror, der var noget ældre, og som derfor havde anskaffet sig den sjældne militærbil. Da Nicolai for ti år siden så en bil magen til, slog han til for at holde ”fart” i minderne om sin bror.

- Jeg ejer dog en del andre biler, og nogle af dem skal sættes i stand. Jeg har blandt andet arvet en gammel bil, som jeg har lovet, at min datter, når hun bliver stor nok, skal køre i. En rød Kadett C, der kun starter, når den selv vil. Så jeg har nok at se til i garagen, smiler Nicolai.

Så meget er Nicolai viklet ind i gamle biler

Nicolai ejer i alt syv-otte biler, hvoraf den ene er hans normale hverdagsbil, og resten er gamle, særlige veteranbiler.

Det er ikke den første af sine biler, han oplever interesse for. Brødfirmaet Kohberg har også været forbi Nicolais bil”samling” for at låne selvsamme T1’er som blikfang til en weekend-udstilling. Nicolai endte med at låne dem bilen i tre år:

- Jeg synes, det var tosset at klistre alle de mange klistermærker på bilen kun for en weekend, så jeg spurgte dem, om de ikke bare ville beholde den, kvit og frit i nogle år, fortæller Nicolai.

Han ejer blandt andet en anden sjælden sag, som er et folkevognsrugbrød, men som er med lad, frem for en overdækket bus:

- Man ser sjældent den her model, og derfor synes jeg, den er fed. Mange folkevognsbusser er i dag blevet shinet op, nylakeret og fine. Min bil er en ladvogn, og jeg synes, de skal bruges. Ladvogne skal kunne holde til at få lidt skræmmer. Ellers tør man ikke bruge dem. Kaste noget op på ladet. Min står godt nok som fabriksny, men det er ikke en showbil, og jeg er ikke bange for, at den for skræmmer. Det hører med til, at man bruger biler, fortæller Nicolai.

Ladvognen kommer han aldrig til at sælge. Det er en bil, ’familien skal leve videre i’, når Nicolai og konen ikke er her mere, som Nicolai selv formulerer det.