Mathias og Rumle elsker at købe brugt tøj: ’Det er en skattejagt’
Livsstil

Mathias og Rumle elsker at købe brugt tøj: ’Det er en skattejagt’

Sophie Schou Jensen
Sophie Schou Jensen

Mathias og Rumle – bedre kendt som X Factor-gruppen Wela og Garcia - har stort set ikke købt nyt tøj i flere år. Faktisk elsker de genbrugstøj så meget, at de bruger flere timer om ugen på at på at finde det næste, unikke stykke tøj.

Nogen elsker at strikke i deres fritid, mens andre elsker at fiske. Der er også dem, som elsker at gå på jagt efter et specielt stykke tøj. Tøj, som allerede har levet et liv. Tøj, som du ikke kan købe online og tøj, som næsten ingen andre har.

Sådan en hobby har vennerne 18-årige Mathias Westermann Laursen fra Valby og 19-årige Rumle Strunge Nielsen fra Glostrup - også kendt som X Factor-gruppen Wela og Garcia.

- Det er en kæmpe hobby. Det er en skattejagt, når jeg går ind i en Røde Kors-butik eller kigger på DBA. Man ved aldrig, hvad man finder, fortæller Rumle.

Udover at spille musik og skrive sange kan drengene ikke få nok af at gå på udkig efter tøj, som er brugt af andre, og de kan snildt bruge fem timer i ugen på deres hobby.

- Hvis jeg går forbi en Røde Kors-butik, når jeg har fri fra skole, bliver jeg nødt til at gå ind i den. Jeg kan ikke bare gå forbi, fortæller Mathias.

Tøj til mænd til salg på DBA:

  1. Sneakers, Lacost, str. 46,  Sort,  God men brugt, Pæn og velholdt. Selvfølgelig brugt. Str 46.

    Sneakers, Lacost, str. 46, Sort, God men brugt, Pæn og velholdt. Selvfølgelig brugt. Str 46.

    350,00 kr.10-10-2024
  2. Skijakke, str. XXL, True north, Er brugt en gang men er ikke tit nok på ski

    Skijakke, str. XXL, True north, Er brugt en gang men er ikke tit nok på ski

    500,00 kr.10-10-2024
  3. T-shirt, Han kjøbenhavn , str. L,  Sort,  100% bomuld ,  Ubrugt, Ny og ubrugt Han Kjøbenhavn tshirt.

    T-shirt, Han kjøbenhavn , str. L, Sort, 100% bomuld , Ubrugt, Ny og ubrugt Han Kjøbenhavn tshirt. Stadig med hangtags. Vejl pris 1500,- 100% bomuld. Sendes el afhentes i Århus C/strøget.

    400,00 kr.10-10-2024
  4. Vinterstøvler, Sorel caribou, str. 42,  Lys brun,  Skind,  Næsten som ny, Brugt to gange,  fremstår

    Vinterstøvler, Sorel caribou, str. 42, Lys brun, Skind, Næsten som ny, Brugt to gange, fremstår som nye.

    300,00 kr.10-10-2024
  5. Herresko, Hugo Boss, str. 42,  Sort,  Næsten som ny, Pæn og velholdt. Nypris 1700 kr.

    Herresko, Hugo Boss, str. 42, Sort, Næsten som ny, Pæn og velholdt. Nypris 1700 kr.

    575,00 kr.10-10-2024
  6. Skjorte, 100% Hør Ralph Lauren, str. M,  Dark Navy,  100% hør,  Næsten som ny, Sælger denne Ralph La

    Skjorte, 100% Hør Ralph Lauren, str. M, Dark Navy, 100% hør, Næsten som ny, Sælger denne Ralph Lauren hør skjorte i farve mørkeblå. Har haft den på omkring 3 gange, så den er i næsten perfekt stand

    850,00 kr.10-10-2024

Der er uendeligt meget tøj på DBA, som venter på at få en ny ejer. Faktisk er der lige nu over 400.000 annoncer med tøj, der er til salg. Her finder du tøj til kvinder. Her er der tøj til mænd.

Et genbrugsfællesskab

Mathias’ passion for at tage på jagt efter genbrugstøj begyndte, da han gik på Ladelund Efterskole for cirka tre år siden. Her var de en håndfuld venner, som brugte deres fritid på at gå i den lokale genbrugsbutik.

- Det var en blanding af tidsfordriv, at det var billigt og interesse for stil og fashion, som du ikke kan få alle steder, fortæller Mathias.

Da han for halvandet år siden begyndte på Sankt Annæ Gymnasium, blev det tydeligt for ham, at han og efterskolevennerne langt fra var de eneste, der havde en passion for brugt tøj. Det var også her Rumles interesse for de aflagte klæder begyndte.

- Næsten alle på Sankt Annæ går i genbrug, og der er et stort fællesskab omkring det. Det er en ting, man gør med vennerne. Mit klædeskab består stort set kun af brugt tøj nu, fortæller Rumle.

LÆS OGSÅ: Sille syr skjorter af gamle duge

I andet liveshow havde Mathias og Rumle også genbrugstøj på. De var i læder fra top til tå.
I andet liveshow havde Mathias og Rumle også genbrugstøj på. De var i læder fra top til tå.

Sådan blev de stylet under X Factor

I alle X Factor-programmerne op til liveshowsene stylede drengene også sig selv i genbrugstøj. I det første liveshow blev de stylet af en stylist, og her var de i spritnyt tøj fra top til tå for første gang i mange år.

- Jeg tænkte ikke så meget over det. Det føltes naturligt til liveshow, fordi vi var stylet. Vi havde også makeup på, så det var jo meget anderledes, og ikke noget vi normalt vil gå med. Men det var rart at vende tilbage til genbrugstøj i andet liveshow, fortæller Mathias.

I andet liveshow var gruppen klædt i genbrugs-lædertøj fra top til tå, og der følte de sig meget mere hjemme. Deres X Factor-coach Thomas Blachman, som blandt andet er kendt for at gå op i sit tøj og kommentere på deltagernes tøj, var også tilfreds med drengenes genbrugsstil.

- Han skulle jo elske det, når vi skulle på scenen, og han går meget op i tøj, og hvordan man ser ud på scenen. Han kom også med en eller anden sjov bemærkning til vores læderoutfits. Noget med, at vi så pisseseje ud, fortæller Rumle.

LÆS OGSÅ: Maya og Bella forvandler nostalgisk dynebetræk til populært tøj

De to venner går ikke kun på jagt efter brugt genbrugstøj. Særligt Mathias elsker også at gå på jagt efter andre genbrugsting. Her sidder han med sit nyeste køb på DBA - nemlig et digitalkamera.
De to venner går ikke kun på jagt efter brugt genbrugstøj. Særligt Mathias elsker også at gå på jagt efter andre genbrugsting. Her sidder han med sit nyeste køb på DBA - nemlig et digitalkamera.

Her er de fordele, vennerne ser ved at gå i genbrugstøj

Mathias og Rumle går især i genbrugstøj, fordi de mener, det giver dem mulighed for at have et klædeskab fyldt med unikt tøj, som ingen andre har. De gør det også, fordi de hygger sig med deres venner, imens de er på jagt, og fordi de kan spare mange penge på at købe tøjet brugt.

- Som studerende er budgettet rimelig stramt. Pludselig kan det, man er på udkig efter, dukke op på DBA. Det er som at ramme jackpot, når man finder noget fedt, man ikke ville have råd til fra ny, siger Mathias.

Det er dog ikke kun besparelser, hygge og fashion, der spiller en rolle hos vennerne. Det gør klimaudfordringerne også.

- Det er et kæmpe plus for mig, at det er mere miljøvenligt at købe brugt. Jeg har ikke den samme dårlige samvittighed, som hvis jeg købte tøj fra ny. Det er ikke fordi, jeg sidder og græder, hvis jeg har købt noget nyt, men jeg har i baghovedet, at der kan være underbetalte arbejdere, der har produceret det, og at det er dårligt for miljøet, siger Rumle, som suppleres af Mathias:

- Jeg forsøger også generelt at spare på forbruget. Jeg cykler alle de steder hen, jeg kan, jeg forsøger at bruge så lidt strøm som muligt, og så er alle mine ting i min lejlighed købt brugt, fortæller Mathias, som flyttede hjemmefra for cirka et år siden.

LÆS OGSÅ: Magnus og kæresten har ikke købt nyt tøj i tre år

Her ses Mathias i et af sine yndlings-genbrugsfund. Nemlig sine Adidassko.
Her ses Mathias i et af sine yndlings-genbrugsfund. Nemlig sine Adidassko.

Den perfekte genbrugsstil: ’Min mor vil nok mene, det er for stort’

Ifølge Mathias og Rumle er der også en særlig genbrugsstil, som du kan gå efter, når du køber brugt tøj. Tøjet må meget gerne være fra 80’erne og 90’erne. Det skal også gerne være en størrelse eller to for stort.

- Vi har nok lidt en morfar-stil. Det skal ikke se dovent ud, men man må gerne se afslappet ud. Jeg synes jo, det sidder, som det skal, men min mor vil nok mene, det er en størrelse for stort, siger Mathias og griner.

For Mathias er det ligegyldigt, hvilket mærke der står i nakken eller i buksekanten på genbrugstøjet. Det handler kun om stilen. Rumle har det på samme måde, men han kan også godt lide at gå på jagt efter vintage-mærketøj. Blandt andet fra Adidas eller Ralph Lauren.

- Det må ikke være deres nye kollektioner. Det skal gerne være gammelt tøj fra 80’erne og 90’erne. Jeg går også ofte efter et oversize-look. Jeg kan meget godt lide en oversized skjorte udover et par jeans. Bukserne må gerne være så store, at jeg skal have et bælte i, fortæller Rumle.

Her er Mathias iført sin hvide Helly Hansen jakke, som han har købt på DBA. Hans ven spottede jakken og sendte linket videre til Mathias, fordi han tænkte, den ville falde i hans smag.
Her er Mathias iført sin hvide Helly Hansen jakke, som han har købt på DBA. Hans ven spottede jakken og sendte linket videre til Mathias, fordi han tænkte, den ville falde i hans smag.

Genbrugsstilen er kommet for at blive

Det hænder dog også en sjælden gang, at Rumle og Mathias køber noget nyt, men så er det oftest en jakke eller et par sko. De køber heller ikke brugt undertøj.

- Hvis man køber noget fra ny, skal man bruge det meget, så det skal være en større ting. Så man ikke ender med at sidde med en masse tøj, man ikke får brugt. Det er spildt, siger Rumle.

Selvom genbrugsstilen har fanget de to venner i teenageårene, er de sikre på, at deres genbrugsstil er kommet for at blive.

- Jeg vil altid gå på jagt efter genbrugstøj. Det kan godt være, der bliver skruet ned for de store bukser. Men jeg vil blive ved med at gå i brugt tøj. Det er et fedt alternativ, siger Rumle.

Mathias og Rumle blev stemt ud af X Factor under andet liveshow. Ligesom de ikke har tænkt sig at lægge passionen for genbrug på hylden, har de heller ikke tænkt sig at lægge musikken fra sig. Vennerne spiller stadig sammen som gruppen Wela og Garcia, og de har allerede nu udgivet flere sange på Spotify.

Adidas til salg på DBA:

  1. Sportssko, Adidas, str. 42,  Hvid,  Læder,  Næsten som ny

    Sportssko, Adidas, str. 42, Hvid, Læder, Næsten som ny

    325,00 kr.10-10-2024
  2. Sportssko, Adidas, str. 41,5,  Sort,  Ruskind,  Næsten som ny

    Sportssko, Adidas, str. 41,5, Sort, Ruskind, Næsten som ny

    225,00 kr.10-10-2024
  3. Sneakers, Adidas, str. 44,  Bordeaux,  Tusind,  God men brugt, Brugte Adidas Campus sneakers str. 44

    Sneakers, Adidas, str. 44, Bordeaux, Tusind, God men brugt, Brugte Adidas Campus sneakers str. 44 i bordeaux farve. Den ene sko har 3 pletter på skosnuden, ellers er de i fin stand. Nypris 899,- ,

    200,00 kr.10-10-2024
  4. Sneakers, Adidas ZX700, str. 42,  Oliven,  Ubrugt

    Sneakers, Adidas ZX700, str. 42, Oliven, Ubrugt

    550,00 kr.10-10-2024
  5. Sneakers, Adidas, str. 44,  Mørkegrøn,  God men brugt, Sælger disse super friske adidas campus i en

    Sneakers, Adidas, str. 44, Mørkegrøn, God men brugt, Sælger disse super friske adidas campus i en lækker grøn farve! :) Skoene er brugt som ses på billederne, men har stadig massere liv i sig tilba

    350,00 kr.10-10-2024
  6. Sneakers, Adidas, str. 44,  Se billeder,  Syntetisk,  Ubrugt, Ubrugte slip on sneakers i forskellige

    Sneakers, Adidas, str. 44, Se billeder, Syntetisk, Ubrugt, Ubrugte slip on sneakers i forskellige str, se billeder for størrelser og farver Ubrugte Prisen er pr par

    250,00 kr.10-10-2024

Hvis du lige som Rumle er på jagt efter brugt tøj og sko fra Adidas, er der masser at vælge imellem her på DBA. Faktisk er der over 10.000 annoncer med søgeordet ’Adidas’ lige nu. 3.118 af dem er sko.

Mathias og Rumle er bestemt ikke alene om at flytte fokus på genbrugskøb for miljøets skyld. Knap 8 ud af 10 danskere har handlet brugt inden for de seneste 12 måneder, og hver tredje af os handler faktisk brugt for miljøets skyld, viser DBA’s nye Genbrugsindeks.

Har du for meget tøj og for lidt skabsplads? Så skab mere plads til dit tøj med en gammel trappestige. I videoen herunder viser vi dig, hvordan du gør det, og du kan læse mere om projektet i artiklen bag videoen, her.

Relaterede artikler