De 18-30-årige tager titlen som Danmarksmestre i genbrug ifølge DBAs Genbrugsindeks, der lanceres i dag. 90 procent af de unge har nemlig handlet genbrug inden for det seneste år, mens det gælder 7 ud af 10 af de øvrige aldersgrupper. Genbrug er blevet en fast del af de unges indkøbsvaner, og udsigten til at spare penge og gøre en god klimagerning er de største motivationsfaktorer blandt unge.
Tre nye ting og én brugt. Hver gang danske unge køber fire varer, er minimum en af dem købt brugt. Blandt de øvrige aldersgrupper er det blot hver syvende vare, som er købt brugt. Det viser det nye Genbrugsindeks, som DBA lancerer i dag, der tager temperaturen på danskernes genbrugslyst generelt på alt fra loppemarkeder og secondhand-butikker til online handelspladser. Og tallene taler sit tydelige sprog: De unge løber med Danmarksrekorden i genbrug.
Køb og salg af brugte varer er blevet en naturlig del af de unges måde at handle på, for intet mindre end 90 procent af aldersgruppen har inden for det seneste år handlet med genbrug. Det er markant flere end blandt de øvrige aldersgrupper, hvor 71 procent i gennemsnit har købt og solgt brugte varer.
- Vi har i flere år set en opadgående kurve ved de unges genbrugsvaner, men i år tager de unge førstepladsen foran samtlige af de andre aldersgrupper på alt fra at købe genbrugstøj til at handle mest brugt. Vi kan se, at de 18-30-årige er særligt vilde med at købe genbrugstøj og boligtilbehør, og hele 41 procent har et ønske om at købe endnu mere genbrugstøj fremover, siger Julie Schoen, der er talsperson for DBA og radaktør på DBA Guide.
Hættetrøje, RAW BITE, str. 42, Ubrugt, Den er i str L kun brugt få gange så den fejler ikke noget og den kan godt sendes kom gerne med et bud ved hurtig handel
100,00 kr.Sweater, Inspireret af Lærke Bagger, str. 44, varme brune nuancer, primært uld & bomuld, Ubrugt, Kraftig, ny-strikket sweater i Lærke Bagger stil, hvor mange forskellige materialer og garn er strikket
649,00 kr.Sweater, Inspireret af Lærke Bagger, str. 38, blå mfl., primært uld & bomuld, Ubrugt, Ny-strikket, let sweater - fra røgfrit hjem og kradser ikke. - Inspireret af Lærke Bagger med mange typer garn og
499,00 kr.Cardigan, Eva & Claudi, str. 38, varme brune nuancer, 100% uld, Næsten som ny, Smuk cardigan med aftagelig pelskrave :-) - brugt få gange, fremstår helt som ny. Fra røgfrit hjem. Den kradser ikke. M
399,00 kr.Bluse, Eva & Claudi, str. 38, Viscose/elastan, God men brugt, Sød bluse i viscose og bomuld, strækbart materiale. Meget størrelses-svarende. Rummer et BM op til ca. 96 cm. Rigtig fin stand. Evt. plu
139,00 kr.Cardigan, EvaTralala & Coh, Paris, str. 40, Ubrugt, Pris kr. 500,-. Plus pakkeporto, uden omdeling, sendes med DAO kr. 41,-, eller GLS kr. 43,-. Købspris kr. 1.500,- Lækker løs jakke/cardigan fra mr
500,00 kr.På DBA kan du finde en masse tøj til både mænd og kvinder – og til børn. Blandt andet fra mærker som Stine Goya, Han Kjøbenhavn, Supreme, Zara og Ellesse.
Når de danske 18-30-årige genbrugsshopper, er de primært drevet af udsigten til at spare penge, hvilket hele 79 procent angiver som vigtigste årsag til genbrugshandel. Det er efterfulgt af muligheden for at få gode ting, som er brugbare og ellers ville blive smidt ud (53 procent), samt at det bidrager til at mindske overforbrug (50 procent).
Klima- og bæredygtighedsagendaen er vigtig for de unge danskere, hvilket understreges af, at hele 2 ud af 3 i aldersgruppen ønsker at leve mere bæredygtigt. Til sammenligning gælder det blot 1 ud af 3 af de 61-75-årige.
- De unge gør selv en række tiltag for at leve mere bæredygtigt, og det er virkelig sejt og inspirerende at se de 18-30-årige tager førertrøjen på. Genbrugsindekset viser, at de begrænser deres forbrug og tænker over, om deres fødevareindtag er bæredygtigt. Hele 28 procent af de 18-30-årige har nemlig købt færre nye ting det seneste år af hensyn til klimaet, mens 40 procent spiser mindre kød, siger Julie Schoen.
SE OGSÅ: VIDEO: 25-årige Helle handler også med planter til haven på DBA
- 90 procent af de 18-30-årige har handlet genbrug det seneste år. Blandt de øvrige aldersgrupper er gennemsnittet 71 procent.
- 27 procent af varer, de 18-30-årige har købt det seneste år, er genbrug. Blandt de øvrige aldersgrupper er gennemsnittet 14 procent.
- 67 procent af 18-30-årige ønsker at leve mere bæredygtigt. Det samme gør sig gældende for 55 procent af de 31-45-årige, 45 procent af de 46-60-årige og 34 procent af de 61-75-årige.
- De vigtigste årsager til at købe brugt er ifølge de 18-30-årige, at: spare penge (79 procent), få gode ting, som stadig er brugbare og ellers ville blive smidt ud (55 procent), bidrage til at mindske overforbrug (51 procent) samt gøre noget godt for klimaet (43 procent)
- 40 procent af de 18-30-årige har købt færre nye ting det sidste år for at passe på kloden.
DBA’s årlige Genbrugsindeks for 2022 blev lanceret d. 4. maj 2022. Hvert år udarbejder DBA et genbrugsindeks, der kortlægger danskernes genbrugsvaner. DBA har kortlagt den danske genbrugsøkonomi ved at gennemføre en befolkningsundersøgelse blandt mere end 2.000 repræsentative respondenter og analyseret brugeradfærden på DBA. Læs hele Genbrugsindekset her.
Genbrugsindekset 2016
Genbrugsindekset 2017
Genbrugsindekset 2018
Genbrugsindekset 2019
Genbrugsindekset 2020
Genbrugsindekset 2021
Barstol, Magis Bombo, Magis Bombo barstol, hvid. Står flot med ganske få små brugsspor. Højdejustering med gaspatron, som virker perfekt. Vel nok Danmarks bedste pris: 350kr. Hent i dag!
350,00 kr.vidaXL Batavia-bænk 98 cm massivt mahognitræ mørke, Vores Batavia-bænk er det perfekte valg, når det kommer til stil og funktionalitet, og den vil tilføje et strejf af klasse til din indretning. Den v
876,00 kr.Klapbord, Tre smarte og stilrene klapborde i ens design a la Trip Trap. Klappes supernemt ud og sammen igen solide og uden fejl. 2 små og en stor. Små: 50x50cm. 50cm høj. En står i råt teak-agti
125,00 kr.Kontorstol, 5300 KR FRA NY, TRONHILL, PROFESSIONEL OG ERGONOMISK STOL! DEN VELKENDTE KONTORSTOL FRA TRONHILL MED UTTALIGE INDSTILLINGSMULIGHEDER! PRISEN ER PR. STK! ***** KAN LEVERES FOR 100 KR TIL
500,00 kr.Skrivebordsstol, Ikea, Ikea torkel skrivebords stol. Par år gammel men meget fin stand, brugt minimalt Kan hentes I Frederikssund Tager kontant eller mobilepay
150,00 kr.Bordplade, Jeg sælger denne super flotte bordplade, da jeg er flyttet og derfor ikke har plads til denne. Bordpladen måler 73 cm bred og 130 cm lang. Som man kan se på sidste billede er der et lille
1.500,00 kr.Klik her og gå på jagt i DBAs boligkategori.
I Aarhus bor Sara Pedersen, der med sine 26 år er en del af den gruppe af unge, som Genbrugsindekset har kortlagt som særlig flittige på genbrugsmarkedet. Sara bor med rigtig mange genbrugsfund. Ja, faktisk er hendes hjem mere ”proppet” med møbler, end der højest sandsynligt er hjemme hos dig.
24-årige Lise Lund fra Frederiksberg er en ivrig genbrugsshopper. Hun elsker alle køber og ting med afbildninger af citrus, og hun er især glad for kander, der skal forestille frugtkurve. Se selv i videoen herunder:
Du kan læse mere om Lises genbrugslivsstil i artiklen her, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvorfor hun ejer hele to kaffemaskiner.