Så billigt kan du blive kørende lige nu på DBA
Motor

Så billigt kan du blive kørende lige nu på DBA

Jesper Werge // Biljournalist
Jesper Werge // Biljournalist

Du kan sagtens finde en fin bilmodel, selv om husholdningsbudgettet ikke ligefrem varsler guld og grønne skove. Jeg har kigget godt efter på DBA for at finde en håndfuld biler i den allerbilligste ende af skalaen. Og det ser slet ikke så tosset ud.

Af Jesper Werge, biljournalist

Indrømmet: 5.000 kroner er ikke ligefrem nogen stor investering i et køretøj, der fungerer, og som kan bruges til at fragte én fra punkt A til punkt B.

Men hvis privatøkonomien ikke ligefrem er til hverken Bugatti eller Bentley, så er der god grund til at hive luppen frem og se nærmere på det udvalg af meget billige biler, som jeg har fundet på brugtmarkedet.

Mange af de ellers meget billige køretøjer har det til fælles, at de faktisk ofte holder syn i mere end bare et par måneder - og at de dermed er helt lovlige at begive sig ud på landevejene i.

Japansk model med et græsk navn

Først har jeg set nærmere på Mitsubishi Carisma, der blev produceret fra 1995 til 2003 - altså en model med en snes år på bagen. Japaneren levede ikke ligefrem særligt godt op til sit modelnavn, som stammer fra det græske ord ’charisma’. Det betyder nemlig himmelsk, og selv en stor fan af japanermodeller må nok erkende, at så stor er køreoplevelsen nu heller ikke i en Carisma.

Slet ikke, når den har et par årtier på bagen.

Men der er tale om en rummelig bil, som sagtens kan stå model til en stor børnefamilie med et gennemsnitligt kørselsbehov.

Jeg fandt en snes udgaver på brugtmarkedet på DBA, og den billigste kan man få fingre i for under 5.000 kroner. Hvis du tager ud for at kigge nærmere på dem, så skal du nok fokusere mere på rust, end på hvor mange køreture det specifikke køretøj har været på.

De japanske motorer fra den tid har ry for bare at blive ved med at æde den ene kilometer efter den anden.

Du kan se de forskellige Carisma-modeller her – med den aktuelt billigste udgave øverst.

Det er ikke fordi, at den japanske model ligefrem stråler af karisma – men det er ikke desto mindre det, som bilen hedder (Foto: Mitsubishi)
Det er ikke fordi, at den japanske model ligefrem stråler af karisma – men det er ikke desto mindre det, som bilen hedder (Foto: Mitsubishi)

Det franske svar en på Golf

Der er masser af andre muligheder i de årgange og i den prisklasse. Måske det var noget med et fransk køretøj i stedet? 
Her er det den hedengangne Xsara, jeg har kigget på. En bilmodel i Golf-segmentet.

Xsara var en bilmodel med en ganske kort levetid - selv i Citroën-termer. Den så dagens lys i 1997 som efterfølgeren til ZX, men blev allerede i 2006 aflivet til fordel for Citroën C4. Dermed blev den en del af det nye ”nummer-system”, som også den franske fabrikant var faldet for.

Og det var nok fornuftigt nok, for det kunne være noget af en spiritustest at skulle skrive modelnavnet ned i de år, hvis ens vogn var en Citroën. Xantia, Xsara og Saxo, for eksempel.

Jeg fandt over 30 forskellige udgaver, hvilket selvfølgelig vidner om, at det er en bilmodel, som på et tidspunkt har nydt ganske stor popularitet. Ikke så populær som Golf, Focus og 306’eren fra Peugeot - men alligevel derhen ad.

Vores søgning resulterede i priser på mellem 4000 og 12.000 kroner – og du kan finde de billigste udgaver her.

Lille bil fra storsælgende mærke

Nu kører vi tilbage til Japan - og lander denne gang hos det i Danmark så populære Suzuki-mærke. Faktisk har vi danskerne taget Suzuki så meget os, at mærket et enkelt år - det var i 2005 - var det bedst sælgende på det danske marked.

Det var nu ikke denne model, som vi her skal kigge på, som var årsag til det, men derimod Grand Vitara og Swift.

Denne vogn blev kaldt den kørende kummefryser, og det var kælenavnet - eller skulle vi kalde det øgenavnet - for Suzuki Wagon R. Det er en af den slags bilmodeller, hvor man tænker, at designafdelingen enten har fået fri - eller fået fri bar.

LÆS OGSÅ: Skal din japaner være lidt hurtigere, så se lige med her

Man forstår godt, hvordan øgenavnet ”den kørende kummefryser” kunne få lov at holde ved, for Wagon-modellen er ikke nogen ubetinget skønhed (Foto: Suzuki)
Man forstår godt, hvordan øgenavnet ”den kørende kummefryser” kunne få lov at holde ved, for Wagon-modellen er ikke nogen ubetinget skønhed (Foto: Suzuki)

Modellen blev solgt i Europa - og på det danske marked - i perioden fra 1997 og knap ti år frem. Den blev efterfulgt af den mindre Splash-model, som har været i Suzukis program indtil for få år siden.

For det er mildest talt ikke en decideret skønhed, til gengæld er der godt med plads. Jeg fandt tæt på 30 aldrende Wagon R-modeller på salgslisten - og også her kan man sagtens finde en køreklar model for omkring 5.000 kroner.

Se listen her – det er ret vildt, hvad man kan finde af fine Suzuki Wagon-udgaver.

Få fingrene i Årets Bil i Danmark

Det kan være, at du har brug for en vaskeægte klassisk sedan i firmabilssegmentet? Men at du stadig ikke har så gedigen en opsparing, at du kan tillade dig at bruge et tocifret antal tusinde på et køretøj?

Fortvivl ej, for jeg har lige fundet tæt på ti udgaver af en Skoda Octavia, som både leverer fire døre, fem pladser og ganske god plads.

Med til historien hører jo, at Octavia i premiereudgaven blev kåret til Årets Bil i Danmark 1997. Bilen markerede om noget, at Skoda var blevet en del af Volkswagen-koncernen, og siden da har de tysk-ejede tjekker ikke set sig tilbage.

Det kan du roligt gøre, for der er både bak- og sidespejle i det tjekkiske svar på en Audi A4. De modeller, som jeg fik frem i søgningen, er naturligvis fra de første årgange - det vil sige fra 1997 til 2000.

LÆS OGSÅ: Skal du sælge din bil – så se her, hvordan du laver den bedste annonce

Da den nye Skoda landede i Danmark i slutningen af 1990’erne, var det med til at ændre danskernes syn på de tjekkiske modeller for stedse (Foto: Skoda)
Da den nye Skoda landede i Danmark i slutningen af 1990’erne, var det med til at ændre danskernes syn på de tjekkiske modeller for stedse (Foto: Skoda)

Og det behøver altså ikke være en halsløs gerning at investere i en bil, der har 20 år på bagen, bare du kigger dig for.

Find udvalget af Octavia-modeller her:

  1. Skoda Octavia, 1,9 TDi 90 SLX Combi, Diesel, 1999, sølvmetal, 5-dørs, 15" alufælge, Fem måneder til

    Skoda Octavia, 1,9 TDi 90 SLX Combi, Diesel, 1999, sølvmetal, 5-dørs, 15" alufælge, Fem måneder til syn. Her er en gammel Skoda , driftsikker og økonomisk (ca 17 på literen) der holder syn til sidst i

    5.000,00 kr.18-04-2024
  2. Skoda Octavia, 2,0 TDi Elegance Combi, Diesel, 2007, km 399737, 5-dørs, 1 - ejers bil i en meget fin

    Skoda Octavia, 2,0 TDi Elegance Combi, Diesel, 2007, km 399737, 5-dørs, 1 - ejers bil i en meget fin stand! NEDSAT PRIS - TIL DENNE PRIS SKAL MAN SELV HAVE BILBATTERI MED! Med partikelfilter. Mot

    3.800,00 kr.12-04-2024
  3. Skoda Octavia, 2,0 TDi Elegance+ Combi, Diesel, 2007, km 399737, 5-dørs, 1 - ejers bil i en meget fi

    Skoda Octavia, 2,0 TDi Elegance+ Combi, Diesel, 2007, km 399737, 5-dørs, 1 - ejers bil i en meget fin stand! NEDSAT PRIS - TIL DENNE PRIS SKAL MAN SELV HAVE BILBATTERI MED Med partikelfilter. Mot

    3.800,00 kr.05-04-2024
  4. Skoda Octavia 2,0 Ambiente Benzin modelår 2001 km 475000 træk ABS airbag centrallås servostyring, sy

    Skoda Octavia 2,0 Ambiente Benzin modelår 2001 km 475000 træk ABS airbag centrallås servostyring, synet 6-2023, servo, esp, abs, c.lås, airc., sædevarme, el-ruder, træk, cd/radio UJ 38831.

    6.800,00 kr.04-02-2024
  5. Skoda Octavia 1,6 LX 101 Benzin modelår 1998 km 332000 ABS airbag, sælges uden syn og uden nr. plade

    Skoda Octavia 1,6 LX 101 Benzin modelår 1998 km 332000 ABS airbag, sælges uden syn og uden nr. plader. synet 7 feb 2022. tidligere regnr. xy44347. træk 1200 kg. elruder. el spejle. sædevarme. radio.

    6.000,00 kr.18-04-2024
  6. Skoda Octavia 1,9 TDi 90 Ambiente Combi Diesel modelår 2002 km 446000 ABS airbag,  synet 18 marts 20

    Skoda Octavia 1,9 TDi 90 Ambiente Combi Diesel modelår 2002 km 446000 ABS airbag, synet 18 marts 2022. tidligere regnr. hf47946. starter men tager ikke gas. sælges uden nr plader. træk 1300 kg. elru

    4.000,00 kr.18-04-2024

Se vores liste fra DBA over de brugte Octavia-udgaver her.

En koreansk klassiker – eller bare en koreaner?

Men måske behøver det hele heller ikke være hverken smart eller hurtigt - og så er en koreansk nyklassiker måske sagen i stedet. Eller nyklassiker og nyklassiker - men den er i hvert tilfælde koreansk.

På brugtmarkedet er der generelt adskillige koreanske bud i prisklassen omkring de 5.000 kroner til salg - og hvis vi skal være helt modelspecifikke, hvorfor så ikke gå efter den lille Atos, som var forgængeren for i10.

Den satte første gang sine meget små hjul på dansk asfalt tilbage i 1997 - og et kig på DBA viser, at der er et par håndfulde godt brugte modeller til salg lige nu. 

Der er ikke meget saft og kraft under motorhjelmen, men Atos’en er både pålidelig og holdbar. Og så er den uhyggelig billig på DBA (Foto: Hyundai)
Der er ikke meget saft og kraft under motorhjelmen, men Atos’en er både pålidelig og holdbar. Og så er den uhyggelig billig på DBA (Foto: Hyundai)

Den er udstyret med et etliters benzinmotor, som har en effekt på 56 hestekræfter - så glem det der med dørtræk og en hurtig tur sydpå.

Her finder du en liste over de mange Atos, som lige nu er til salg – den billigste er øverst på listen.

Lige nu er der mere end 650 brugte personbiler til salg på DBA, som koster 5.000 kroner eller derunder. Og har du det dobbelte beløb til rådighed, så kan du vælge mellem mere end 2100 forskellige køretøjer.

Hvis du mener, at alder bare er et tal, så kig lige lidt nærmere på denne fine model. Når du har handlet bil, så kan du sagtens få den til at holde lidt længere. Her får du en række gode råd til dette.

Relaterede artikler