Drømmer du om en cool surfer-van til sommerens udflugter, en foodtruck, en camper eller måske en stadeholder til blomster eller andet? Det er kun fantasien, der sætter grænser med denne originale tyske Mercedes brandbil fra 1977, som Michael nu har sat til salg.
Michael Rosenblad har selv købt den på DBA for et år siden. Den ikoniske brandbil fra Tyskland, der emmer af nostalgi og charme. Det var en impulsiv beslutning med drømmen om at lave en madvogn, der kickstartede købet for ham.
- Den er jo oplagt til alle mulige firmaevents. Jeg drømte om at kalde den for ’Chili Sprøjten’, haha. Men jeg må bare erkende, at det ikke sker, fortæller Michael, der til dagligt også driver en retro-cafe, som han har etableret i en gammel cirkusvogn. Og selvom alle intentionerne var der, så måtte han og konen Brinja desværre for nyligt indse, at brandbilen clasher med deres daglige cafedrift, og at timerne ikke helt er der.
Brandbilen har stået i garage i 40 år og har kørt under 1.000 kilometer om året. Og så står den helt original. Der er intet ændret. Selv pumpesprøjten og lysene er intakte, fortæller Michael, der især faldt for bilens iøjnefaldende udseende og gamle historie:
- Når man kører i den, er der mange, der stopper op og kigger. Den er jo det vildeste blikfang. Den er oplagt at sælge ting fra eksempelvis. Blomster, kager, en foodtruck eller noget i den dur, forklarer han.
VW Karmann Ghia, 1,6 Coupé, Benzin, 1966, uden afgift, Dåbsattest fra Wolfsburg medfølger
139.000,00 kr.Austin Mini 1,2 Benzin modelår 1964 km 0 grøn, original austin mini cooper s 1275 mark 1, bmiht certifikat fra british motor medfølger der dokumentere nummer match på motor og stel.nr. bilen er total
299.900,00 kr.Morris Mascot, Mini 1100 Speciel, Benzin, 1978, km 56000, blåmetal, 2-dørs, 100% i orden Total istandsat 2019 Står rigtig flot overalt 10” alufælge Køre godt Kan sagtens leveres nysynet
89.000,00 kr.Ford A, 3,3 Salgsvogn, Benzin, 1931, nysynet, 2-dørs, st. car., Total restaureret Ford A Delivery Van. Hvis du mangler en bil, der er klar til at køre Danmark tyndt, så er her bilen, der kan give mang
199.000,00 kr.Volvo 240 2,0 Benzin modelår 1985 km 60000 sølvmetal service ok, helt original kun kørt 60000km fra ny, bilen har tilhørt samme familie i 1985-2017, bilen fremtræder 100 procent som ny overalt, origin
139.900,00 kr.VW 1200, 1,2, Benzin, 1974, blå, 2-dørs, WV bobbel 1200 fra 1974. Renoveret i 2020, hvor den er heloplakeret i original farve. Der er nyt indtræk. Nye dæk. Bilen kører som den skal. Næste syn april 2
80.000,00 kr.Lige nu er der en del veteranbiler til salg på DBA. Der er flest på Sjælland, og her kan du se nogle af veteranbilerne, som tilhøjer en sjællandsk ejer.
Og det er ikke fordi, Michael bare har fået en fiks ide. Han lever faktisk af netop dén slags ideer.
Han driver nemlig til dagligt sammen med sin kone butikken 'Cirkus Is og Kaffe' ved Stillinge Strand nær Storebælt. Butikken har til huse på grunden, hvor de bor.
Parret købte for år tilbage et gammelt husmandssted og senere vandværks-funktionærbolig fra 1927. De fandt ud af, at der måtte drives erhverv derfra. Og resten er historie, som man siger.
I dag har de to, store cirkusvogne indrettet som populær iscafe, der betjener hundredevis af glade sommergæster ved vandkanten hvert år.
Parret bor kun hundrede meter fra vandet, og derfor er det oplagt for dem at drive cafe til alle sommergæsterne, der besøger stranden tæt ved. Men det er også samme placering, der delvist er skyld i, at Michael nu har sat brandbilen til salg.
- Vi har virkelig meget havgus. Jeg har før boet i Dragør i mange år også tæt ved vandet, og her oplevede vi det aldrig. Men det er noget andet her ved Stillinge Strand. Vejret er mere hårdt. Og med dén havgus, så ruster ting hurtigere, så inden det skete, tænker vi, at den smukke brandbil må videre til et nyt, kærligt hjem, forklarer han.
LÆS OGSÅ: 10 muligheder for at blive selvstændig i 2019
Så tanken om at opkøbe en gammel, original brandbil, som skal istandsættes og indrettes som ny, kreativ butik var ikke fjern for parret. Og da de begge er de impulsive typer, fortæller Michael, at der ikke var langt fra tanke til handling:
- Brandbilen er indrettet med chaufførplads og plads til 8 passagerer. Derfor kunne man også forestille sig den brugt til kajakture eller et hold, der tog på trekking-tur eller lignende. Den er synet med 9 siddepladser.
Lige nu er der 21 annoncer med gamle Mercedes biler ældre end 1977 på DBA.
Michael er også blevet kontaktet af folk, der vil køre i Europa i den gamle brandbil og drømmer om at bygge den om til autocamper. Det kræver lidt håndsnilde, som han siger, men den gamle bil rummer mange muligheder.
- Nu er det jo også snart festivalsæson. Man kunne også sagtens forestille sig den stod dér, forklarer Michael.
Bilen, der altså er importeret fra Tyskland, er nysynet og har veteranbilstatus. Det betyder, at den har lav vægtafgift og forsikringer, og samtidig er den nedvejet, så den må køres med almindeligt kørerkort.
Den har kun gået ganske få kilometer, da den har kørt som brandbil i pionertjenesten. Det er en forholdsvist billig investering. Den er nærmest billigere end en knallert!
OPDATERING: Bilen er sidenhen blevet solgt. Men du kan læse mere til Michael i artiklen om hans cirkusvognsbiks, her. Du kan også læse mere om hans genbrugshjem i artiklen, her.
LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om veteranbiler
Blå blink, hånddrevet kran, postkasserødt blikfang og masser af historisk charme. Der er mange ting, der trækker ved sådan nogle gamle brandbiler. Se for eksempel denne Mercedes Unimog brandbil fra Tønder Brandvæsen fra 1969, som også er til salg på DBA.
Du kan også læse om Christian, der arbejder i vinbranchen og for 3,5 år siden fik tilbudt at købe et konkursbo. Boet indeholdt forskellige remedier til vinfremstilling, så Christian bød på det og fik boet. Men der fulgte også denne brandbil med, viste det sig. Er du vild med gamle, særlige biler, så er DBA et sted for dig at kigge, for her bugner det med veteranbiler. Du kan for eksempel købe Jespers blå veterandrøm i videoen herunder og læse mere om bilen i artiklen, her.