Til salg: VW-camper til en BILLIG pris
MotorSjov

Til salg: VW-camper til en BILLIG pris

Louise Guldager
Louise Guldager

Sommerlandet forude, musik på højtaleren, helt uafhængig og surtbræt på taget. Ingen planer andet end strand og bølger. Er det en drøm, du kan nikke genkendende til? Så har du chancen nu. Denne ultra billige VW-camper med kajak og surfbrætholder er nemlig til salg. Den hænger næsten lige så uløseligt sammen med lange sandstrande og uglet saltvandshår, som gin gør med tonic. Du skal faktisk bare beslutte, hvem der skal med ud i det blå?

Der er mange måder at holde ferie på. En uge på et Sunwing hotel i Alcudia koster cirka det samme. For bare 19.900 kroner kan du erhverve dig denne originale VW med hightop – og med lidt gå-på-mod har du et mobilt sommerhus på hjul mange år frem. Men så skal du også tillægge lidt knofedt, kreativ åre og kærlig omsorg. For som ejeren Gints skriver, så er den lidt et projekt.

Han har ikke selv haft bilen så længe. Oprindeligt havde han en plan om at lave den i vinter. Men han fik det ikke gjort. Den er fra Tyskland og har kørt rundt i Europa, fortæller han.

- Jeg sælger, fordi jeg ikke har plads til den. Men jeg drømte om sådan en ægte Californien vogn; hvor du sover i den, fylder den med boards – og bare kører ud i det blå, fortæller 28-årige Gints Gailis, der oprindeligt er fra Letland.

Nu bor han i Valby – og drømmer om engang at lave sin helt egen surfervan, der kan fragte ham rundt blandt de bedste bølger og derhen, hvor solen skinner. Men det bliver altså desværre ikke i år, erkender han.

Den er særlig, fordi den er fra 1977, og det er ikke så mange af dem, der har hightop. Der er desuden en kajakholder eller surfboard-holder. Så den er oplagt til dén, der vil dyrke det fri liv eller en ubekymret ferie med vandsport.

Ældre VW-campere til salg på DBA:

  1. VW Touareg 2,5 TDi 4Motion Diesel 4x4 4x4 modelår 2004 km 265000 ABS airbag, Rigtig flot og velholdt

    VW Touareg 2,5 TDi 4Motion Diesel 4x4 4x4 modelår 2004 km 265000 ABS airbag, Rigtig flot og velholdt touareg på hvide plader - IKKE CAMPER! Bilen har en dårlig kobling - derfor den lave pris! Pæn og

    49.999,00 kr.18-04-2024

Der er ikke mange, men dog alligevel 7 af samme slags VW-camper som Gints til salg på DBA lige nu. På nær Gints VW-camper så ligger alle de andre til mellem 80.000 – 170.000 kroner.

Gints gamle VW-camper fra 1977 trænger til en kærlig hånd, men rummer uanede muligheder for den rigtige ejer. Den næsten oser af ferie og frihed – og kan gå hen og blive en helt god investering, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Den er oprindeligt fra Tyskland og tysk registreringsattest
Gints gamle VW-camper fra 1977 trænger til en kærlig hånd, men rummer uanede muligheder for den rigtige ejer. Den næsten oser af ferie og frihed – og kan gå hen og blive en helt god investering, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Den er oprindeligt fra Tyskland og tysk registreringsattest

Et renoveringsprojekt med store muligheder

Den ikoniske VW T2 autocamper fra 1977 er dog lidt af et ”renoveringsprojekt”, erkender Gints. Så man skal have hænderne skruet rigtigt på og have lyst til at kaste nogle timer i projektet. Men så kan du også blive ejer at dit helt eget folkevognsrugbrød med masser af charme og sætte dit personlige præg – for en ganske lav pris set i forhold til, hvad disse eftertragtede biler typisk sælges for.

Lige nu er der 45 annoncer på DBA, der matcher søgningen ”VW camper”, mens kun 7 af dem er fra før 1980. De er eftertragtede, fordi de er evigt populære og kan stige meget i pris, såfremt man kan finde ud af at sætte dem i stand.

- Den er uden motor og gearkasse, men det er noget, man kan købe løst. Hvis man har mod på det, kan det blive et fedt projekt.

Bilen står på Christianshavn og kan altså, som det er nu, ikke køre. Så den skal hentes i en trailer. Den har tysk registreringsattest og en del rust. Men det bør ikke afholde den rigtige køber fra at udleve drømmen, mener Gints, der selv har haft flere gamle biler, han har sat i stand. Eksempelvis en gammel Mercedes 123 og Saab 900. For der er noget helt særligt ved at ”lave” sin bil selv:  

Man kan selv vælge alle de ting, der skal gøres ved den, du bestemmer. Den kan blive præcis, som man vil have den. Det er så tilfredsstillende
fortæller han.
De gamle VW folkevognsrugbrød er rummelige og med en hightop, som denne har. Så rummer den gode muligheder for både at sove i bilen, fylde den med surfbræt eller udstyr eller i det hele taget,at tage flere af sted sammen på eventyr
De gamle VW folkevognsrugbrød er rummelige og med en hightop, som denne har. Så rummer den gode muligheder for både at sove i bilen, fylde den med surfbræt eller udstyr eller i det hele taget,at tage flere af sted sammen på eventyr

Reservedele til veteranbiler til salg på DBA:

  1. V6 motor. 2,9L 145HK, Ford Scorpio, motor tørner rundt. har ikke været startet op.
hvis den skal sen

    V6 motor. 2,9L 145HK, Ford Scorpio, motor tørner rundt. har ikke været startet op. hvis den skal sendes må køber selv arrangere transport.

    3.500,00 kr.23-04-2024
  2. Forlygter Bosch,lygteringe, Volvo 242,244,245, Til Volvo 242,244,245 årg 1975-78:
Forlygter 8" i Bos

    Forlygter Bosch,lygteringe, Volvo 242,244,245, Til Volvo 242,244,245 årg 1975-78: Forlygter 8" i Bosch/Volvo pris efter stand fra 150 til 250kr stk Pæne forlygte ringe pris 50kr stk

    50,00 kr.22-04-2024
  3. Kølergitter,hjelm/front lister, Volvo 164, Kølergitter gl model sælges parvis for 300kr.
Buet bundli

    Kølergitter,hjelm/front lister, Volvo 164, Kølergitter gl model sælges parvis for 300kr. Buet bundliste på front til 1973-75 pris 150kr stk Hjelm liste pris 100kr Skråliste med emblem til plast kølerg

    100,00 kr.22-04-2024
  4. Tågelygter Hella, Volvo 164, Hella tågelygter til Volvo 164,den til venstre med sort ring pris 350kr

    Tågelygter Hella, Volvo 164, Hella tågelygter til Volvo 164,den til venstre med sort ring pris 350kr og de 2 andre pris 300kr stk.De har alle noget afskalning/rust i parabol,lev med det eller få dem

    300,00 kr.22-04-2024
  5. Forlygter Bosch,lygtehuse,rand m.m, Volvo 164, Forlygter 8" i Bosch/Volvo , priser efter stand fra 1

    Forlygter Bosch,lygtehuse,rand m.m, Volvo 164, Forlygter 8" i Bosch/Volvo , priser efter stand fra 150 til 250kr stk Gummi kapsel ved forlygte pære 30kr stk Gode lygtehuse til Volvo 164 pris 150kr stk

    30,00 kr.22-04-2024
  6. Indsugningsmanifold med gasspjæld, Volvo 164E B30E, Fin indsugningsmanifold med gasspjæld til Volvo

    Indsugningsmanifold med gasspjæld, Volvo 164E B30E, Fin indsugningsmanifold med gasspjæld til Volvo 164 B30E ,ingen slør i spjæld pris 400kr

    400,00 kr.22-04-2024

Hvis du kigger i kategorien –’reservedele til veteraner”’ kan du se 2.278 annoncer med reservedele, som du lige nu kan købe til veteranbiler. Langt over halvdelen af de ting, der er sat til salg i kategorien, kan købes for under 500 kroner.

En bil der oser af ferie og frihed

Gints er ikke afskrækket af standen eller hvis, der skal gøres lidt selv. For gamle biler har en charme og rummer muligheder for personligt præg, som nye biler ikke har. Han har ikke selv opgivet drømmen om en camper. Han har bare udskudt den lidt.

Uanset hvad du drømmer om at bruge den gamle VW-camper til, så er mulighederne mange; lastet med surfbræt og gode venner mod havets horisontlinje, en vildmarkstur i skoven med madrasser bagi eller gennem Danmark og kornmarker med cykler bagpå? Du kan selv bestemme retningen – og udtrykket på den ikoniske bil – hvis du har ideen og evnerne.

Der kan bo fire mennesker i den, fortæller Gints, og den er lige nu godkendt til to. Så det er på mange måder en bil, der er lever op til sit image; indbegrebet af total frihed.

- Den oser jo af frihed og ferie. Og den har ret god plads på grund af hightop-taget. Den fortjener at komme ud i det blå, mener Gints der altså desværre har erkendt, at det ikke bliver med ham i denne omgang.

LÆS OGSÅ: Køb dig til ultimativ frihed med DBA´s dyreste autocamper

Har du mod på at smøge ærmerne op, give bilen en solid overhaling – og har du ideerne? Så kan du få fingrene i denne gamle, originale VW T2 Campervan for bare 19.900 kroner. En minimal brøkdel af, hvad disse vogne ellers typisk sælges for. Her får du rendyrket frihed på fire hjul
Har du mod på at smøge ærmerne op, give bilen en solid overhaling – og har du ideerne? Så kan du få fingrene i denne gamle, originale VW T2 Campervan for bare 19.900 kroner. En minimal brøkdel af, hvad disse vogne ellers typisk sælges for. Her får du rendyrket frihed på fire hjul

Sommeren er på vej, og det betyder et boom på de danske veje i smukke, gamle veteranbiler. De kommer ud af deres vinterhi, og hvem kunne ikke drømme sig væk til lange søndagsture igennem de danske kornmarker? Overvejer du at gøre drømmen til virkelighed, så læs med her og få svar på de mest stillede spørgsmål om veteranbiler.

Drømmen om det ubekymrede surferliv på farten er velkendt hos mange. For Rune, der har haft denne lækre VW pick-up Doka surfer-van til salg på DBA, handlede det især om de gode reaktioner, bilen gav ham. For lige netop folkevogne og gamle VWér kan noget helt særligt, mener han.

Du kan også køre ud i det blå – kun med klipklapper på – i Henriks folkevognsrugbrød, "also know as" VW’s T2’er. Se Henrik præsentere sin bil i videoen herunder: 

Du kan læse mere om Henriks T2’er i artiklen bag videoen, som du finder, her.

Relaterede artikler