Bilsyn: 'Nysynet' er ingen garanti, når du køber brugt bil
Motor

Bilsyn: 'Nysynet' er ingen garanti, når du køber brugt bil

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Er du på markedet efter en brugt bil? Så må du ikke lade dig rive med, når sælger skriver 'nysynet' eller 'nyserviceret' i salgsannoncen. Det er nemlig ingen garanti for, at bilen er i god stand. Læs hvorfor det er, og hvad du ellers skal huske, inden du skriver under på slutsedlen.

Inden du sætter din krusedulle på slutsedlen, er det selvfølgelig vigtigt, at du sikrer dig, at bilen, du har udset dig, er i god stand. Når du køber en brugt bil, er der en altid risiko for, at der er forestående reparationer – og vil du naturligvis helst, at det er reparationer af mindre karakter.

Hvis du ikke er videre teknisk anlagt, kan selve besigtigelse og købssituationen være svær nok i sig selv. Her kan det være nemt at lade sig rive med, når sælger garanterer dig for, at bilen både er nyserviceret og nysynet. Men hvad betyder det egentlig?

I denne artikel hjælper vi dig lidt på vej og forklarer, hvorfor netop ord som 'nysynet' og 'nyserviceret' ikke er en blind garanti for, at der er tale om en brugt bil uden skavanker.

Nysynede biler til under 50.000 kroner til salg på DBA:

  1. Peugeot 207, 1,6 HDi 90 Comfort+, Diesel, 2008, km 185000, sølvmetal, nysynet, 5-dørs, 15" alufælge,

    Peugeot 207, 1,6 HDi 90 Comfort+, Diesel, 2008, km 185000, sølvmetal, nysynet, 5-dørs, 15" alufælge, Nysynet. Olieservice, brændstof+luftfilter udskiftet Forfjedre,toplejer,, styrekugler,hjullejer fo

    14.900,00 kr.25-04-2024
  2. Mitsubishi Space Star 1,2 Invite Benzin modelår 2015 km 149000 nysynet ABS airbag servostyring, alu.

    Mitsubishi Space Star 1,2 Invite Benzin modelår 2015 km 149000 nysynet ABS airbag servostyring, alu., airc., fjernb. c.lås, fartpilot, nøglefri betjening, kørecomputer, sædevarme, udv. temp. måler, hø

    49.900,00 kr.25-04-2024
  3. Peugeot 206, 1,6 Griffe CC, Benzin, 2005, km 119000, koksmetal, nysynet, klimaanlæg, aircondition, A

    Peugeot 206, 1,6 Griffe CC, Benzin, 2005, km 119000, koksmetal, nysynet, klimaanlæg, aircondition, ABS, airbag, alarm, 2-dørs, centrallås, startspærre, service ok, 15" alufælge servostyring, Velkørend

    42.000,00 kr.25-04-2024
  4. Skoda Fabia, 1,4 16V 75 Ambiente Combi, Benzin, 2006, km 127000, lysblåmetal, nysynet, aircondition,

    Skoda Fabia, 1,4 16V 75 Ambiente Combi, Benzin, 2006, km 127000, lysblåmetal, nysynet, aircondition, ABS, airbag, 5-dørs, st. car., centrallås, startspærre, servostyring, Aircondition elruder elspejle

    48.000,00 kr.25-04-2024
  5. Opel Corsa, 1,0 12V Enjoy, Benzin, 2007, km 75000, sølvmetal, træk, nysynet, ABS, airbag, 3-dørs, ce

    Opel Corsa, 1,0 12V Enjoy, Benzin, 2007, km 75000, sølvmetal, træk, nysynet, ABS, airbag, 3-dørs, centrallås, service ok, servostyring, Årgang 06/2007 3 dørs Opel Corsa 1,0 i sølvgrå metallic sælges..

    26.900,00 kr.25-04-2024
  6. Audi A6 2,0 Avant Limited Edition Benzin modelår 2004 km 160000 Sortmetal nysynet klimaanlæg ABS air

    Audi A6 2,0 Avant Limited Edition Benzin modelår 2004 km 160000 Sortmetal nysynet klimaanlæg ABS airbag alarm servostyring, el-spejle m/varme, 18" alufælge, tågelygter, airc., fuldaut. klima, 2 zone k

    44.900,00 kr.25-04-2024

Lige nu er der 8.682 biler registreret som nysynet til salg på DBA, og 1.055 af dem er af mærket VW.

Hvad bliver tjekket ved et bilsyn?

Når en bil ryger gennem syn, er det et udtryk for, at bilens stand er i tråd med den nuværende lovgivning. Til et bilsyn bliver det tjekket, om bilens sikkerhed er i orden. Det betyder, at ting som bærende dele, bremser og lys bliver gennemtestet. Rust og gennemtæring bliver ligeledes vurderet.

Også bilens miljøstandard bliver analyseret til et bilsyn. Her er det primært bilens udstødningsgasser, der bliver målt for at sikre, at bilen ikke udleder mere, end hvad den er opgivet til.

Herunder kan du se, hvad der bliver tjekket til et bilsyn:

  • Lys: Alt lys – frapositionslys til nummerpladelys – tjekkes. Glas skal være intakt, og lygteposition skal være korrekt. Reflekserne på siden af bilen skal ligeledes være på plads.

  • Ruder: Synsfeltet skal være fri for stenslag og revner.

  • Indvendige instrumenter: Alle instrumenter som sprinkler, horn og advarselslamper skal fungere.

  • Seler: Alle seler skal blokere, når der trækkes hårdt i dem.

  • Dæk: Mønsterdybden må ikke være mindre end 1,6 millimeter.

  • Undervogn: Hjulene skal dreje ubesværet rundt, mens styrekugler, bøsninger og aksler også tjekkes for slid og uregelmæssigheder. Udstødningen bliver også tjekket for ukorrekt fastgørelse og utætheder.

  • Anhængertræk: Jydekrogen må ikke skærme for nummerpladen, hvis den er eftermonteret, og den må ikke være rusten. Der skal ligeledes være strøm i elstikket til anhængeren, så du har lys på, når turen går til genbrugspladsen.

  • Rust: Der må ikke være gennemtæringer i paneler og bærende dele som svingarme og støddæmpertårne.

  • Motorrum: Af miljøhensyn bliver det tjekket, at der ikke er væskespild fra motoren. Også bilens slanger bliver tjekket for mørhed.

  • Udledning og miljø: Benzinbiler måles på CO2 udledning, mens udstødningsgassens røgtæthed måles i dieselbiler. Alle biler har forskellige grænseværdier, som de skal holde sig inden for.

  • Prøvekørsel: Gear og kobling kan ikke tjekkes, når bilen holder stille. Derfor skal synsmanden også ud og trille en tur i bilen.

LÆS OGSÅ: 6 råd til en sikker handel: Til dig, der er på jagt efter en brugt bil

Bilen skal højt på strå til syn, så synsmanden har frit udsyn til ting som bærende dele, aksler og bøsninger, som ikke kan ses udefra.
Bilen skal højt på strå til syn, så synsmanden har frit udsyn til ting som bærende dele, aksler og bøsninger, som ikke kan ses udefra.

Hvad betyder det, at bilen er nyserviceret?

At den brugte bil du har udset dig er nyserviceret, er naturligvis en god ting. Men det bliver for mange også en falsk tryghed. For hvis det seneste service er det første i mange år, giver det sig selv, at et enkelt service ikke gør op for den tidligere forsømmelse.

Hvis de seneste 5 ejere af bilen alle har været 18 år gamle, og bilen har været fast inventar til gaderæs på Striben, giver det også god mening, at ordet 'nyserviceret' er en ringe trøst.

Det bør til gengæld give lidt ro i maven, hvis bilens serviceintervaller er blevet overholdt. En servicebog med mange stempler i, er et tegn på, at bilen er blevet passet efter bilproducentens oprindelige forskrifter. Gå derfor – så vidt muligt – efter en bil med fuld servicebog.

Hvad der bliver gennemgået til et serviceeftersyn, afhænger af, om der er tale om et stort eller lille eftersyn. Som standard bliver mange af de samme ting dog tjekket som ved et syn. Derudover skiftes der typisk motorolie og luftfilter, mens kølervæsken kontrolleres og toppes op, hvis der er behov for det.

Motor og gearkasse bliver tjekket mere grundigt, end det er tilfældet ved et almindeligt bilsyn. Til et serviceeftersyn tjekkes ting som kobling, brændstoffiltre, drivremme, brændstofrør og tændrør.

Nysynet Volvo til under 100.000 kroner:

  1. Volvo 960 3,0 aut. Benzin aut. Automatgear modelår 1995 km 418000 Grøn træk nysynet centrallås, Rigt

    Volvo 960 3,0 aut. Benzin aut. Automatgear modelår 1995 km 418000 Grøn træk nysynet centrallås, Rigtig flot og velholdt Volvo 960 3, 0 204HK Automatgear! med masser af godt udstyr. - Automatgear -

    59.700,00 kr.25-04-2024
  2. Volvo V40 1,8 Classic Benzin modelår 2004 km 192000 nysynet klimaanlæg ABS airbag alarm centrallås s

    Volvo V40 1,8 Classic Benzin modelår 2004 km 192000 nysynet klimaanlæg ABS airbag alarm centrallås startspærre servostyring, tidligere undervognsbehandlet, service ok, nysynet, ikke ryger, 1 ejer, ser

    34.900,00 kr.25-04-2024
  3. Volvo S60, 2,4 140 Momentum, Benzin, 2008, km 166000, sølvmetal, træk, nysynet, klimaanlæg, ABS, air

    Volvo S60, 2,4 140 Momentum, Benzin, 2008, km 166000, sølvmetal, træk, nysynet, klimaanlæg, ABS, airbag, alarm, 4-dørs, centrallås, startspærre, service ok, 17" alufælge servostyring, Pæn og velkørend

    45.000,00 kr.25-04-2024
  4. Volvo V50, 1,6 D DRIVe, Diesel, 2010, km 275000, nysynet, 5-dørs, st. car., Jeg sælger hermed denne

    Volvo V50, 1,6 D DRIVe, Diesel, 2010, km 275000, nysynet, 5-dørs, st. car., Jeg sælger hermed denne meget flotte samt velholdte Volvo V50 e-drive, 1.6 Diesel fra 2011 - m. Partikelfilter! Den er FRIS

    38.500,00 kr.25-04-2024
  5. Volvo V50, 1,6 D DRIVe, Diesel, 2010, km 274000, koksmetal, træk, nysynet, klimaanlæg, aircondition,

    Volvo V50, 1,6 D DRIVe, Diesel, 2010, km 274000, koksmetal, træk, nysynet, klimaanlæg, aircondition, ABS, airbag, alarm, 5-dørs, centrallås, startspærre, service ok, 16" alufælge servostyring, Velhold

    45.000,00 kr.25-04-2024
  6. Volvo V70, 2,3 T5 aut., Benzin, aut. 2001, km 451000, sort, træk, nysynet, klimaanlæg, ABS, airbag,

    Volvo V70, 2,3 T5 aut., Benzin, aut. 2001, km 451000, sort, træk, nysynet, klimaanlæg, ABS, airbag, alarm, 5-dørs, st. car., centrallås, startspærre, 17" alufælge servostyring, Nu sælger vi vores skøn

    31.000,00 kr.24-04-2024

Volvo er et populært valg af brugt bil: Dem er der 1.003 til salg af på DBA og 295 af dem er nysynet.

Købsaftale og slutseddel

Når du i sidste ende står med en bil, der lever op til dine forventninger, skal der spyttes i hånden og gøres håndslag. Hvis bilen, du vil købe, står hos en forhandler, er det vigtigt, at du sørger for, at alle aftaler, der laves i forbindelse med handlen, nedskrives i slutsedlen.

Slutsedlen er den juridiske aftale mellem dig og forhandleren. På denne aftale bliver bilens detaljer beskrevet fra mærke, model og farve, til hvilke ting der skal indgå i handlen. Har forhandleren lovet dig vinterdæk, et ekstra sæt nøgler eller nye måtter, skal det stå sort på hvidt i slutsedlen.

Uanset hvad forhandleren siger, skal du vide, at du altid har to års reklamationsret – uanset bilens alder og stand. Det gælder dog kun fejl, der ikke var synlige på købstidspunktet. Du kan derfor ikke bruge din reklamationsret til en bule eller et smadret lygteglas. Hvis gearkassen fejler derimod, kan du få den skiftet eller repareret på reklamation.

Handler du privat, er der til gengæld ikke meget hjælp at hente. Køber du en bil på DBA, er sælger nemlig i sin fulde ret til at skrive 'købt som beset' på købsaftalen. Derfor kan det være en god idé at aftale med sælger, at bilen skal forbi en mekaniker, før du skriver under.

Nu ved du, hvad det dækker over, når sælger skriver 'nyserviceret' og 'nysynet' i salgsannoncen. Skal du hjælpes lidt mere på vej, kan du læse vores artikel om hvad du skal være opmærksom på, når du køber brugt bil. Vi har også skrevet en artikel om 4 biler til dig, der ikke gider noget vrøvl med mekanikken.

Du kan også se videoen herunder, hvor Michael, der elsker at nørde biler, guider dig til, hvordan du gør bilen forårsklar. Det er også en oplagt video for dig at se, hvis du står og skal sælge din bil og gerne lige vil give bilen en ekstra 'skalle' inden, billederne af bilen skal tages og teksten på DBA skal skrives. Læs mere i artiklen bag videoen, her.

Relaterede artikler