Kællinge-krogen!

Kællinge-krogen!

Jeg har haft virkelig mange forskellige garderobeløsninger. Og som det ordensmenneske jeg ikke er, så skal jeg helst have to. Et skab jeg kan proppe til randen, med tøj der ikke dør af at blive krøllet og mast sammen og vakuumpakket. Og så et alternativ.

Men så har jeg også de beklædningsgenstande, der klart fortjener at hænge på bøjler…

I hvad der før var et kombineret soveværelse/børneværelse er der nu blevet malet vægge i en gammelrosa nuance, og lige så stille rykker legetøjet ud, mens andet dame-lir rykker ind.

Hattehylden er et genbrugsfund til 300 kr, og det tog mig ikke mere end cirka 3 sekunder at beslutte mig for at det var en løsning der bestemt kunne fungere hjemme hos mig.

Var egentlig på udkig efter noget i stil med DENNE, men kunne ikke opstøve den, da jeg skulle bruge den. Sådan er det jo med genbrug

Teakspejlet på væggen og bordet/hylden under, er ældgamle fund der har været i kælderen, indtil det rette job til dem opstod. Og det var så nu. Alene det faktum at jeg selv har hængt det hele op – med rawplugs und alles – gør, at jeg i særdeleshed føler en vis stolthed over kællingekrogen, som jeg kalder den.

Det er selvfølgelig vigtigt med skuffer, så man kan fyre rod og dimserne væk – men når man som jeg, har både kat og barn, der kravler på alt og piller ved ting de ikke skal pille ved, så er det rart at have sin mascara i fred.

Langt det meste der er på bøjler hos mig, er sager i silke – og når man vælger at investere i den slags, så kræver det også at man behandler det derefter. Silke krøller og silke har det bedst med have plads. Og silke klæder teaktræ og vice versa. Jeg er slemt tilfreds. Og hvis tøj kunne tale, så tror jeg vi ville være ganske enige