Genbrugsindekset 2024

For 9. år i træk udgives Genbrugsindekset. Genbrugsindekset er en årlig rapport, som er udkommet siden 2016, og som DBA står bag. Rapporten indeholder både data fra DBA, men mest af alt data på tværs af alle de steder, du privat kan købe, sælge og bytte brugte varer. Det tredje ben i Genbrugsindekset er de udregninger, der viser, hvor meget potentielt CO2e, som danskerne har sparet ved at købe brugt på DBA.

Genbrugsindekset er dermed den største danske rapport om danskernes genbrugsvaner, når det gælder privat køb og salg af brugte ting.

Du kan læse Genbrugsindekset 2024 her.

Genbrugsindeksets vigtigste tal

Genbrugsindekset består af en række kapitaler, som hver har et tema. Nogle af kapitlerne går igen år for år, så vi kan sammenligne udviklingen over en længere årrække. Andre kapitler – temaer – er nye.

Fast hvert år kan du læse om, hvor mange der samlet set køber og sælger brugt – det kalder vi i Genbrugsindekset for ’handler’.

Du kan også i dette kapitel læse dig klogere på, hvor mange der henholdsvis sælger og køber brugt, og hvilke varer der er de mest populære, samt hvor mange penge vi genbruger for om året.

Alle disse tal er kernetal, som vi kan sammenligne med siden 2016, hvor vi udgav Genbrugsindekset første gang. Siden dengang er genbrugshandel kun blevet en mere og mere naturlig del af vores vaner, for i 2016 var det ”kun” 59 procent af danskerne, der genbrugte. I år er det 81 procent.

Genbrugsindekset indeholder en masse tal, men vi sidder faktisk med endnu flere, som ville fylde for meget at putte med ind i den færdige publicering. Et af de tal, som du ikke finder i Genbrugsindekset, men som vi altid vil kunne fortælle, hvis du spurgte, er, at mændene er mindre tilbøjelige til at genbrugsshoppe end kvinderne. For kun 73 procent af mændene svarer i år, at de har købt og/eller solgt noget brugt, mens det tilsvarende gælder 87 procent af kvinderne. Men forskellen på mænd og kvinders genbrugsvaner har altid været stor – læs blot en artikel baseret på sidste års Genbrugsindeks.

Vil du have flere tal, end dem vi serverer dig i Genbrugsindekset, kan du altid kontakte vores presseansvarlige, Julie Schoen, som ved alt om Genbrugsindeksets tal, og alt om DBA-brugernes vaner. Julies kontaktoplysninger, finder ud her.

Vil du læse mere om, hvad Genbrugsindeksets er for en størrelse, eller vil du finde nogle af de tidligere års Genbrugsindeks, kan du blive klogere, her.

De to nyheder i Genbrugsindekset i år

Som tidligere skrevet er nogle temaer i Genbrugsindekset nye år for år, og i år har vi som noget nyt stillet skarpt på, hvordan danskerne handler med genbrug. Er det eksempelvis oftest manden eller kvinden i forholdet, der tager ud og henter varen, de har købt brugt? Og hvor lang tid bruger danskerne på at sælge og købe genbrug? Alt dette kan du læse om i kapitel 2 i Genbrugsindekset 2024.

Som noget nyt indeholder Genbrugsindekset også statistik om, hvor meget CO2e, man potentielt sparer ved at købe og sælge brugt. De beregninger tilhører faktisk en anden rapport, som DBA laver i nordisk regi med andre tre online, brugt-markedspladser i henholdsvis Norge, Sverige og Finland, som har samme ejer som DBA.

Genbrugsindeksets 7. kapitel handler om de hovedkonklusioner, som ’Klimarapporten’, som den hedder, er kommet frem til, hvad angår CO2e-besparelserne på DBA. Klimarapporten beskæftiger sig mest med den samlede, nordiske CO2e-besparlse, så det er kun i Genbrugsindekset 2024, du kan læse om de specifikke CO2e-besparelser, som de danske DBA-brugere har begået. Men vil du læse mere om, hvordan beregningerne er lavet, skal du læse med her.

De mest overraskende resultater i Genbrugsindekset

Vi har spurgt vores presseansvarlige, Julie Schoen, som i alle årerne har stået bag Genbrugsindekserne, hvad der har overrasket hende mest ved Genbrugsindekset 2024’s resultater, og her er hendes svar:

- 32 procent af danskerne har hjulpet andre uden for deres husstand med at sælge genbrugsvarer. Det undrer mig, nu hvor vi ved, at den største udfordring ved at få flere folk til at sælge og købe genbrug er, at folk tror, det er tidskrævende. Dermed skulle man tro, at folk havde rigeligt med selv at få omsat sine egne ting, så at 32 procent af danskerne på et eller flere tidspunkter har haft overskud til også at sælge for andre, er for mig overraskende. (Læs mere i kapitel 2)

- Jeg er overrasket over, at danskerne i år genbruger mere end sidste år. Jeg havde troet, vi lå på samme niveau som sidste år, som jo var et højt niveau. Der er dog heller ingen signifikant forskel fra 80 procent til 81 procent, men det er alligevel vildt, at hele 81 procent af danskerne har købt og eller solgt noget brugt det seneste år. Det bliver spændende at se, om kurven kan blive ved med at stige. (Læs mere i kapitel 1)

- Der er kun 49 procent, der har solgt brugt det seneste år, mens 73 procent har købt brugt det seneste år. Hvert år undrer det mig, at der er så stor forskel på, hvor mange der køber versus sælger brugt. Jeg er selv en storsælger, og jeg er meget motiveret af at rydde op og tjene penge. Jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der gør det, og selvom folk tror/synes, det er besværligt at sælge brugt, må det vel også i deres øjne være besværligt at købe brugt – og så skal du endda ”leve med”, at varen er brugt. Jeg mener, i mine øjne er der lige så mange fordele ved at købe brugt som s_ælge_, og alligevel er der stor forskel i befolkningen på, hvor mange der praktiserer hvad. (Læs mere i kapitel 1)

- Koldtvandskarret hitter i år. Hele 203 procent flere søgninger har der på DBA været på ’koldtvandskar’, når man sammenligner med året før. Vinterbadning har været populært i mange år, så at det netop er i år, at et brugt kar til koldt vand hitter, overrasker mig da. (Læs mere i kapitel 1 – DBA-boksen)

- Det overrasker mig, at hver handel på DBA i gennemsnit potentielt har sparet lige så meget CO2e, som det koster af CO2e at producere 40 Barbiedukker. Tænk på det, næste gang du køber eller sælger noget brugt: Per ting, du får solgt, har du sammen med køber sparet kloden for så meget CO2e. (Læs mere i kapitel 7)

De mindst overraskende resultater i Genbrugsindekset

DBAs presseansvarlige er også klar med sine bud på de oplysninger i Genbrugsindekset 2024, som overrasker hende mindst. De mest forudsigelige resultater:

- For tredje gang er Nordsjælland den landsdel, hvor færrest indbyggere samlet set har købt og/eller solgt mindst brugt. I 2023 og 2021 var det også Nordsjællænderne, der løb med den kedelige sidsteplads. I år har 76 procent af nordsjællænderne handlet brugt, mens de er mest flittige i Østjylland og på Fyn, hvor hele 83 procent indenfor det seneste år har handlet brugt. Men hvad der til gengæld overrasker mig er, at borgerne i Nordsjælland er blevet så flittige på bare et år, for ifølge sidste års Genbrugsindeks var det kun 73 procent af nordsjællænderne, der havde handlet brugt. (Læs mere i kapitel 3)

- Det overrasker mig ikke, at vi mest af alt handler genbrug online. 67 procent af danskerne har indenfor de seneste 12 måneder handlet brugt online. Men det kommer dog bag på mig, at forskellen ”ned” til at handle genbrug fysisk ikke er større. For hele 62 procent af danskerne har indenfor det seneste år handlet brugt et fysisk sted. (Læs mere i kapitel 5)

- De unge er bare bedst til at genbruge. Sådan er det hvert år. Og 2024 er ikke en undtagelse. Ifølge Genbrugsindekset 2024 har 93 procent af de unge handlet genbrug, hvilket jo er meget mere end det samlede landsgennemsnit på 81 procent. Det overrasker mig ej heller, at det er blandt den unge aldersgruppe, at klima-faktoren ved at genbruge spiller mest ind (Læs mere i kapitel 4)