Vildt: Jane har ikke købt noget i 7 år
Livsstil

Vildt: Jane har ikke købt noget i 7 år

Christine
Christine

Kunne du stoppe med at købe nye ting fra den ene dag til den anden? For syv år siden tog Jane Ibsen Piper, 39 år, en drastisk beslutning om ikke at købe nyt. I dag handler hun kun sjældent, men når hun gør, bruger hun DBA. Her får du Janes historie og de bedste råd til, hvordan du følger i hendes fodspor.

Ville du gå i panik, hvis du fra NU AF ikke måtte købe noget nyt de næste… syv år? For de fleste springer koldsveden frem på panden ved den tanke, men ikke hos Jane Ibsen Piper fra Måløv på Sjælland. Det er nemlig syv år siden, hun frivilligt tog beslutningen om ikke at svinge dankortet på shoppeture langs Strøget.

Vil du skifte shoppespor og erstatte nye køb med godt genbrug? Så skal du læse med her, hvor Jane fortæller, hvordan du tager det store skridt.

Jane har kun købt brugte ting de sidste 7 år.
Jane har kun købt brugte ting de sidste 7 år.

Den dag Jane sagde stop

Det begyndte med en barsel i 2012, hvor et barn med kolik og en overfyldt lejlighed ledte Jane på sporet af bloggen The Minimalists. Den repræsenterede præcis det modsatte af den hverdag, Jane stod midt i: ro, overskud og et hjem med kun de mest nødvendige ting.

Læsningen kickstartede Jane, som med en baby på armen begyndte at rydde op i skabe og skuffer:

- Da jeg havde læst bloggen, begyndte jeg at skille mig af med ting. Vores lejlighed var fyldt med alt muligt. For eksempel havde vi fire kartoffelskrællere – og hvem har brug for det? Spørger hun retorisk.

Ting og sager blev solgt eller givet væk, men selvom hylderne blev tømt, bugnede tøjskabet stadig af moderigtige outfits:

- Jeg stoppede jo ikke med at shoppe, selvom jeg fik ryddet ud, og på en shoppetur kunne jeg købe 3 næsten ens nederdele, fordi jeg ledte efter den, der var helt perfekt, fortæller Jane og fortsætter:

- Derfor tog jeg en beslutning om, at jeg ikke måtte købe noget nyt i et år.

I dag er det syv år siden, Jane indførte købestop, men hvordan er det egentlig gået siden?

LÆS OGSÅ: Liste: Disse 5 ting i garderoben skal du skille dig af med

Janes garderobe er minimalistisk og hun syer meget af sit tøj selv.
Janes garderobe er minimalistisk og hun syer meget af sit tøj selv.

Så få penge bruger Jane på tøj om året

I begyndelsen var udsalg og sæsonskifte særligt svære for Jane, og det kriblede i fingrene for at få fat på de gode tilbud:

- Vi lærer, at vi skal skifte tøjet ud ved hver sæson, og skulle jeg til fest, måtte jeg selvfølgelig købe endnu en festkjole. Det var blevet en tillært vane, men hvorfor skulle jeg egentlig købe nyt? Reflekterer Jane.

I dag bruger hun det samme tøj året rundt og kombinerer det på forskellige måder. Nyt tøj køber hun kun, hvis det gamle er helt slidt op, og det sparer hende for mange penge:

- Jeg vil skyde på, at jeg bruger omkring 2.500 kroner om året på tøj. Det er så inklusive garn til at strikke tøj og sokker af, for jeg laver meget af mit tøj selv.

- Jeg er jurist, og min mand er ingeniør, så det er ikke fordi, vi ikke har råd til at købe nyt. Jeg finder bare en meget stor tilfredsstillelse i at reparere og genbruge ting. For mig er det blevet en klimakamp, forklarer Jane.

LÆS OGSÅ: Ibi Makienok bruger helst genbrugstøj på den røde løber

Jane driver bloggen Project Handmade, hvor hun fortæller om sin minimalistiske livsstil.
Jane driver bloggen Project Handmade, hvor hun fortæller om sin minimalistiske livsstil.

Det her savner Jane ikke efter købestoppet

Da vi spurgte Jane, om hun savnede shoppeturene på Strøget, faldt svaret hurtigt:

- Nej! Jeg gider simpelthen ikke. Jeg har det på samme måde med tøj, som jeg har det med veninder: det skal ikke udskiftes hele tiden, fortæller hun.

Hvor mange vil se det som en udfordring, at garderoben er blevet minimeret, ser Jane ikke nogen begrænsninger. I stedet er hun god til at se mulighederne:

- Det gode ved ikke at have så meget tøj er, at alt mit tøj er yndlingstøj. For mig handler det om kun at have ting, der er yndlings. Hvis jeg kun må have få ting, vil jeg selvfølgelig kun omgive mig med det, jeg allerbedst kan lide, forklarer Jane.

Læderjakken har en helt særlig historie

En lille garderobe med få jeans og kjoler er ikke ensbetydende med, at favoritter ikke findes og fremhæves. For Jane er særligt to stykker to betydningsfulde:

- Min læderjakke er jeg ret glad for! Jeg fandt den til 50 kroner i genbrug, og der er et cigarethul i foret på den, men det gør ikke noget. Det er en del af jakkens historie, og når jeg kigger på hullet, tænker jeg tit på, at det sikkert har været til en fed fest, sådan et mærke er kommet, siger Jane begejstret.

- Derudover har jeg har arvet en hjemmesyet kjole fra min mormor. Den er nok 40 år gammel og betyder virkelig meget for mig. Selvom min mormor og jeg ikke har samme kropsform, så sidder den alligevel helt perfekt på mig, fortæller hun.

Læderjakker til salg på DBA netop nu:

  1. Læderjakke, str. 36, H&M,  Sort,  Kunstig læder,  God men brugt, Jakke i kunstig læder fra HM. Brugt

    Læderjakke, str. 36, H&M, Sort, Kunstig læder, God men brugt, Jakke i kunstig læder fra HM. Brugt meget lidt.Stand godt. Str 36.

    150,00 kr.28-03-2024
  2. Læderjakke, str. 38, MUUBAA

    Læderjakke, str. 38, MUUBAA

    200,00 kr.27-03-2024
  3. Læderjakke, str. 40, MDK Munderingskompagniet,  Sort,  Næsten som ny, Lille i størrelsen: 
Bryst 95

    Læderjakke, str. 40, MDK Munderingskompagniet, Sort, Næsten som ny, Lille i størrelsen: Bryst 95 cm Ærmelængde fra skulder 63 cm Længde 57 cm Materiale: 100% lammeskind For: 100% bomuld + 100% po

    1.250,00 kr.27-03-2024
  4. Jakke, str. 42, Criszpy Delux,  Sort,  Læder 100%PU,  Næsten som ny, Smart kort læderjakke 
Str S sv

    Jakke, str. 42, Criszpy Delux, Sort, Læder 100%PU, Næsten som ny, Smart kort læderjakke Str S svarer til str 42-44 Brugt 1 gang. Fra IKKE ryger hjem. Mål Længde foran ( lynlås)50 cm. Bagpå 40 cm.

    75,00 kr.27-03-2024
  5. Læderjakke, str. 42, Broch leather,  Sort,  Skind,  God men brugt, Skindjakke Broch med lynlås . 
2

    Læderjakke, str. 42, Broch leather, Sort, Skind, God men brugt, Skindjakke Broch med lynlås . 2 lommer foran med lynlås. Sort. Str 42 Brugt, med stadig fin .

    125,00 kr.27-03-2024
  6. Læderjakke, str. 36, Hugo boss,  Læder,  Ubrugt

    Læderjakke, str. 36, Hugo boss, Læder, Ubrugt

    1.500,00 kr.27-03-2024

Du finder et stort udvalg af læderjakker på DBA netop nu. Vil du finde en til under 1.000 kroner, kan du vælge mellem 2.805 modeller.

Her handler hun til hele familien

I dag er Jane ikke helt så striks, når det gælder køb af nye ting. Selvom skabet stadig ikke bugner af t-shirts, og hjemmet i Måløv er indrettet minimalistisk, er det alligevel sjældent, nye ting flytter ind på matriklen. Men når de gør, hedder butikken, som Jane besøger, DBA:

- Alle nye køb begynder i den lokale genbrug eller på DBA. Når mine sønner skal have nye cykler, søger jeg på DBA. Når vi mangler en kontorstol, søger jeg på DBA, fortæller hun.

Men hvorfor er det egentligt, at Jane er så vild med at købe genbrug?

- Jeg synes, det er federe at genbrugsshoppe, for det giver mig mange flere muligheder. Når jeg går i Magasin eller H&M, er moden bestemt på forhånd, men på genbrug får jeg et meget større udvalg i snit, farver og detaljer, forklarer hun og fortsætter mere alvorligt:

Der ligger også en bæredygtig dimension i at handle på DBA. For mig var købestoppet en måde at gøre op med overfloden på. Jeg vil gerne bevæge mig væk fra ”brug og smid væk-kulturen” ved at reparere og redesigne brugte ting. Det er kun en sjælden gang, når DBA ikke leverer, at jeg må købe ting helt fra ny,
fortæller Jane.
Det er ikke kun tøj, Jane køber brugt, for hun har indrettet hele hjemmet med genbrugsfund.
Det er ikke kun tøj, Jane køber brugt, for hun har indrettet hele hjemmet med genbrugsfund.

Her er Janes bedste råd til at købe brugt

Er du fiks på fingrene? Så er du allerede ét skridt tættere på at få succes med dit købestop. Det mener Jane i hvert fald:

- Det er en stor fordel, hvis man kan sy en lille smule. Jeg kigger ikke på størrelser, når jeg køber tøj, men holder øje med farver og materialer, for jeg kan selv samle en tråd op eller reparere, så tingene får nyt liv. Og de fleste kan altså lære at sy en ny knap i skjorten, afslutter Jane grinende.

Har du brug for flere råd til at købe brugt eller overvejer, du endda selv et købestop? Siden 2014 har Jane drevet bloggen Project Handmade, hvor hun deler ud af sine store viden. Her kan du blive klogere på, hvordan du kickstarter købestoppet, redesigner genbrugstøjet og lever et minimalistisk, bæredygtigt liv.

Find en symaskine på DBA:

  1. Symaskine, Brother 865, Fin stand, med kuffert

    Symaskine, Brother 865, Fin stand, med kuffert

    650,00 kr.27-03-2024
  2. Symaskine, Singer 8618 Electronic

    Symaskine, Singer 8618 Electronic

    250,00 kr.27-03-2024
  3. Symaskine, PFAFF, Quilt Style, fungerer som den skal.

    Symaskine, PFAFF, Quilt Style, fungerer som den skal.

    1.995,00 kr.27-03-2024
  4. Symaskine, 

Topmodel fra EVA, model: ROYAL 9000

FAST PRIS !
FIXED PRICE !

Symaskinen fremstår sto

    Symaskine, Topmodel fra EVA, model: ROYAL 9000 FAST PRIS ! FIXED PRICE ! Symaskinen fremstår stort set som ny. Har været anvendt begrænset. Ingen ridser eller anden slitage. Maskinen er smurt o

    2.500,00 kr.27-03-2024
  5. Symaskine, Life symaskine - brugt få gange.
Kun kontakt her på dba el sms.
Afhentes i Nykøbing Mors

    Symaskine, Life symaskine - brugt få gange. Kun kontakt her på dba el sms. Afhentes i Nykøbing Mors el i Århus efter aftale.

    350,00 kr.27-03-2024
  6. Symaskine, Pfaff Select 1548, En ægte arbejdshest fra pfaff med overtranspotør og nåle tråde.
Ny ser

    Symaskine, Pfaff Select 1548, En ægte arbejdshest fra pfaff med overtranspotør og nåle tråde. Ny serviceret. Fri levering med postnord.

    2.900,00 kr.27-03-2024

Vil du upcycle dit tøj lige som Jane? Du finder et stort udvalg af symaskiner på DBA.

Jane har en god pointe: Du behøver ikke klæde dig kedeligt, selvom du køber tøj i genbrug. Vil du hoppe i et bæredygtigt outfit? I denne artikel giver vi dig gode råd til, hvordan du kommer godt i gang med at opbygge en bæredygtig garderobe. Det behøver nemlig slet ikke være så svært.

Et købestop kan godt give udfordringer for nogle. Er du samler? Når du finder den ting, der fuldender din samling, er du næsten tvunget til at ophæve et købestop. I videoen her afslører samleren Mads, hvor mange kasketter, der skulle købes, før han kunne kalde sig indehaver af Danmarks største samling. Har du et godt bud? Vi vil godt afsløre, at du skal et stort stykke over både 200, 300 og 400 caps, før du rammer det rigtige antal.

Relaterede artikler