Detaljegrader, farvekvaliteter og lysets nuancer får minderne til at træde en tand tydeligere frem med et godt kamera ved hånden. Er du på udkig efter et nyt kamera, men er du usikker på, hvilke ting du skal tjekke, før du takker ja til sælgers tilbud? Så fortsæt endelig med at læse! Nu klæder vi dig på til at købe et brugt kamera på DBA.
Hvordan dokumenterer du familieferier, runde fødselsdage og andre vigtige begivenheder? De fleste finder nok en smartphone frem, men der er altså kvalitetsforskel at spore, når du sætter et kamera foran øjet, og køber du kameraet brugt, er der endda penge at spare!
Ved du, hvilke detaljer du skal zoome ind på? Vi stiller skarpt på de spørgsmål, du skal stille sælger, når du sætter jagten ind på et brugt kamera. I samarbejde med Danni Madsen fra kamerabutikken Kamerahuset kan du her i artiklen blive klogere på, hvorfor du skal kende kameraets alder, og om det virkelig bør have afgørende betydning, om du får kvitteringen med i handlen.
Er du på udkig efter dit første kamera, eller er du efterhånden en semi-pro skarpskytte? Uanset, hvor mange fotografier du har sat i fotoalbummet, er der ét tip, Danni Madsen anbefaler, at du følger:
- Det er en god idé at kende kameraets specifikationer, så du ved, hvilke muligheder og begrænsninger kameraet har, forklarer han.
Når du ved, hvilke specifikationer kameraet har, kan du bedre vurdere, om det lever op til dine forventninger. Du kan nemlig ikke gå ud fra, at alle kameraer har de samme indstillinger:
- Det vigtigste er at vide, hvor mange megapixels kameraet har og i dag, hvor video er så populært, er det også en fordel for dig at vide, om kameraet kan optage film. Det er langt fra alle modeller, der kan det, fortæller Danni Madsen og fortsætter erfarent:
- Du skal også huske at spørge sælger, hvor mange billeder kameraet kan tage på en opladning. Det kan særligt hobbyfotografer, som måske skal på et shoot, virkelig få glæde af at vide. Det har jo stor betydning, om du skal have et ekstra batteri i tasken eller ej, guider Danni Madsen.
Canon, EOS 650D + EFS 18-55 IS, spejlrefleks, 18 megapixels, Perfekt, Sælger dette fantastiske begynder spejlreflekskamera. Kameraet har været brugt til alt fra rejser til fest fotografering da kamera
2.000,00 kr.Canon, Canon EOS 2000D, spejlrefleks, 24.10 megapixels, Perfekt, Canon EOS 2000D Spejlreflekskamera i perfekt stand, inkl EF-S 18-55mm Standard Objektiv. Er som ny Både kamera og objektiv/linse komm
2.500,00 kr.Canon, EOS 1 DX Mark II, spejlrefleks, 20,2 megapixels, Perfekt, Canon EOS 1 DX Mark II Canons lynhurtige professionelle fullframe digitale spejlreflekskamera Canons bedste fulframe kamera CMOS-sen
10.700,00 kr.Canon, 550D, spejlrefleks, 18 megapixels, Perfekt, Canon 550D digital spejlreflekskamera med 18 Megapixel APS-C CMOS-sensor. Der medfølger 2 x batteri med tilhørende lader, objektiv og ledning til at
1.000,00 kr.Canon, Canon 90D, spejlrefleks, 32.5 megapixels, God, ! Medfølger to objektiver: 50mm + 10-18mm til prisen ! Digitalkamera med spejlrefleks fra Canon, der kun er et år gammelt og vældig vedligeholdt/
6.500,00 kr.Canon, EOS 5D Mark IV inkl. batterigreb og EF 16-35 mm, spejlrefleks, 30,4 megapixels, Alt i originale kasser. Leveres med batterigreb, ekstra batteri, hukommelseskort og EF 16-35 mm f 1:2.8 L. Perf
14.000,00 kr.Du finder lige nu 2.439 spejlreflekskameraer fra Canon på DBA. Er du på udkig efter et fra Nikon, får du 1.133 valgmuligheder, mens en model fra Olympus giver dig 548 aktive annoncer.
Har du udset dig et kamera, der er mere end 5 år gammelt? Teknikken er i rivende udvikling, også når det kommer til kameraer, som konstant bliver bedre. Nye modeller kommer til, og Danni Madsen kan fortælle om en stor udskiftning på markedet:
- Lige nu oplever vi et markant skifte i markedet, hvor spejlreflekskameraer erstattes af det, man kalder spejlløse kameraer eller systemkameraer. Det kan sammenlignes med dengang, man udskiftede VHS med DVD, fortæller han.
- Kameraet er meget mindre, og du bruger helt andre objektiver. Har du et almindeligt spejlreflekskamera derhjemme, skal du derfor vide, at du ikke kan bruge det samme udstyr, hvis du vælger de nye modeller på markedet, råder Danni Madsen.
Føles det som en gamechanger? Bare rolig, du kan trygt købe et kamera, selvom det er en ældre model, beroliger Danni Madsen:
- Jeg vil ikke kalde spejlrefleks for gammel teknologi, men du skal være opmærksom på, at nye ting er på vej. Jeg anbefaler altid, at du spørger sælger, hvornår kameraet er købt. Er kameraet produceret i 2010, men først taget i brug i 2012, har det ikke været udsat for slid i den mellemliggende årrække – og det er din fordel, forklarer han.
LÆS OGSÅ: [Digitalt retro kamera](https://guide.dba.dk/tech/digitalt-retro-kamera?utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= ermalerietpengevaerd)
Der er én ting, som er helt afgørende for, om du er ved at købe et kamera, som tager knivskarpe billeder eller slørede stills. Ved du, hvilket spørgsmål du skal stille sælger for at finde svaret? Danni Madsen lægger ordene i munden på dig:
I det hele taget lægger vores ekspert også vægt på, at kameraets generelle stand skal være god, og forklarer rutineret, hvad du skal besigtige nærmere:
- Kameraet skal fremstå uden skrammer og tydelige slidspor, ligesom skærmen selvfølgelig skal være intakt. Du må også undersøge, om spejlet er rent og velholdt. Ser det beskidt ud, kan det være et tegn på, at sælger ikke har passet godt på det, konstaterer han.
Lumix, DC-TZ90, 20,3 megapixels, 30 x optisk zoom, Perfekt, Lækkert lille kamera fra Panasonic. Kameraet har en perfekt størrelse til at have med på farten, hvor billederne hurtigt og nemt kan overfør
1.500,00 kr.Panasonic, DMC-TZ10, 12,1 megapixels, 12 x optisk zoom, Perfekt, Super godt digitalt kamera, hvis billedekvalitet betyder noget. HD video og O.I.S. Antiryste funktion. Leica Lenes
1.000,00 kr.Nikon Nikon D800, spejlrefleks, 36 megapixels, Rimelig, Jeg sælger mit pålidelige Nikon D800, som har taget 116.618 billeder. Det har brugsmærker, men der er fuldt velfungerende. Der medfølger Nikon b
2.900,00 kr.Canon, Ixus 980 IS, 14,7 megapixels, Digital kamera med vandtæt dykkerkasse. WP-DC27 original. Perfekt stand.
3.300,00 kr.Fujifilm, X-T30, 26 megapixels, Perfekt, Kamera Fujifilm X-T30, 26 megapixels, Sølvfarvet Købt i marts 2020. Brugt få gange og fremstår som nyt. Medfølger: Rem Opladerkabel Batteri Manual Original
6.500,00 kr.Sony, A7S iii, Perfekt, Jeg sælger ud af mit udstyr, da jeg ikke får det brugt mere. Jeg sælger dette Sony A7S mark 3 ( Sony A7S iii ) som bundle med et Tamron 28-75mm 2.8 di iii rxd og andre dele S
23.000,00 kr.I dag finder du mere end 7.000 kameraer på DBA, og lige her kan du finde dem, der koster mindre end 2.000 kroner.
Vil du gøre en god handel? Der er stor forskel på, om det kun er kamerahuset, der er til salg, eller om du også får andre ting med i prisen. Det kan nemlig hurtigt blive dyrt, hvis du efterfølgende skal investere i ekstraudstyr, før du kan bruge kameraet:
- Oplader og batteri bør altid følge med i handlen, for det kan sælger alligevel ikke bruge, når kameraet først er solgt. Det er også meget almindeligt, at kameratasken følger med, informerer Danni Madsen.
- Et par gode objektiver eller en tripod er naturligvis også altid en gode ting at få med og især, hvis det er dit første kamera. Så får du en god startpakke. De rutinerede fotografer vil til gengæld blive begejstrede, hvis kameraet sælges med beskyttelsesfilter, for det viser, at sælger har passet godt på kameraet, fortæller eksperten.
Da vi spørger ind til, om kvitteringen eller garantien skal indgå i handlen, får du til gengæld et overraskende svar:
- Garantier og kvitteringer er altid en god idé at få med, men det bør ikke være afgørende for dit køb. Køber du et forholdsvist nyt kamera til en virkelig høj pris, vil jeg selvfølgelig anbefale det, men det er ikke nødvendigt at få kvitteringen på et ældre kamera med, siger Danni Madsen.
LÆS OGSÅ: [Køb af brugt kameraudstyr online](https://guide.dba.dk/tech/kob-af-brugt-kameraudstyr-online?utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= ermalerietpengevaerd) LÆS OGSÅ: Her kan du få et overblik over alle DBAs tech-produkter
Har du nærstuderet billederne på salgsannoncen? Nogle ting kan du spotte med det blotte øje, mens andreskal prøves af, før de kan godkendes:
- Du skal selvfølgelig prøve kameraet, før du køber det, så du kan mærke, hvordan det ligger i hånden. Det er også rart for dig at se, hvilken kvalitet billederne er i, så du må skyde et par stykker, når du besøger sælger, forklarer Danni Madsen.
Når du skal teste kameraet, har Danni Madsen et sidste tip til dig:
- Hvis du virkelig vil teste kvaliteten på kameraet, bør du tage et billede med dybe, hvor du får en sløret baggrund og en helt skarp forgrund. Det giver dig straks en fornemmelse af, hvad kameraet kan, slutter han.
Andet, Nikon F-301, God, Super nybegynder analogt kamera. Skyder fine billeder og skummet er nyt og smuldrer ikke på filmen på indersiden.
800,00 kr.Olympus, OM10, spejlrefleks, God, Klassisk smukt analog halvautomatisk spejlreflekskamera i rigtig god, testet og fejlfri stand. Kameraet fremstår pænt og velholdt uden nævneværdige brugsspor og selvf
399,00 kr.Agfa, Silette, Rimelig, Agfa Silette , ældre kamera. Med original brugsanvisning. Det fungerer tilsyneladende fint. Lidt misfarvning som sikkert kan pudses ;)
100,00 kr.Minolta, Dynax 300si, spejlrefleks, God, Lækkert fuldautomatisk analog spejlreflekskamera i rigtig god, testet og fejlfri stand. Af uransagelige årsager er denne type kameraer i meget lav kurs, hvilke
80,00 kr.Nikon, Coolpix L310, God, Fint kamera, tager gode billeder i 14.1 MP. Sælges da det bare har ligget i skuffen de sidste 5 år. Fungerer upåklageligt.
500,00 kr.Cosina, CT1 EX, God, Klassisk smukt sort analog spejlreflekskamera i rigtig god, testet og fejlfri stand. Der er ingen fejl eller mangler og kun yderst lette almindelige brugsspor. Kameraet er manuelt
199,00 kr.Selvom digitale kameraer stadig hitter, er det blevet populært at tage analoge billeder igen. Lige nu finder du over 800 aktive annoncer med analoge kameraer på DBA.
Nu ved du, hvordan du vinkler spørgsmålene til sælger, når du skal købe et brugt kamera. Men ved du også, hvordan du bruger dit nye kamera? Hvis ikke må du en tur på skolebænken. [Vi tager dig med på kameraskole](https://guide.dba.dk/tech/kameraskolen-1-sadan-gar-du-i-gang-med-semiprofessionelle-kameraer?utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= ermalerietpengevaerd), så du kan lære, hvordan du bruger dit semiprofessionelle kamera.
Kan du huske de gamle fotoalbums fra barndommen? Det var altid noget helt særligt, når de blev taget ned fra hylden, mens historier fra fortiden blev fortalt, og minderne spredtes i stuen i takt med, at billederne trådte frem på siderne. Vil du tage familiefortællingerne med ind i den digitale tidsalder? Så se med her, hvor vi viser dig, [hvor let du gør fotoalbummet digitalt](https://guide.dba.dk/tech/ryk-dine-fotos-over-pa-computeren?utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= ermalerietpengevaerd).