Tjekliste til festivalstilen 1-2-3
Livsstil

Tjekliste til festivalstilen 1-2-3

Louise Guldager
Louise Guldager

Kalenderen siger ikke bare sol og sommer, men også meget snart ferie og festivaltid. Lange lyse nætter, hæse stemmebånd, Lambrusco i papkrus, lange toiletkøer, fællessang og ømme fødder. Samvær og smukke minder. Jo, festivalerne venter lige rundt om hjørnet. Og du kan godt allerede nu begyndte at kridte de udtrådte Converse, hvis du vil være med på den chikke festivalstil, som er både behagelig, praktisk og tilfældigt sexet.

Ejer du ikke allerede de obligatoriske festival klassikere, er det bare med at få investeret i en fart. Og den slags kan med stor fordel købes brugt, da det alligevel skal kunne tåle et minimum af slid og snavs. Uanset om det bliver svedlugt og urinstøv, som bliver dine faste følgesvende, eller om det bliver mudder og regnfrakke, så kan disse investeringer helt klart betale sig. Det tør jeg godt garantere!

Louise Guldager

Læderjakke Den er god på de kølige aftner, slidstærk og pæn til både bukser og kjole, let at style og tilpas rock´n roll til det perfekte festival look.

/// LÆS OGSÅ: Kan man have for mange læderjakker

Jeans De helt samme superlativer der blev anvendt om læderjakken, kan man bruge her. Er dine jeans hullede, slidte og aller bedst revet/klippet forneden, er det kun endnu bedre. Faktisk bliver de allermest rockede og festival-rigtige omkring sidstedagen. Bliver det pludselig uforudset stinkende varmt, kan du nemt og hurtigt klippe dem af til shorts.

Gummistøvler Ja, det kan godt være, det bliver 26 grader og høj sol. Men de kan bestemt stadig være berettiget. Alene toiletkøen foran de grå skure eller kaffekøen foran boderne tidligt lørdag morgen er begrundelse nok. Du vil sande, at mudder kan opstå af ingenting. Derfor: Gummistøvler. Når Kate Moss kan parre dem med lårkort og tanktop, så kan du også.

Gummisko Sneakers i alle afskygninger. De holder bare. De er rare at have på, langt bedre at ånde i end førnævnte gummistøvler og tilbagelænet frække, helt som en festivalgænger skal være det.

/// LÆS OGSÅ: Historien om...... Sneakers

Solbriller Fast inventar. På alle festivalgæster uanset køn og alder. De skærmer mod solen, selvklart – men det er ikke den vigtigste funktion. De dækker dine sorte rander og rødsprængte øjne, de får dig til at se cool og rock´n roll henslængt ud – de råber næsten på en fadøl og en smøg. Jeg har skrevet mere om emnet lige her

Hat Heldigvis er hatten inde i modebilledet igen. Og det kan du som festivalgæst være glad for. Flere nætter i telt med syntetisk liggeunderlag og fugtigt græs gør oftest ikke noget godt for din hårpragt. En hat får dig til at se casual ud, og sikrer dig samtidig mod solstik, hvis vejrguderne skruer helt op for charmen. Med underskud af søvn og rigelige mængder alkohol, vil din pandeskal takke dig for at pakke en hat. Bøllehat, stråhat, kasket eller cowboyhat. Makes no difference.

Regntøj Det behøver næsten ikke nærmere introduktion, vel? Se det som en investering. Uanset om det bliver regnvejr eller ej. Du kan bruge en regnfrakke på mange måder. Også som et udemærket underlag, hvis du har brug for at sidde på festivalpladsen og nyde en kold øl.

Armyjakken Den er oplagt til festival stilen; Rå og bohemet på samme tid, behagelig og praktisk, ikke for pæn – men alligevel nem at style. Den er ekstremt hot til en sommerkjole, men også ultra cool med slidte jeans og en tilfældig t-shirt. Den tåler slid og snavs – er jo sådan set lavet til det. Og så går den perfekt sammen med sneaks og gummistøvler.

Tørklæde Det fylder intet i tasken, kan lune på de kolde nattetimer, bruges som tæppe at sidde på, når de ømme fødder skal hviles lidt, det kan skærme for solen og de solskoldede skuldre, hvis det bliver for varmt og er ganske enkelt ret uundværligt.

For en sikkerheds skyld:

  1. Regnjakke, str. 36, Grunt, Str. S / M
Brugt 1 gang
Lækker regnjakke i god kvalitet
Mørkeblå
Fra røgf

    Regnjakke, str. 36, Grunt, Str. S / M Brugt 1 gang Lækker regnjakke i god kvalitet Mørkeblå Fra røgfrit hjem

    300,00 kr.12-10-2024
  2. Regnjakke, str. 38, Ckn ,  Sort,  Polyester ,  God men brugt, CKN of Scandinavia sort lak regnjakke

    Regnjakke, str. 38, Ckn , Sort, Polyester , God men brugt, CKN of Scandinavia sort lak regnjakke Str m / medium / 38 / uk 10 Lukkes med både lynlås pg trykknapper, det er er den længere model, så

    475,00 kr.12-10-2024
  3. Regnjakke, str. 34, ILSE JACOBSEN,  Sort,  God men brugt, Regnfrakke med hætte fra ILSE JACOBSEN HOR

    Regnjakke, str. 34, ILSE JACOBSEN, Sort, God men brugt, Regnfrakke med hætte fra ILSE JACOBSEN HORNBÆK - Waterproof W/P 5000 MM & breathable M/P 3000 G/M2 -With soft fleece inside adding comfort &

    580,00 kr.12-10-2024
  4. Regnjakke, str. 38, Isabella,  sort,  Ubrugt, 

Der står str. S i den, og da den er unisex lægger je

    Regnjakke, str. 38, Isabella, sort, Ubrugt, Der står str. S i den, og da den er unisex lægger jeg den op til str. 38 til kvinder. Smart og funktionel regnjakke fra Isabella Outdoor Life Kollektion

    200,00 kr.12-10-2024
  5. Regnjakke, str. 38, Ilse Jacobsen, Brugt en gang

    Regnjakke, str. 38, Ilse Jacobsen, Brugt en gang

    500,00 kr.12-10-2024
  6. Regnjakke, str. 36, Rains,  Navy,  Næsten som ny, Rains regnfrakke str xs/s kun brugt få gange. Plet

    Regnjakke, str. 36, Rains, Navy, Næsten som ny, Rains regnfrakke str xs/s kun brugt få gange. Plet på bagside af højre ærme.

    249,00 kr.12-10-2024

Til de modige:

Frynser Frynser på tasken, på nederdelen, din boheme kimono, dine indianer sko eller på dit tørklæde. Det er faktisk underordnet – frynser er hot og meget festival venligt, fordi det er sjovt at danse i, ser cool ud og er tilpas ungdommeligt flabet.

Pailletter Ej, tænker du måske. Men jo. Mange store kvindelige rocknavne dyrker netop dette look. Tilsætter du en slidt band-tee med en stram paillet nederdel eller en slasket buksedragt med en opsigtsvækkende pailletjakke og en heftig eyeliner, så har du det rette look. Touperet hår, røde negle og udtrådte sneakers hører også med.

Rygsæk Den er ikke kun til dydige skolebørn og nørdede naturvejledere. Rygsækken er tilbage i modebilledet og hvilken bedre anledning end en festival til at afprøve den? Du har begge hænder fri til at klappe, drikke øl, flette fingre, svaje med lysende mobil covers i festival natten og du kan have en ekstra trøje og lidt proviant med. Det er SÅ praktisk. Pynt den eventuelt med lidt badges og statement patches. Så bliver du ikke mere hip lige nu.

Og husk så: Dit tøj skal være praktisk, men må også meget gerne udstråle personlig stil. Og måske lidt mod. Det giver point på festival pladsen.

Louise Guldager

Vind den ULTIMATIVE FESTIVALCAMP - Klik her

Konkurrencebetingelser

Konkurrencen er ikke købsbetinget og løber fra 10/06-16 til 20/06-16. For at deltage skal man være bosiddende i Danmark og være fyldt 18 år.

For at deltage i konkurrencen skal man under et af de tilknyttede indlæg på DBA’s facebookside der beskriver konkurrence, fortælle os hvem man skal i “camp” med. Der skal senest være kommenteret på et af vores festival posts på dba’s facebook side d. 20/06-16 kl 11:59 om formiddagen.

Vinderen findes ved lodtrækning d. 20/06-16 og bliver kontaktet direkte i kommentarfeltet på Facebook. Besvarer vinderen ikke henvendelserne, vil der efter 2 dage blive trukket en ny vinder.

Præmien kan udleveres på DBA's kontor i København - eller kan efter aftale levers til anden adresse.

Præmien er genbrugs-fund til at opgradere jeres festivalcamp (værdi ca. kr. 10.000) og kan ikke ombyttes til kontanter.

Konkurrencen udbydes af Den Blå Avis A/S, Wildersgade 8, 1408 København K. De persondata, der modtages ved tilmelding til konkurrencen slettes efter konkurrencens afslutning.

Relaterede artikler