Mormor mode - sådan nailer du denne tendens
Livsstil

Mormor mode - sådan nailer du denne tendens

Louise Guldager
Louise Guldager

Mormor mode - Sådan nailer du denne tendens

Der er ingen vej udenom. Skal du være med forrest i køen blandt de modebevidste smarte damer i bybilledet, uanset hvilken storby i øvrigt, så er det bare med at få investeret i lidt grandma-style.

Og hvis du er hardcore fashionista, er du efter alt sandsynlighed allerede nu omvendt: fuldblods farmor stil for alle pengene er vejen frem! Sex and The City-dagene, hvor de sexede stiletter fra Jimmy Choo var dit outfits største aktiv er for længst forbi.

Mormor mode & Farfar loafers

Et af de modehuse, der har sat tonen er Gucci, som med den flade farfar-loafer med guldbidsler på snuden lige nu er hovedansvarlig for, at samtlige moderedaktører fra hele verden render rundt til New York Fashionweek iklædt dette flade fodtøj, der nok er uvant fornuftigt for den crowd – men også knap så sexet som Hr. Choo´s model.

Skal man være RIGTIG fashionabel laves denne loafer også med langhåret pels på indersiden, der dekadent vælter ud over kanten og i sit naturligt sindssyge clash med selve modellen altså har ramt modebranchen lige midt i hjertekuglen.

Helt så skørt behøver det dog ikke at være. Og der er faktisk masser af grund til at kigge lidt på den kommende sæsons skomode. Især hvis man, som jeg, er inkarneret loppe-shopper. For hvor i verden finder man farmor-stilen bedre end…..i farmors gemmer? Der som jo bekendt ofte havner et sted som her på dba.dk.

Selv har jeg allerede investeret i et par dybblå loafers, da jeg synes, de ser noget så behagelige ud. Og der er faktisk et par fra Gucci til salg lige nu, som præcist matcher den nyfortolkede version. Og flere andre gode bud i samme genre.

Loafer modellen må også gerne have en lille hæl. Er den tyk og firkantet chunky, er det helt perfekt. I hvert fald, hvis man skal tro de toneangivende designere. Celine har netop markeret sig ved at lave en lav pump med chunky lille hæl, der ligner et miks mellem Bedstemor And og fodformet bibliotekar i 70erne. Og det er PIV frækt lige nu! Faktisk bliver det ikke ret meget mere trendy end dét!

Én af Danmarks største og mest internationalt kendte fashionistaer og trendsættere stylist Pernille Teisbæk har allerede båret disse sko utallige gange og banet vejen for os andre: et hurtigt kig igennem hendes Instagram viser, at vi skal kigge efter damede sko, rundede snuder, bidsler, ankelrem, blomsterprint, patchwork og gerne et par guldsko også. Metallic er – stadig – hot som bare pokker.

Jf. mit forrige indlæg om tendenser fra denne sæsons modemesse, gælder rigtig mange af de samme ting for skoene, som de gjorde dér for tøjet. Farve skalaen er den samme. Især grøn hitter.

Jeg har derfor også erhvervet mig et par skønne bedstemor sko i mørkegrøn patchwork, som vil bære mig smukt ind i foråret, føler jeg mig overbevist om. Det bedste ved denne tendens er, at den er praktisk. Aldrig før har moden været SÅ behagelig på dine fødder!

Hælhøjden på den damede pump er praktisk, de tykke hæle gør at du kan stå fast, hyttesko og loafers er som at have smørbløde sutsko på og den sexede sling-back model aka "den festlige farmor" med rem over hælen er perfekt at cykle i en lun sommernat. Vent du bare og se. Du ryster måske på hovedet nu, men der vil ikke gå længe, før du hopper med på vognen. Disse chokoladebrune fra Max Mara er virkelig spot on til prisen!

Gå efter denne simple, målrettede og træfsikre regel, hvis du gerne vil være ultra hip til sommer: Spørg dig selv ”Ville min farmor gå med dem her?”. Er svaret ja – så køb!

Og kan du ikke vente til foråret kommer med at bære dine små pumps og labre loafers – så put en farvet sok i. Det mestrer Pernille Teisbæk til UG. Tilsæt et par stumpede bukser eller en kort kjole. Og smut så ud i verden og gør dig til, så selv din farmor ville have været stolt.

De bedste hilsner
Louise


Find det på DBA

  1. Andet, Kjole, Ukendt , str. 36,  Blonde,  God men brugt, Den fedeste kjole som jeg desværre ikke kan

    Andet, Kjole, Ukendt , str. 36, Blonde, God men brugt, Den fedeste kjole som jeg desværre ikke kan passe længere. Det inderste for er let i stykker forneden men det ses ikke. Kan hentes på frederiks

    200,00 kr.17-04-2024
  2. Solbriller herre, Ray-Ban Aviator Large Metal II, Nye briller ubrugt!
Ray-Ban RB3026 Aviator Large M

    Solbriller herre, Ray-Ban Aviator Large Metal II, Nye briller ubrugt! Ray-Ban RB3026 Aviator Large Metal II Ny pris 1400kr

    500,00 kr.17-04-2024
  3. Anden damesko, str. 40,5, H2O,  Neon gul, Flotte H2O sandaler. Ikke brugt meget. Har små mikro plett

    Anden damesko, str. 40,5, H2O, Neon gul, Flotte H2O sandaler. Ikke brugt meget. Har små mikro pletter på. Åben for bud.

    125,00 kr.17-04-2024
  4. Andet, Second female, str. 34, Sort, Næsten som ny, Joggingsæt i sort i str xs fra second female 
Bl

    Andet, Second female, str. 34, Sort, Næsten som ny, Joggingsæt i sort i str xs fra second female Bluse i sort i str xs Bukser i str xs Joggingsæt er som nyt og fejler ikke noget Ny pris for joggin

    900,00 kr.17-04-2024
  5. Støvler, str. 38, UGG,  Ubrugt, Ubrugt/uprøvet UGG

Nypris 1400

    Støvler, str. 38, UGG, Ubrugt, Ubrugt/uprøvet UGG Nypris 1400

    800,00 kr.17-04-2024
  6. IWC - Pilot Chronograph Day-Date - IW377709 - Mænd - 2011-nu

    IWC - Pilot Chronograph Day-Date - IW377709 - Mænd - 2011-nu

    Watches, IWC, Klik på den røde "gå til varen" knap, for at købe eller byde på denne vare. Den samlede pris vil blive vist inden du afgiver dit bud. Om Catawiki Catawiki er en hollandsk-baseret onlin

    37.250,00 kr.17-04-2024

Relaterede artikler