Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – marts
Motor

Månedens 5 udvalgte biler fra DBA – marts

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Der er over 26.000 brugte biler til salg på DBA, hvoraf størstedelen er søvndyssende familiekasser med flot benzinøkonomi. Dem undgår jeg bevidst, når jeg hver måned udvælger 5 biler fra DBA. Bilerne, jeg har fundet til dig for marts måned, er således meget særprægede på vidt forskellige måder.

Jeg hedder Simon Hallenslev, og jeg har den udsøgte opgave at udvælge 5 atypiske biler fra DBA til dig hver måned. Den eneste regel er, at bilerne, jeg udvælger, skal adskille sig så meget som muligt fra horden af snusfornuftige biler, der ellers fylder mest på DBA.

I mit virke som motorjournalist på DBA og vores søsterside Bilbasen, bruger jeg mere tid end gennemsnittet på at scrolle bilannoncer igennem – og det er her, jeg støder på de spøjse og underfundige køretøjer.

Du kommer med andre ord ikke til at finde én eneste sølvgrå familiebil, men derimod 5 biler du meget sjældent ser på de danske landeveje.

I februar fandt jeg blandt andet en rustvogn og en flugtbil. I marts tæller de 5 udvalgte biler en racerbil, en militærbil, en russisk bil, en strandbil og en trehjulet bil med det smalleste førersæde, jeg nogensinde har set. Her er lidt til enhver mærkelig smag. God læselyst!

Racerbilen: Royale RP 24

Du skal forbi forhandleren Tage Nielsen i Vejen og smide 150.000 kroner på disken, hvis du skal have denne Royale med hjem.
Du skal forbi forhandleren Tage Nielsen i Vejen og smide 150.000 kroner på disken, hvis du skal have denne Royale med hjem.

Hvis du har bare lidt benzin i blodet, har du med al sandsynlighed også en lille drøm i maven om at være racerkører. Med denne første udvalgte bil fra DBA har du muligheden for at udleve din indre Schumacher! Det er nemlig en vaskeægte ’Formel’-bil med ét centermonteret sæde og fritliggende hjul – fuldstændig som Formel 1 bilerne.

Bilen er dog fra 1977 og har ganske betragteligt færre kræfter end Formel 1-bilerne på fjernsynet, men jeg tør godt garantere, at racerfølelsen er intakt. Når først du får skruet dig ned i det smalle sæde og rammer racerbanen, kan denne bil fra Formel Ford-klassen dække de flestes adrenalinbehov.

Det er selvfølgelig, hvis du ynder at tage den med på racerbane. Da det er en racerbil, og den derfor ikke må køre på offentlig vej, er alternativet ifølge sælger, at bilen hænges op på væggen som et alternativt stykke kunst. Dyr kunst, vel at mærke. Bilen koster 150.000 kroner, og du kan se den her, hvis ikke den er solgt.

Find brugte køretøjer til motorsport på DBA:

  1. Gokart, Skrinlagt cross-cart projekt. 
Ved kke så meget om den.  
Det der er på billedet, er det der

    Gokart, Skrinlagt cross-cart projekt. Ved kke så meget om den. Det der er på billedet, er det der sælges.

    10.000,00 kr.16-04-2024
  2. Birel/Bremer KZ2 6-gear

    Birel/Bremer KZ2 6-gear

    Gokart, Birel/Bremer, TM10C ccm, modelår 2022, Fra juni 2022 - ikke kørt ret meget og altid med rammebeskytter. Sælges som rullende ramme, dvs. uden motor og laptimer. Kan evt. sælges med TM motor KZ1

    15.000,00 kr.14-04-2024
  3. Gokart, TM  R1  KZ Motor, 125 ccm, modelår 2022, TM R1 KZ Motor inkl karburator udstødning se foto.

    Gokart, TM R1 KZ Motor, 125 ccm, modelår 2022, TM R1 KZ Motor inkl karburator udstødning se foto. Som det også fremgår på billederne, har den lige fået en renovering med alt. se foto. Motoren er e

    22.000,00 kr.14-04-2024
  4. Opgradering af turbolader samt hybrid turboer.

    Opgradering af turbolader samt hybrid turboer.

    Andet, Alle, ccm Alle, modelår 2000, Vi opgraderer alle typer turboladere. Både til diesel og benzin motorer. eks. På en renovering kunne være nye lejer, stempelringe, og pakninger, CNC fræset kompres

    3.750,00 kr.19-12-2019
  5. Gokart

    Gokart

    Gokart, Dino, Honda motor Special bygget, ekstra hjul sæde mv Ekstra skørrtesæt signeret af Magnussen

    7.500,00 kr.14-04-2024
  6. Gokart, Bandolero, 570 ccm, Bandolero Cart 

Det er samme firma som laver Legend cars. 

Den er supe

    Gokart, Bandolero, 570 ccm, Bandolero Cart Det er samme firma som laver Legend cars. Den er super sjov og kan bruges af børn og voksne. Trimmet motor, simpel teknik og billig drift. Slyngkobling

    15.000,00 kr.14-04-2024

Lige nu er der 292 annoncer i motorsport-kategorien på DBA. 242 af disse er gokarts til salg.

Militærbilen: Hummer H1

Dette skrummel af en Hummer H1 sælges af MB Auto i Låsby for 875.000 kroner.
Dette skrummel af en Hummer H1 sælges af MB Auto i Låsby for 875.000 kroner.

Hvis du vil have den bil, der fylder absolut mest på villavejen, behøver du ikke lede længere. Hummer H1 er et skrummel af en bil, der i bredden måler det samme, som en Smart Fortwo måler i længden – altså, næsten. H1 måler 2,2 meter i bredden, 4,7 meter i længden og vejer lige knap 3,7 tons.

Højden og drøjden på Hummer H1 skyldes, at den oprindeligt er udviklet til det amerikanske militær. Og hvis det ikke er amerikansk nok til dig, kan det tilføjes, at Hummer H1 kun blev forvandlet fra militærbil til personbil, fordi Arnold Schwarzenegger godt kunne tænke sig én.

Efter at have set en konvoj af de amerikanske militærbiler i forbindelse med indspilningen af en film, blev Schwarzenegger så forelsket i modellen, at han kørte kampagne for at få den lavet som personbil.

Efter lang tids overtalelse lykkedes det Schwarzenegger at overbevise producenten, som lavede Hummer H1, hvorefter han naturligvis fik lov at købe det første eksemplar. Resten er historie, og denne Hummer H1 fra 1994 kan blive din for 875.000 kroner. Det er mange penge, men udover bilen køber dette beløb også alles respekt på vejene. Jeg mener; den ligner jo en bil, der spiser VW Up til morgenmad.

Russerbilen: Lada 1300

Dette velholdte og rustfrie eksemplar af en Lada sælges af Aigars fra Hillerød til bare 49.900 kroner.
Dette velholdte og rustfrie eksemplar af en Lada sælges af Aigars fra Hillerød til bare 49.900 kroner.

Okay. Lad os lige lande på jorden igen efter sådan en voluminøs og amerikansk omgang med Hummer H1. Jeg planter fødderne i kartoffelmulden og giver dig et styk Sovjet-slæde i form af en Lada 1300 stationcar.

Faktisk har Hummer H1 og denne Lada 1300 én vigtig ting til fælles: De er ikke til at slide op. Selv hvis du tvinger denne charmerende stationcar på en streng diæt af tvivlsom bundfaldsbenzin og huller i vejen, er der ringe chancer for, at den nogensinde vil skuffe dig.

Bilen er fra 1983, nysynet og står med 51.000 kilometer på tælleren. Den beskrives som værende i ualmindelig god stand, hvilket billederne også indikerer. Du kan se bilen her, hvis ikke den er solgt, hvilket den hurtigt kan blive. Den koster nemlig kun 49.900 kroner og fordi den er veteranbil, koster den tæt på ingenting i ejerafgift og forsikring, og den skal kun synes hvert ottende år.

Den kantede Lada ses ikke så tit på vores breddegrader, mens den endnu udgør store dele af vognparkerne i Rusland og flere Østeuropæiske lande. Her er den populær, fordi det er en budgetbil, der ikke kan slås ihjel. Så hvis du mangler en budgetbil, der for alvor kan tåle tæsk og fikses med en hammer, har du her fundet din bil.

Find brugte Lada til salg på DBA:

  1. Lada Niva, 1,9 D 4x4, Diesel, 1996, km 165000, lysgrøn, træk, nysynet, 3-dørs, uden afgift, Bilen er

    Lada Niva, 1,9 D 4x4, Diesel, 1996, km 165000, lysgrøn, træk, nysynet, 3-dørs, uden afgift, Bilen er synsklar, der er lavet bremser, paneler, skæmkanter og forskærme, undervogn mm. Bilen har været til

    25.000,00 kr.07-04-2024

Der er kun 3 biler af mærket Lada til salg på DBA lige nu.

Strandbilen: VW Beach Buggy

Som det står skrevet på væggen, er det 2S Automobiler i Nørre Aaby, der sælger dette pragteksemplar af en Buggy til 149.900 kroner.
Som det står skrevet på væggen, er det 2S Automobiler i Nørre Aaby, der sælger dette pragteksemplar af en Buggy til 149.900 kroner.

Vent lige. Hvorfor er det, at denne bil virker bekendt? Ruller du op til den første bil i artiklen, racerbilen, vil du se, at de ligner hinanden, selvom det er to vidt forskellige biler. De er nemlig begge blevet lakeret i den legendariske ’Gulf’-lakering i lyseblå og orange.

Gulf var en olievirksomhed af de helt store, som gjorde sig bemærkede med sponsorater af diverse racerløb og -biler. Deres logo og lakering i lyseblå og orange blev for alvor udødeliggjort i 1970, hvor det optrådte på den vindende bil til Le Mans: En Porsche 917.

Le Mans-lakeringen er dog som udgangspunkt det eneste, der er raceragtigt på denne VW Beach Buggy. Beach Buggys, eller Dune Buggys, som de også kaldes, er nemlig ombyggede VW Bobler, som oprindeligt blev bygget i folks garager til sjov med strandkørsel. Derfor fås de i mange variationer.

Denne VW Beach Buggy er nok det, man kan betegne som en original Beach Buggy, der ser ud, som den skal. Den gamle VW Boble nedenunder er fra 1966, men det ses ikke, fordi standen er helt exceptionel. Af den grund er den også i den dyrere ende af Beach Buggys med en pris på 149.900 kroner. Se den her, hvis ikke den er solgt.

Find brugte VW 'Bobler' til salg på DBA:

  1. VW 1303, 1,3, Benzin, 1973, km 114000, rød, 2-dørs, Jeg har arvet denne lækre “Bobbel" fra min far,

    VW 1303, 1,3, Benzin, 1973, km 114000, rød, 2-dørs, Jeg har arvet denne lækre “Bobbel" fra min far, og jeg skriver og taler ud fra forstand om gamle biler :-) Jeg vurderer efter at have vasket og prø

    50.000,00 kr.05-04-2024
  2. VW 1303, 1,6, Benzin, 1975, gul, 2-dørs, Orginal cabriolet
Altid dansk
Det rust der er kan skiftes f

    VW 1303, 1,6, Benzin, 1975, gul, 2-dørs, Orginal cabriolet Altid dansk Det rust der er kan skiftes feks. døre og skærme Ny bund Nyere kaleche Motoren har ikke været startet i 25 år

    55.000,00 kr.31-03-2024
  3. VW 1303, 1,6, Benzin, 1973, km 94000, rød, 2-dørs, 15" alufælge, Special vw bobbel roadster sælges.

    VW 1303, 1,6, Benzin, 1973, km 94000, rød, 2-dørs, 15" alufælge, Special vw bobbel roadster sælges. Bilen er født i 1973 som 1303 1.6 med skivebremser. Km 94.000. Importeret i 2015 og skal synes nu. B

    40.000,00 kr.12-03-2024

Der er 9 gamle VW Bobler til salg på DBA lige nu.

Den trehjulede: Messerschmitt KR 200

Tre trillebørshjul og en rød læderkabine er blandt andet, hvad 249.800 kroner køber dig her. Denne Messerschmitt sælges af Læborg Autohandel.
Tre trillebørshjul og en rød læderkabine er blandt andet, hvad 249.800 kroner køber dig her. Denne Messerschmitt sælges af Læborg Autohandel.

Man kan være fræk at spørge, om man overhovedet kan kalde det her for en bil. Med tre hjul, en lillebitte motor og noget der ligner et cykelstyr som rat, er der meget, der tegner et billede af en motorcykel. Men det er altså en bil, det her.

Der er mange ting ved denne bil, der kan få en til at spærre øjnene op. Det var dog først, da jeg så et billede af kabinen, jeg var ved at få kaffen galt i halsen. SE LIGE DET SMALLE SÆDE! Det morede jeg mig ganske meget over. Måske er der lige er plads til én af mine baller.

Denne Messerschmitt KR 200 tvinger dig til at begrænse både medbragt bagage samt passagerer.
Denne Messerschmitt KR 200 tvinger dig til at begrænse både medbragt bagage samt passagerer.

Sådan et smalt sæde kan ikke være behageligt på langture – men det er denne Messerschmitt heller ikke beregnet til. Den 1-cylindrede 2-takts motor på 191 kubik kan bedst betegnes som en knallertmotor. Det betyder, at bilen kan køre 90 kilometer i timen, når den får alt, hvad rammer og tøjler kan klare.

Der er dog ikke meget knallert over prisen. Denne Messerschmitt er nemlig ikke alene komplet original og i superfin stand – den er også gammel og småsjælden. Modellen er produceret i 40.000 eksemplarer, og det er ikke til at sige, hvor mange der stadig eksisterer. Hvis den skal blive din, må du slippe 249.800 kroner. Se den her, hvis ikke den er solgt.

Find veteranbiler til salg på DBA:

  1. Citroën 2CV, 0,6 Club, Benzin, 1985, km 0000000, grå, træk, 4-dørs, 0, 2 CV6 club. Garagebil gennem

    Citroën 2CV, 0,6 Club, Benzin, 1985, km 0000000, grå, træk, 4-dørs, 0, 2 CV6 club. Garagebil gennem de seneste 14 år efter renovering i 2009. Der er monteret elektronisk tænding. Bilen har i gennemsni

    64.900,00 kr.16-04-2024
  2. VW Jetta, 1,6 TD, Diesel, 1985, km 359000, champagnemetal, Sjældent udbudt VW Jetta veteran. Amerika

    VW Jetta, 1,6 TD, Diesel, 1985, km 359000, champagnemetal, Sjældent udbudt VW Jetta veteran. Amerikansk model. Synet og køreklar. Næste syn 2027. Org tagbagagebære, soltag, ford-a horn (ja, original

    36.500,00 kr.15-04-2024
  3. MG B, Benzin, 1968, grøn, 2-dørs, Denne MGB GT sælges som et ladefund og er velegnet til entusiaster

    MG B, Benzin, 1968, grøn, 2-dørs, Denne MGB GT sælges som et ladefund og er velegnet til entusiaster eller samlere, der søger at bringe en klassisk britisk bil tilbage til sin tidligere herlighed. Pri

    35.000,00 kr.15-04-2024
  4. Ford T, 2,9 Touring, Benzin, 1922, 3-dørs, Ford T Touring 3 dørs istandsat over alt, motor hovedrep.

    Ford T, 2,9 Touring, Benzin, 1922, 3-dørs, Ford T Touring 3 dørs istandsat over alt, motor hovedrep. Sælges.

    92.500,00 kr.14-04-2024
  5. Buick Skylark, Limited, Benzin, aut. 1981, km 17603, aircondition, 3-dørs, servostyring, Skal sælge

    Buick Skylark, Limited, Benzin, aut. 1981, km 17603, aircondition, 3-dørs, servostyring, Skal sælge min far gl. Buick skylark ,den kører. Starter og har 1 år til syn ring eller SMS venligst, bilen kan

    12.500,00 kr.13-04-2024
  6. Morris Mascot, Mini 1000, Benzin, 1977, km 94000, rødmetal, nysynet, Nysynet

    Morris Mascot, Mini 1000, Benzin, 1977, km 94000, rødmetal, nysynet, Nysynet

    62.500,00 kr.13-04-2024

Du finder 371 biler til salg på DBA, der er gamle nok til at blive registreret som veteran.

Foråret er over os, og derfor er der stor efterspørgsel på de gamle veteranbiler. Der er dog nogle ting, du skal vide, før du køber sådan en gammel sag. Læs vores guide om alt det, du skal vide, før du køber veteranbil.

Vil du se flere sjove biler fra DBA? Se månedens 5 udvalgte biler fra februar.

En gang i mellem laver vi også videoer på nogle af de mærkelige motorfund, man kan gøre på DBA. I videoen herunder besøger vi Gunner, der sælger en rød Porsche fra 1959. Altså, en rød Porsche-traktor!

Relaterede artikler