Lidt royal har man da lov at være

Lidt royal har man da lov at være

22. juli 2015

Lidt royal har man da lov at være

I min familie har vi arvestel. Og mens et enkelt er blevet frigivet, så holder min mor fast i det andet, som var der tale om den hellige gral. Det kommer nærmest kun frem til jul, og ellers har hun det gemt væk i et skab resten af året.

Til min store, store irritation.

I løbet af de sidste 10 år er det lykkedes mig at få tiltusket enkelte dele. Men min mor holder fast i, at det ikke kommer til at bo på min adresse, før den dag hun ikke er her længere.

Så truer jeg med, at jeg da håber at hun en dag bliver så glemsom, at hun slet ikke kan huske at hun nogensinde har haft det. Haps, væk var det!

Klogere er jeg dog med tiden blevet, for i stedet for at kigge langt efter det hos hende, er jeg begyndt at samle lidt ind selv. Og endnu bedre: Jeg er begyndt at mikse mellem de gamle originale B&G stel - og gerne de blå.

Mågen, Empire og Blå Blomst.

 

Med tiden er der også rykket noget Lyngby ind, og de 4-5 stel jeg samler på nu, de komplimenterer altså hinanden ret fint, hvis jeg selv skal sige det.

Rombe (Lyngby), Empire og Tangent (Lyngby).

Tangentstellet fra Lyngby faldt jeg pladask for - nok fordi det var de blå/hvide farver jeg elsker så højt. Men de enkelte dele i stellet er altså virkelig fine. Kanden her, er en af mine favoritter.

Og så ved jeg ikke hvad det er, men kaffen smager bare altid bedst i koppen her. Desværre har jeg kun en enkelt tilbage ud af de 4 jeg havde. Det var inden klodset mand og motorisk udfordret barn kom ind i billedet. Hvilket leder mig videre til mit mantra når det kommer til porcelæn:

Hvis ikke det kan tåle at bliver brugt, så gider jeg slet ikke have det.

Og det er nok derfor jeg irriterer mig så meget over min mors aflukkede skab med arveporcelæn.

At have det lukket inde hele tiden: What's the fun in that?

Så vi bruger det flittigt, og nogle gange går noget itu, og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Og det er jo ikke fordi at min søn får serveret al sin mad på værdifuldt stentøj eller porcelæn, men jeg nyder altså at bruge det, se på det og have det stående fremme. Og så må jeg ærgre mig blå, når noget går i stykker. I det mindste matcher ærgrelsens farve stellene!

Apropos når noget går i stykker, så måtte min sukkerskål lade livet (eller toppen) en dag der var små pilfingre på spil i køkkenet. Og der er dummeslag til mig, for ikke at have sat den lidt længere væk fra den en meter høje gut, pilfingeren sad på. Så sukkerskålen har fået en anden tjans. Den er nemlig helt god som urtepotte til mine små planteprojekter.

En lille baby-pilea, hvis mor, yngler som Familien Danmark gjorde i slutningen af 2. verdenskrig.

Nå, men de her stel er jo en noget omstændig affære. De fleste består af rigtig mange dele. Og jeg har været slem til at købe alle mulige ting jeg aldrig får brugt. F.eks får jeg nok aldrig brugt en sennepskrukke eller en cigaretholder, vel? Men ofte kommer de gode tilbud i pakkeløsninger, og der er det ofte jeg oplever at der er ting med man ikke har brug for. Fantasien er dog god at have her, for pludselig kan det være at cigaretholderen kan holde på vatpinde i stedet, og hvis man ikke er fan af sennep, så er det jo ikke ulovligt at bruge den til syltetøj :)

Jeg har dog sørget for at prioritere praktiske ting som f.eks fade.

Empire, Danild/Lyngby og Tangent. De er ildfaste, og så de er geniale til servering.

Det omtalte arvestel i min mors skab er Empire Stellet fra B&G.

Det er det stel 3 generationer har spist frikadellemadder af, drukket spandevis af kaffe i og slået maver ved siden af, når det ene stykke kage tog det andet. Det er nostalgi, kærlige minder og en slags historie der kommer til at gå i arv.

Så på en måde kan jeg godt forstå min mor værner om det, men hold op jeg håber jeg får hende overtalt til at arve det før tid :)